Nyeste indlæg
Du er her: Forum forside - Thailand - generelt - Corona inkl visum, indrejser
Status for åbning af Thailand - løbende opdateringer
 Udskriv debat Udskriv debat
Lars
22-01-2022 14:40
Brugers avatar

Bruger
Antal indlæg: 9353
Tilmeldt: 30.09.08

Kan nu ændre i Thailand Pass info hvis det er blevet afvist

Det er nu muligt at ændre eller tilføje informationer til Thailand Pass, hvis det er blevet afvist og skal ikke sende det hele igen.

Du skal bruge den kode der kom frem på skærmen efter at du indsendte din ansøgning - så skriv den ned eller tag skærmprint.

Informationen her er offentliggjort den 19. januar.

---

Hvis din ansøgning er blevet afvist af en bestemt årsag, eller dit fly er blevet ændret til seneret og har brug for at ændre ankomstdatoen, kan du redigere oplysningerne med adgangskoden, der blev angivet ved afslutningen af din første indsendelse af ansøgning.

Klik på tjek status på forsiden af Thailand Pass siden og kan du nu vælge at redigere dine oplysninger indsendt på THAILAND PASS på din foretrukne type information.

Du kan ændre 4 forskellige typer informationer/oplysninger. Efter hver indsendelse vil du modtage adgangskoden for at kontrollere din status igen senere.

Personlige informationer (herunder flyankomst)
Informationer omkring børn
Overnatning
Forsikring og ekstra dokumenter

---

Teksten mellem --- er oversat og let omskrevet fra informationen der kan findes via hjælpesiden på Thailand Pass. Der er også skærmprint med.

https://medium.com/thailand-pass

Klik på "Do I need to resubmit again"
Lars
Lars
24-01-2022 13:07
Brugers avatar

Bruger
Antal indlæg: 9353
Tilmeldt: 30.09.08

Fra anden tråd:

Troels skrev:
Er der nogen statistik på hvor stor en procentdel, der testes positiv af turister på Phuket ved obligatorisk test ved ankomst og på 5 dagen, herunder på danskere.


Der er forskellige opgørelser som jeg har fundet.

Denne grafik viser antal ankomne, smittede og smitteprocenten i de forskellige grupper, Test & Go, Sandbox og AQ hotelkarantæne.

Ialt er 154.696 ankommet fra udlandet mod 290.000 i decmber. Heraf nu blot 68.000 med Test & Go, hvor der i december ankom 240.000, men på 31 dage.

Antallet af Sandbox gøster er så omvendt steget 50%.

November - 13 ud af 10.000 var smittede
December - 45 ud af 10.000 var smittede
Januar indtil nu - 353 ud af 10.000 var smittede

Den røde kurve går nedaf og det er antallet af smittede i Test & Go, men det passer med nedgangen i ankomster.

www.thaiguide.dk/images/forum/covid19/ankomster%20og%20smittede%20over%20tid%2023-01-22.jpg

Tidligere har der været størst andel smittede iblandt AQ karantæner som hovedsageligt er ikke-vaccinerede.

Dette er nu vendt til at der er flere af de vaccinerede der er smittede.

Hvor mange der testes positive i første og anden test

Fra 20. januar er den seneste opgørelse jeg lige har.

Når der dagligt kan ses at der f.eks. er 214 smittede fra udlandet dækker det over alle de smittede der er fundet den dag. Det er altså ikke 214 som er fundet i testen ved ankomst. Både posotive ved ankomst, i anden test efter 6-7 dage og dagenene før og efter.

Alle der findes smittede op til 10 dage efter ankomst regnes for importerede smittetilfælde.

De rå tal:

55% fundet smittede i testen ved ankomst
62% fundet smittede i anden test eller deromkring.

Den tendens har jeg est før, altså at der er flere der testes positive i anden test end første.

Ialt 214 og heraf
126 på Phuket
42 i Bangkok

www.thaiguide.dk/images/forum/covid19/ankomster%20smittede%20fra%20dag%201%20fremad%2020-01-22.jpg

Smittede fra Danmark:

1 - 16. januar var ankommet 2.290 fra Danmark svarende til 143 per dag og heraf i snit 4-5 smittede per dag.

Svarende til omkring 3 ud af 100 rejsende fra Danmark findes smittede.

