Nyeste indlæg
Du er her: Forum forside - Thailand - i Danmark - Opholdstilladelse i Danmark
Thai kæreste til danmark permanent
 Udskriv debat Udskriv debat
hd1205
29-06-2019 21:18
bruger
Antal indlæg: 3
Tilmeldt: 27.06.19

Hej.

jeg har et spørgsmål måske flere Grin

Min thai kæreste og jeg kunne godt tænke os at hun kom her op permanent.
Jeg snakkede med men mad der har en thai kone,for 1 uge siden. han sagde til mig at når hun kom op på besøg. så skulle vi blive gift,så skulle vi søge familiesammenføring..
MEN . hvis vi gøre det, kan hun så blive her til vi får en afgørelse? eller skal hun bare rejse hjem igen når hendes "ferie" er slut.. syntes det er meget svært at finde hoved og hale i alle de her familiesammenføring,permanent opholdstilladelse osv!!

Hvad er det nemmeste at gøre?
Håber i kan hjælpe Grin

Mvh
HD
Lars
01-07-2019 14:46
Brugers avatar

Bruger
Antal indlæg: 9351
Tilmeldt: 30.09.08

Velkommen til HD,

Udlændingestyrelsens side www.nyidanmark.dk, i rimeligt tilgængeligt sprog og overblik, er der du skal starte efter min mening.

Det kan godt lade sig gøre at søge familiesammenføring, mens kæresten er i Danmark på besøgsvisum. Ja, skal så giftes og det kræver idag en godkendelse og betaling (og tid) at få lov til at gifte sig med en udlænding i Danmark. Mener det er trådt i kraft i år eller sent sidste år.

Dertil er der så også kommet nye krav til hvad der skal opfyldes for at kunne få familiesammenføring. Alt det kan du se i linket øverst.

Mht at søge mens konen er i Danmark kan jeg citere fra den invitation, VU2, alle der inviterer en thailænder skal lave inden visumansøgningen.

Det er den version der nu ligger på nyidanmarks side:

F. Information om eventuelle konsekvenser, hvis ansøgeren indgiver ansøgning om opholdstilladelse, mens ansøgeren opholder sig i Danmark på visum
Hvis ansøger indgiver en ansøgning om opholdstilladelse under visumopholdet i Danmark kan det medføre, at ansøger bliver pålagt en karensperiode på 5 år, i hvilken periode ansøger som udgangspunkt vil være afskåret fra at opnå visum til Danmark.

Der vil dog ikke blive pålagt karens, hvis ansøgningen vedrører følgende typer af opholdstilladelse:

• familiesammenføring iht. udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1 eller 2, eller § 9 c, stk. 1;
• studietilladelse iht. udlændingelovens § 9 c, stk. 1;
• opholdstilladelse på grundlag af fribyordningen, jf. udlændingelovens § 9 c, stk. 4;
arbejdstilladelse iht. udlændingelovens § 9 a, stk. 2. nr. 1-4 eller 6.

Endvidere vil opholdsansøgningen ikke medføre karens, hvis hensyn af humanitær karakter taler afgørende derimod.

Bemærk:
Hvis ansøger søger om en opholdstilladelse omfattet af ovenstående undtagelser, vil ansøger alligevel blive pålagt karens, hvis det afgørende formål er at forlænge opholdet her i landet, og det er åbenbart, at ansøgningen ikke vil kunne imødekommes.


Jeg kan ikke nære mig. Det er en kæmpe beslutning dels at flytte sammen med en anden person fra andet lang og kultur og dels at forlade Thailand. Jeg håber i kender hinanden godt og har haft megen tid sammen som en "hverdag" og ikke kun ferie med hoteller og ren feriestemning.

Og kender hinandens kulturelle forskelle og forskellige krav forventninger til hvad en familie kan være, også mange gange krav overfor den thailandske familie - penge er roden til alt ondt og kan nemt i dansk thai forhold blive en træls ting at bakse med hvis det ikke er på plads fra starten.

Pas på dig selv.

Skriv gerne igen.
Lars
girobank
01-07-2019 19:28
Bruger
Antal indlæg: 376
Tilmeldt: 11.03.09

Læs Ny i Danmark grundigt. evt. flere gange.

