Nyeste indlæg
Du er her: Forum forside - Thailand - generelt - Rejsebeskrivelser
Første tur til Thailand 2002
 Udskriv debat Udskriv debat
gall
28-06-2010 14:34
Brugers avatar

Bruger
Antal indlæg: 990
Tilmeldt: 30.10.08

Korte som lange indlæg - står der. Advarsel. Det her er et af de lange.
Efterfølgende skrev jeg efter vores første tur i Thailand 2002. Siden har vi været i Thailand hver år i ca. én måned. Den følgende beskrivelse, er et indlæg til et motorcykel klubblad ( derfor en del henvisning til mc), som vi dengang skrev for. Siden har meget ændret sig. det er nu muligt at leje motorcykler til lange ture i Thailand, og også motorcykler af god kvalitet. Vi har kørt mange steder i thailand siden, nu har vi fået børn, så nu er vi sadlet over på scooter, og det bliver ikke til meget mere end 1000 km. hvert år. Men dejligt er det.

Ondt i røven af Thailand.
Christels og min vinterferie skulle atter være et sted, hvor vi kunne køre MC. Vi havde talt om Malaysia, men på grund af usikkerhed omkring leje af MC, valgte vi Thailand. Flere bekendte har været i Thailand og sagde, at det ikke er noget problem at leje MC, i alle størrelser, der. Da turen til Thailand er ret lang, og ikke den billigste, besluttede vi os for 3 uger. Vi tog afsted den 2/1 2002.
Planen var at flyve til Bangkok. med i flybilletten havde vi fået én overnatning i Bangkok. Der ville vi leje 2 MC, helst offroad, køre til Pattaya, videre til Chiang Mai, og ned til Phuket (i grove træk.). Alle sagde at det ikke kunne lade sig gøre - det var for langt. Det kunne ikke lade sig gøre, men ikke fordi det var for langt.
Flyturen gider jeg ikke beskrive. Vi fløj med Aeroflot?.. Jeg vil sige, i mangel af andre muligheder vil jeg godt flyve med dem igen?. Men kun i mangel af andre muligheder. Fra vi tog hjemmefra, til vi var på hotellet i Bangkok, gik der ca. et døgn. Rejsen var bestilt gennem Sunny Tours. (I mangel af andet kunne jeg også flyve med dem igen, men kun?.). De havde ikke styr på en skid. Ankommet til Bangkok lufthavn, fandt vi kontakt personen fra selskabet. Han vidste ikke lige hvor vi skulle overnatte, eller hvem vi var, men han kendte en, han kunne ringe til, som måske?..
2 timer senere befandt vi os på Bangkok Palace, lidt over vores standard, men skidt. Med mig havde jeg: 3 par underbukser, 3 par sokker, 2 T-shirts og en skjorte, og de bukser jeg havde på. Ikke lige korrekt dresskode til Bangkok Palace, men hvad. Vi skulle være der en nat. Efter at have rettet min navn fra Allan Kristensen til mit eget, adskillige gange, fik vi udleveret nøgle, og morgenmadsbilletter til 2 dage ( 2 dage ?? Var det ikke kun een.) Vi spurgte en ekstra gang for at være sikre. Yes. Mr. Christensen. You have 2 nights at this hotel. Christel og jeg blev enige om?. Hvad fanden. Hvis de ville forære os en ekstra nat. (I øvrigt var deres morgenbuffet helt i top).
De to dage brugte vi på at se Bangkok, og lede efter MC??er. Bangkok er en forrygende by. Alt kan lade sig gøre i Bangkok (På nær at få trafikken til at glide). MC er et lidt andet begreb i Thailand end i DK. Alt på to hjul med motor, er en MC. Og enhver Thai med respekt for sig selv, har en MC (læs scooter), og dem er der 80 millioner af, hvoraf mindst 12 millioner lever i Bangkok, og byen er faktisk ikke ret stor. En ??Big Bike? i Bangkok, er en Honda Phantom (200 ccm) eller en Kawasaki Boss (185 ccm). Nu er jeg ikke den mindste, og sidder jeg mig op på en chopper i den størrelse, kan jeg da godt køre den. Men jeg ligner altså en mand, der er ved at voldtage en plæneklipper? Lidt stolthed har man vel.
I den danske bog om Thailand var navngivet et MC udlejningsbureau. Der måtte vi da for fanden kunne finde noget. Oh. Yes mister. Big Bike, sagde Thaimanden smilende og pegede stolt på en totakts Kawasaki 185 GT. Jeg slog ham ikke. Men det var 35 grader fugtigvarmt i skyggen, jeg havde lige spist noget der lignede en friturestegt kattekilling, jeg havde 5 vabler på mine fødder, og ville ret gerne videre - På MC. (ikke knallert). Det eneste han havde var en adskilt Honda 750 Costum, som lignede en Honda der havde deltaget i et Harley træf?.. som eneste japaner.
Vi fandt en MC forhandler, med rigtige motorcykler. No mister. No Big Bikes for rent in Bangkok. Go to Pattaya. Og det var lige hvad vi gjorde. Vi hyrede hotellets air conditionerede minibus en hel dag, for den ågerpris af 400 kr. På den måde kunne vi tillade os at stoppe ved en krokodillefarm lidt syd for Bangkok, og chaufføren ville vente på os.
