Nyeste indlæg
Du er her: Forum forside - Thailand - generelt - Corona inkl visum, indrejser
Corona virus i Thailand - opdateringer
 Udskriv debat Udskriv debat
Lars
20-07-2021 16:14
Brugers avatar

Bruger
Antal indlæg: 8347
Tilmeldt: 30.09.08

Smittesituationen

Den bliver kort idag.

Igår og idag melder lidt stilhed før stormen i det overordnede tal.

Smittede - 11.305

Dødsfald - 80

Der er som tidligere hver dag mindst en person under omrking 35 år gammel som er omkommet. Idag en på blot 14 år. I gennemsnit død patienter stadig blot 8 dage efter de er fundet smittede.

Kritisk syge - 3.711, lille stigning

Antallet af smittede kan måske ikke blive ved med at stige hvis der ikke på en eller anden måde findes muligheder for at lave mere end 70-75.000 tests om dagen.

Det er omkring 15% af alle test der er positive nu.

www.thaiguide.dk/images/forum/covid19/covid%20smittede%20dag%2020-07-21.jpg

www.thaiguide.dk/images/forum/covid19/covid%20dodsfald%2020-07-21.png

www.thaiguide.dk/images/forum/covid19/covid%20smittede%20kritisk%20dodsfald%2020-07-21.png

Antal smittede som 7 dages gennemsnit siden 2. bølge startede i december sidste år - uden de smittede i fængslerne:

www.thaiguide.dk/images/forum/covid19/covid%20smittede%20gennemsnit%207%20dage%2020-07-21.png

Det samlede antal smittede når snart en halv million:

www.thaiguide.dk/images/forum/covid19/covid%20smittede%20ialt%2020-07-21.png

Flere test i fremtiden

Staten har ikke mere kapacitet til at teste og ser ikke ud til at ville udvide den kapacitet.

Derfor er det besluttet at indføre anti-gen test til hjemmebrug.

Men testkapaciteten udvides ved at borgerne selv skal betale for de anti-gen test. Priser skulle komme til at ligge på omkring 300 baht, 60 kroner.

OK, priserne er måske ikke så høje, hvis der ses med danske øjne, men for de mange millioner der får mindre end 500 baht i løn om dagen er det en god slat.

Hjemmetest skulle blive tilgængelig "snart" på apoteker og lignende. Igen her er mange informationer om dette.

Staten sparer penge og lægger byrden på de i forvejen hårdt prøvede borgere, som i forvejen ikke altid mener myndighederne har håndteret det så godt de sidste 3 måneder uden nogle særlige resultater eller fremskridt, men vævende retning.

Så bliver det gode spørgsmål hvordan vi kan finde ud af om det er de godkendte modeller vi finder og ikke ender med at købe noget ubrugeligt ugodkendt importeret fra Kina.

Det vil helt sikkert vælte med folk der vil sætte alt muligt til salg på nettet som de lige har købt et tilfældigt sted i Kina. Mange thaiere handler direkte ved privatpersoner på facebook og lignende hvor alt kan sættes til salg. Også test der ikke virker og ikke er godkendte.

Thaierne bliver også grådige hvis de ser mulighed for at sælge noget og har ingen skrupler med at snyde deres landsmænd ved at sælge ubrugelige ting uden garanti eller tilbageleveringsmuligheder i den slags handler.

Jeg læste et sted, men ved ikke om det er helt sandt, at hvis der var mistanke om at være smittet og en af disse antigen test viser negativ skal det bekræftes ved en PCR test (er antigen testen positiv vil myndighederne givet også bekræfte med PCR tet). Så ingen ide ved mistanke om smitte udover man ikke kan blive testet hvis man ikke har rimelige symptomer og ikke skal vente til man bliver syg.
Redigeret af Lars d. 20-07-2021 16:26
Lars
Lars
20-07-2021 17:36
Brugers avatar

Bruger
Antal indlæg: 8347
Tilmeldt: 30.09.08

Restriktionerne rammer skoleelever hårdt

jeg har talt meget om hvad der lukker, men ikke omtalt skoler og andre undervisningsinstitutioner.

Folkeskolerne er stadig lukkede og har været det siden sidste skoleår sluttede i marts/april og var det sidste år og ingen omkring jul.

