Nyeste indlæg
Du er her: Forum forside - Thailand - generelt - Corona inkl visum, indrejser
Corona virus i Thailand - opdateringer
 Udskriv debat Udskriv debat
styker
09-04-2021 19:25
Bruger
Antal indlæg: 108
Tilmeldt: 21.01.15

En af de helt store udfordringer der har nu ifht den eskalerende smitte er vel at de ikke har udbredt test(strategi) i befolkningen.
Nu kan jeg jo ikke læse Thai så kan ikke se om der fremgår hvor mange de har testet, så man kan se postivprocenten.

WHO har jo sagt fra starten test,test,test hvis man skal have kontrol over smitteudbredelsen og opsporing.

Søg og du skal finde siger et gammelt ordsprog, og det er vel nærmest det de gør i TH.
Når de finder nogle smittede f.eks. en indlagt, så tester de intensivt i deres nærområde et marked f.eks. og finder derved en del smittede.
Men har ikke indtryk af de så søger videre længere ud i evt smittekæder

Har fundet denne side hvor man kan downloade diverse dokumenter relateret til covid i Thailand, men igen kan jeg jo ikke læse Thai.
Men kan læse XLS dokumenterne og går udfra det er antallet af daglige test og antal positive.
Der bliver så åbenbart kun opdateret hver 14 dag ca, dette er de seneste tal.

Dato, antal positive, antal test
12-03-2021 111 15044
13-03-2021 71 11303
14-03-2021 94 8484
15-03-2021 239 17095
16-03-2021 185 20141
17-03-2021 83 18726
18-03-2021 107 19697
19-03-2021 110 18317
20-03-2021 115 16202
21-03-2021 348 11474
22-03-2021 110 19887
23-03-2021 104 20802
24-03-2021 68 23231
25-03-2021 107 17915
26-03-2021 260 16790
27-03-2021 57 12317
28-03-2021 53 8253
29-03-2021 75 16748
30-03-2021 58 16443
31-03-2021 95 18094
01-04-2021 121 18156
02-04-2021 138 16259
03-04-2021 144 15951
04-04-2021 156 9583


Det er mellem 10 og 20000 pr dag eller ca 0,002 promille af befolkningen pr dag de tester.
F.eks. den 4-4 er positivprocenten jo 1,63% hvilket ville være skræmmende hvis det var et billede af udbredelsen i hele befolkningen.
Link til siden med filerne.
http://nextcloud.dmsc.moph.go.t...
Redigeret af styker d. 09-04-2021 19:27
Lars
11-04-2021 08:44
Brugers avatar

Bruger
Antal indlæg: 7723
Tilmeldt: 30.09.08

Hej Styker,
Der bliver offentliggjort en masse grafer og tabeller hver dag om COVID og udviklingen, men har ikke selv set efter testtallene.

Jeg er selvfølgelig enig i at der vil findes flere smittede, hvis der testes flere.

Men jeg ville ikke gøre antal smittede forholdsmæssigt ligeså stort hvis der testes 100 gange flere.

Flere test er godt, men indtil videre har det ikke været nødvendigt med alle de ressourcer for at holde viruset i skak de sidste 14 måneder.

Ret gode resultater uden de mange tests - indtil nu.

Resultater indtil nu

Metoden/strategien der har været brugt det sidste år har faktisk vist sig at være effektiv, både sidste år og under udbruddet siden december.

Thailand har været meget mere åbent i meget længere tid end Danmark og er også i dag meget mere åbent end Danmark og mange andre lande i Europa, ja indtil denne uge stort set helt åbent. Dette blev også anerkendt af EU og Danmark da der var få lande udenfor EU der blev grønne i forbindelse med hvem der kunne rejse til Danmark sidste år.

Thailand er også åben for at alle kan komme ind i Thailand, modsat Danmark.

Da der sidste efterår absolut ikke var noget pres på sundhedsvæsenet og det var med landet helt åbent i mange måneder, syntes jeg ikke det vil give mening at teste millioner hver dag og smide milliader af baht ud der.

Var der meget virus på det tidspunkt ville kurverne nok have stukket af med indlæggelser, når der ikke var nogle restriktioner.