Da vi skulle til at køre, kom vores gode ven fra lufthavnen løbende. Oh no, Sir. Wrong bus. This one is going to Jomtien. sagde han og pegede på en fyldt minibus. Christel og jeg kiggede forvirret på hinanden. Godt nok ligger Jomtien lige ved side af Pattaya. Manden forklarede, at med i vores rejse, var en uges ophold i Jomtien ??at nice hotel? som han sagde, og derefter en uge på paradisøen Koh Samui. Alt betalt. Han viste mig stolt en seddel med, hvad han troede var, mit navn - Mrs. Kristensen. Endnu engang forklarede jeg ham mit navn plus - jeg var en Mr.? ikke Mrs. Og min kæreste hedder Gall til efternavn, hvilket de også kunne se i bogen vi skrev os ind i. ??Oh mistake? Nu fattede han det endelig. Jeg frygtede vi ville få en regning på den ekstra nat. Manden tænkte lidt. Så kiggede han på mig med en listig mine. ??But if I was You. I would take it. Nice hotel.? Han opfordrede os gudhjælpemig til at snyde. Fristende. Men nej.
Krokodillefarmen var flot. De har over 60,000 krokodiller i den farm. I dyreparkerne i Thailand må man gerne fodre deres dyr, det gjorde vi, bl.a. nogle fisk der var over 2 meter lange. Det var helt vildt skægt, når man ellers kom sig over det første chok, da en 2 meter lang fisk pludselig tager en bid kød fra din hånd.
Pattaya havde massere af MC, i alle størrelser. Vi blev kørt til et hotel, der kostede 200 kr. pr. nat. Hvilket vi senere fandt ud af var lidt dyrt. Men det var ok. Lå 20 meter fra stranden og 500 meter fra ??The Strip? Et område med turister og sex i alle udgaver.
Vi begav os straks hen af Beach road for at finder motorcykler. Mærkeligt. Vi kunne få alle størrelser til 80-150 kr. pr MC pr døgn. Men lige så snart jeg begyndte at gå maskinerne efter, mistede udlejeren ligesom interessen. Og begyndte vi at snakke om Chiang Mai, kunne der ikke være tale om at leje. Christel og jeg holdt møde over en cola. Endelig faldt tiøren. Udlejerne lejer MC??erne ud uden nogen form for forsikring. Punkterer du, er det dit problem. Smasker du maskinen, betaler du for motorcykel + evt. andre involverede køretøjer (og det er altid turistens skyld) + leje af den smaskede MC, indtil udlejeren har en tilsvarende han kan leje ud. Tænker man lidt over det, forstår man, at udlejerne ønsker urutinerede, naive, trafikale analfabeter som lejere: Jo værre det går, desto bedre for udlejeren.
Altså måtte vi spille uvidende turister og stille os tilfreds med hvad vi fik. Jeg tillod mig dog at kontrollere dæk og bremser.
Vi fik os forhandlet ind på en 600 Honda Steed til Christel, og en 750 Honda Magna til mig. Pris: 120 kr. pr. MC pr. dag. Vi kunne have fået billigere MC, men disse var i forholdsvis god stand. Hjelme havde vi med hjemmefra. De hjelme man bruger i Thailand vil ikke engang kunne godkendes som cykelhjelm i DK. De ligner en plastic ridehjelm. I forretningerne koster disse hjelme under 20 kr.
I Thailand kører man i venstre side af vejen. Det vænner man sig hurtigt til( men pas på rundkørslerne, der kommer man nemt til at lave fejl). Vi kørte en tur og endte ved en dyrepark. Da Christel satte MC??en fra sig, kom der en hvæsende lyd fra den. Kølervæsken stod ud i en dampstråle fra et rør under køleren. Fra erfaringer fra tidligere MC ferier, havde jeg taget stumper med, så jeg kunne klare problemer med kabler, ledninger og ting der går løs, men ikke noget til at tætne kølere med. Vi fik en flink Thaikvinde til at ringe til udlejeren. De ringede til dem der ejede MC??en ???. Lidt senere ringede de tilbage. Svaret var, at der var en der havde kommet kølervæske på den. Det fjols. Vi skulle bare lade være med at putte mere væske på, så ville der ikke sive mere ud.??? Se, det kunne jeg også godt regne ud. Ingen kølervæske ikke flere utætheder. Men kan MC??en tåle det. JA. JA ikke noget problem. Vi tager ansvaret. Går den helt i stykker betaler du ikke OK. Ja det er jo ikke min MC. Vi kørte på de maskiner i 3 dage. ca. 200 km. Den holdt.
