Nyeste indlæg
Du er her: Forum forside - Thailand - i Danmark - Visum til Danmark
Visumansøgning og flybilletreservation her i corona-tiden - for thai til DK
 Udskriv debat Udskriv debat
Madsen
16-08-2020 20:30
bruger
Antal indlæg: 4
Tilmeldt: 06.08.20

Jeg er i gang med at hjælpe min thailandske kæreste med visumansøgning (short stay) til at komme til Danmark. Men jeg synes godt nok at det er noget omstændigt. Oven i det er der så også forskellige corona-relaterede ting at forholde sig til. Så jeg har nogle spørgsmål, som jeg håber nogen kan hjælpe med:

1) Flybilletreservation: Når man udfylder visumansøgningen, skal man vedlægge "Proof of travel, Itinerary of the trip" som VFS kalder det, og specifikt her i corona-tiden skal man vedlægge dokumentation for "confirmed return flight ticket reservation", som de (i skrivende stund) nævner på ambasadens forside. Det virker jo sådan lidt hønen og ægget agtigt. For på den ene side virker det til, at man er nødt til at købe flybilletter inden visumansøgningen, men på den anden side er det jo ikke superfedt at købe flybilletter, som man ikke kan bruge til noget, hvis ansøgningen afvises.

Hvor lang tid inden rejsen indsender I ansøgning? Det er jo svært at vide, om den går igennem indenfor de anslåede 15 dage, eller om det kommer til at vare 45 dage, eller måske endda bliver afvist.

Hvad sker der / hvad gør man, hvis rejsedatoerne, som man angav i visumansøgningen, ikke holder i virkeligheden, fx fordi visumansøgningsbehandlingen trak ud? Bliver hun så nægtet adgang til landet?

Er der nogen, der har erfaring med at benytte services som fx dummyticket.com, hvor man for et ret beskedent beløb kan købe en flybilletreservation til visa-ansøgningsformål?

2) Invitationen fra værten: Ud over de felter der sådan er til de obligatoriske og faktuelle data, så er der også nogle fritekstfelter, hvor man kan komme med yderligere bemærkninger.

Er det noget man bør udfylde, og forøger det muligheden for accept af ansøgningen?

Og hvad ville man eksempelvis skrive?

3) Skal hun ved hjemrejsen have nogen form for ekstra dokumentation pga corona-pandemien, såsom negativ covid-19 test eller lign.?

4) Karantæne: Når hun lander tilbage i Thailand, så skal hun vist i 14 dages karantæne, som jeg forstår det i hvert fald. Jeg kan læse mig til, at der findes noget, der hedder "state quarantine", som skulle være gratis for thaier. Men der har vist været tale om, at det måske kunne komme til at koste penge. Er der nogen, der har noget viden om det her med karantænen?

(admin: tilføjet 'for thai til DK' i overskriften)
Redigeret af admin d. 15-10-2020 04:14
WhiteBoyRick
17-08-2020 12:37
Bruger
Antal indlæg: 11
Tilmeldt: 03.01.20

Hej Madsen,

Min kæreste kom til Danmark på et short stay visum i sidste uge, så jeg kan da forsøge at svare ud fra de erfaringer jeg har gjort mig med det.

1) Vi købte en flybillet tur/retur for at imødekomme det krav du beskriver her. Min kæreste har tidligere fået godkendt visum til Danmark (men fik det aldrig brugt pga. corona), så risikoen for at stå med en ubrugelig flybillet var muligvis mindre end i din situation.
Til hendes tidligere visum fik hun dog kun lavet en reservation af billetten. Det kunne hun få lavet hos noget "Visa Translation Service" i byen hvor hun bor, til et meget beskedent beløb. Mener de kaldte det "Hold booking". Om det kan bruges i de her dage, er jeg ikke klar over.

Hun indleverede papirer hos VFS i Bangkok 20/07 og hendes visum var klar til afsendelse 31/07 (samme sagsbehandlingstid som ved første visum). Hun valgte dog selv at hente det hos VFS 03/08.

