En EU dom betyder at reglerne om at der kan ses bort fra tilknytningskravet i forbindelse med familiesammenføring, hvis den danskboende part har været dansk statsborger i mindst 26 år, eller længere er lovligt.
Det betegnes som indirekte forskelsbehandling på baggrund af etnicitet.
Tilknytningskravet betyder, at man som udgangspunkt kun kan få sin ægtefælle til Danmark, hvis ægtefællernes samlede tilknytning er større end deres samlede tilknytning til et andet land.
Men hidtil har det været sådan, at man ikke behøvede leve op til kravet, hvis den herboende ægtefælle havde været dansk statsborger i mindst 26 år, var født og havde boet i Danmark i mindst 26 år eller var kommet til Danmark som lille barn og havde boet her i 26 år.
Det er den regel, Udlændingestyrelsen nu har fået besked på at se bort fra af Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet, og derfor vil alle par skulle leve op til tilknytningskravet. Det vil dog kunne fraviges, hvis "ganske særlige grunde" taler for det.
...
Det bliver altså sværere for en udlandsdansker at vende hjem med sin nye familie og måske også for ægtefæller der bor i Danmark.
Hvis der evt. stedbørn eller biologiske børn født i udlandet bliver måske endnu sværere at vise en større tilknytning for hele familien til Danmark end udlandet.
Når Udlændingestyrelsen skal afgøre, om tilknytningskravet er opfyldt, lægges der bl.a. vægt på:
hvor lang tid den herboende og ansøger har boet eller opholdt sig i Danmark
om én eller begge har tilknytning til andre personer i Danmark, fx familie
om én eller begge har forældremyndighed over eller samværsret med mindreårige børn i Danmark
om én eller begge har gennemført et uddannelsesforløb eller har fast tilknytning til arbejdsmarkedet i Danmark
hvilke danske sprogfærdigheder, parterne har
hvor stor en tilknytning ægtefællerne har til et andet land, herunder om den herboende ægtefælle har været på længerevarende besøg eller har boet i ansøgerens hjemland
om den udenlandske ægtefælle har børn eller anden familie i et andet land
Der er ifølge Ny i Danmark muligheder for dispensation ved f.eks at ægtefællen i Danmark har job der er på såkaldt Positiv liste https://www.nyidanmark.dk/da-dk/Ophold/arbejde/positivlisten/positivlisten.htm, er flygtning, har hjemmeboende børn eller samvær med særbørn eller er alvorligt syg.
Redigeret af Lars d. 28-06-2016 17:40
Lars
Det er EU dom der gør det sværere for danske statsborgere at få deres familier til Danmark.
Men det bunder dog i regler lavet af Danmark selv tilbage i starten af 00erne.
Det er vel almindelig kendt at dette tilknytningskrav blev indført for at gøre det sværere for ikke-danske statsborgere at blive familiesammenført og mindske tvangsægteskaber.
I starten var loven som den nu går tilbage til så vidt jeg husker. At det gjalt for alle at man skulle have størst tilknytning til Danmark. Det fandt man uhensigtsmæssig overfor danske statsborgere og så kom denne undtagelse (28 år i starten og så 26).
Og nu altså igen tilbage til den oprindelig lov.
Så må der tænkes ud af boksen af lovgiverne igen, hvis man stadig mener at den rammer forkert ved at ramme danske statsborgere.
Kunne tænke sig det istedet blev afløst af en generel regel om en vis tilknytning i antal år til Danmark (boet i Danmark). Det kan så være 26, 30 eller noget andet.
Er det for at hindre alt for mange rejser til udlandet hvor de stammer fra for at hente en ægtefælle til Danmark (og tvangsægteskaber) vil jeg tro at det problem aftager drastisk når alderen stiger.
Lars
Måske er der løsninger på vej fra politikerne, men en ting er jo hvad de siger, noget andet er hvad de gør eller om de gør noget.
Men idag siger Venstres udlændinge- og integrationsordfører, Marcus Knuth til Jyllands Posten at "vi kommer til at kigge på, hvordan vi fremover kan skrue reglerne sammen, så de rammer rigtigt, men også retter sig efter EU-dommen."
