|
Samui og Phuket er steder, som mange
danskere besøger på deres ferier.
Det er begge øer, de har begge gode
strande osv, så derfor
sammenligner jeg netop disse to steder.
Af andre øer kan nævnes Koh Chang,
som også er populært rejsemål for
danskere.
Andre steder som Hua-Hin,
Pattaya/Jomtien kan også tages med,
men det er begge steder, hvor
hotellerne typisk er i eller
nær byen og hvor strandene så er
nærmest i byerne - lidt anderledes
end ø-livet.
Skal vi tage til Samui eller
Phuket? hører jeg ofte folk sige.
Svaret har jeg ikke og det er der
sikkert ikke nogle der har. Det er
smag og behag.
Se også
Vejret - Samui - Phuket.
|
|
|
Phuket
er Thailands største ø og den der først blev
udviklet til turisme. Derfor er den også vældig
meget foran Samui på den front. Godt eller skidt?
Phuket har alt hvad man kan tænke sig som
ferieturist. Fest og glade dage, rolige steder,
masser af udflugts-muligheder, dykning, perfekte
strande, markeder med alt til salg, og
sportsfaciliteter. Ja selv elefanter er importeret
fra nord. Derudover har øen faktisk også en flot
natur og væk fra turistområderne er den ganske
uberørt.
Phuket er spækket med hoteller og her findes en
del danske charterturister på disse hoteller.
Her er en af forskellene. På Samui må der ikke
bygges højere end den højeste palme på Øen.
Her er et billede fra Kata-Karon Beach (Phuket),
hvor hotellerne skyder op og der er en ret bred
hovedvej mellem hoteller og stranden.

Her så et billede ind over Lamai Beach (samui).
De enkelte bungalows ligger gemt mellem palmerne
direkte ned til vandet.

Phuket er forbundet med fastlandet med en bro
og har en stor lufthavn. Det gør den lettere at
komme til og udflugterne kan let gå uden for øen.
At det er let at komme dertil er selvfølgelig
også derfor der kommer mange.
Og her er mange turister! Rigtig mange.
Da Phuket er så turistpræget er der også langt
fra livet her og så det virkelige Thailand. Det
er der såmænd også på Samui.
Som andre steder er der også her et barmiljø med Go-Go og Lady
bars, men slet slet ikke i samme målestok som
Pattaya. Men nok på 2. pladsen i Thailand. Men
"ude på landet" er der mange stille
steder.
Øen er stor nok til at fylde en 2 ugers
charterferie med et par dage i Bangkok og resten
af tiden på Phuket.
Om du tager til Phuket eller en græsk ø er det
samme. Måske en lidt grov konklussion og den er
selvfølgelig ikke hel sand - men en tanke.
Klimaet, maden, naturer, den thailandske
mentalitet og smil - østens mystik er et vældigt
plus stadigvæk.
|
Samui
er Thailands 3. største ø. Koh Chang, ved
grænsen til Cambodia, er den anden største, men
først nu ved at blive udviklet.
Alle siger altid, at Samui er som Phuket for 10
år siden og Koh Samet er som Samui for 10 år
siden. Og det er ikke helt forkert.
Også på Samui har du næsten de samme
faciliteter som på Phuket. Ja indenfor de sidste
år har elefanterne også fundet vej hertil. Men
der findes ingen hoteller der er højere end
kokospalmerne. Der er ikke ret meget trafik på
øen.
Alt er lidt mere afdæmpet end Phuket, men ikke
mindre eksotisk. Men selvfølgelig stadig rettet
mod turister og vestlige ting og der er også fest
og glade dage i specielt Chaweng.
Derudover er Samui efter min mening en ufattelig
smuk ø, der langt overgår Phuket. Men sine
millioner af kokosplamer overalt. Også ved de
store strande er der palmer til vandet. Her er de
store steder på Phuket mere blevet gader og beton.
Meget mere eksotisk og måske romantisk end Phuket
?
Og vælger du en af de mindre strande på
nordkysten får du ren idyl og fred i små hytter.
Og som ethvert andet sted, der kommer
vesterlændinge findes også barer med piger. Men
på Samui er der så vidt jeg ved ingen Go-Go
barer - endnu. Men der findes Lady Barer Chaweng og Lamai.
Men den største grund til forskellen i antal
besøgende er nok at det har været lidt mere
besværligt at komme til Samui.
Men med lufthavnen og de op mod 20 afgange om
dagen er det ikke det der skal være
undskyldningen mere.
Mange holder et par ugers ferie på Phuket alene.
Her er Samui måske lidt mindre og 2 uger her er
måske for meget for mange.
Derudover er prisniveauet generalt billigere på
Samui end Phuket, men stadig over det normale i
Thailand. Ganske som vi plukker tyskerne i Løkken
og Blokhus!!
|