Forsiden
Thaimad i DK
Introduktion
Opskrifter
Købmænd
Restauranter
Take Away
Sproget
Om Thai
Lær Thai
Thai online
Dansk mad i TH
Danske steder i TH


 


Søndagsskolen i København

Oplysningerne her er et par år gamle:

Koncept:

Mød op når du har tid. Vi forsøger at tage højde for alle niveauer. Dette kan til tider betyde at du ikke direkte har en underviser på, men at du laver selvstudie sammen med deltagere på tilsvarende niveau.

Vi lægger vægt på at lære det thailandske alfabet fra starten, idet målet med undervisningen for de flestes vedkommende ikke er møntet på turistbesøg til Thailand, men er af længerevarende natur. Undervisningen er således en blanding af skriftlig træning, korrekt lyd, udtale og transkription, samt selvfølgelig samtale, ord og grammatik. Hertil en masse snak om Thailand, kultur og oplevelser. Vi forventer, at man bruger tid på at lave lektier.

Har du noget du gerne vil delagtiggøre os i eller et emne der interesserer dig meget, så sig til. Ønsket er at Søndagsskolen også fungerer som et netværk deltagerne imellem. Medbring en tom DVD/CD/USB-disk første gang du kommer.

Undervisere:
- Morten Due, født 1975 – uddannet civilingeniør, var i Thailand første gang i 2001 – og er siden blevet gift med Eiang, som stammer fra Buriram.

- Jasper Schmidt, født 1972 – har fulgt thai-udd. på KU v. Viggo Bruun i en årrække. Var i Thailand som barn, og har desuden opholdt sig i Thailand som munk.

Hvornår:
Hver søndag kl. 15:00 - ca. 18:00 eller hvornår vi bliver sultne. Til tider aftensmad bagefter, hvis nogen medbringer (aftales i forvejen eller i brugergruppens forum).

Hvor:
Nørregade 34, KBH, lige ved Nørreport. Ind gennem porten og op med elevatoren til 3. (knap 4). Til højre gennem systuen og op ad bagtrappen. Eller op ad bagtrappen inde i gården.

Pris:
Kr. 50,- pr. gang. Intet er gratis og beløbet symbolsk. Vi sørger for materialer, kaffe/the og en bid brød.

Tilmelding:
Kontakt venligst Morten Due via mail.

(information fra Søndagskolenen, marts 2009)

Har jeg overset en restaurant eller butik? Så send en mail på thaiguide@thaiguide.dk

I Thailand er der ikke tradition for at drikke vin til maden.

Kvinder drikker vand eller juice og mændene typisk Thailandsk ris whisky.

Den thailandske ris whisky kan nok ikke fåes i Danmark, men så prøv en af de thailandske øl Singha Beer (udtales bea sing) eller Beer Chang, som de fleste restauranter har.

© Copyright 2000-2012 Thaiguide.dk                                          Danmarks største informationsside om Thailand?