- Vi ønsker ikke at ramme udlandsdanskere unødvendigt, siger han.
Socialdemokraterne støtter regeringens tiltag, oplyser udlændinge- og integrationsordfører Dan Jørgensen. Men der skal kigges på reglerne, så udlandsdanskere ikke kommer unødvendigt i klemme.
Redigeret af Lars d. 29-06-2016 18:38
Lars
»Vi ønsker ikke at ramme udlandsdanskere unødvendigt.«
Sådan sagde udlændingeordfører for Venstre Marcus Knuth til Ritzau...
(...)
De rammes af de nye regler
Thomas Nyborg, 54 år
Topchef for smykkefirmaet Pandoras underafdeling i Thailand.
Uddannet gemmolog (ædelstensvurderer).
Gift med Nirachara Nyborg, 48 år, der har arbejdet for Thai Airways i 23 år.
Har to sønner på 13 og 10 år.
Thomas Nyborg står halvvejs i et karriereskifte og havde planer om at vende hjem til Danmark efter over 20 års erfaring med virksomhedsledelse i udlandet. Men ønsket om at søge job i Danmark er nu blevet sat på standby.
Han vil nemlig gerne have kone og børn med tilbage til Danmark, og det kan blive meget svært på grund af tilknytningskravet.
Thomas Nyborg mener, at afskaffelsen af 26-års-reglen illustrerer et mismatch mellem erhvervslivets interesser og regeringens udlændingepolitik. Thomas Nyborg er såkaldt goodwill-ambassadør i København, og her hører han gang på gang fra ??det officielle Danmark??, at der skal arbejdes for at tiltrække talenter fra udlandet.
»Nu er jeg så blevet et af de talenter ?? hvis man kan tillade at kalde sig selv det ?? som regeringen med sine stramninger har gjort det umuligt at tiltrække,« siger Thomas Nyborg.
Begge hans sønner taler dansk, og familien holder hvert år seks ugers ferie i deres sommerhus i Nordsjælland.
»Det er i virkeligheden vores snart firesprogede sønners talenter, som på den lidt længere bane er, hvad Danmark risikerer at gå glip af, samt deres mors ikke uanselige erfaring fra et stort asiatisk luftfartsselskab,« siger han.
Lars
I april har en udlandsdansker fået afslag på familiesammenføring med begrundelse i tilknytningskravet, som blev ændret sidste år, informerer Inger Støjberg.
Personen har været udrejst og i forlængelse af et langt ophold i udlandet havde svækket sin tilknytning til Danmark, så den samlede tilknytning var større til det andet land.
En person som ikke ville have skullet opfylde tilknytningskravet tidligere.
Der er ingen information om hvor mange udlandsdanskere der har søgt siden reglerne blev ændret sidste år. Det ventes at få vil ansøge i år, det kan jo så skyldes at nogle har ændret planer og ikke længere forsøger at vende tilbage til Danmark, da det er for usikkert/ikke muligt og derfor ikke hensigtsmæssigt at planlægge en flytning af familie?
Her citat fra ministeren i et svar til folketingsmedlem, dateret 8. april:
?Udlændingestyrelsen kan oplyse, at styrelsen den 3. april 2017 traf afgørelse
i den første sag om ægtefællesammenføring under henvisning til
tilknytningskravet i sager, hvor den herboende ægtefælle forud for Den
Europæiske Menneskerettighedsdomstols afgørelse i Biao-sagen den 26.
maj 2016, ville have været undtaget fra tilknytningskravet under henvisning
til, at den pågældende havde været dansk statsborger i mere end
26 år.
Udlændingestyrelsen meddelte i den konkrete sag afslag på ægtefællesammenføring
under henvisning til, at den herboende danske ægtefælle
i forlængelse af et langt ophold i udlandet havde svækket sin tilknytning
til Danmark i et sådant omfang, at parrets samlede tilknytning her til
landet ikke kunne vurderes at være større end deres samlede tilknytning
til et andet land.?
