Nyeste indlæg
Du er her: Forum forside - Thailand - generelt - Rejsebeskrivelser
En røverhistorie om stærk chili og en underlig udlejer.
 Udskriv debat Udskriv debat
gall
07-08-2016 17:02
Brugers avatar

Bruger
Antal indlæg: 1021
Tilmeldt: 30.10.08

I december havde vi en plan om at komme til nationalparken Kaeng Krachan - men vi vidste ikke helt hvordan vi skulle komme dertil.

Problemet løste sig selv da vi talte med en taxachauffør der ofte havde været der for at fiske. Han ville køre os derop for 1800 baht, det ville tage ca to timer.
Det lød som en god plan, men vi havde planlagt at holde jul i Bangkok, så vi aftalte at mødes den 26.kl. 11.30 Så ville han køre os derop.

Som aftalte gjorde vi klar til køreturen den 26. Da vi skulle tjekke ud kl 10, passede det med at vi lige kunne nå en øl, og måske noget at spise.

"Har I noget der er godt, og stærkt?" spurgte jeg den søde thai servitrice. Det er altid underholdende at spørge i Thailand om de har noget der er godt, eller noget de vil anbefale - Det kommer altid helt bag på dem, at nogen kunne finde på at spørge om netop detGood
Hun tog menuen fra mig, og bladrede nogle sider frem. pegede på et billede.
"Nua na loch" sagde hun. Også kaldet Chili from Hell!
"Det må jeg prøve" sagde jeg. og pegede.
Hun kiggede på mig og sagde "Nua na loch, Tourist style. Phet nitnoi"
"Næ nej" sagde jeg. "Thai Phet. Phet-phet" Jeg gider ikke spise tourist mad.

Nu er der sikkert nogle af jer der er vant til at spise chili, som har set advarselslamperne lyse. Ikke nok med at jeg drillede en Thai med at en farang spiser thai-stærkt mad. Men jeg havde måske nok lige glemt at det at indtage meget stærk chili, for derefter at skulle sidde 2 timer i en bil ikke er verdens bedste kombination, og for at understrege hvor uintelligent jeg var, havde jeg ikke tænkt på at trafikken måske er en lille smule voldsom 2.juledag. At 2.juledag også faldt på en lørdag var bestemt heller ikke i min favør.

Jeg fik min "Chili from Hell", og ja. Den var stærk. Megastærk. Så stærk at man ikke ved om man skal blive ved med at spise, eller holde pause for at stoppe branden i munden. Som man måske kan se på billedet, er en stor del at retten ren chili. Godt smagte det, og jeg er bestemt ikke afvisende for at bestille retten en anden gang.

Køreturen var behagelig, men da vi endnu ikke var ude af Bangkok efter 2,5 time, kunne vi godt se at tidsplanen skred alvorligt.
Turen tog 4 timer, og den sidste time kørte vi i et øde område - ingen tankstationer eller 7-11 eller lignende. Min mave gjorde opmærksom på at jeg gerne snart måtte finde et toilet.