Lav invitation (VU2) til din veninde, send en kopi af din ansøgning til din venvinde, hun skal bruge journalnummeret.

Det er vigtigt, at du forklarer hende, hvad du har skrevet.

Dernæst skal hun på det lokale kommunekontor og hente et papirer, der oplyser hendes civilstand- dvs gift,ugift eller fraskilt. Denne blanket skal så oversættes til engelsk, det kan gøres hos en notar.

Husk ikke at bruge agenter, spild af penge.
www.MaePhimproperty.com
hd1205
02-07-2019 17:44
bruger
Antal indlæg: 3
Tilmeldt: 27.06.19

Hej Lars. tak for svaret.

Min kæreste og jeg tænker ikke det skal være imorgen eller om 4-6 måneder hun skal her op permanent det er mere på sigt, så det var mere som i hvor svært det ville blive den dag det så skal være Grin

Og jeg vil give dig ret i at det er en kæmpe beslutning... vi har også god tid. hun er 32 jeg er 30år ingen børn,så vi skal nok "nå" det.. nu har sin egen shop på et market, tjener selv penge bor for sig selv. og alt det her. ikke nogen bar pige. vi har snakket kultur og det her med og hjælpe hendes forældre osv.. om som jeg har sagt. selvom hun kommer til danmark og får job osv. så er vi stadig 2 der skal betale hus,bil mad osv. og så må vi se hvad der kan gå til dem. i danmark er man 2 om tingen. og det kan hun også godt forstå og se.hun snakker meget godt engelsk, så vi kan kommunikere ret godt.. jeg skal ned til hende i 4 uger i agu-sep og hun kommer her op til februar... jeg var også nede ved hende i februar i år Grin så må vi tage den der fra.. det er bare meget godt at være forberet på hvad kan komme til og ske hvis det er Grin



@Gitobank
Tak for svaret.


MvH
HD

Lars
03-07-2019 12:20
Brugers avatar

Bruger
Antal indlæg: 9351
Tilmeldt: 30.09.08

Hej igen HD, Tak for at vende tilbage med forklaringer.

Jamen det er jo 3 trin.
Visum til et besøg
Blive gift
Søge familiesammenføring

og vidt forskellige krav og papirer.

For at starte med enden, så skal I opfylde nogle krav for at få opholdstilladelse. Ved at se på dem kan I jo starte der og forberede det, hvis der er nogle punkter som kræver tid Ansøg om ægtefællesammenføring


Du skal selv gøre dig dine erfaringer og fejltagelser, dem lærer man af. Hvis man ikke begår nogle fejl lærer man intet....

Så jeg skal ikke dømme noget, men kan jo også være OK at være forberedt (selvom de fleste aldrig tror på erfaringer og ved bedre hehe)

Kulturforskelle er nok efter min mening ikke noget der kan læres ved at læse noget på nettet eller tale lidt sammen. Det kommer frem i dagligdagen.

Men rolig, man kan sagtens finde ud at leve med det. Det har jeg da gjort 18 år i Bangkok.

Jeg tror du har misforstået noget, hvis du mener det kun er barpiger der hjælper familien med penge og forsørgelse. Det gør kontorkvinder også. Oplevet ret veluddannede kvinder der betalte op til 30% af deres løn til mor.

Idag finder thaikvinder også vestlige mænd andre steder end i barer, men for nogle er formålet måske det samme (ikke om din situation).

Huske på at mange thaiere slet ikke kender til et rigtigt velfærdssystemet i Danmark eller for den sags skyld demokrati og ytringsfrihed.

Mange i Thailand og andre asiatiske lande tror ikke på mig hvis jeg siger man får penge for at studere, ikke arbejde, skole og uddannelse er gratis. Gratis sundhedsvæsen og pension og myndigheder kan ikke bestikkes. De tror jeg fortæller historier. Eller siger når universiteter er gratis, hvorfor går alle så ikke på universitet, fordi det er ofte eneste vej rigtigt fremad i asien.

Det er der ikke rigtigt noget af i Thailand. Læge koster ved kasse 1. Pension findes for de få, meget få. Uden selv at have tegnet en form for pensionsopsparing, hvad få har, er folkepensionen omkring 100 kroner om måneden.