Der kom ialt 122.000 til Thailand i den periode så andelen af danskere var omkring 1,9%.

Det svarer meget godt til at 1,8% af de smittede er kommet fra Danmark.

Smittetallene dækker som nævnt over 10 dage for hver rejsende.

Her antal fra Danmark som er fundet smittede siden Test & Go startede 1. november

Det dækker så over på fundet i første og anden test. Nogle der findes 1. januar er så ankommet i dcemeber og nogle som er ankommet nu findes først senere.

November - 2 fra Danmark ud af ialt 410 smittede - 0,5%
December - 30 ud af ialt 864 smittede - 3,5%
Januar til 23. - 98 fra Danmark ud af ialt 5489 smittede - 1,8%

Ialt er 130 fra Danmark fundet smittede i Thailand siden Test & Go startede 1. november.

Dog skal det så holdes op imod hvor mange danskere der er rejst til Thailand og de tal her jeg ikke.

Dato - antal fra DK - samlede antal smittede

01-jan 3 148
02-jan 4 165
03-jan 4 168
04-jan 0 124
05-jan 8 169
06-jan 4 215
07-jan 3 348
08-jan 12 351
09-jan 3 350
10-jan 6 412
11-jan 5 411
12-jan 0 277
13-jan 3 239
14-jan 15 242
15-jan 1 270
16-jan 8 282
17-jan 2 209
18-jan 5 165
19-jan 3 172
20-jan 3 214
21-jan 0 195
22-jan 5 177
23-jan 1 186


Der er daglige opgørelser af disse tal på denne FB side
www.facebook.com/ddcmophthailand/

Der er også daglige opgørelser af om de smittede er fra Test & Go, Sandbox eller AQ og om det er thaiere eller andre fra de enkelte lande. De tal har jeg dog ikke kigget nærmere på.

Ikke overraskende at mange tester positiv i anden test

At en del testes positive i anden test er måske ikke overraskende udfra denne hjemmelavede og ikke videnskabelige grafik som jeg lagde op for nogen tid siden.

Viser hvilke hvilken periode en negativ test dækker og tilsvarende hvilken periode en positiv test vil dække - gule felter. Der ses at smittet sent inden afrejse i Danmark først vil fanges i anden test i Thailand.

Så test så sent som muligt, for at få fanget smitten inden i rejser istedet for når I ankommer, uden at få for sent svar på testen og pas på jer selv i mere end de 2-3 dage som nogle snakker om. Smittet de sidste 5-6 dage inden afrejse viser sig måske først i Thailand.

www.thaiguide.dk/images/forum/covid19/smittetidspunkt%20og%20testtidspunkt.png
Redigeret af Lars d. 24-01-2022 13:11
Lars
Lars
28-01-2022 16:22
Brugers avatar

Bruger
Antal indlæg: 9353
Tilmeldt: 30.09.08

Advarsel fra Thailand Pass om falske/farlige e-mails med "Thailand Pass"

På Thailand Pass ansøgningssiden - https://tp.consular.go.th - kommer nu popup som nedenfor op.

Mailene er ikke fra Thailand Pass

I mailene står der, at der er problemer med dit Thailand Pass og du så skal downloade noget og trykke på en knap.

Tryk ikke på noget og scan ikke QR koden siges der.

Gør du det ender du på en side der helt givet ikke ønsker at gøre dig noget godt.

Tja, som altid når noget er oppe, så står de kriminelle i kø for at udnytte folk.

Redigeret af Lars d. 28-01-2022 16:23
Lars
Lars
05-02-2022 12:13
Brugers avatar

Bruger
Antal indlæg: 9353
Tilmeldt: 30.09.08

Danmark i top 10 over lande med flest gæster i januar

www.thaiguide.dk/images/forum/covid19/top%2010%20lande%20ankomter%20jan%202022.jpg

Små 4.000 rejste fra Danmark til Thailand i januar.

I 2019 og 2020 ankom der 29-30.000 danskere til Thailand, så selvfølgelig ikke så mange som normalt og suspendringen af Test & Go i december har nok også gjort nogle desværre blev nødt til at aflyse.

Det kan bemærkes at de absolutte sværvægtere Kina, Sydkorea og Malaysia er helt fraværende. De har haft og/eller har stadig skrappe indrejsekrav når de rejser hjem igen.