Hele brevet kan ses i dette pdf dokument fra Inger Støjberg til Folketingets Udlændinge- og Integrationsudvalg:
Den første dansker der fik afslag på at få sin familie med til Danmark er gift med en højtuddannet amerikaner.
Mon de ville kunne bidrage mere end så mange andre?
En ny lov vil måske kunne hjælpe dem og andre højtlønnede og vil måske træde i kraft i maj. Moderen i familien her har indtil 10. juni til at forlade landet.
Håber der kan genansøges inden den 10. juni og udvisningen stilles i bero, hvis der er begrundet tro på at de vil opfylde de krav der så gælder fra maj. Alt andet vil virke lidt absourd?
Her fra JyllandsPosten søndag:
Udlændingestyrelsen har netop givet det første afslag på den konto til astrofysikeren Uffe Hellsten, der i fjor vendte hjem til Vodskov nord for Aalborg med sin højtuddannede amerikanske hustru Quynh Doan og parrets to børn, der er danske statsborgere. Hustruen skal forlade landet senest den 10. juni.
Regeringen forsøger at begrænse skaderne med et lovforslag, der ventes at blive vedtaget i begyndelsen af maj og som vil lade højtlønnede danskere slippe for at opfylde tilknytningskravet. Det hjælper dog ikke selvstændige, pensionister og faglærte med lavere lønninger, lyder det fra foreningen Danes Worldwide.
»Det nuværende lovforslag efterlader alt for mange danskere i udlandet uden mulighed for at vende tilbage til Danmark og indgå som ressource i det danske samfund,« siger hun.
Vender jeg det forslag som er nævnt, som jeg ikke kender andre steder fra, så får jeg noget pudsigt efter danske forhold. (nævnt i artikel 1 at ministeren bekræfter at det vil være derhenad)
Det vil sige:
Du tjener nok og har været heldig at have "godt" - ihvertfald højtlønnet - job og uddannelse - Du og din familie må gerne komme hjem til Danmark igen.
Du tjener ikke så meget - Dig og din familie kan vi ikke bruge til noget. Bliv væk.
Du er selvstænding - du har klaret dig selv ude i den store verden. Dig kan vi ikke bruge. Bliv væk.
Du er pensionist. Jer vil vi helst heller ikke have tilbage - men vi vil gerne sænke pensionen når du flytter til f.eks. Thailand og sænket førtidspensionen lidt mere da du har stiftet familie derude.
Skal nok lade være med at blande dansk immigrations/udlændinge politik iøvrigt ind i her.
Kan godt se der er problematikker i det og derfor tilknytningskravet kom for 14-15 år siden, men bør også kunne løses for etniske danskere der er draget ud i verden - og ikke for at finde en ægtefælle at tage med hjem - loven jo lavet for et andet formål end at forhindre etniske danskere i at vende hjem.
Redigeret af Lars d. 24-04-2017 16:09
Lars
Ser ud til, jeg er absolut ikke jurist, at i det nye lovforslag ligestilles hjemvendte danskere med udlændinge som ønsker at arbejde og bo i Danmark. Ikke flygtninge eller familiesammenførte i den sammenhæng.
Det som går under Danmarks interesse i at tiltrække højtkvalificerede udenlandske arbejdstagere, der kan bidrage til vækst og velstand - og ikke hensynet til om det er danske eller andre statsborgere.
Men højtkvalificerede danskere skal have samme muligheder for at komme til Danmark og arbejde som andre udlændinge.
Citaterne er fra lovforslaget
De gældende regler tager således ikke i tilstrækkelig grad højde for Danmarks interesse i også at kunne tiltrække højtkvalificeret og højtlønnet dansk arbejdskraft, der er etableret i udlandet.
Regeringen finder det uhensigtsmæssigt, at de nuværende regler på familiesammenføringsområdet kan afholde udlandsdanskere, der udgør højtkvalificeret og højtlønnet arbejdskraft, fra at vende tilbage til Danmark.
Det foreslås derfor, at udlandsdanskere, der er tilbudt en stilling, der ?? hvis den pågældende havde været udlænding ?? kunne give opholdstilladelse efter positivlisten eller beløbsordningen, får adgang til at tage deres familie med til Danmark på samme lempelige vilkår som udenlandske arbejdstagere.