Ang. ændrede rejsedatoer, så kan jeg sige, at vi søgte om visum til 05/08, men havde fået købt en flybillet til 06/08. Det gav ingen problemer.
I øvrigt har jeg forstået det sådan, at man kan ændre rejsedatoer som man vil, så længe de ligger indenfor visummets gyldighedsperiode, og opholdets varighed ikke overskrider det antal dage der er ansøgt om.

2) I de invitationer jeg har lavet, har jeg ikke skrevet noget i felterne for yderligere bemærkninger.

3) Fra IATA TravelCentre:
"Published 24.07.2020
1. Passengers and airline crew are not allowed to enter Thailand until 31 August 2020.
- This does not apply to:
- nationals and residents of Thailand;
- passengers who are spouses, parents or children of a national of Thailand;
- airline crew with a return scheduled flight;
- students.
2. Passengers must have a medical certificate with a negative Coronavirus (COVID-19) RT-PCR test result issued at most 72 hours before departure.
- This does not apply to nationals of Thailand.
3. Passengers must have:
- an insurance to cover medical expenses in Thailand, and
- a Certificate of Entry issued by Royal Thai Embassy, and
- a Fit to Fly health certificate.
4. Passengers are subject to medical screening and quarantine.
5. Airline crew are subject to self-isolation until their next flight.
6. Airline crew staying overnight must have a guarantee letter from the airline or a health insurance certificate with a coverage cost of at least USD 100,000."

Der er ingen kommercielle flyvninger fra Europa til Thailand i øjeblikket.

4) Der er 14 dages karantæne for alle som ankommer til Thailand. For civile foregår det på hoteller, som er stillet til rådighed til formålet. Om det koster noget for dem der skal i karantæne (udover deres frihed), ved jeg ikke.


I skal i øvrigt være opmærksomme på, at rejseforsikring for visum skal dække covid-19. Noget der overraskede mig, da jeg ikke har set noget information omkring det nogen steder.
Alle rejseforsikringer fra AXA dækker covid-19.

Håber det kan bruges.

Mvh
Redigeret af WhiteBoyRick d. 17-08-2020 12:38
Madsen
17-08-2020 21:40
bruger
Antal indlæg: 4
Tilmeldt: 06.08.20

Mange tak for svaret. Det er rigtig godt at høre fra nogen, der lige har været det igennem. Specielt i disse tider, hvor tingene ændrer sig hele tiden.

Bare lige et par afklaringer, hvis det er ok?

Ang. ændrede rejsedatoer, så kan jeg sige, at vi søgte om visum til 05/08, men havde fået købt en flybillet til 06/08. Det gav ingen problemer.


Vedlagde I dokumentation for flyreservation i visumansøgningen? Og var det i form af en kopi af flybilletten? Og som du så siger, så selvom dato på flybillet og i visumansøgning ikke matchede, så var der ingen problemer?

I øvrigt har jeg forstået det sådan, at man kan ændre rejsedatoer som man vil, så længe de ligger indenfor visummets gyldighedsperiode, og opholdets varighed ikke overskrider det antal dage der er ansøgt om.


Ja, det ville også give mening. Jeg tænkte bare, at fordi man skal medsende dokumentation for flyreservation, så var det nok fordi de ville have, at det skulle matche dato-mæssigt. Men det giver jo mening det du siger.

Der er ingen kommercielle flyvninger fra Europa til Thailand i øjeblikket.


Hvordan tænker I, at hun kommer hjem igen så? Tænker I bare, at tingene når at ændre sig i løbet af den tid hun er her? Eller er der noget med, at Thailand sender fly engang imellem til at hente folk hjem?
Lars
18-08-2020 06:35
Brugers avatar

Bruger
Antal indlæg: 7225
Tilmeldt: 30.09.08

Kun mht billetten. Det må være en udfordring også for ambassaden. Alle ved at det er langt fra sikkert at kunne flyve hjem med den booking man har.

