Hvornår det er bedst er selvfølgelig
afhængig af hvad man vil i Thailand. Er det solen der
trækker, prisen på ferien, antallet af turister? Og hvornår det er praktisk muligt at komme på ferie. Her
er et par fif:
Den
bedste årstid er fra november/december til
starten af marts, hvor det er koldest og tørrest og flest
solskinstimer.
Fra maj til til oktober er det
regntid og lidt varmere, dog kun et
par grader. Men den højere fugtighed
får det til at virke endnu varmere.
Regntid betyder dog ikke regn hele
tiden. Jeg har selv haft mange gode
ferie i regntiden med masser af sol.
I
september og lidt før og efter regner det meget
i Nord og Nordøst Thailand. Det kan være
dagsregn, men omvendt er der næsten ingen
mennesker og turister der.
Det siger næsten sig selv. De dyreste rejser
er i den kolde tid. Dyrest omkring jul og
nytår. Rejser du på egen hånd er overnatning
også dyrere, akkurat som sommerhuse i Danmark
er i industriferien. Og de bedste steder er
måske fyldte.
Så ser du et godt tilbud så kan det være
fordi det er i regntiden og måske til Phuket i
en periode med lavsæson dernede så priserne
på hoteller er lave. Og måske lidt dårligere
vejr. Der er ikke solgaranti på Phuket i
regntiden.
Højsæson for turister på de
populære feriesteder for vesterlændinge er
også den kolde periode og så august. Det
betyder at der er flere mennesker over det hele
hvor turisterne nu kommer. På Phuket og Samui
kan de populære steder være booket ligesom fly
til Samui kan være det. Specielt jul og nytår
er der mange mennesker udenfor Bangkok.
Lavsæson er så den våde tid. Her er der
næsten mennesketomt nogle steder i forhold til
hæjsæsonen. Det er ikke svært at finde
overnatning.
© Copyright 2000-2012 Thaiguide.dk |
Danmarks største informationsside om Thailand? |