Anden strategi

Der er gået målrettet mod de hotspots der er. Har offentlig navngivet bestemte steder som var kritiske og opfordret besøgende til at lade sig test ved også at få det spredt på sociale medier.

Brugt detaljeret smitteopsporing og fastlæggelse af de smittedes færden.

ALLE smittede SKAL i karantæne på hospital. Ikke noget med venligst isoler dig selv. Der findes færre, men dem der findes tages effektivt ud af spillet.

Karantæne ved indrejse har også haft en virkning

Stort netværk af frivillige hjælpere i lokalområder og landsbyer der følger situationen

Nogle gange kraftige lokale nedlukninger. Der haves råderum i regeringen og de lokale provinser der gør de kan handle hurtigt og med metoder der måske ikke helt passer ind i dansk mentalitet.

Begrænsede trafikken mellem nogle provinser og sidste år afskar man helt Phuket fra omverdenen en tid. Udgangsforbud blev brugt sidste år, men ikke iår. En provins tæt på at kunne sammenlignes med en dansk region i størrelse og antal indbyggere.

Der blev også brugt, og bruges stadig, at disinficere steder med gas hvis der havde været smittede og butikker og kontorer blev lukket ned. Gader osv oftere rengjort og endda set biler køre om aftenen og sprøjte gader og fortove. (det sidste er måske fra andre asiatiske lande jeg også har set gøre det og kender ikke effekten når der samtidig er 35 grader om dagenog mange steder sol/UV.)

Målet mht sundhedsvæsenet

Der er flere smittede end vi ved, men forstår at de fleste lande også tænker over kapaciteten i sundhedsvæsenet både til behandling af COVID patienter og evt. påvirking af andre patienter og behandlinger der må aflyses.

Der mener jeg ikke at Thailand har nået et kritisk punkt og derfor vil mene at viruset er holdt i fornuftigt leje hele tiden det sidste år – med det åbne land.

Ny spiller der ændrer det hele

Da der ikke masse testes sker selfølgelig det at smitteudbrud først opdages når en person bliver syg og henvender sig til myndighederne eller skal have en test fordi vedkommende f.eks. skal ud og rejse. Hvor det er opstået vides så ikke, men ved hvor den første der blev syg var.

Den nye bølge her ser meget anderledes ud end tidligere og spredes efter andre mønstre og miljøer og meget hurtigere. Det kunne se ud til denne UK variant er en aggressiv fætter. Måske alligevel heldigt for Danmark at den kom hvor en del allerede var lukket ned og blev tæmmet lidt.

Jeg ser det ikke som opblussen af tidligere bølge, men en ny spiller på markedet.

Der sker givet noget snart eller sidst i næste uge efter Song Kran hvis der ikke er forbedringer i smittetallene.

Om det vil blive ændret test strategi bliver spændende at se. Danmark også ændret teststrategi løbende med udviklingen og løbende øget tallet.

Der skal der så mobiliseret et testsystem, som Danmark også løbende har udvidet.

Jeg tror dog ikke det bliver aktuelt at Thailand vil bruge milliarder af baht hver måned på tests.

Thailand har ikke så mange penge som Danmark.

Masker

Hvorfor sker dette, når der bruges masker, vil mange maskekritikere måske sige.

Jeg mener ikke masker er noget eller har været fremlagt som noget, der vupti fjerner al smitte, men et værktøj af mange.

Men bruges der så masker alle steder?
Nej - og det kan så pege den anden retning.

På barer, restauranter og lignende vil mange ikke bære maske, om nogen. I private firmaer, kontorer er det ikke alle der bruger masker.

Ved private sammenkomster/venner/bekendte ej heller eller en sludder på gaden. Der er ikke private forsamlingsforbud som sådan eller nogle bobler som borgerne bør bevæge sig i.

I provinsen har det også været taget lidt mere afslappet på det end det jeg ser i Bangkok.

Maskepåbuddet, som jeg forstår det overordnet, er krav om maske på offentligt tilgængelige steder som forretninger, offentlige kontorer, markeder, parker, transport og lignende.