Den ene aften da vi ville ind til gågaden for at få noget at spise blev vi enige om at droppe hjelmene. Alle i Pattaya kører uden hjelm, og den ødelægger frisuren. Efter maden kørte vi lidt rundt og kiggede, indtil vi blev vinket ind til siden af det thailandske politi. Shit. De så bistre ud, men var meget korrekte. Sjovt nok, skal man ikke have hjelm på, hvis man er passager på MC, og man må gerne være 3 eller 4 på en MC, kun føreren skal bære hjelm. Men da vi begge var kørende, så det slemt ud. Politiet skrev noget på en seddel, med thaiskrift selvfølgelig (vi havde ikke mulighed for at gætte, hvor dyrt det blev), inddragede vores internationale kørekort, og bad os om at køre til politistationen, for at betale bøden - Uden kørekort og uden hjelm. Vi kørte til politistationen. En Thai politistation er ikke det mest hyggelige sted at være om aftenen, men også her var de meget korrekte. Vi betalte bøden på 40 kr. og kørte tilbage til betjenten med kvitteringen, så vi kunne få vores kørekort igen. Jeg spurgte betjenten om det var OK at køre tilbage til hotellet på MC, for at hente hjelmene. Ja da. I behøves ikke at have hjelm på i aften. Nu har I jo betalt. Dvs. at man bare kan køre uden hjelm, forbi den første betjent man ser, betale bøden, og så kan man køre uden hjelm resten af dagen. Cool!
Området omkring Pattaya byder ikke på den store afveksling. Og kører man sydpå er der mange militærområder - Ingen adgang. Pattaya by er mest for sexturister. Jomtien, lidt sydpå er mere normal. Meen. Vi skulle da også se et show på en natklub. Nu er det her jo et pænt forum, så hvordan skal jeg sige det? Det var ret underholdende? Dart bliver aldrig det samme, efter jeg har set de piger spille dart, og skulle du nogensinde få lyst til at hoppe på en thaipige, så tjek lige hvad hun har gemt i dåsen. Det er ikke småting, de har der. Tænk, hvis hun har glemt at pille de 40 barberblade ud, inden I begynder at hygge Jer. Nok om det.
Vi var trætte af Pattaya. Vi tog toget til Bangkok. Det kostede 6 kr. og 20 øre, og tog 5 timer. Fra Bangkok, tog vi flyveren til Phuket. Det kostede 500 kr. pr person. Tog og bus ville have taget 14-18 timer. Da vi kom lidt sent afsted fra Pattaya, ankom vi til først i Phuket ved midnat. Vi vidste ikke hvad by vi ville til. Vi kom med en deletaxa med nogle andre turister. Da vi kom til Phuket Town var vi begge ved at brække os over kørslen, og chaufførens måde at prøve at prakke folk et hotel på, hvor han fik provision, så vi stod af. Vi fandt et (på alle måder) billigt hotel. 60 kr. pr nat, medmindre vi ville have aircondition, så kostede det 80 kr. pr. nat for 2 personer. OK med os.
Næste dag fandt vi hurtigt ud af at man ikke kunne leje motorcykler i Phuket Town. Vi skulle til Pattong, der kun lå 20 km væk. Altså kørte vi til Pattong.
Vi fik lejet 2 Honda 400 Superfour. En udgave jeg ikke har set i DK. Væskekølet. Men jeg havde den, jeg kørte på, mistænkt for ikke at have noget væske i køleren. Jeg valgte ikke at kigge efter.
Phuket er et fedt sted at køre MC. Små bjerge massere af blå laguner. Forholdsvis nemt at finde vej. Og de fleste skilte står også med vores skrift. Phuket Town er svær at finde rundt i. Vi kørte nordpå. På kontrakten stod at vi højst måtte køre 54 km. uden for Phuket ø. Nord for øen (Der er en bro man kan køre over) ligger en bugt der hedder Phang Nga. Der er helt vildt flot. Mangrovesumpe og en masse små bjerge der er højere en de er brede. Vi hyrede en Longtail båd, fra en lille havn ca. en times kørsel fra øen. Der var ikke andre turister, så vi kunne helt selv bestemme, hvor lang tid vi ville bruge på at se det forskellige. Longtailbådene kan sejle på meget lavt vand, og derfor kunne vi sejle under nogle af øerne, gennem nogle grotter. Longtailføreren tog os også ind på nogle øer, hvor der var grotter vi kunne gå ind i. Det kan ikke beskrives. Det var utroligt smukt.
De første 3 dage på Phuket, kørte vi på de maskiner, så blev vi enige om at finde nogle der var mere pålidelige. Hvis vi skulle leje 2 motorcykler ved samme udlejer, kunne vi kun få racere eller choppere. Vi lejede 2 Shadow 600, og fik tilladelse til at køre til Krabi på dem. En tur på ca. 200 km, hver vej. De eneste faste planer vi havde var, at vi, hver dag, skulle bade ved en ny strand. Og det gjorde vi. Der var nok af dem. En af strandene var helt øde, og man kunne vade ud til en ubeboet ø. Nogle af strandene lå direkte ud til koralrev. Man behøves bare leje et par dykkerbriller og en snorkel (10 kr.) så kunne man flyde rundt over farverige fisk og koraler. En af strandene kom der havskildpadder op på om natten. Der var rigtigt flot. Der ligger også en del vandfald i regnskovene, der er enormt varmt, men meget smukt.
