THAI Airways har som alle andre i den branche tabt stort de sidste måneder.
Idag er tallene for de første 6 måneder af 2020 kommet og det ser som forventet skidt ud og børsen har midlertidig suspenderet salg af THAI aktier da de venter på mere information fra THAI.
I de første 6 måneder af 2020 er samlet underskud på 28 milliarder baht - 6 mia kroner.
Tallene dækker hele THAI koncernen og ikke kun selve flydriften.
Til sammenligning var underskudet på 6,4 milliarder baht i samme periode i 2019.
THAI meddeler i børsmeddelelse af de vil gen
1. kvartal giver underskud på 22,7 mia baht - 2019: + 500 mio baht
2. kvartal giver blot - 5,3 mia baht - 2019: - 6,9 mia baht
På papiret har 2. kvartal i 2020, været bedre end 2. kvartal sidste år.
Det større underskud i 1. kvartal er dels driften på ~ 14 mia baht og financielle tab på 7,5 mia baht.
Det direkte underskud på driften for 2. kvartal er dog på 13 mia baht mod 7 mia i 2019. Har i 2020 hentet 7,4 mia baht på valutakurserne og 1,2 mia ved andre financielle handlinger.
THAI tjener lidt på flydelen ved flyvning af cargo som er lige under 1 mia baht i indtægt i 2. kvartal, men kan ikke dække meget af de de 19 mia der er i driftsomkostninger. Der er også en mindre indtægt fra passagerflyvning.
THAI resultater de seneste år:
2020 - - 28 mia baht, 6 mdr
2019 : - 6,4 mia baht, 6 mdr
2019: - 12,0 mia baht
2018: - 11,6 mia baht
2017: - 2,1 mia baht
2016: + 15 mio baht
2015: - 13 mia baht
2014: - 15,5 mia baht
Tallene er fra den thailandske børs og ikke medier.
Til sammenligning kan nævnes:
Lufthansa rapporterer tab på omkring 22 mia kroner i første 6 måneder af 2020 mod sidste år 3 mia kroner. Lufthansa er generelt større end THAI.
TUI har meddelt at de har underskud i årets første 6 måneder på 11 mia kroner mod THAIs "blot" 6 milliarder kroner.
---
Efter min mening er THAI i en sværere situation med at tjene penge end så mange andre selskaber.
THAI har næsten kun indenrigsflyvninger at gøre godt med indtil der åbnes for Thailand da alle deres afgange går til/fra Thailand. Mange andre selskaber har flere forskellige destinationer at trække på.
Redigeret af Lars d. 14-08-2020 07:45
Lars
Som skrevet ovenfor blev handel med THAI aktierne suspenderet af børsen inden åbningen idag.
Reuters informerer at børsen ikke kan acceptere THAIs regnskaber da revisionsfirmaet ikke har villet underskrive det. Betyder at revisionsfirmaet Deloitte Touche Tohmatsu Jaiyos ikke kan tage ansvar for at regnskabet er korrekt.
De mener der er nogle usikkerheder som kan påvirke tallene for nogle af posterne i regnskaber.
THAI selv henviser mere til at det er normalt når et firma er under rehabiliteringsrocess.
THAI siger selv i en af deres børsmeddelelser at når COVID situationen forbedres globalt set vil de genoptage flyvningerne i fuldt omfang mens rehabiliteringssagen kører.
Uanset årsagen, så er det alvorligt når revisorer ikke vil godkende og dermed tage ansvar for at regnskabet er retsvisende.