Desuden er indenrigsflyene her proppet til sidste sæde, men ved ikke om det egentlig udgør nogen særlig risiko i virkeligheden med den store recirkulation og delvise rensning af luften.
Redigeret af Lars d. 11-04-2021 10:26
Lars
Lars
11-04-2021 12:51
Brugers avatar

Bruger
Antal indlæg: 7723
Tilmeldt: 30.09.08

styker skrev:

F.eks. den 4-4 er positivprocenten jo 1,63% hvilket ville være skræmmende hvis det var et billede af udbredelsen i hele befolkningen.


Der er en del direkte smittopsporing, fundet ved "Pro-Active Cases" som det kaldes, i måden der testes på, så jeg kunne tro at den måde i nogle tilfælde kan finde relatvit mange smittede ud af de grupper der testes på den måde.
Måske fundet et par stykker dagen før og så testet en større kreds. Men kender ikke alle tallene bag.

Den 4. april var hvor antallet af smittede via denne pro-aktive metode lige pludselig steg. Fra at være under 10 i mange dage steg den til 97 og overhalede antallet der er "walk-in".

Det var den dag der startede hele denne bølge - udfra smittetallene.

Jeg har desværre ikke testtallene for den sidste uge - tiden med dette udbrud.
Redigeret af Lars d. 11-04-2021 12:53
Lars
Lars
11-04-2021 13:29
Brugers avatar

Bruger
Antal indlæg: 7723
Tilmeldt: 30.09.08

Managere for to barer sendt i spjældet.

Mangerne for Krystal Club Emerald pub er sendt to måneder ubetinget bag tremmer for at overtræde Entertainment Venue Act fra 1978 og Emergency Decree.

Der står ikke hvordan de er overtrådt.

Barererne risikere nu lukning i længere tid.

Dommen afsagt i fredags og politiet skal nu vurdere lukningens længde.

Politiet citeres for at sige de nu skal igang med at undersøge om lukkeloven og prostitutionsloven er overtrådt.

(det er så ikke klart hvad de er dømt for)

www.thaipbsworld.com/manager-of...

www.bangkokpost.com/thailand/ge...

En overtrædelse af underholdningsloven fra 1978 kan næsten ikke tænkes kun at være sket her for nylig. Der tales om bla. prostitution som ikke virker til at være nogen hemmelighed der eller de tusinder andre steder i landet.

Nogle overtrædelser som f.eks. åbningstider, her kl. 23, og andet kan ofte ikke lade sig gøre hvis nogle på en eller anden måde ikke ser det.

I forbindelse med de mange smittede i forbindelse med illegale spillebuler så har politiet degarderet flere chefer og flere hundreder betjente bliver undersøgt for at have forsømt at udføre deres arbejde som de skulle. Flere illegale steder blever fundet kort efter der blev givet ordre til adet.
Straffen er typisk overflytning ti inaktiv kontorjob.
Det kostede mange penge for rigtigt mange med nedlukningerne dengang.

Man kan fjerne symptomerne ved en sygdom, men det er ikke sikkert at selve årsagen er fundet og få fjernet kilden så det ikke kommer igen?
Redigeret af Lars d. 11-04-2021 13:33
Lars

Lars
11-04-2021 15:18
Brugers avatar

Bruger
Antal indlæg: 7723
Tilmeldt: 30.09.08

Smitten stiger som ventet stadig

Smitten stiger nærmest eksponentielt og eneste indgreb indtil videre har været lukning af barer i nogle provinser. Effekten af det ses først senere. Udover selvfølgelig at få hæver paraderne op igen og strammet op på de allerede kendte nye normal normer og opfordringer til at medarbejdere arbejder hjemmefra, når det er muligt.

Der laves også prognoser for fremtiden med forskellige scenarier og de er allernederst.

Kan der forventes der gribes ind nu? Inden eller under Song Kran eller senere? Tør Premierministeren det lige nu og "ødelægge" Song Kran for andet år i træk og et delvist aflyst nytår?

www.thaiguide.dk/images/forum/covid19/covid%20smittede%20dag%2011-04-21.jpg

Der skulle være 8 personer i respiratorer på hospitalerne. Fra allernederste grafik

Det samlede registrede antal dødsfald er nu 97 mod 95 for en uge siden.

