Nyeste indlæg
Du er her: Forum forside - Thailand - generelt - Visum til Thailand
Backpacking - METV-visum anbefalet?
 Udskriv debat Udskriv debat
Swanson
18-12-2016 02:55
Bruger
Antal indlæg: 6
Tilmeldt: 18.12.16

Hej alle godtfolk derude!

Jeg står i den situation, at jeg skal til Thailand med indrejse d. 6. marts 2017 og udrejse d. 30. maj 2017 (~84 nætter.) Lufthavnen vil i begge tilfælde være Bangkok BKK.

Majoriteten af turen vil foregå i Thailand, men jeg regner dog med at runde Cambodia og muligvis Laos og derefter rejse ind i Thailand én eller flere gange udover i lufthavnen. Jeg vil derfor gerne stå med de bedste kort på hånden før jeg tager afsted, så jeg ikke skal bekymre mig for meget om mit visum.
Jeg har derfor set mig varm på METV-visumet, som ville gøre dette muligt uden alt for meget bøvl. Jeg opfylder alle krav, men jeg ville høre, om I havde andre anbefalinger istedet?

P.S. Hvor vigtigt er det, at det vedlagte pasfoto er under 6 måneder gammelt? Ville det være muligt at sende samme foto med, som er i sit pas/kørekort, selvom det er ~2 år gammelt?

De bedste hilsner
Nicolai
A12019
18-12-2016 03:22
Bruger
Antal indlæg: 136
Tilmeldt: 28.02.12

Et turistvisum med en enkelt indrejse, som giver dig 60 dage, kan være nok men det kommer helt an på din rejseplan. Koster kun 250 kr mod 1200 kr for et turistvisum med flere indrejser (metv). Kravene til et almindeligt turistvisum er også mindre restriktivt da der ved metv skal fremvises en bankbog med et indestående på 37.000 kr - det er i hvert fald det officielle krav på ambassadens hjemmeside.

Jeg har ikke oplevet problemer med gamle billeder men det skyldtes måske at de stadig har været vellignende og det må vel være det væsentlige. Hvem kan også kontrollere om billedet er over 6 måneder og tidligere er blevet brugt i et kørekort? Jeg har vistnok også brugt det samme billede et par gange ved flere visumansøgninger Smile

Tilføjet:
Jeg vil nok ikke genbruge et billede som også et brugt i det seneste pas som jo medsendes ved visumansøgningen.
Redigeret af A12019 d. 18-12-2016 03:26
Swanson
18-12-2016 03:56
Bruger
Antal indlæg: 6
Tilmeldt: 18.12.16

Farang baa skrev:
Tilføjet:
Jeg vil nok ikke genbruge et billede som også et brugt i det seneste pas som jo medsendes ved visumansøgningen.


Tak for det hurtige svar!

Ja, jeg tænker måske også, at det bliver et problem, idet de kan se, at billedet fra mit pas er et par år gammelt! Smile
Så er det afsted til automaten igen!
Lars
18-12-2016 19:47
Brugers avatar

Bruger
Antal indlæg: 7067
Tilmeldt: 30.09.08

Lidt udenfor spørgsmålet måske.

Du får også brug for pasfoto, når du skal til Cambodia og Laos. Det til visum ved ankomst, hvis du da ikke har søgt visum hjemmefra. 1 stk per gang. De kan laves i Thailand i en fotoforretning.

Jeg ville heller ikke bruge samme foto som fra passet når de er nogle år gamle, ej heller ved Cambodia og Laos.
Lars
girobank
18-12-2016 23:06
Bruger
Antal indlæg: 228
Tilmeldt: 11.03.09

Det kan klares ved visumlugen mod en passende betaling ca. 5 dollar.

PS! jeg har altid et passende antal fotos i pasfotostørrelse med på tur.
Grand Beach,Mae Phim,Klaeng, Rayong www.MaePhimproperty.com
Jorgen123
19-12-2016 02:44
Brugers avatar

Bruger
Antal indlæg: 15
Tilmeldt: 29.07.16

Uden at skulle gøre mig klog på det, ville jeg da mene at hvis de 37.000 Kr i banken ikke er noget problem, vil det være bedre med et METV-visum som Nicolai selv foreslår.
Det er ganske vist dyrere i anskaffelse, men med et turistvisum med en enkelt indrejse skal der vel søges om reentry permit hver gang man rejser ud af Thailand, for at visummet stadig skal være gyldigt.
Dette koster hver gang. Desuden skal et 60 dages turistvisum med en enkelt indrejse vel forlænges med 30 dage i Thailand for at være gyldigt de 84 dage.
Alt i alt ville jeg mene det ender med at blive lige så dyrt, og meget mere besværligt.
Desuden kan det måske give problem i lufthavnen ved udrejsen at have en returbillet til 84 dage, og kun visa til 60 dage.
Jeg håber andre vil rette mig hvis ovenstående ikke er rigtigt, da andre jo også kan stå i samme situation.
Lars
20-12-2016 17:48
Brugers avatar

Bruger
Antal indlæg: 7067
Tilmeldt: 30.09.08

Umiddelbart tænker jeg nok som dig Jørgen, nemmest og størst frihed til en backpackertur.

Også udfra at turen nok skal være sådan at der er plads til lige at tage nogle dage mere hist og pist og tage uplanlægte steder hen og nogle gange sige, det var hyggeligt, jeg må videre.

Ellers skal det planlægges lidt og så kan der lægges puslespil med brikkerne og planlægningen..
Afhænger lidt af hvor lang det første stop i Thailand er. Her et par eksempler med brikkerne.