Turen til Krabi var lidt lang. Og Krabi by var kedelig. Den forstenede strand der skulle være så berømt, mindede nærmest om en betonvej der var skyllet væk. - Men køreturen var utrolig smuk. Det dryppede lidt, men så lidt, at vi ikke blev våde. Det gjorde vejen heldigvis heller ikke. I de varme lande bliver vejene spejlglatte, når det en sjælden gang imellem regner. Vi kørte mellem stejle bjerge med grotter. På tilbagevejen kørte vi gennem en regnskov i bjergene. Man havde bare lyst til at stoppe, for at nyde synet, hele tiden. Den dag sad vi ni timer i sadlen. På vejen hjem så vi en lastbil der havde mistet kontrollen, og var kørt ud over en bro. Kun hjulene, holdt den fra at falde 20 meter ned. Det var kun en af mange ulykker vi så.
De to Shadows var OK. Der var ikke de helt store drillerier med dem. Den jeg kørte på, havde en tendens til at tabe tændingsnøglen, ikke noget problem bare man huskede at tage nøglen ud inden man kørte(de sidder i siden på en Shadow). Den Steed Christel lejede i Pattaya, havde i øvrigt samme sygdom. Den jeg kørte på manglede reserve omstilling til benzinen. Jeg ledte og ledte, og jeg havde trods alt, en næsten identisk MC stående lige ved siden af, den manglede (og nej? det var heller ikke den elektroniske type med kontakt). ?benbart var den afmonteret helt inde ved benzinudgangen fra tanken. Vi talte lidt om det. MC??erne måtte bruge nogenlunde lige meget benzin, og jeg gik ud fra at jeg stadig havde adgang til de sidste 3-4 liter der burde være i reserve, så når Christel gik på reserve, måtte vi skynde os at finde en tank?.. Men nej. Vi var på vej til en marinbiologisk turist-ting, da min begyndte at hoste, og kun køre på en cylinder. Jeg havde åbenbart ikke engang 7 liter at give af. En Virago 535 fra ??88 har større rækkevidde, og dem der kender 535??eren fra dengang ved at der ikke var andet i tanken, end til en tur i den lokale pølsebod og tilbage igen. Nå. Men Christel blev sendt afsted for at finde ud af, om jeg kunne klare mig til den nærmeste tank på 0,3 liter benzin, eller hvad. Det tog lang tid før hun kom tilbage - med en reservedunk. De er sgu smarte de thailændere. Køber man en portion suppe ved et gadekøkken, får man den i en plastikpose, køber man en billig sodavand, får man den selvfølgelig i en plasticpose, med isklumper, løber man tør for benzin får man det selvfølgelig bare i en lidt kraftigere plasticpose. Og idéen med at der kun kan være en liter i posen er jo genial. Man tør jo ikke andet end at fylde den liter i tanken, og køre hen til den samme tankstation efter en hel tankfuld, en liter er jo ikke så meget, at man tør satse på, at køre den anden vej, og lede efter en tankstation.
Apropos tankstation. Der findes 2 forskellige typer tankstationer i Thailand. Den almindelige store tankstation, som minder om vores egne. Så findes der også den lille hyggelige Cafétank. I forbindelse med nogle udendørs borde, kan man jo sælge lidt mad, nogle afkølede kokosnødder og lidt benzin - Alt man behøver er et par 200 liters olietønder en håndpumpe, og en måler, og måleren behøves ikke være så nøjagtig, bare den kan måle en Gallon( ca. 5 liter), er det fint, mindre sælges ikke. Det er først bagefter det går op for dig at benzinen her ofte er 3 - 4 gange dyrere.
På den østlige side af Phuket er der ikke så mange turister, trafikken er også lidt mere rolig. Dér kørte vi nogle dejlige ture, afbrudt af elefant rideture, og gåture i deres regnskove.
En dag kørte vi vest på, efter broen fra Phuket. Vi kom til et område hvor der ingen turister var, hvor der gik vandbøfler på vejene. Det var nogle lange uberørte strande.
Jeg ville gerne fortælle om hver eneste køretur vi havde, men det ville fylde for meget. Fotos kan ikke beskrive hvor flot der er. Man skal se det.
Jeg kører normalt altid med jakke. Men i Thailand, havde vi ikke jakkerne på en eneste gang. Hvis du mener du bør fortælle mig hvor dumt det er, kan jeg kun svare. ??Du skal have prøvet det, for at kunne udtale dig? Det er så varmt at man kan køre 80 km. i timen på motorcykel, iført T-shirt og lange bukser - og svede! Vi havde i det mindste lange bukser og hjelm på.
Sidste sommer solgte jeg min Virago, og købte en Marauder 800 (som jeg solgte 6 uger og 2000 km. senere bare for at bevise, hvordan man laver en rigtig, rigtig dårlig handel) Marauderen har en led saddel? Troede jeg. Indtil jeg havde kørt Shadow. Derfor overskriften. Jeg har stadig hård hud i røven af den Honda.