Nationalitet af smittede

Omkring 96% af de smittede siden sidst i marts er thaiere. Dertil en del migranter fra nabolandene og enkelte vesterlændinge. Fra grafik i bunden

Sidste år viste de officielle tal meget stor andel af udlændinge og derfor der opstod lidt skræk for de beskidte udlændinge.

Fordelt i provinserne

Bangkok topper naturligt her. Målt per indbygger er andre provinser måske mere ramt.

Interessede kan finde mere på denne thaiside
www.moicovid.com/%e0%b8%88%e0%b...

En af de mange opgørelser der hver dag kommer:

Røde taler højere end dagen før. Grønne er lavere end dagen før.

www.thaiguide.dk/images/forum/covid19/smittede%20provinser%2010-04-21-2.jpg

Chiang Mai er for alvor begyndt at finde smittede nu. Idag, ikke i tallene ovenfor, yderligere 281 tilfælde som bringer det samlede antal smittede i april op på 662 i Chiang Mai. For tre dage siden havde de 16 tilfælde.

Måske ikke overraskende det går sådan. Det er først når de første smittede blev fundet at der startes smitteopsporing og via tidslinjer sendes opfordringer ud til alle der har været bestemte steder bør lade sig teste. Det griber så naturligt om sig.

Mere end 177 smittede relateres nu til Krystal Club i Bangkok (i forrige indlæg ses at Manageren er endt bag tremmer).

Koh Samui ser nu ud til at have fundet mindst en smittet efter lang tid uden. Samtidig valfarter turister dertil på ferie nu.

Smittede nu fundet i 70 provinser indenfor sidste 3 dage

I torsdags var det kun 20 provinser der havde fundet smittede.

4 provinser har set smittede for 7 dage siden og 3 har ikke fundet smittede i mere end 7 dage.

www.thaiguide.dk/images/forum/covid19/provinser%20med%20smittede.jpeg

Hospital må reducere service da ansatte er smittede

The management of Rajvithi Hospital said 10 more staff members had caught COVID-19, and some services had to be reduced and others suspended.
The hospital said a surgeon tested positive for COVID-19 on Monday, and the 10 new cases were people who had been in close contact with the doctor.

The announcement advised people not visit the hospital for the time being, unless it was really necessary as a number of personnel at the hospital had gone into quarantine.

- www.facebook.com/nbtworld

Hvor er denne variant kommet fra

Officials peger på at varianten ikke er helt magen til den fra UK, men mener den i detaljer bedre matcher den som i øjeblikket huserer i Cambodia (Cambodia oplever også meget store stigninger i øjeblikket, hvor de ellers også er gået fri)

Grænserne til Cambodia og Burma er ikke lukket med "mur" helt ude i junglerne og der kan vandres direkte ind i Thailand nogle steder. Der er dog militær patruljering ved begge grænser, men det er godt nok mange km grænse af dække. Muligvis sker der noget grænsehandel ved enkelte grænseovergange, men det ved jeg ikke.

The strain of Covid-19 found in Thailand among visitors to entertainment venues in Bangkok has the spike pattern that matches perfectly with the Cambodia strain.
Chulalongkorn University virology specialist Dr Yong Poovorawan said the latest strain does not match 100% with the British or other strains, but displays a 100% match with the Cambodia strain.
The Cambodia strain had been found spreading in Cambodia about 6 weeks before it was detected in Thailand. From this data, it is conclusive that the latest wave at entertainment venues is related to the Cambodia strain of the virus.

- www.facebook.com/nbtworld

Restriktioner på indrejser

Listen over provinser der har indført indrejserestriktioner er nu anderledes end tidligere. Prachuap Khiri Khan med Hua Hin og Rayong er ikke længere på listen/kortet. Restriktionerne er ikke helt klare.
Kan opfattes som et vink om at gæster skal holde sig væk, hvis de kommer fra de hårdest ramte områder i og omkring Bangkok.