Efter ca 3.5 time fandt vi byen ved dæmningen, men det der med resort eller hotel, havde chaufføren ikke lige styr på. Efter en halv time fandt han et sted, og sagde tøvende at vi måske kunne prøve her.
Heri var både jeg, og min mave fuldstændige enige.
Stedet var et tidligere pænt thai sted, af den slags hvor thaier kommer til i weekenden. Der var en del mennesker, dog kun thai.
lh3.googleusercontent.com/wAnkMYtNfq3qvItl7FUpflzIn5o7_1FayDArzd5o6HcvDg-_XmfBL3Wx026FDsfo6cfmAUbujsVus8Ex11TnYBBCyDc5BECcRe8GPZKQclTJCdwWHki2GlaAUnNpBxAJvHueTQ71zNftsiTQiK_p0byOsQ9K9GxEcPE2GHTVM_UQIr4yTv9nInxzzqZk4Cm6WecsRCvQb1ZIdsk3_Uj34JNVj1RxZhFp1OVzbVVXmDbZU_JcwFqEnf9TaVL4q_DBo5ApdsYi2rwH3kyVxHOsPC9rp8FidWdoW9tV-q4NYHnAJ-Ags7-_bJOWNBqySEKJR_jZ0IhE4IRiHGWGjDHJiozdx36Jta28f2mEoeffuliWn7rfoB4j88B-Cvzx3aGoNsMTBlUR4UztdVIcoxedOtCetu9r_o-tzaUxA-MxRgecMaqwdf4H1j0j4WCt9I4oqC_7YtcK7SdZAG-apIJDSJmRSZGawIVu9zk5KjbiEBh_FSEaxwK21Rh7iuSrZtmDOwH-i-s4YWYr0zvOfG39eeCgdnppragmlQ0LvoQGbfSBoLkjG5BtEou4GYzKYO9eGsYOMZ8KPEslC7iWuhGY1iyUhG-a8nnD2six21hE8x0=w1151-h767-no

En person kom os i møde. Jeg hilste på ham, og med blandet engelsk og thai, fik jeg fortalt om vores ønsker. At jeg kunne lidt thai, begejstrede udlejeren meget - så meget at han helt opgav at tale engelsk, og kørte en ren syndflod at thaigloser imod mig, hvoraf jeg ikke forstod meget.
Han viste os stolt en lille hytte med dobbeltseng, og en trekvart seng der var slidt dyb i midten. Passende til vore børn på 6 og 9. Han (udlejeren) talte dybt underligt, og bevægede sig også usikkert.
Værelset kostede 1400 baht. Min mave overbeviste mig hurtigt om at sige ja.
Udlejeren tog fat i mit ærme, og trak mig hen til en hytte. Min mave havde en uovervindelig lyst til at blive i nærheden af toilettet - men jeg fulgte med.
Denne hytte, forstod jeg, ville han leje for 800 pr. værelse. Hytten bestod af to værelser med en hyggelig veranda i mellem, så børnene kunne få det ene værelse.
"Den tager vi" sagde jeg. og gjorde opmærksom på at jeg omgående ville inspicere toilettet. Christel, ungerne og vores taxamand gik op efter bagagen.

lh3.googleusercontent.com/kHR3IVxi3aZXSCDUI7CG2qr-FqSbvRiTFbTVGovh4IlAlRgFIgvfBcxWJ6kC17A_3jBZ4ZahdlNCDMp8jWgb8gN5ZIhGMFtm8UtBsv--JyMScLBs02mjdfhjUVoRU_GJ41WfJ0JIBlLqA-n3UX4PAQVWpSDeHqKS1rRvc0cV2MpdLpEfPcvYKV1WKjs8c3moMOnuLGJd7aVb3Avi8eh8SUY_D54lbKxQbgRDWicyBo30PcEH8d23rUlME9ap9GQpgClzQA61ZW01mHwH2DbCG1YN7RN19Yi5zMBgT7HtFWLEHZa4vbBV95hDXMC71PCkM8n_ZEx-AoLuvj5usfW3knHFtLdBacdZR7qGJ-wzHVRyMZXaI0YbfAyO___j4HLIqMGUWIgM-h1JYatd5qMx6IHub6w--FWW4fqpXCsXXtKGuFgJuAPJKxDRe_PsasFYej6L58e_wPxzKVn4p2PSe_1iqZd8kdGOPxkEFy4mJylqD7h-PE-1BhgME_ITRxU981-7YgYEgkDYn9SUFLuWGROxKiOj48BRiGe2fAL4_gyBayt8OXG0FSJbuTFXo_NMnUpXxyYSj2F1Ji9N62IfT-87EL-DAvi53nVZRw9s3WM=w1023-h767-no
Da jeg to minutter senere kom, tydelig lettet, ud fra toilettet, stod udlejere stadig på verandaen. Han gjorde med hans underlige bevægelser opmærksom på, at han havde et andet tilbud til mig.
Han trak mig hen til en flot teaktræ veranda som var bygget på bjergskråningen. Verandaen lå i en højde af 1,3-3 meter over jorden, og man kom derop ad en trappe, hvor kun et af trinene var knækket. Herfra var udsigt over floden. Fire værelset delte den kæmpestore veranda, hvorpå der stod nogle tonstunge bænke og et bord.
Her, forklarede han mig, kunne vi leje værelserne for 900 baht stykket, og de var endnu bedre.
Jeg kiggede ind på værelset. Stor dobbeltseng en trekvart seng og et ok værelse.
"Det tager jeg" sagde jeg, og pegede på det ene værelse.
"Det.... og det" prøvede udlejeren, og pegede på næste værelse også. "1800 baht"
"Nej. Det der er fint" prøvede jeg, og pegede på det ønskede værelse. "900 baht".
Først der gik det op for ham, at han havde dummet sig, set ud fra et indtægtsmæssigt synspunkt. Til sidst gav han op, og overlod nøglen til værelset til mig, og fortrak slukøret til køkkenområdet, som lå skråt under vores veranda.
Ud fra tonefaldet, og decibel ville jeg ikke bedømme at hans hustru var tilfreds med ham, da de talte sammen lidt senere i køkkenet.