Uden visum

30 dage ved første indrejse til Thailand, de kan så forlænges med 30 dage, 1900 baht. Har så råderum i Thailand op til 60 dage.
Så et par uger til Cambodia og tilbage.
Der fåes så 15 dage i Thailand. De kan så også forlænges med 30 dage, 1.900 baht, så der er rådighed op til 45 dage.
Så til Laos og tilbage igen. 15 dage. Ved ikke om 3. forlængelse kan laves.

Og så som Jørgen er inde på spørgsmålet om 84 dages billetten og afrejsen.

Med enkelt visum, gratis at søge indtil 28. februar.

Får 60 dage ved 1. ankomst. Der kan søges re-entry som Jørgen skriver. Koster vist 1.000 baht for en. Dvs kan rejse ud og tilbage til Thailand en gang indenfor de 60 dage man fik først. Vist 3.800 baht for flere indrejse (indenfor de første 60 dage)

De 60 dage kan så forlænges med 30 dage, 1.900 baht. Mener der kan søges en re-entry til forlængelsen, men ikke 100 på det.

---

Men det koster også noget og hver gang tager tid at lave forlængelser osv.

Som Jørgen, er de 37.000 kr ikke noget problem og heller ikke de 1.200 kr for visum (evt. plus porto) er METV det nemmeste og giver fleksible muligheder for en uforudsigelig backpackerferie.

Kunne være spændende at høre hvad du beslutter dig til og hvor turen måske skulle gå hen i Thailand og de to nabolande?

Lars
Jorgen123
21-12-2016 02:36
Brugers avatar

Bruger
Antal indlæg: 15
Tilmeldt: 29.07.16

Lige en lille tilføjelse;
De 37.000 på bankbogen for at søge et METV visum, behøver bare at være i banken når man søger visummet.
Når man først har fået det, kan de hæves fra banken igen.
M.v.h. Jørgen.
milex
21-12-2016 10:42
Bruger
Antal indlæg: 70
Tilmeldt: 10.03.16

Bemærk der er kommet en ny regel pr. 01/01/2017 vedr. visa exemptions - altså ankomst uden visum:



"Those who enter the Kingdom temporarily for tourism in accordance with Paragraphs 3 by crossing Immigration check points at land borders are entitled to enter the Kingdom in this way no more than two times per calendar year, except for Malaysian citizens or citizens of other countries, as specified by the minister.?

Altså max. 2 gange pr. år fra nabolande via land border.
Swanson
02-01-2017 22:22
Bruger
Antal indlæg: 6
Tilmeldt: 18.12.16

Hej alle! Jeg er meget taknemmelig for jeres svar - mange spændende indlæg!

Jeg tror, at valget falder på et METV-visum; især fordi det er en backpacker/trekking-tur, hvor det måske kan være lidt uforudsigelig. Pengene til visum er ikke et problem, og jeg har fået en kontoudskrift fra min bank på engelsk. Nu mangler hotelreservationen på 4-5 dage og selve ansøgningen til visum at blive sendt afsted. Blanketten er dog lidt forvirrende. Jeg har enkelte punkter, hvor jeg er noget usikker. Jeg ser jo gerne, at ansøgningen går igennem første gang! Smile
i.imgur.com/nBc8thw.png

P.S Har hørt fra andre, at man skal sende to og ikke ét pasfoto med i kuverten.. kan det passe?
Mvh Nicolai
Redigeret af Swanson d. 02-01-2017 22:23
Gå til kategori:  

Lignende emner
Emne Forum Svar Nyeste indlæg
Automatisk forlængelse af visum under COVID-19 krisen Visum til Thailand 12 21-04-2020
Visum på førtidspension Visum til Thailand 3 26-02-2020
Visum - step by step Visum til Danmark 21 07-02-2020
Visum til DK - ansøgning skal udfyldes online, og betaling ligeså, fra 1. juli Visum til Danmark 18 12-11-2019
ophold i 67 dage ed børn på 6 mdr. og år + visum oplysninger Visum til Thailand 3 27-10-2019
Forum guide
Nyeste indlæg - forsiden
Forum oversigt
Søg
Guider:
Kom godt igang
Billeder i indlæg
Video i indlæg
Google kort i indlæg
     
Nyeste indlæg
     
Sticky - fastholdte
Oprette bankkonto i Thailand?
Færge mellem Hua Hin - Pattaya
6 mdr multi turistvisum måske på vej - fåes fra november
Danskere kan nu være 60 dage i Thailand uden visum
Turistfælder
Ambassadens Danskerliste - tilmeld dig hvis du skal til Thailand eller er der allerede
Børn med på ferien 2
Mad til børn + mælkeerstaning
Internet banking til thailandsk bank konto
10 ting, man ikke gør i Thailand
     
Populære emner
bank konto i thailand
ang. thailand...
Børn med på ferien.
Famileværelser på Koh Samui...
Spørgsmål fra førstegangsrejsende
10 ting, man ikke gør i Thailand
Sjove ting og billeder
Mad til børn +mælkeerstaning
HURTIGSTE VEJ TIL ET VISUM
     
Mest læste emner
     
Besøgende
· Gæster online: 7
· Brugere online: 0
· Antal brugere: 1,011
· Nyeste bruger: prasat
     
Hjælp, regler, kontakt
Hjælp til forum - FAQ
Forum råd og regler
Kontakt
     
ældre nyheder om Thailand
Overskrifter
Fuld tekst - alle nyheder