Jeg kunne frygte det kan have store konsekvenser, ikke kun for børnenes trivsel, ve og vel og sociale samvær, men også for indlæringen.

Kan også flygte at der skabes et A og et B hold, eller at forskellen mellem de eksisterende A og B hold bliver endnu større.

A holdet ser jeg som eleverne i de gratis offentlig skoler og B holdet som dem i privat skoler. B holdet kan så måske igen inddeles i to grupper, privat skoler og så internationale skoler.

Der anvendes online undervisning og mine tanker er blot at det ikke virker helt så godt i de offentlige skoler som andre steder.

Mange familier har måske ikke det udstyr og netforbindelser der er nødvendige. For mange er en mobiltelefon eneste enhed og nogle har så en tablet og anvender udelukkende datasignal som kan være ret dyrt.

Skolernes udstyr og undervisningsmaterial tror jeg ikke var klar til at skulle bruges til online undervisning, undervisninginsmaterialer og lærernes erfaringer. Har selvfølgelig haft sidste forår til at få erfaringer, men tror ikke tankerne har været på at blive endnu bedre til en ny bølge som "var utænkelig". Da den tid var overstået blev det "gemt væk" og glemt.

Det frygter jeg kan skabe endnu større forskel mellem de rige og de fattigeres børn og måske specielt for dem med færrest midler.

Nogle risikerer måske i virkeligheden at være et helt år bagud i det de får lært?

Og det bliver desværre ikke bedre lige foreløbig.

Jeg har skrevet lidt om hvad der er sket de sidste måneder som ikke rigtigt er set nogle resultater af myndighedernes beslutninger. Hvor mange thaierne mener der ikke er gjort det rigtige undervejs og havde forventet hårdere restriktioner komme noget tidligere og der har været lidt slingrekurs. Hvor nogle måske efterlyser en mere fast, bestemt og målrettet linie og med mere åben oplysning om hvordan situationerne er omkring f.eks vaccinerne. En linie de kunne læne sig op af og føle sig trygge ved at den linie ville føre til målet og dermed bakke fuldt op om og at informationerne er åbne. Den følelse har måske ikke altid været der hos borgerne.

Meget begyndte at blive åbnet på det tidspunkt hvor smittekurverne stadig var høje.

Omkring 20 juni blev åbnet så der bl.a. kunne drikkes alkohol på restauranter i bl.a. hele området nord for Bangkok som kunne have åbent som normalt altså også de sene timer. Som mange ved er mange restauranter lidt som en bar hvor der købes lidt "flæskesvær og en gang pommes frites" som tilbehør til alkoholen. Paraderne faldt og ”festen startede” og glassene og smøgerne blev delt.

3-4 dage senere var det tydeligt og at smitten både steg meget i Bangkok, og et par dage senere kunne det ses andre steder - nu med den indiske variant som følgesvend.

I dagene op til den 28. juni blev snakket om at lukke byggepladser og i de 2-3 dage der gik fra varslet til det trådte ikraft benyttede mange til at forlade Bangkok. De ville stå uden penge. Hjemme er der dog mad og et sted at sove.

Først 12. juli blev alkohol og andre åbninger lukket igen de fleste steder og restauranter i Bangkok området bedt om at lukke igen.

I Bangkok blev restauranter åbnet i juni til kl 21. Så til kl. 23 sent i juni for så igen at lukke den 12. juli. Næsten umuligt at drive et spisested under de forhold? Der var stort presse for interesseorganisationer for at få det åbnet, men ved ikke om det havde indflydelse.

Flere detaljer om restriktionerne i Bangkok

En længere og fyldig liste over hvad der gælder nu og hvad der er lukket og hvad man må kan læses hos TAT i denne ganske gode oversigt:
Latest information on COVID-19 control measures for Bangkok
Redigeret af Lars d. 20-07-2021 17:36
Lars
Lars
21-07-2021 08:11
Brugers avatar

Bruger
Antal indlæg: 8347
Tilmeldt: 30.09.08

Artikel om Thailands situation

Jeg ved ikke hvor ofte det evt. normalt sker i en storby med 15 millioner og mange fattige at hjemløse eller andre måske dør på gaderne, men tror det sker af og til.