Vi fik en øl, og noget at spise sammen med vores taxamand. Han mente at udlejeren var plørefuld.

Vi var der tre dage, og så noget af det fantastiske område som parken er.
Udlejeren opførte sig på samme måde hver gang vi så ham, så jeg tror mere det var en form for handicap, end et overdrevet forbrug af øl og SangSom.

Restauranten var lukket det meste af tiden, da den kun havde åbnet i weekenden, men der var selvfølgelig rigeligt med dejlige spisesteder i nærheden.

Jeg udelukker bestemt ikke at vi kommer igen. Heller ikke at vi bor samme sted. Meget mere autentisk finder man det ikke.

Vi så to andre udlændinge mens vi var der - men de tog videre uden at overnatte.

Der er lidt mere om stedet her: http://www.thaiguide.dk/forum/f...

Redigeret af gall d. 18-11-2017 12:11
Thomas
Gå til kategori:  

Lignende emner
Emne Forum Svar Nyeste indlæg
Underlig vejafmærkning. Motor 2 10-05-2016
Taxa kørte betjent ned, stjal hans pistol og skyd sin udlejer Nyheder 1 20-04-2015
Forum guide
Nyeste indlæg - forsiden
Forum oversigt
Søg
Guider:
Kom godt igang
Billeder i indlæg
Video i indlæg
Google kort i indlæg
     
Nyeste indlæg
     
Sticky - fastholdte
Oprette bankkonto i Thailand?
Færge mellem Hua Hin - Pattaya
6 mdr multi turistvisum måske på vej - fåes fra november
Danskere kan nu være 60 dage i Thailand uden visum
Turistfælder
Ambassadens Danskerliste - tilmeld dig hvis du skal til Thailand eller er der allerede
Børn med på ferien 2
Mad til børn + mælkeerstaning
Internet banking til thailandsk bank konto
10 ting, man ikke gør i Thailand
     
Populære emner
bank konto i thailand
ang. thailand...
Børn med på ferien.
Famileværelser på Koh Samui...
Spørgsmål fra førstegangsrejsende
10 ting, man ikke gør i Thailand
Sjove ting og billeder
Mad til børn +mælkeerstaning
HURTIGSTE VEJ TIL ET VISUM
     
Mest læste emner
     
Besøgende
· Gæster online: 4
· Brugere online: 0
· Antal brugere: 1,032
· Nyeste bruger: Rene
     
Hjælp, regler, kontakt
Hjælp til forum - FAQ
Forum råd og regler
Kontakt
     
ældre nyheder om Thailand
Overskrifter
Fuld tekst - alle nyheder