Kina, Japan, Sydkorea og Malaysia står normalt for omkring halvdelen af alle gæster. Derefter så er der Rusland, Hong Kong, Singapore, Laos, Vietnam og Indien før USA kommer og derefter europæiske lande. På årsbasis.

Gæster fra Europa udgør normalt blot 17%, inkl. Rusland. Vesten med USA, Canada, Australien og New Zealand udgør 24%. Ikke som for år tilbage hvor vesten var mere dominerende. 1 ud af 5 europæere er fra Rusland.

Europæere og nordamerikanere kommer i høj grad i vintertiden, mens asiater og andre verdensdele ankmmer mere jævnt over året.

Antal rejsende ankommet i januar

185.000 gæster kom fra udlandet i hele januar og det er selvfølgelig laverere end i december nu Test & Go var lukket. Dog kun 60.000 de sidste to uger.

I januar 2019 ankom der ialt 3,6 millioner, heraf 2,4 millioner fra sydøstasien. 20 gange flere end nu.

Omkring 4% af de ankomne er blevet testet positive enten ved ankomst eller ved anden test. Positive testsvar indtil 10. dagen regnes for importerede tilfælde.

Antallet af "gamle" udstedte Test & Go er lille nu. 63.000 ankom på det de første 2 uger i januar men kun 7.000 i sidste del.

Dog steg antallet der kom med Sandboxe og hotelkarantæne meget i januar og opvejede lidt tabet fra Test & Go.

Dog stadig et stykke fra decembers 290.000 gæster, hvoraf 240.000 var Test & Go.

Februar kan måske bringe tallene lidt op men diverse historier om isolation og faren for at teste positiv i Thailand har måske lagt en lille dæmper på det for nogle.

De lidt besværlige nye Test & Go trækker heller ikke i den rigtige retning.

www.thaiguide.dk/images/forum/covid19/ankomster%20januar%202022.jpg
Redigeret af Lars d. 05-02-2022 12:19
Lars

Lars
07-02-2022 16:29
Brugers avatar

Bruger
Antal indlæg: 9353
Tilmeldt: 30.09.08

Hvordan bliver indrejsereglerne i maj og juli og senere?

Mange gør sig disse tanker og er ved at se om de kan planlægge en sommerferie i Thailand. Spåkonen og de forskellige kloge mænd og kvinder her i Thailand har ikke lært mig deres trick så kan ikke se ind i fremtiden.

En ting føler jeg mig sikker på og det er at de ikke ser ud som idag. Situationen har været flydende og aldrig været "stabil".

Istedet for fremtiden tager jeg et kig bagud med denne oversigt husker det er gået siden april sidste år, med op og nedture.

Så kan der tænkes over hvad det næste trin er og hvor hurtigt de evt. kommer

Tidslinie for indrejserestriktionerne og åbninger

1. april 2021 - nedsætter hotelkarantænen til 7 dage for vaccinerede og 10 dage for ikke-vaccinerede fr 14 dage.

1. maj - hotelkarantænen hæves igen til 14 dage for alle efter at den indiske Delta variant kom til Thailand.

1. juli - Phuket Sandbox åbnes for vaccinerede som planlagt. Med 14 dages område karantæne på Phuket.

Startskuddet på et mål om at åbne langsomt hen over efteråret og håbede at åbne helt ved nytår. Nåede det faktisk, hvis ikke Omikron var kommet forbi.

15. juli - Samui Sandbox åbnes

Midt august - Områder i Krabi og Phang-nga blev indlemmet i Phuket Sandbox som 7+7 løsning. 7 dage på Phuket og kunne så tage 7 dage i de områder eller på Samui.

Perioden i juli til oktober bruges til erfaringer og til at få vacciner rullet ud. Turiststeder prioriteres højere end mange lokale steder.

1. oktober - Karantæne tiden i Sandboxene sættes ned fra 14 til 7 dage. karantænetiden for hotelkarantæne sættes med til 7 dage for vaccinerede og 10 dage for ikke-vaccinerede fra de 14 dage.