Der skal I igennem det hele med den thailandske ambassade og få plads på et fly der har lov til at flyve til Thailand. Kan der ikke rejses hjem indenfor de antal dage der er givet i visumet, så skal arbejdes på at få styr på overstay så det ikke giver indrejseforbud i fremtiden, men det ligger jo lidt ude i fremtiden.

De sidste 3-4 uger har der været en ugentlig afgang med THAI fra København, men også via andre lufthavne.

Hvordan det er med tilbagerejse om 1, 2 eller 3 måneder må tiden vise. Er det 90 dage der søges om er det måske 4 måneder ude i fremtiden.
Lars
WhiteBoyRick
18-08-2020 11:55
Bruger
Antal indlæg: 11
Tilmeldt: 03.01.20

Ja, det kan være en jungle at finde rundt i for tiden. Så hjælper gerne det jeg kan.


Vedlagde I dokumentation for flyreservation i visumansøgningen? Og var det i form af en kopi af flybilletten? Og som du så siger, så selvom dato på flybillet og i visumansøgning ikke matchede, så var der ingen problemer?


Vi vedlagde en kopi af flybilletten. Der kan de jo både se rejseplan og kvittering for at den er købt og betalt. Grunden til datoerne ikke matchede var egentlig bare, at det hele gik lidt for stærkt. Jeg tror de er klar over, at det med fly er lidt usikkert for tiden, så der var ingen der stillede spørgsmålstegn ved datoerne overhovedet.
Visummet bliver dog altid udstedt til den dato der er ansøgt om, så man kan ende med at få et kortere ophold, hvis man ændrer rejseplanen for meget. Et visum til 90 dages besøg har en gyldighed på 104 dage, så der er lidt at løbe på ift. at ændre rejsedatoer.

Hvordan tænker I, at hun kommer hjem igen så? Tænker I bare, at tingene når at ændre sig i løbet af den tid hun er her? Eller er der noget med, at Thailand sender fly engang imellem til at hente folk hjem?


Hun har visum til 90 dages besøg, så vi satser på situationen har ændret sig til den tid. Der kan ske meget på 3 måneder, men ellers må hun med et af de fly der bliver arrangeret. Det er slet ikke umuligt at komme hjem, det er bare meget omstændigt.


Mvh
Madsen
18-08-2020 20:55
bruger
Antal indlæg: 4
Tilmeldt: 06.08.20

Tak begge to for svar. Det er helt sikkert noget der kan bruges.
Lars
31-08-2020 18:55
Brugers avatar

Bruger
Antal indlæg: 7225
Tilmeldt: 30.09.08

Dette her er måske ikke kun til dig Madsen, men også hvis andre skulle læse med.

Mht returrejsen og måske ny billet.

Der skal bestilles retur billet for at kunne rejse til Danmark. Det kan gøres med hvilket som helst selskab der flyver.

Så længe der er indrejserestriktioner i Thailand giver det nogle udfordringer med tilbagerejsen til Thailand. Det afhænger selvfølgelig af om det er et kort tids visum til et par uger eller til 90 dage og hvordan situationen med indrejser udvikler sig.

Men så længe der er disse restriktioner - dvs begrænset antal personer der kan rejse ind og begrænset antal fly der må med passagerer:

Returbilletten kan ikke bruges og som det er nu skal man flyve hjem til Thailand med de udvalgte repatrierings fly der afgår.

Det er vist hovedsageligt THAI fly.

Hagen ved det er så at THAI i øjeblikket tager sig godt betalt med 7.400 kroner for denne enkelt billet retur.

Der er p.t 2 afgange med THAI fra København om måneden.

I september er der to afgange BKK-CPH-BKK den 13. og 27. september.

THAI har i nogen tid haft enten 2 eller 4 fly til Danmark og det har været til varertransport og enkelte taget passagerer med retur til Thailand.