Opinion: Prayut and his ministers have brought this country to its lowest point
Lars
Lars
21-07-2021 11:22
Brugers avatar

Bruger
Antal indlæg: 8347
Tilmeldt: 30.09.08

Bustransport mellem provinser lukket fra og med idag

Al bustransport med "nationale" busselskab Transport Co Ltd er nu stoppet fra og med idag og i realiteten indtil videre. Indtil idag var der enkelte afgange på enkelte ruter.

Fra https://www.facebook.com/nbtwor...

De private aktører kunne jeg vente vil følge trop eller er underlagt ordren.

Togdriften kan meget vel også blive ramt mere end den allerede er med mange afgange indstillet.

Anden offentlig transport, f.eks. bybusser, må nu kun have 50% passagerer i forhold til før.

Er der nogen der tænker på at tage til en anden provins kan kun opfordres til at tænke en ekstra gang om det bliver muligt at komme retur. Både mht transport og eventuelle krav om isolation ved ankomst.

Udover at overveje opfordringer fra myndighederne til IKKE at rejse rundt.

Der er selvfølgelig tilfælde hvor det kan være nødvendigt at rejse.

Redigeret af Lars d. 21-07-2021 11:30
Lars

Lars
22-07-2021 07:10
Brugers avatar

Bruger
Antal indlæg: 8347
Tilmeldt: 30.09.08

Transport mellem de røde og mørkerøde provinser

Da der er eller kan være tjek på vejene kan det anbefale at udfylde en formular inden der rejses, hvor også formålet med rejsen gives. Der fåes så en QR kode som kan/skal vises ved kontrolposter.

Kan findes på https://covid-19.in.th/en

If you really need to do interprovincial travel through the red zone, you are advised to fill in a form stating the reason for your journey. The QR Code this gives you will help you pass through checkpoints quicker. Form is now in English: https://covid-19.in.th/en


Fra www.facebook.com/richardbarrowt...

Redigeret af Lars d. 22-07-2021 07:10
Lars
Lars
23-07-2021 15:27
Brugers avatar

Bruger
Antal indlæg: 8347
Tilmeldt: 30.09.08

Lukket for intern bevægelighed overfor smittespredning

Har set artikel hvor en thai blev citeret for at sige at der næppe ville dæmpe smitten i Bangkok, at folk ikke kunne rejse ud og det var dum beslutning. Har også set danskere der mener alle bør rejse rundt.

Så vidt jeg forstår, er tanken at COVID ikke skal sprede sig alt for meget og alt for hurtigt rundt i landet og derfor bedst at folk bliver i Bangkok og de andre mørkerøde provinser istedet for at rejse rundt med det. Selvfølgelig er der så også flere i Bangkok osv der kan smitte hinanden der.

Det bliver et kæmpearbejde, hvis smitten bliver al for stor i alle provinserne rundt i landet.

Smittetallene

Smittetallene har de begge de sidste to dage sat daglige rekorder og patienter i krisisk tilstand stiger også.

Antal dødsfald er indtil videre ikke ind i en stigende tendens.

www.thaiguide.dk/images/forum/covid19/covid%20smittede%20kritisk%20dodsfald%2023-07-21.png

Viser idag kun en graf, der viser antal smittede, dødsfald og kritiske syge patienter:

Spredningen rundt i landet

Smitten har været stigende i Bangkokområdet, men ser også ud som om den har fået alt for godt fast i store dele af landet nu og det ikke kun er en enkelt dag der findes mere end 100 smittede.

Stigningen rundt i landet afspejler sig også i antallet af kritisk syge patienter, der i i juli er steget til det 4 dobbelte i provinsen, hvor MetroBangkok "kun" er steget 50%. (der er muligvis en del smittede som har valgt at rejse til provinsen fra Bangkok efter de var smittede)

Her gælder farver antal smittede per dag i provinserne og er ikke det samme som zone farverne.

Rødt betegner at der er fundet flere end 100 smittede dagen før. Kan altså kikke herudaf se om det er 100 eller 1.000.

Idag er der:

3 gule og 0 hvide provinser
50 orange eller røde

17. juli var der:

7 gule og 0 hvide provinser
42 orange eller røde

For 15 dage siden, 8. juli, var der:

14 gule og 0 hvide provinser
27 orange eller røde

Her udviklingen de sidste 5 dage.
www.thaiguide.dk/images/forum/covid19/spredning%2023-07-21.jpeg

Her udvikligen de foregående 5 dage.
www.thaiguide.dk/images/forum/covid19/spredning%2017-07-21.jpg

Fordeling mellem MetroBangkok og resten af landet.