1. oktober - flere sandboxe skulle åbne, men der var bla. snak om at antallet af vaccinerede rundt i landet ikke var tilstrækkeligt. Vaccinationerne skulle følge med åbningerne. Blev udskudt til "engang i november"

1. november - som ud af den blå luft gik Test & Go for vaccinerede i luften. Det var med PCR test og en overnatning ved ankomst og hjemmelyntest efter 6-7 dage.

Det udskældte og tunge COE indrejsetilladelse, der havde været i brug siden midsten af 2020, erstattes af trods alt nemmere Thailand Pass.

Midt november - der åbnes for at tidligere smittede kan indrejse på trods af de evt. kan teste positive i test inden afrejse.

16. december - der justeres vaccinationskravene så kun rejsende over 18 skulle være vaccinerede.

16. december - planen var at PCR test ved ankomst skulle erstattes af lyntest og dermed skulle der ikke bookes et hotel ved ankomst, men blev stoppet pgra Omikron bekymring.

Dermed stort set helt åbent Thailand. Planen blev udskudt pgra den dengang lidt ukendte Omikron var på vej.

21. december - Test & Go suspenderes pgra den lidt ukendte "ven" Omikron var i hurtig spredning rundt i verden.
Phuket og Samui Sandboxene kørte videre, men nu med to PCR-test undervejs. Ved ankomst og på 5-7 dagen. Dem som havde fået Thailand Pass til Test & Go kunne fortsat rejse til Thailand på samme betingelser.

11. januar - der åbnes flere Sandbox områder og gøres mere fleksibelt mellem nogle af dem.

1. februar - Test & Go genopstages, dog med skrappere krav og nu med krav om forudbetalt hotel og PCR-testbooking på dag 5, hvor det i december var med lyntest som 2. test.

Fra maj 2021 og til idag er der gennemført en række måske mindre åbninger og kun en gang er der blevet strammet på indrejsemulighederne og det var i december med Test & Go.

Lokalt:
Efterår 2021 - hjemmeisolation af smittede blev muligt i nogle områder og på betingelser.

Januar 2022 - isolaton for smittede sænkes fra 14 til 10 dage. Isolation for nære kontakter sænkes fra 14 til 7 dage.

Indrejserestriktioner og isolationsregler i:
Marts
April
Maj
Juni
Juli
?

Meget kan ske og hvis ikke Omikron ændrer opførsel og corona har andre jokere i ærmet bør det kun gå den rigtige vej?

Dog er alt der ligner karantænefri indrejse indtil videre forbeholdt vaccinerede og har ikke set tegn på at det ændres snart.
Redigeret af Lars d. 07-02-2022 16:32
Lars
Lars
16-02-2022 14:36
Brugers avatar

Bruger
Antal indlæg: 9353
Tilmeldt: 30.09.08

Hvad bliver det næste?

Jeg kan se mange allerede spekulerer i hvornår og hvad der ændres og det vil blive ved.

Måske hen mod slutningen af februar mere intens da 1. og 15. i en måned typisk er dage der ændres noget. Indtil videre er medier og facebook der spekulerer.

Men... Alle de rygter der har været fremme det sidste år om åbninger, har ikke passet med det som er blevet gennemført.

Det er ligemeget om det er et medie eller udtalelser fra borgmestre, interesseorganisationer eller selv ministre.

Ministre udtaler sig ofte udfra forslag de måske har. Som de ser det kan blive. Men stort set aldrig afstemt med toppen som er Premierministeren og de råd som bestemmer.

Seneste omkring aflysning af Test&Go alle udstedte Thailand Pass den 10. januar. Det kom frem fra Sundhedsministeren flere gange i faste vendinger at sådan ville det blive og der var mange som afbestilte rejser for at finde ud af at det havde intet på sig - og sikkert et pænt tab i indtægt for Thailand.

Det jeg synes at kunne huske er, at kun når Premierministeren selv har sagt noget, så er tingene på vej i den retning overordnet.

Der er masser af interesseorganisationer der arbejder for at få lempet på indrejsereglerne.

Men der er faktisk også nogle som ser ud til ikke at være så positive stemt.

Da der var tale om at åbne Sandbox i Hua Hin i oktober, var en organisation imod da de frygtede flere smittede og det ville skade den lokale thailandske turisme til Hua Hin - der ikke var så meget af endda.

