Hvad er andres erfaringer og fornemmelser med at bruge kort i Thailand. Mange taler om frygten for scammere i automater?
--
Hæv penge ved kassen inde i bankerne. Så spares den thailandske banks hævegebyr på 150 - 180 baht (30-35 kr). Skal have pas med for at kunne hæve der.
Betaling:
Der findes ikke terminal til betaling som "Dankort terminalerne" med pinkode i Thailand. Ekspedienten tager kortet og kører det igennem terminal som står ved kasseapparatet, en restaurant vil tage det med ud til kasseren. Du får en bon at underskrive og en kvittering. Måske god ide ikke at lade kortet ude af syne.
Har selv brugt plastikkort i mange år i det daglige i Thailand og aldrig haft problemer med mine kort og den betalingsform - tror scammerne i automaterne verden over er større risiko.
Ulempen er at de stort set aldrig tjekker underskrifterne op mod kortets underskrift. Så mister man kortet et eller andet sted kan smarte personer købe ind på kortet uden de store problemer. Herhjemme fik vi engang byttet om på to kort til en fælles konto, så bedre halvdel i en tid handlede med mit kort som tydelig har en udenlandsk persons underskrift.
Så pas på kortene også selvom de ikke bruges.
Hævning i automater.
I Danmark kommer kortet først ud og derefter pengene.
I Thailand er det omvendt. Her kommer pengene først og når pengene er taget, så kommer kortet ud.
Har selv glemte et par kort på den konto, da jeg i farten gik for hurtigt. Glemmer man kortet og det ikke tages ud indenfor kort tid, så sluger automaterne det.
Lars