Bangkok området er her den blå linie og resten af landet er den grønne.

Fordelingen kan måske også afhænge af hvordan de op til 80.000 tests fordeles rundt i landet. Thailand er delt op i 13 eller testområder og vil se om jeg kan finde de tal for hver enkelt område.

www.thaiguide.dk/images/forum/covid19/smitte%20bkk%20resten%20af%20landet%20kurve%2023-07-21.jpeg

Kritisk syge

Kritisk syge burde alt andet lige kunne sammenlignes, med mindre kriterierne ændrer sig forskellige steder og forudsat alle rapporteres ens.

Fra 1. juli til dag er antallet af kritisk syge steget:

Bangkokområdet - 1.541 til 2.312 - + 50%
4 sydligste provinser - 60 til 159 - + 165% - 2,5 gange så højt.
Resten af landet - 401 til 1.513 - + 280% - næsten 4 gange så højt.

På grafen ser det ud til stigningen i Bangkok de seneste 2 uger er taget af, mens den er mere stigende i provinsen.

www.thaiguide.dk/images/forum/covid19/kritisk%20syge%20bangkok%20provinsen%2023-07-21.jpg

1. række nedenfor er total
2. Øvrige Thailand
3. 4 sydligste provinser
4. Bangkok og omegn
5. Bangkok
6. osv er de andre provinser i omegnen.

www.thaiguide.dk/images/forum/covid19/kritisk%20syge%20lobende%20ccsa%2023-07-21.jpg
Lars
Lars
27-07-2021 06:25
Brugers avatar

Bruger
Antal indlæg: 8347
Tilmeldt: 30.09.08

... Dette er fra 21. juli, men fik det skrevet i helt forkert tråd. Så lægger det ind her istedetfor ...

Yderligere nedlukninger i Bangkok

Det er rekreative områder, biblioteker men også erhverv som tattovører der rammes. Dertil swimming pools, legepladser og sportområder. Offentlige parker lukker nu også igen, men var åbne indtil idag.
Frisører kan stadig holde åbent for klip og føn.

Derudover har kørekort kontorerne i de mørkerøde prvinser suspenderet udstedelsen af kørekort, det inkl. teori og køreprøver. Kunne tænkes også at gælde for forlængelser af kørekort og hvis det gør det så var det tidligere i år sådan at der blev indført en periode hvor det var OK at køre indtil der blev åbnet igen.

Fuld liste over Bangkok siuationen kan ses hos TAT
Latest information on COVID-19 control measures for Bangkok

Rettelse. Nogle af de ting der står i linket ovenfor træder først i kraft 23. juli og ikke 20. juli som skrevet i linket. Det er kommet som "lovtekst" idag underskrevet af Bangkoks Borgmester.

Ikke nemt - slet ikke når Nyhedsbureauet skriver:
CCSA clarifies what businesses and public venues that are closed or allowed to open from Tuesday (July 20)...

Og noget så først gælder fra 23. juli. Bare de selv kender reglerne så går det vel nok.

Dette er idag, hvad dagen imorgen bringer vides ikke.

Varsel - trusler

Myndighederne har igen lavet deres forudsigelser om hvordan det kan gå hvis der ikke blev gjort noget og borgerne ikke følger reglerne.
Denne forudsigelse siger op til 32.000 smittede om 2 måneder.

Men med de restriktioner der nu er indført regnes der med omkring 9-10.000.

Første tal er "skræmmeting" og kobles med udsagn om at indføre "Wuhan nedlukning" og bringe mad og drikke hjem til folk.

Men igen tvivl om at hvis der ikke snart sker noget med smittetallene gribes der endnu hårdere ind - der er jo 4-5 ugers stigning som nu skal stoppes. Det har bare været en usikker rutchetur indtil nu med bløde nedlukninger og så nogle åbinger af flere gange og så efter ugers stigende smitte, bang så kom det hårdt.

Lars skrev:
Lempelser af restriktionerne på landsplan
– alkoholservering på mange spisesteder igen

På trods af at smitten for hele landet ikke er faldet og måske endda nu er lidt stigende lempede regeringen de landsdækkende restriktioner lidt fra den 21. juni.