Seneste læste jeg at der blev udtalt at med for høje smittetal fra udlændinge ville det skade den indenlandske turisme som ville holde sig væk, så det advarede han imod. Omkring de høje smittetal for udlændinge på Phuket. Tænker ikke på hvor store smittetal der ville komme hvis alle thaiere blev testet to gange på 5 dage. I øjeblikket er det 18% af alle testede der er positive, plus hjemme lyntest osv

Økonomisk så er indenrigsturisme mest hvor pengene flyttes rundt og bruges et turiststed istedet for et andet sted i Thailand og generer ikke nogen udenlandske indkomst som international turisme.

Omkring den anden PCR-test efter 5 dage har CCSA forsøgt at forklare den er til for at hjælpe turisterne og deres velbefindende, også udfra at en del tester positive i 2. test.

Her direkte fra PR Thai Government:

The second hotel reservation for a COVID-19 test, therefore, is a way to ensure that those of you who are entering Thailand have proper care and access to accredited hotels and medical staff who will be able to tend to your needs immediately, should you need it.

We would like both incoming travelers and hotels in Thailand to be able to plan ahead and not be caught off guard. So that second hotel stay is a way to help us follow-up with all of our friends and family, to ensure that they are safe and taken care of in fact.


Bekymringen over 2. test efter 5 dage skal på en eller anden måde overvindes for at det kan afskaffes igen? HÅber det sker og at PM får ideen.

Dertil skal så måske lægges at antallet af kritisk indlagt og patienter i respirator har været svagt stigende den seneste uges tid i takt med at smittetallene er steget.

Antallet af dødsfald er også begyndt at stige til en fordobling fra 10-15 dødsfald per dag til nu 25 - 30.

Der kommer snart justeringer, det har været tilfældet løbende.

Spørgsmålet er bare hvad og hvornår.
Redigeret af Lars d. 16-02-2022 14:42
Lars
Lars
23-02-2022 07:33
Brugers avatar

Bruger
Antal indlæg: 9353
Tilmeldt: 30.09.08

Lempelse i indrejserestriktioner forventes 1. marts


Anden PCR test på Dag 5 for Test & Go ordningen forventes erstattet af hjemme hurtig test.

COVID adminstrationen havde onsdag formiddag møde og et af de store hvor Premierministeren var for bordenden og dermed kan mødet træffe beslutninger.

Et forslag som forventes at træde ikraft 1. marts er grundlæggende tilbagevenden til den de krav der var i november og december for Test & Go.

PCR test for Test & Go:

Anden PCR test på dag 5 erstattes af hjemme hurtigtest og dermed ikke længere nødvendigt at booke hotel og test til Dag 5.

Der vil stadig være PCR test ved ankomst og krav om hotelbooking til Dag 1.

Sandbox:

Ikke nævnt noget om Sandbox.

Forsikring:

Beløbskravet for forsikring forventes sænkes fra 50.000 USD til 20.000 USD

Gælde fra:

Dette til gælde for dem som søger Thailand Pass til Test&Go fra 1. marts - at de ikke skal booke hotel/test til dag 5.

Er endnu ikke meldt ud om dem som har bestilt kan aflyse hotel og test og få pengene tilbage.

Samlede krav:

Opdatering af samlede krav kommer , når alt er på plads. Det vil komme i teksten i Test & Go, karantænefri indrejse - detaljeret guide - fra 1. februar

Dette er fra dagens TV briefing på engelsk.

Ordret hvad der blev sagt i TV:

Der tales om Proposal (forslag) som er behandlet på møde - måske en lidt mystisk uklar måde at komme med budskab på.

2nd PCR test that is currently required for the Test & Go scheme will be changed to a self ATK (red: Antigen Test Kit) - this was the proposal. That qould mean that those travelling to THailand and entering under the Test& Go scheme would not need to book the 2nd hotelnight on day 5 as currently is the case.

(...om forsikringsbeløbet...)

All of these changes are expected to be effective from the 1st of March.
which means that those applying to Test & Go from the first of March onwards would not need to book that 2nd hotelnight on day 5.


Hele dages tv briefing kan ses i dette link. Den første del er thai versionen som er den længst og så den engelsk.
www.facebook.com/informationcov...
Redigeret af admin d. 23-02-2022 16:23
Lars
Lars
23-02-2022 08:17
Brugers avatar

Bruger
Antal indlæg: 9353
Tilmeldt: 30.09.08

Vietnam åbner som Thailand

Vietnam båner 15. marts med stort set samme form for åbning. Hotelbooking og test ved ankomst og isolation i tilfælde af at være smittet, samt forsikringskrav. Kender ikke papirarbejdet.