A-kasse findes for dem som er i registreret job og det er kun 10 millioner der er i den gruppe. Det er så halv løn, max 7.500 baht, i 6 måneder. Kontanthjælp findes ikke og førtidspension findes nok slet ikke i det thailandske sprog.

Derfor er det helt naturligt at børnene træder til, og de kender ikke andre muligheder, når der er noget. Mange idag har nok et udemærket liv, men manges forældre i deres generation har haft mindre. Vi er hele vejen igennem opvokset på forskellig måde i de to kulturer.

Men det med "jeg skal bruge penge til at sende hjem" er nok ikke det som siges ved første møde. Mange er Danmark er blevet overrasket over netop det med pengene og at thaikvinden mener at hendes løn er hendes og til familien, sådan meget groft sagt.

"I Danmark er man to om tingene" - det lige det som nogle gange kan ende som en udfordring haha.

Personligt har vi dog et godt afklaret forhold til dette, så det kan man få. Men sker der noget, så må vi hjælpe til.

Naiv må man heller ikke være. Godtroende hver gang efter danske forhold og tro alle er ligesom danskere i måden at udtrykke sig på osv, det kan gå galt. Ikke at man ikke kan stole på thaierne, men de omgåes nok hvide løgne på en anden måde en danskere.

Jeg har som sagt boet i Bangkok i 18 år og kan stadig tage mig selv i de forskelle der er i det daglige. Både privat og andre steder.

Kan høre noget som: Jo længere tid jeg har været i Thailand jo mindre forstår jeg - eller jo flere overraskelser kommer der.

Dermed igen, ikke at det ikke kan lade sig gøre. Det kan det sagtens, blot man er åben og forberedt bedst muligt på at der er forskelle og en thai bliver aldrig "dansker" og en dansker i Thailand vil altid være en farang/hvid ikke asiat.

Du kan godt gå ud og købe en riskoger inden næste besøg. den kommer der gang i.

Pøj pøj
Redigeret af Lars d. 03-07-2019 12:24
Lars
Pladebix
21-01-2023 22:06
Bruger
Antal indlæg: 41
Tilmeldt: 13.09.21

Hej Lars
Har kigget lidt på div indlæg du har skrevet om og blive gift med en fra Thailand
Har kæreste som jeg har haft i flere år
Er i Thailand 2 x 1 måned hver år og hun har været her mange gange i 3 måneder
Mit spørgsmål er nu
Kan jeg gifte mig med hende nu hum kommer igen på turist visum
Hun har søgt det og har 90 dage
Og skal hun ha andre papire med ud over papire på hun ikke er gift fra hendes kommune ?
Får hun straf hvid hun gifter sig når hun er på visum da hun jo ikke har sagt det nok er planen denne gang
Fordi hun var bange for ikke og få det så
Har læst på div hjemmesider men kan ikke blive klov på hvad man må og ikke må
Håber du kan hjælpe eller en kan
WhiteBoyRick
22-01-2023 07:30
Bruger
Antal indlæg: 38
Tilmeldt: 03.01.20

For at blive gift i Danmark, skal i først søge om en prøvelsesattest, som er en godkendelse fra myndighederne af, at i opfylder betingelserne for at blive gift. Det ansøges ved Famileretshuset, du kan læse mere om det her - https://familieretshuset.dk/proevelsesenhed/hvi...iftes-i-dk
Man skal have lovligt ophold for at kunne blive gift, og der gælder et turistvisum også.

I kan allerede nu ansøge om dette, da hun jo har fået sit visum. Det kan være en god ide at gøre i god tid, da sagsbehandlingstiden kan være lang i tilfælde hvor de mangler yderligere oplysninger. Vær dog opmærksom på, at en prøvelsesattest kun gælder 4 måneder fra godkendelsesdatoen.

Til ansøgningen skal din kæreste have en civilstandsattest, der viser at hun ikke allerede er gift. Den fås ved det lokale kommunekontor i Thailand. For at de danske myndigheder vil godkende dokumentet, skal det legaliseres først. Det kan du læse mere om her https://thailand.um.dk/rejse-og-ophold/borgerse...galisering

Håber det giver nogenlunde mening.


Mvh
Redigeret af WhiteBoyRick d. 22-01-2023 11:19
Lars
22-01-2023 14:44
Brugers avatar

Bruger
Antal indlæg: 9351
Tilmeldt: 30.09.08

Pladebix skrev:
Hej Lars
Har kigget lidt på div indlæg du har skrevet om og blive gift med en fra Thailand
...