Kan til sammenligning sige at myndighederne i april meldte ud at der kunne komme 28.678 smittede per dag i maj hvis der ikke blev gjort noget.
Der valgtes så det 5. scenerie som skulle give lavest antal smittede. Der ville der højst komme 483 smittede, helt nøjagtigt tal, og tallet i april og maj endte lige over 2.000 smittede.

Smittetallene steget igen

Det kan må forventes der går lidt tid inden det kan vende?

Idag

Smittede - 13.002, + ~1.700, heraf nu 1.049 i fængslerne. Højeste samlede antal hidtil, også uden de fængselssmittede.

Kritisk syge - 3.786, + 75

Dødsfald - 108, + 28

Fordeling

Fraregnes de smittede i fængslerne:

Bangkok tegner sig for omkring 25% - 2.900 smittede.

Omkringliggende provinser - 23%

4 sydligste provinser - 6%

Resten af landet - 46%

Metro Bangkok altså 48%

Tidligere har MetroBangkok været oppe på 60% +.

1. række - ialt De 31 er importerede fundet i karantæne.
2. Metro Bangkok
3. 4 sydligste provinser
4. Resten af Thailand
5. Fængsler

1. kolonne er smittede. sidste er dødsfald

www.thaiguide.dk/images/forum/covid19/smitte%20fordeling%20tal%2021-07-21.jpeg
Lars
Lars
29-07-2021 17:49
Brugers avatar

Bruger
Antal indlæg: 8347
Tilmeldt: 30.09.08

Tid til en opdatering

Smittesituationen er desværre stadig ikke under kontrol, mere om det længere nede.

Vaccinestatus

Indtil idag er der givet

1. stik - 12.858.570 - svarende til 18,9% af befolkningen

2. stik - 3.732.759 - 5,5% af befolkningen er færdigvaccinerede

Ialt givet 16.591.329 doser - svarende til 24 doser per 100 borgere.

24 doser per 100 borgere svarer til en 150. plads i verden over antal doser per 100 borgere ifølge ourworlddata. Danmark har givet 123 til sammenligning. Verdensgennemsnit skulle være 50.

Der vaccineres i øjeblikket med hastighed på 250.000 doser per dag, 7 dage om uge. Eller 7.5 millioner doser om måneden. Målet er 70% af befolkningen lig med 50 millioner personer eller 100 millioner doser.

Hjemmeisolation for smittede er nu mulighed

Endelig er kursen ændret og det er muligt at bruge hjemmeisolation hvis der er mulighed for at overholde nogle krav som kun 2 personer i en bolig, ingen eller lette symptomer, under 60 år og veje mindre end 90 kg.

Der har været skrevet meget om det, men nu tror jeg det er sandt hvad jeg har læst.

Der er ikke mulighed for at isolere de mange tusinde nye smittede der kommer til hver dag. HVerken i Bangkok eller de provinser som er hårdt ramte.

Jeg selv tror også det vil give fordel af at flere smittede nu kan findes og de fleste i isolation vil sikkert holde det og samlet smitte færre.

Det vil også gøre at flere vil lade sig teste med f.eks. lyntest når der ikke skal frygtes 2-3 ugers ophold på et felthospital.

Der er i denne tid oprettet et testcenter i det store regeringskomplex på Chang Wattana i Bangkok, kendt som der hvor immigrationskontoret ligger også. Dem som testes positive i lyntest der får noget vejledning og noget medicin osv med hjem. Der skulle blive leveret 3 måltider om dagen til dem. Der anvendes noget naturmedicin til personer med lette symptomer.

Dette vil uden tvivl frigive en masse ressourcer både penge, materiel og personale som så kan bruges til testordninger og ikke mindst tage sig af dem som har behov for hjælp. F.eks. koncentrere sig om de mange der daglig venter på at komme på hospital fordi de er blevet mere syge.

Ekstra bonus ved dette efter min mening.

Personligt ville jeg nok ikke frivilligt lade mig teste eller betale 700 kroner for en test, uden at have nogen særlig grund, hvis udsigten uden symptomer er ophold i felthospital med 300 andre og 4 toiletter

Håber kilden denne gang holder, men tjekket med bedre halvdel herhjemme og hun har hørt det samme.