Vietnam har hidtil været åbnet lidt tid for nogle Sandbox lignende ordninger hvor rejser skulle være særlige tourrejser.

Der har været kritik af at Thailand var bagefter, men rent faktisk åbnede Thailand med Test&Go i den form allerede i november sidste år og efter en pause på et par måneder, så tilbage igen 1. marts.

Så kan sige Thailand var 4,5 måneder foran Vietnam?
Lars

Lars
23-02-2022 11:25
Brugers avatar

Bruger
Antal indlæg: 9353
Tilmeldt: 30.09.08

Mere information om åbningerne 1. marts.

Skal måske nævne at der i dagens TV info blev sagt at det var forlag, til diskussion og "forventes".

Det er altså underlig markedsføring ikke at kunne melde klart ud.

Der er som de fleste måske ved 3 indrejseordninger:

Test & Go - karantænefrie for vaccinerede, en nat krævet ved ankomst.

Sandboxe - 7 dages karantæne i et område. For vaccinerede.

Alternativ karantæne, AQ - hotelkarantæne for bl.a. ikke-vaccinerede (10 dage).

Erstatning af dag 5 PCR-test med hjemme hurtigtest og dermed ikke behov for hotel booking:

Ifølge TATnews, Tourist Authorities of Thailand, så er det kun for Test & Go at dag 5 testen fjernes.

Dag 5 testen står stadig på deres opdatering for Sandboxe.

Grafikker fra thai TV idag viser det anderledes, men erfaringen siger at nogle af disse grafikker er arbejdsgrafikker hvor nogle måske har skullet forberede forskellige scenarier til presentation. Så må se hvad der menes.

TAT er dem som normalt laver de detaljerede guider.

Test & Go

Nyere regler gælder for:

Ansøgning af Thailand Pass 1. marts fremefter.

Indrejse den 7. marts og fremefter.

Her oversættelse af TATnews opdatering idag.

Viser punkterne med nye regler. Derudover gælder stadig de eksisterende regler for resten som f.eks vaccinationer, test inden afrejse, ansøgning af Thailand Pass osv.

----

Følgende nye regler træder i kraft fra den 1. marts 2022 (rejsende kan rejse ind i Thailand den 7. marts 2022).

Indrejsemåder:

Med fly (direkte international flyvning eller transit indenrigs via dedikerede flyvninger.) (Red.: menes fly fra udlandet til en lufthavn i Thailand. Transit fra ankomstlufthavnen i Thailand er kun tilladt med særlige afgange/destinationer/ruter)

Til lands (ved grænsekontrolposterne i Nong Khai, Udon Thani og Songkhla.)(Red.: der er ikke nogen grænseovergang i Udon Thani)

Til vands (yachter.)

Kvalificerede rejsende/lande:

For ankomster med luft og vand: thailandske statsborgere og udenlandske rejsende fra alle lande/territorier.

For ankomster på land: thailandske statsborgere og udenlandske rejsende fra nabolande, der via de genåbnede grænsekontrolposter (Nong Khai, Udon Thani og Songkhla).

Indgangsregistreringssystem:

For ankomster med fly og land: Thailand Pass system. (Red.: Nyt at der nu kan rejses med Thailand Pass og ikke Certificate of Entry over land)

For ankomster ad vandet: Certificate of Entry (Red.: gamle system inden Thailand Pass.)

Karantænekrav:

For ankomster med fly og land: Ingen karantæne, men skal på dag 1 vente på COVID-19-testresultatet inden for en godkendt SHA Extra Plus (SHA++) eller alternativ karantænefacilitet. (Red.: alternativ karantænefacilitet = AQ hoteller)

For ankomster ad vandvejen: Ingen karantæne, men på dag 1 skal man vente på COVID-19 testresultatet om bord på det omrejsende fartøj (yacht).

Indkvarteringskrav:

Et bevis på forudbetaling for 1 overnatning på offentligt godkendte hotel/hoteller; såsom SHA Extra Plus (SHA++) på dag 1.