Flere af de store turistdestinationer har endnu ikke lavet restriktioner
Det er f.eks Phuket, Koh Samui, Pattaya/Chonburi, Hua Hin, Koh Chang, Rayong og Koh Samet

Her er seneste opgørelse fra Indenrigsministeriet

www.thaiguide.dk/images/forum/covid19/provinser%20med%20indrejse%20restriktioner%2011-04-21.jpeg

Vaccinations status

Der er indtil nu leveret 2 millioner doser vaccine, kinesiske Sinovac. Næste kommer i juni.

Indtil nu er
485.957 har modtaget første stik - på 6 uger
69.439 færdigvaccinerede

Heraf er 100.000 doser givet i Bangkok

Groft sagt 60.000 vaccinerede ud af 68 millioner indbyggere er 1 ud af tusind, 0.1%.

Der er således vacciner nu til 595.000 personer som kan blive vaccineret inden næste runde starter i juni.

Herefter er forskellige opgørelser som er fra Sundhedsministeriet daglige online video briefinger.

Prognose

Grafen her viser hvordan udviklingen kan forventes med forskellige tiltag.

Fra toppen i grafikkens legend og udviklngen den næste måned.

5. Lukke barer - ændre livsstil - forsamles færre - arbejde hjemme
4. Lukke barer - ændre livsstil - forsamles færre
3. Lukke barer - ændre livsstil
2. Lukke barer i risikoområder - tiltag taget idag
1. Ingenting

www.thaiguide.dk/images/forum/covid19/prognose%2011-4-21.jpg

Tallene idag er fra "ingenting" gruppen, før barer er lukkede. Om en uges tid begynder effekten af barlukninger at kunne ses.

Livsstil kan være mange ting.

Der er temmelig stor usikkerhed på prognoserne som det vises.

Første kolonne i tebellen er det bud som kurvene viser. De næste er nederste og øverste grænse i usikkerhederne på beregningerne.

www.thaiguide.dk/images/forum/covid19/prognose%202%2011-04-21.jpg

Fordeling mænd - kvinder. Thai thai og andre grupper. Aldersfordeling.

www.thaiguide.dk/images/forum/covid19/alder%20kon%20nationalitet.jpg

Daglige oversigter

www.thaiguide.dk/images/forum/covid19/smitte%20status%20myndigheder%2011-04-21.jpeg
Redigeret af Lars d. 11-04-2021 16:22
Lars
Lakhe
11-04-2021 16:41
Bruger
Antal indlæg: 77
Tilmeldt: 04.04.20

Lidt spooky at sidde og læse om alle de skræk scenarier der bliver beskrevet om.
Vi er på Phuket har været har en uge, skal hjem om 2 1/2 uge og oplever ikke en hylende fis om de restaktioner og andet som vi har læst om, barer og natklubber skulle lukke fra den 10/4 til den 18/4 her på Phuket. Sikke da et problem da 9 ud af 10 barer og natklubber i forvejen ikke havde åbne.
Men alle restauranter og strande har åbne, hvor vi kommer, og vi har ingen problemer overhoved.
Eneste er måske konen som spekulerer på om vejene måske bliver lukkede så vi ikke kan køre hjem når den tid kommer.
Men jeg synes det her ligner en skræk kampagne, hvor der mangler meget sandhed, i det skrevne.
Hilsen.
Lakhe
Fuck verden, glem smerten. Ikke tude, bare hold ud. Lev dit liv. I Thailand skinner solen
Lars
11-04-2021 16:59
Brugers avatar

Bruger
Antal indlæg: 7723
Tilmeldt: 30.09.08

Flere topfolk findes smittede

Idag en vice chef i Tourist Organisation of Thailand, TAT.

Han har været på golftur med venner for 1 uge siden.

Der er virkelig mange topfolk denne gang hvor det sidste var fabriks og markedsarbejdere.

Migranterne og mange andre i Bangkok bevæger sig måske ikke så meget rundt og er i samme "cirkler"?

Disse topfolk de farer måske mere rundt og ser en masse forskellige mennesker og en masse møder og middage og eftermøde ture i byen?