A comprehensive guide to home and community isolation in Thailand - ThaiPBSWorld

Phuket

Phuket har set stigende smitte og er nu kommet over grænsen på 90 smittede om ugen som bestemmer om der skal gøres noget gpra Phuket Sandbox projektet. Der er så lavet flere restriktioner, som kan læses om i tråden om åbning af Phuket og Thailand.

90 smittede om ugen er dog meget lavt sammenlignet med andre provinser, men er også en miniprovins og har 70% vaccinerede.

Fremtidsudsigterne
Premierministeren er kommet med nogle udtalelser, men jeg tror ikke nogen egentlig helt ved hvor vi er på vej hen. Men en melding er der behov for, men baggrunden ikke kendt.

Preministeren siger at han forventer at smittesituationen vil begynde at lette om 4-6 uger. PM skulle også have sagt at regeringen vil evaluere restriktioner og nedlukninger der gælder på landsplan om 2 uger.

Dog er toppen af smittekurven ikke er set endnu er det nok svært at vurdere hvornår smitten er nede på fornuftigt niveau så mange borgerne igen kan komme til at tjene penge til mad og tag over hovedet.

Restriktionerne kan sikkert blive evalueret tidligere hvis noget sker og de 4-6 uger indikere måske blot at det er en alvorlig situation der bliver langvarig. Smitten havde alt for godt fast da der blev grebet ind og 3 forskellige tiltag i ugerne op til gjorde det måske ikke bedre i de uger der gik.

Jeg forstår godt mange thaiere på nettet "arbejder" hårdt for at få råbt politikerne op for at få fundet de vacciner der mangler. Presset virker stort, men fremskridtet for indkøb er ikke så synlige, næsten tværtimod.

AstraZeneca fabrikken kan kun levere 5 millioner doser om måneden, som er det dobbelte af det antal som AZ skriver i et lækket brev fra AZ til Sundhedsministeren dateret i juni, er aftalt tidligere.

Problemet er så blot at myndighederne hele tiden har fortalt borgerne der kommer 10 millioner doser om måneden. Hvor det kommer fra er uvist, specielt når der i brev fra juni står 5 millioner.

Ændringen fra de 10 millioner til 5 millioner doser per måned er ikke informeret fra Regeringens side. Det er udelukkende kommet til offentligheden fra en pressemeddelse fra AstraZeneca og så det lækkede brev om den oprindelige aftale. Ingen udmeldinger om det fra myndighederne, men forsøg på forklaringer senere.

Fabrikken er bygget til at kunne producere 15 millioner doser om måneden, når der ingen stop eller problemer er. Derudover en klausul på at Thailand højst kan få adgang til 1/3 af produktionen og resten skal leveres til de lande som også har bestilt - det giver med lidt hovedregning højst 5 millioner doser som kan leveres til Thailand.

Går ud fra at kapaciteten af fabrikken på de 15 mio doser har været kendt undervejs i de mange kontrakter der er lavet.

Det betyder en 5 måneders forsinkelse med leveringen og kun halvt så mange doser som ventet at give som tidligere lovet borgerne.

Op ad bakke....

Smittetallene

Idag blev igen sat rekord i såvel antal smittede men også antal dødsfald.

Hvor alvorlig situationen er hvis der f.eks. sammenlignes med Danmark omkring nytår vil jeg undlade at kommentere udfra tallene som ikke er sammenlignelige.

Kan dog konstatere at sundhedsvæsenet har nået et kritisk niveau, ikke kun i Bangkok men også i en del andre provinser. Der tales hele tiden om netop den grænse for hovr meget sundhedsvæsenet kan klare er en af de ting der "betemmer" restriktionskravene og kan sige den grænse er nået nu i Thailand.

Så ligemeget om der er flere eller færre smittede - det er kritisk og en kritisk grænse er nået.

Samtlige hospitalssenge til kritisk syge er fyldte i Bangkok nu. Det både på de offentlige og de private hospitaler. Kan næsten ikke undgå at have indflydelse på behandlingen af andre patienter også.

Det gør selvfølgelig også borgerne, og jeg selv, er bekymrede over hvad behandling der kan stilles i udsigt hvis uheldet skulle være ude og blive smittet og alvorligt syg.

Noget ingen i Danmark nok skulle bekymre sig om dengang.

I sidste uge blev rapporteret om at lidt over 3.000 ud af 6.500 ansatte på en kyllingefabrik i Petchabun provinsen var fundet smittede. Disse er tilsynelandende fundet med lyntest og derfor ikke indregnet i de daglige smittetal.