Sygesikring:

En forsikringspolice med dækning på ikke mindre end 20.000 USD. Thaiere og udenlandske udlændinge under Thailands nationale sundhedsdækning er undtaget fra dette krav.

COVID-19 testkrav:

For ankomster med fly og land: Første test på dag 1 ved en RT-PCR-metode (vent på resultatet på hotellet), og den anden test på dag 5 med en selv-ATK-metode (skal rapportere/registrere resultatet via App).

For ankomster ad vandet: Første test på dag 1 ved en RT-PCR-metode (vent på resultatet om bord på fartøjet), og den anden på dag 5 ved en selv-ATK-metode (skal rapportere/registrere resultatet via App) .

Resten af reglerne forbliver uændrede.

Eksisterende regler kan ses på [url]https://www.thaiguide.dk/forum/forum/viewthread.php?thread_id=3597]Test & Go, karantænefri indrejse, åbner igen 1. februar - opdateres løbende[/url]
(vil blive opdateret snarest til at have det hele samlet)

TATnews opdatering som dette er fra kan ses på
https://www.tatnews.org/2022/02...

Sandbox:

TATnews opdateringen kan ses på

www.tatnews.org/2022/02/thailan...

Kun ændret at forsikringekravet er sænket fra 50.000 til 20.000 USD.

Hotel karantæne, AQ, ikke-vaccinerede:

TATnews opdateringen kan ses på
www.tatnews.org/2022/02/thailan...
Redigeret af admin d. 23-02-2022 12:13
Lars
Dalton
23-02-2022 11:59
Bruger
Antal indlæg: 16
Tilmeldt: 25.12.16

Hej Lars
Hvordan ser det ud med allerede bestilte hotel/test på 5 dag

Du skriver: Nyere regler gælder for:

Ansøgning af Thailand Pass 1. marts fremefter.

Indrejse den 7. marts og fremefter.

For mit vedkommende lander jeg i Bangkok 6 marts og får taget første test der.
Tror du jeg slipper for testen på 5 dag med hotel karantæne og får det ændret til selv test, eller er jeg så "uheldig" at jeg ankommer en dag for tidligt.

Det er nok ikke ligetil at svare på og under alle omstændigheder regner jeg med at blive på hotellet alligevel, så ikke den store forskel for mig, og så alligevel muligt at jeg ændrer lidt i mine planer hvis det bliver muligt.

Dalton

Gå til kategori:  
Lignende emner
Emne Forum Svar Nyeste indlæg
Tage hund med til thailand Generelt 2 25-03-2024
THAI - status for refusionkrav indgivet før 14/9/2020 kan ses online Fly 1 01-01-2024
Problem at veksle danske kroner i Thailand Valuta og banker 36 29-12-2023
Thailand fået ny Premierminister 22. august. Løbende opdatering siden valget. Politik 12 01-09-2023
22-årig komet fra Thailand vandt guld i herresingle i badminton VM i København Nyheder 1 28-08-2023
Nyeste indlæg
     
Forum guide
Nyeste indlæg - forsiden
Forum oversigt
Søg
Guider:
Kom godt igang
Billeder i indlæg
Video i indlæg
Google kort i indlæg
     
Sticky - fastholdte
Nødtelefonnumre i Thailand
Problem at veksle danske kroner i Thailand
Alle indrejserestriktioner fjernes fra 30. september (2022)
Indrejsekortet, TM6, som udfyldes i flyet afskaffes midlertidigt
Visum til Thailand fåes nu 100% online - visum sendes via e-mail
E-cigaretter ulovlig at medbringe til Thailand
Turistfælder
     
Populære emner
bank konto i thailand
ang. thailand...
Børn med på ferien.
Famileværelser på Koh Samui...
Spørgsmål fra førstegangsrejsende
10 ting, man ikke gør i Thailand
Sjove ting og billeder
Mad til børn +mælkeerstaning
HURTIGSTE VEJ TIL ET VISUM
     
Mest læste emner
     
Besøgende
· Gæster online: 3
· Brugere online: 0
· Antal brugere: 1,235
· Nyeste bruger: Mogms
     
Hjælp, regler, kontakt
Hjælp til forum - FAQ
Forum råd og regler
Kontakt
     
ældre nyheder om Thailand
Overskrifter
Fuld tekst - alle nyheder