Motorcyklerne: Vi kørte knap 2000 km. på 6 forskellige maskiner. Ud over den beskrevne utætte køler, havde vi: Et knækket koblingskabel, et blink der faldt at, men det var ting vi selv kunne lave. Andre fejl ved maskinerne. På 3 af MC??erne virkede speedometeret ikke. På 2 virkede blink i den ene side ikke. ?n havde løs forbindelse til forlygten. ?n virkede stoplyset hverken ved for- eller bagbremse. ?n havde så meget slør i kronrøret, at den begyndt at flagre med forhjulet, hvis man bremsede på ved ned af bakke. 2 havde meget slidte dæk?.. Ellers var de slet ikke så dårlige.

Trafik: Venstrekørsel. Motorcykler anses som knallerter, og er derfor ikke velset i overhalingsbanen på motorvejen. På motorvejen må der ofte ikke køre motorcykler, man der gør det dog alligevel, man risikerer at møde alt fra hunde, vandbøfler til elefanter på motorvejen. Rangorden: Busserne kører først (Om de må det eller ej - om der er plads eller ej) Derefter kommer lastbiler, så de frækkeste bilister. Ambulancer med udrykning ligger under de ovennævnte i rangorden. Benzin koster 2.40 kr. Du kan ikke få forsikring på motorcykel, og det er altid turistens skyld. Store motorcykler bliver ikke stjålet i Thailand. De lokale gider ikke køre på dem. Holder du den normale sikkerhedsafstand til den forankørende, begynder de bagvedkørende at dytte. Sikkerhedsafstand er endnu ikke opfundet i Thailand (rettelse færdselsloven er endnu ikke opfundet i Thailand). Venstresving kan være tilladt ved rødt lys, hvis der står en tavle med ??When safe? og en pil, på. Er det ikke tilladt, ser man den samme tegning, der står bare ??Wait for green? Nemt nok. Problemet er bare, at nogle gange står det kun på Thai!! Men flinke bagvedholdende bilister med effektive horn, skal nok hjælpe dig.
Der er én ting der kan gøre en Thai lykkelig - Giv manden en fløjte og en kasket, og stil ham ud midt på vejen. Det gør ikke noget, at det er en svagt trafikeret, ensrettet vej, bare han får lov til at fløjte og vifte med armene (forestil dig John Cleese som dværg, og du har nogenlunde billedet)?.Ret underholdende faktisk.