Smittede idag - 17.408

Dødsfald - 165, tidligere rekord var 141.

www.thaiguide.dk/images/forum/covid19/covid%20smittede%20gennemsnit%207%20dage%2029-07-21.png

www.thaiguide.dk/images/forum/covid19/covid%20smittede%20dag%2029-07-21.png

www.thaiguide.dk/images/forum/covid19/covid%20dodsfald%2029-07-21.png

www.thaiguide.dk/images/forum/covid19/covid%20smittede%20respirator%20dodsfald%2029-07-21.png

Samlet har Thailand nu også rundet den halve million fundne smittede.

Spredningen:

Det er måske lidt status quo hvis der ses alene på farvernes udvikling herunder. Men det siger kun noget om at der i de røde områder er fundet mere end 100 smittede den enkelte dag. Nogle er mere end 1.000, en del ligger mellem 100 og 300 smittede.

Bangkok haft omtrent 4.000 smittede de sidste to dage hvilket er væsentligt højere end tidligere omkring 3.000.

www.thaiguide.dk/images/forum/covid19/smitteudviklingen%20uge%2027-07-21.jpg

Smittefordeling mellem hovedstadsområdet og provinsen

Rød - hele landet
Blå - hovedstadsområdet
Grøn - provinsen

www.thaiguide.dk/images/forum/covid19/smitte%20bangkok%20resten%20over%20tiden%2029-07-21.jpg

Kritisk syge udvikling i hvoedstadsområdet og provinsen
Farverne som ovenfor. Linier er kritisk syge og søjler er personer i respirator

www.thaiguide.dk/images/forum/covid19/kritisk%20respirat%20graf%20ccsa%2027-07-21.jpg

Dagens Top 10 over provinser med flest smittede.

www.thaiguide.dk/images/forum/covid19/provinser%20top%2010%2029-7-21.png

Samlet antal smittede

www.thaiguide.dk/images/forum/covid19/covid%20smittede%20ialt%2029-07-21.png

Oversigt fra 26. juli over vaccinestatus.

1. kolonne dagens doser givet.
2. kolonne doser givet siden 7. juni
3. kolonne er totalt giver siden 1. dose blev givet 28. februar.

www.thaiguide.dk/images/forum/covid19/vaccine%20doser%20givet%2028-07-21.jpg
Redigeret af Lars d. 29-07-2021 18:26
Lars

Lars
01-08-2021 15:28
Brugers avatar

Bruger
Antal indlæg: 8347
Tilmeldt: 30.09.08

Smittetallene

Smitten ser ud til stadig at have stigende retning og ikke nået toppen endnu.

Igår blver der registreret 178 dødsfald, hvilket er det højste på en dag hidtil.

Smittede - 18.027, ialt 625.000

Dødsfald - igår 178, idag 133, ialt 4.990.

Antal i respirator stiger dermed også - nu 1044.

Antal "indlagte" - 205.002

"Indlagte", eller modtager behandling, dækker over alle de smittede som stadig er under en eller anden form for observation eller behandling.

Tidligere dækkede tallet over antal indlagte på hospitaler, hospitels og felthospitaler. Nu dækker tallet også over antallet der er i hjemmeisolation

Kunne forleden læse af der var 40.000 i hjemmeisolation allerede.

www.thaiguide.dk/images/forum/covid19/covid%20smittede%20dag%2001-08-21.png

www.thaiguide.dk/images/forum/covid19/covid%20dodsfald%2001-08-21.png

www.thaiguide.dk/images/forum/covid19/covid%20smittede%20kritisk%20dodsfald%2001-08-21.png

Fordelingen mellem Bangkokområdet, sydlige Thailand og resten af Thailand

For 31. august er "resten af Thailand" er noget højere end Bangkokområdet, mens antallet af dødsfald stadig er markant højere i Bangkokområdet. Desuden ses registreret 60 dødsfald blandt indsatte fængslerne og det er en markant lavere andel af dødsfald per fundne smittede. Muligvis fordi der er testet bredt.

Smittetallene varierer naturligvis fra dag til dag.

www.thaiguide.dk/images/forum/covid19/smitte%20fordeling%20tal%2031-07-21%20r.jpg
Lars
Lars
01-08-2021 15:36
Brugers avatar

Bruger
Antal indlæg: 8347
Tilmeldt: 30.09.08

Vaccine information

Hvad koster vaccinerne og hvilke er tilgængelige nu?