Hej Pladebix,
Nu da du har "tagget" mig så svarer jeg for god ordens skyld.

Jeg vil undlade at kommentere her og ser også WhiteBoyRick har givet fyldigt input. Vielse i Danmark og papirer der skal til er ikke mit ekspertise område. Ej heller hvilke papirer partneren skal have fra thailand, evt. oversættelse og legalisering af evt. skilsmissepapirer eller andet.

Dog:
har læst der kan være en længere behandlingstid i Familieretshuset. Attesten har så derefter en vis gyldighed. Så det kræver lidt planlægning måske?

Det ved WhiteBoyRick eller andre nok meget mere om.

Men I bliver ikke "straffet" ved at blive gift, mens hun er i Danmark. Det er helt lovligt så længe hun er i Danmark på lovligt ophold, dvs gyldigt visum og inden det udløber.

Er planen også at søge familiesammenføring så skal det hele planlægges så der er tid til ventetid fra familieretshuset, vielsen og få indgive ansøgning om familiesammenføring og forberedelse deraf. Her også hvis kvinden her skal have nogle papirer klar og dermed med i første omgang.

Held og lykke med det hele.
Lars

Kapper
01-02-2023 20:29
Bruger
Antal indlæg: 80
Tilmeldt: 15.09.20

Til info har man 5 dages "svar" garanti ved Familieretshuset, og ja er tingene ikke i orden så er bunkerne af sager vist store, så læs godt op på det.

Efter man får svar fra dem skal man have fat i den "vielses" ansvarlige i kommunen for at lave aftale om vielse, jeg boede i en lille fynsk kommune og der var kun EN der kunne tage sig af at lave papirerne, ligeledes skal man sikre sig en fra kommunalbestyrelsen der kan engelsk der kan vie, men det kan kommunen være behjælpelig med.

For mit eget vedkommende kunne jeg godt se min kone ikke ville kunne klare sin del af familiesammenføringens kravene, så jeg har valgt EU vejen, og faktisk officielt fra i dag er jeg bosiddende i Holland, og min familie kommer op til sommer :-)

Gå til kategori:  
Lignende emner
Emne Forum Svar Nyeste indlæg
Visum til Danmark - lange behandlingstider og ventetider på at booke tid til ansøgning - Ambassade Visum til Danmark 5 25-03-2024
THAI bestilt 45 Boeing 787 Dreamlinere med option på 80 mere Fly 1 21-02-2024
THAI - status for refusionkrav indgivet før 14/9/2020 kan ses online Fly 1 01-01-2024
Udviklingen i flybillet priserne siden marts 2023 - samme afgange (THAI) Fly 4 18-08-2023
Bedste hospitaler i Thailand. Et thai hospital er nr. 182 i verden og 4 danske i top 102 Sundhed og medicin 1 20-07-2023
Nyeste indlæg
     
Forum guide
Nyeste indlæg - forsiden
Forum oversigt
Søg
Guider:
Kom godt igang
Billeder i indlæg
Video i indlæg
Google kort i indlæg
     
Sticky - fastholdte
Nødtelefonnumre i Thailand
Problem at veksle danske kroner i Thailand
Alle indrejserestriktioner fjernes fra 30. september (2022)
Indrejsekortet, TM6, som udfyldes i flyet afskaffes midlertidigt
Visum til Thailand fåes nu 100% online - visum sendes via e-mail
E-cigaretter ulovlig at medbringe til Thailand
Turistfælder
     
Populære emner
bank konto i thailand
ang. thailand...
Børn med på ferien.
Famileværelser på Koh Samui...
Spørgsmål fra førstegangsrejsende
10 ting, man ikke gør i Thailand
Sjove ting og billeder
Mad til børn +mælkeerstaning
HURTIGSTE VEJ TIL ET VISUM
     
Mest læste emner
     
Besøgende
· Gæster online: 5
· Brugere online: 0
· Antal brugere: 1,233
· Nyeste bruger: Truetype
     
Hjælp, regler, kontakt
Hjælp til forum - FAQ
Forum råd og regler
Kontakt
     
ældre nyheder om Thailand
Overskrifter
Fuld tekst - alle nyheder