Den foreslåede ordning er ?? som det også gælder for reglerne om medfølgende familie til udenlandske arbejdstagere ?? begrundet i erhvervs- og beskæftigelsesmæssige hensyn, idet ordningen varetager hensynet til Danmarks interesse i at tiltrække højtkvalificerede udlandsdanskere.
Mulighederne ligger tilsynelandende i disse to punkter:
indgået aftale eller fået tilbud om ansættelse inden for et fagområde, hvor der er mangel på kvalificeret arbejdskraft, den såkaldte positivliste. For at en stilling kan optages på positivlisten kræves et uddannelsesniveau svarende til mindst en bachelor eller professionsbachelor.
opholdstilladelse til en udlænding, der har indgået aftale eller fået tilbud om ansættelse inden for et fagområde, hvor ansættelsen indebærer en årlig aflønning på mindst 400.000 kr. (beløbsordningen) (...) I 2017 er beløbet fastsat til 408.800 kr.
Som hovedregel skal der søges mens man bor i udlandet, dog kan det lade sig gøre hvis ægtefællen er rejst først for at starte job, men klar til at rejse igen, hvis der gives afslag til familien.
Så er der spørgsmålet om hvor lang tid man skal være væk for at tilknytningen til Danmark er faldet og man er i gruppen her eller almindelige familiesammenføringsregler. Hvor længe og hvordan man skal have kendt sin ægtefælle osv.
Hæng mig ikke op på dette her 100 %, det er hoveduddrag fra en lang lovtekst.
Der er linket til positivlisten i første indlæg.
Lars
Som nogle måske har set i pressen, er der meget snak om dette emne.
Der er en positiv historie idag, der giver lidt luft til parret omtalt tidligere. Mere senere.
Regeringens forslag til løsning er måske ikke så nyt endda. I første indlæg er nævnt at der kunne gives dispensation fra tilknytningskravet via "Positiv listen", som lister en række faggruper. Den mulighed er tilsynelandende ikke betinget af mindste indtægt, men ikke sikker.
Det nye er så at folk med høje lønninger kan få dispensation også. Vil tro at en stor del af dem som har indtægter i den høje klasse, også langt hen ad vejen vil være på "positiv listen" med fag eller uddannelser og allerede dækket.
Regeringen skulle have vedtaget loven i sidste uge, men er gået i tænkepause og meget skrevet om det - men det kunne måske være diskreminering og overtrædelse af menneskerettigheder. Sagen tages måske op igen allerede 11. maj.
Afskaffelsen af 26 års reglen skyldes at den gjorde forskel på borgere i Danmark - dem med udenlandsk baggrund.
Det erstattes så af lov som gør forskel på etniske danskere. Ikke pgra nationalitet, men pgra økonomisk formåen.
Det positive:
Familien der var de første til at få afslag, se tidligere indlæg, dansker gift med amerikaner, har fået genoptaget deres sag.
Udlændingenævnet vil se på sagen igen og imens det står på kan familie bo sammen i Danmark. Det kan tage 7 måneder.
De får dermed op til 7 måneder mere også til måske at overveje og planlægge fremtiden.
Det jo stadig ikke givet at det bliver positivt svar. Tages Inger Støjbergs tidligere udtalelser til troende og hun kan få flertal for det, skal selvstændinge, som manden her, ikke regne med hjælp.
Sikkert flere, men Danes Worldwide er en af dem som er aktive i debatten og vil forsøge at sætte sine fodaftryk på beslutningerne. Bla. med underskriftsindsamling, hvor de opfordrer til at tilknytningskravet for danske statsborgere sløjfes.
Et Danmark for alle danskere: Alle danskere skal have ret til at flytte hjem til Danmark med deres udenlandske ægtefælle og eventuelle børn. Danes Worldwide og ?gteskab uden Grænser appellerer til, at Folketinget afskaffer tilknytningskravet for danske statsborgere, så udlandsdanskere ikke ekskluderes fra deres fædreland."