Er smitten fra Cambodia er den altså kommet den vej ind og så ret hurtigt rundt i VIP miljøet omkring specielle dyre Real Gentlemen natklubber.

Har de dyre kasinoer der ligger i ingenmandsland mellem Cambodia og Thailand stadigt åbnent? Der ligger bl.a. flere i større område på grænsen i Sa Kaew provinsen.

Der tjekkes ikke ind i Cambodia for at besøge dem og tjekkes faktisk heller ikke officielt ud fra Thailand med pas i selve paskontrolcomputeren for at komme derind under normale forhold.

Om disse steder også har et antal underholdnings værtinder skal jeg ikke komme ind på.

Optimistisk udmelding om prognosen fra Disease Control Department

Nu melder Disease Control Department ved deputy director-general meget optimiske tal ud for udviklingen:

440 smittede om en måned med nuværende tiltag omkring barerne, arbejde hjemme og løfte paraderne helt igen.

Det er stadig høje tal i forhold til de forrige uger, men måske til at overskue hvis det kan blive virkelighed.

Der gives endda tal for hvor meget de enkelte foranstaltninger kan give i reduktion af smitten:

Barlukninger - 25%
Brug af masker - 30%
Afstand - 30%
Arbejde hjemme - 15%
Undgå større forsamlinger - 15%

Sammenlagt 115% reduktion af smitten kan opnåes hvis alle overholder alle reglerne?

Sundhedsministeriet vurderede 95,7% reduktion for nu at være meget meget præcis.

Idag bruger de fleste jo masker. Afstand holdes rimeligt.

www.thaipbsworld.com/dcd-says-c...

Der nævnes også at myndighederne vil vurdere resultaterne af barlukninger og vurdere om det skal forsætte. Det er først startet idag.

Der opfordres også til at borgerne i grænseområdet til Cambodia at holde øje og rapportere til myndighederne hvis de mener folk er på vej illegalt.

Det kunne tyde på der ikke er det store på vej. Omvendt er talsmanden ikke beslutningstager som vi er nødt til at gå direkte til for at få svarene. Der siges jo så meget fra alle mulige hele tiden.

Vi må se hvad der sker.
Redigeret af Lars d. 11-04-2021 17:20
Lars
Lars
11-04-2021 18:42
Brugers avatar

Bruger
Antal indlæg: 7723
Tilmeldt: 30.09.08

Lakhe skrev:
Men jeg synes det her ligner en skræk kampagne, hvor der mangler meget sandhed, i det skrevne.
Hilsen.
Lakhe


Er det mine ord du mener ikke er sandhed eller hvordan skal det forståes?

Hvad er usandt og hvad er skrækscenarierne?

Hvilken sandhed er det du mangler?

Som jeg skriver er det kun barer der er lukket ned nu, men det er der sikkert mange unge der savner, også her i denne uge - og savner deres arbejde.

Ja Phukets turistdele måske lukket ned, men det er også en minimal del af Thailand.

(ikke over i corona benægtelse, Qanon, Bill Gates eller noget lignende - det vil som tidligere blive slettet som trolling)
Redigeret af Lars d. 11-04-2021 18:54
Lars

Lakhe
12-04-2021 04:48
Bruger
Antal indlæg: 77
Tilmeldt: 04.04.20

Lakhe skrev:
Men jeg synes det her ligner en skræk kampagne, hvor der mangler meget sandhed, i det skrevne.
Hilsen.
Lakhe


Lars skrev Er det mine ord du mener ikke er sandhed eller hvordan skal det forståes?

Hvad er usandt og hvad er skrækscenarierne?

Hvilken sandhed er det du mangler?


Det jeg mener er at lige meget hvor man læser, om det er her, Bangkok post, National eller andre medier, ser tv så føler jeg at jeg sidder på Hilton eller et andet stort lækkert hotel og ser en vidio med Phyco om Bates hotel. Med andre ord det er ikke den virkelighed jeg læser eller ser, jeg oplever i hverdagen, hverken her på Phuket eller oppe hvor jeg bor, så i mine øjne er det sku et skrækscenarie at læse eller se noget som helst i denne tid. Så måske skal jeg holde mig fra at læse og se nyheder indtil verden forhåbentlig en dag bliver normal igen.

