Penge - banker

Har du prøvet at tjekke
hos thaiguide ?

www.thaiguide.dk/hotel

Tag en kopi af de vigtigste rejse dokumenter, pas og kreditkort, rejseforsikringsbevis, billet og ha dem med under rejser. Scan dem ind i computeren eller tag et foto og send dem til en mailadresse, som du kan læse på turen.

"Danske" steder?

Skulle du få lyst til lidt dansk mad, møde andre danskere over en bid mad eller en forfriskning, bo på dansk ejet/drevet hotel eller lignende.

Så se listen over "danske" steder i Thailand.

Mobil og billig telefonering i Thailand. Et par gode tips til at spare på de store roaming regninger.

Bank konto i Thailandsk bank

Rejser du ofte til Thailand kan det være en god ide at have en bankkonto og hævekort i en Thailandsk bank.

  • Du sparer penge i forhold til at hæve på kredit kort eller veksle kontanter.

  • Det er nemt og billigt at overføre penge fra danske banker. 20 - 30 kroner via netbank og op til 200 kr. via banken. Stadig meget billigere end at hæve på kreditkort og kurserne ved overførsel er også gode.

  • Du kan hæve penge i automater rundt i Thailand, gratis eller med ganske lille gebyr.

  • Kan som oftest få internet banking også

Læs også andres thailandsrejsendes erfaringer i forummet.

Hvad får jeg med en bank konto i Thailand?

Du får en god gammeldags bankbog, som du altid skal have med, hvis du skal hæve penge i banken eller sætte penge ind.

Husk også dit pas, hvis du skal hæve penge, lave en check osv! Bankbogen og evt. ATM kort er ikke nok.

Du kan få et hævekort af forskellig slags. Mange gange kan du få et visa electron kort, der kan anvendes i alle automater, betaling på restauranter og lign., samt i danske automater. Visa electron kortet koster et par hundrede baht.

Ellers vil du få et hævekort, der kan anvendes i Thailandske pengeautomater.

Hævekortene udleveres samtidig med at du opretter kontoen. Typiske hævekort og Visa Electron kort har ikke dit navn eller billede, derfor kan du få det med det samme.

I nogle banker kan du få netbank. Afhængig af deres politik.

Hvordan overføres penge til en thailansk bankkonto

Se mere om dette på Hvordan overføres penge til en thailandsk bankkonto

Kan alle åbne bank konto i Thailand og hvordan?

Princippielt nej. Officielt kræver de fleste banker et længere varende visum (12 mdrs Non Immigrant Visum), arbejdstilladelse eller forskellige former for garantidokumenter og de kræver nogle gange at se dokumentation for adresse og her er et hotel ikke altid nok.

Men i praksis findes også banker og afdelinger, der gerne vil åbne en konto uden den dokumentation.

Medbring pas og en eller anden dokumentation for hvor du bor, vil være en god ide, da de skal skrive en adresse ind i systemet og gerne ser det dokumenteret.

Se evt tråden i forumet om emnet:
www.thaiguide.dk/forum/forum/viewthread.php?thread_id=100

Det koster et par hundrede baht at åbne kontoen. Der skal vist sættes min. 500 baht ind. Yderligere koster det et par hundrede baht mere for at få et visa electron hævekort og hævekortet udleveres, mens kontoen åbnes.

Hvad gør jeg, hvis banken siger nej til at åbne konto?

Det er meget forskelligt, hvordan de enkelte banker fortolker loven. Ja selv indenfor samme bank kan der være forskellige holdninger fra afdeling til afdeling og fra bankansat til bankansat.

Så får du nej et sted, så går du bare til den næste.

Kasikorn Bank har ry for at være nemme at få en konto i.

Får du renter af dine penge

Med en konto som turist vil du ikke få renter af dit indestående.

Som hovedregel giver Thailand ikke renter til udlændinge. Nogle banker giver renter til personer med arbejdstilladelser og i andre banker kan man snakke sig frem til at få renter.

Kasikorn Bank skriver på deres hjemmesider at indlånsrenterne gælder for såvel thaiere og udlændinge.

Men som udgangspunkt, ingen renter. Snak med banken on det.

Kan du få internet bank til din konto?

De fleste banker tilbyder internet banking. Dog ser det ud til enkelte banker

ikke tilbyder internet banking til kunder der er i Thailand som alm. turister eller på turist visum, men kun til personer med længerevarende visum. Tjek med banken om de kan tilbyde internet banking inden du åbner en konto.

Se mere om internet banking.

 

Gyldig februar 2011

© Copyright 2000-2012 Thaiguide.dk
Danmarks største informationsside om Thailand?
Ingen udsalg eller høje "før" priser
Altid reelle og gode priser
Prøv at tjekke?
Thailand, løn/arbejde, turister og interaktive kort
Praktiske råd, forsikring, vaccination, penge, visum