Vi sluttede af med et par dage i Bangkok. Alt kan købes i den by. Der er en madbod for hver 5 meter. Der lugter af alt, lige fra mad til lort overalt. Du kan købe alt fra kopivarer til stegte skorpioner. Et utroligt godt sted at handle. Men der kan være meget varmt. Christels briller duggede, hvis vi kom ud af en taxi, eller ud fra en forretning. Bangkok suger al din energi ud af dig, og får dig til at ønske dig ud af byen, med samtidig byder den på så meget, at det er svært at tage afsted.
De sidste par nætter boede vi i Khao San road i Bangkok. Stedet, hvor alle slags turister mødes. Der er vildt meget gang i den, og alt sælges. De kan lave et dansk kørekort eller, hvad du nu skulle mangle, på under et døgn, og de reklamerer åbenlyst med det.
Vi havde en fed tur. Jeg er ret overbevist om, at vi kommer tilbage (vi nåede jo aldrig at se det nordlige). Men det var også en hård tur. Er du god til at køre MC, kan du sagtens køre MC i Thailand. Du skal bare lade være med at styrte, og holde dig væk fra Bangkok.
Thomas
Thomas
Lars
01-07-2010 15:03
Brugers avatar

Bruger
Antal indlæg: 6620
Tilmeldt: 30.09.08

Det er.... genialt det der. (Svend Gehrs)

Ikke mindre. Sidder stadig og klukker af grin.

OK, lang er den, men ikke længere end der er indhold hele vejen.

John Cleese som dværg... Rullerafgrin og giver du ham så en af de "politistave" med rødt lys i hånden og han gadens ubestridte selvudnævnte sherif ... Selv her i gaden jeg bor, er der vagter til at styre trafikken ud på gaden. Gaden er blind og ender 50 længere nede....

Håber virkelig, alle vil tage tiden og læse den.

Det er en oplevelse. Skal måske læses et par gange.

Det var så forordet - hvornår kommer kapitel 1 (joking).
Redigeret af Lars d. 01-07-2010 17:14
Lars
Gå til kategori:  

Lignende emner
Emne Forum Svar Nyeste indlæg
Cannabis olie og Thailand Sundhed og medicin 1 10-12-2018
E-cigaretter ulovlig at medbringe til Thailand Nyheder 4 18-11-2018
DNA Test vedrørende barn i Thailand Generelt 2 13-11-2018
Visum - Krav om udrejsedokumenter fra Thailand Visum til Thailand 6 06-11-2018
Kuffertvalg til Thailand Sikkerhed 9 04-11-2018
Forum guide
Nyeste indlæg - forsiden
Forum oversigt
Søg
Guider:
Kom godt igang
Billeder i indlæg
Video i indlæg
Google kort i indlæg
     
Nyeste indlæg
     
Sticky - fastholdte
Oprette bankkonto i Thailand?
Færge mellem Hua Hin - Pattaya
6 mdr multi turistvisum måske på vej - fåes fra november
Danskere kan nu være 60 dage i Thailand uden visum
Turistfælder
Ambassadens Danskerliste - tilmeld dig hvis du skal til Thailand eller er der allerede
Børn med på ferien 2
Mad til børn + mælkeerstaning
Internet banking til thailandsk bank konto
10 ting, man ikke gør i Thailand
     
Populære emner
bank konto i thailand
ang. thailand...
Børn med på ferien.
Famileværelser på Koh Samui...
Spørgsmål fra førstegangsrejsende
10 ting, man ikke gør i Thailand
Sjove ting og billeder
Mad til børn +mælkeerstaning
HURTIGSTE VEJ TIL ET VISUM
     
Mest læste emner
     
Besøgende
· Gæster online: 2
· Brugere online: 0
· Antal brugere: 928
· Nyeste bruger: Stylo
     
Hjælp, regler, kontakt
Hjælp til forum - FAQ
Forum råd og regler
Kontakt
     
ældre nyheder om Thailand
Overskrifter
Fuld tekst - alle nyheder