Hilsen Lakhe.
Fuck verden, glem smerten. Ikke tude, bare hold ud. Lev dit liv. I Thailand skinner solen
Lars
12-04-2021 10:36
Brugers avatar

Bruger
Antal indlæg: 7723
Tilmeldt: 30.09.08

Lakhe,

Jeg har slet ikke samme opfattelse som dig. Jeg ser ikke nogle nyheder der taler om kaos eller giver mig panik. Men opfordringer til at tænke sig lidt om og bruge den sunde fornuft.

Ser det heller ikke på gaderne og butikker. Folk mere påpasselige med masker osv nu kan jeg fornemme, men ikke paniske.

I landsbyen da der går livet sikkert stille og roligt væk fra alting haha.

Det kan da også ske at rige brasilianere i deres palæer med tjenestefolkl ikke oplever samme dagligdag som den menige brasilianer gør i øjeblikket. Hverdagen for mange thaiere er nok anderledes og skal ud og tjene til dagen og vejen. Og håbe noget ikke bliver lukket ned så de mister deres løn.

Mht barer så er du måske heller ikke aldersgruppen der er målgruppen eller den gruppe som virkelig gerne vil ud. Thaierne er trods alt stadig i flertal.

Jeg vil da nok gøre mit for at se om jeg kan undgå at blive smittet og smitte andre og ikke fremstå overfor thaierne som end er bare er ligeglad. Og undgå måske at ende i et af de felthospitaler der er i Bangkok nu og blive "lænket" til en madras i telt med 300 andre i 40 gr varme. Dette i tilfælde af privathospitalerne skulle være fyldte og dem uden symptomer ender i felthospitalerne.

Men jo kan også blive ør i hovedet når jeg sidder og læser de mange nyheder jeg ser og skriver sammen her på siden. Så et afbræk af og til...
Redigeret af Lars d. 12-04-2021 10:59
Lars

Gå til kategori:  
Lignende emner
Emne Forum Svar Nyeste indlæg
Vaccine i Thailand overblik - planer for vacciner, ophæves karantæne osv Corona inkl visum, indrejser 61 06-05-2021
Status for åbning af Thailand for danskere - løbende opdateringer Corona inkl visum, indrejser 348 06-05-2021
Thailand til Danmark nemmere med nye rejseregler 21/4 + 1. maj Corona inkl visum, indrejser 3 01-05-2021
Thailændere der skal til Thailand - hvordan? Corona inkl visum, indrejser 61 29-04-2021
Danmark til Thailand med de nye rejseregler 21. april Corona inkl visum, indrejser 1 21-04-2021
Nyeste indlæg
     
Forum guide
Nyeste indlæg - forsiden
Forum oversigt
Søg
Guider:
Kom godt igang
Billeder i indlæg
Video i indlæg
Google kort i indlæg
     
Sticky - fastholdte
Oprette bankkonto i Thailand?
Færge mellem Hua Hin - Pattaya
6 mdr multi turistvisum måske på vej - fåes fra november
Danskere kan nu være 60 dage i Thailand uden visum
Turistfælder
Ambassadens Danskerliste - tilmeld dig hvis du skal til Thailand eller er der allerede
Børn med på ferien 2
Mad til børn + mælkeerstaning
Internet banking til thailandsk bank konto
10 ting, man ikke gør i Thailand
     
Populære emner
bank konto i thailand
ang. thailand...
Børn med på ferien.
Famileværelser på Koh Samui...
Spørgsmål fra førstegangsrejsende
10 ting, man ikke gør i Thailand
Sjove ting og billeder
Mad til børn +mælkeerstaning
HURTIGSTE VEJ TIL ET VISUM
     
Mest læste emner
     
Besøgende
· Gæster online: 8
· Brugere online: 0
· Antal brugere: 1,063
· Nyeste bruger: Anne Sofie
     
Hjælp, regler, kontakt
Hjælp til forum - FAQ
Forum råd og regler
Kontakt
     
ældre nyheder om Thailand
Overskrifter
Fuld tekst - alle nyheder