Jeg ser mange forskellige bud rundt omkring på priserne og hvilke vacciner der gives nu.

Prøver her at give et samlet overblik

Sinovac, AstraZeneca og Sinopharm (Kina) er ibrug i øjeblikket.

Sinovac, AstraZeneca er gratis og gives gennem de offentlige vaccinationsmuligheder/centre er gratis.

Sinopharm er mod betaling og gives gennem andre kanaler.

Fremover - andre vacciner:

Pfizer - gratis. Der ankommer meget snart eller er ankommet 1,5 millioner doser doneret gratis fra USA. De vil blive uddelt gratis, men er ikke startet endnu. Det nævnes der er lidt flere gratis donationer på vej fra USA.

Derudover har regeringen bestilt 20 millioner doser Pfizer til levering sidst på året. De skulle også indgå i den offentlige vaccination.

Moderna - mod betaling via privathospitaler. Der er bestilt 5 millioner doser, der skulle ankomme hen mod nytår eller først i 2022.

Sinopharm er indkøbt via et Medicinsk Insitutet og sælges af andre kanaler.


Fordeling mellem gratis vacciner og betaling idag:

Den 29. juli var der givet 17,0 millioner doser.
Heraf der 16,1 millioner gratis fordelt og 890.000 mod betaling.

Det drejer sig så idag kun om Sinovac, AstraZeneca og Sinopharm. Se tabellen nederst.

www.thaiguide.dk/images/forum/covid19/vaccine%20doser%20givet%2029-07-21%20r.jpg

Note omkring Sinopharm:

Styres af Medicinsk Instituttet det blev udpeget af et Kongeligt dektret til at købe vacciner og kunne videresælge til borgerne. Ikke en del af de gratis offentlige vacciner.

Institutets har navn er efter den øverste leder, som er medlem af Kongefamilien. Instituttet blev oprettet af afdøde Konge Rama 9 i 2016 og forsker indenfor medicin og uddanner 30-40 læer om året.
Redigeret af admin d. 02-08-2021 07:45
Lars

Gå til kategori:  
Lignende emner
Emne Forum Svar Nyeste indlæg
Thailand Pass indrejsetilladelse erstatter COE papir fra 1. november Corona inkl visum, indrejser 8 26-10-2021
Rejs til Thailand uden karantæne - Vejen til Thailand trin for trin Corona inkl visum, indrejser 29 26-10-2021
Visum til thailand Visum til Thailand - se også COVID-19 gruppen 16 24-10-2021
Hvem flyver vi med til Thailand Corona inkl visum, indrejser 8 23-10-2021
Status for åbning af Thailand - løbende opdateringer Corona inkl visum, indrejser 543 23-10-2021
Nyeste indlæg
     
Forum guide
Nyeste indlæg - forsiden
Forum oversigt
Søg
Guider:
Kom godt igang
Billeder i indlæg
Video i indlæg
Google kort i indlæg
     
Sticky - fastholdte
Oprette bankkonto i Thailand?
Færge mellem Hua Hin - Pattaya
6 mdr multi turistvisum måske på vej - fåes fra november
Danskere kan nu være 60 dage i Thailand uden visum
Turistfælder
Ambassadens Danskerliste - tilmeld dig hvis du skal til Thailand eller er der allerede
Børn med på ferien 2
Mad til børn + mælkeerstaning
Internet banking til thailandsk bank konto
10 ting, man ikke gør i Thailand
     
Populære emner
bank konto i thailand
ang. thailand...
Børn med på ferien.
Famileværelser på Koh Samui...
Spørgsmål fra førstegangsrejsende
10 ting, man ikke gør i Thailand
Sjove ting og billeder
Mad til børn +mælkeerstaning
HURTIGSTE VEJ TIL ET VISUM
     
Mest læste emner
     
Besøgende
· Gæster online: 11
· Brugere online: 0
· Antal brugere: 1,100
· Nyeste bruger: Contrynen
     
Hjælp, regler, kontakt
Hjælp til forum - FAQ
Forum råd og regler
Kontakt
     
ældre nyheder om Thailand
Overskrifter
Fuld tekst - alle nyheder