Fra august begyndte THAI at tage passagerer med fra Bangkok og har kunnet få lidt indtægt der. Priserne den vej er omkring 3.400 kroner, men altså det dobbelt den anden vej.

Men det er som det er lige nu og nok ihvertfald den nærmeste fremtid/uger.

Der er stadig mange thaiere rundt i verden der venter på at få lov at komme hjem. I sidste uge skrev medier om at der er 2.000 alene i USA og der er planlagt 17 flyvninger i september for at få dem hjem og igennem karantæne systemet, som er flaskehalsen.
Lars
Lars
06-09-2020 19:02
Brugers avatar

Bruger
Antal indlæg: 7225
Tilmeldt: 30.09.08

Hjemrejse for thaiere de næste måneder.

Der er to afgange i september er efter sigende er de allerede fuldt bookede.

Lige nu har THAI ikke offentliggjort nogle afgange i oktober og den Thailandske Ambassade meddeler at de ikke har information om nogle afgange i oktober.

THAI og myndighederne arbejder lige nu hårdt med repatrieringsfly fra mange forskellige steder i verden gennem hele september. Lige fra USA over Europa og til Hong Kong, Japan, Taiwan, Kina og Filipinerne m. fl.

Udover flyrejse skal også arrangeres en række dokumenter og der skal reserveres karantænested.

Hjemrejsen skal arrangeres gennem den thailandske ambassade som koordinerer det hele og som skal udstede de nødvendige tilladelser til at rejse.

Dette blot for at informere, så alle kan tage deres forholdsregler og kontakte ambassaden i rigtig god tid.

Mere information kan ses her:

Danske Ambassade i Bangkok, der har en række link til flere informationer under "rejserestriktioner" - Coronavirus/COVID-19

Information om karantæne hoteller fra de thailandske myndigheder (thai) - www.hsscovid.com

Thailands Ambassade i Danmark, facebook - www.facebook.com/rtecopenhagen

E-mail:

Thaiere der vil hjem kan kontakte ambassaden via denne mail-adresse:
Redigeret af Lars d. 06-09-2020 19:39
Lars
Lars
07-09-2020 08:13
Brugers avatar

Bruger
Antal indlæg: 7225
Tilmeldt: 30.09.08

Billetprisen - for høj?

Danmark har sendt nogle særfly afsted afsted for at hente nødstedte danskere hjem under coronakrisen. De har været noget dyrere end almindelige rutefly da de er sendt og arrangeret specielt og pgra der ikke har været andre muligheder for at flyve hjem.

Hvis THAI sender særfly for at hente thaiere hjem fra Danmark og der ikke er andre muligheder kan det forsvares at prisen er højere.
Dog er der her andre muligheder ved flyvninger med andre selskaber på andre ruter.

Er det særfly?
THAI har i nogen tid haft fly til fra København om søndagen. Begge veje uden passagerer og må så tro det er cargo.

Nu er de så begyndt at medtage passagerer begge veje på ture de ellers alligevel ville flyve?

Sidste repatrieringsfly fra København var den 30. august, TG951 Airbus 350.

6. september er nøjagtigt samme fly fløjet fra København til Bangkok, men uden passagerer.

Næste fly er repatrieringsfly 13. september.

Tyder på de flyver uanset om de har passagerer med og når de så har så charger de lige dobbelt op af en normal pris.

Udbud og efterspørgsel mekanismen i brug en krisesituation overfor strandede landsmænd, hvoraf mange har ventet meget meget længe rundt i verden på at Thailand skulle give dem mulighed for at komme hjem?

(ved ikke om de har ekstra omkostninger i lufthavnen i Kastrup i forhold til normale afgange, men kan næppe være 3.500 kr per passager)
Lars
Lars
07-09-2020 08:25
Brugers avatar

Bruger
Antal indlæg: 7225
Tilmeldt: 30.09.08

Overskridelse af visum hvis nogle ikke kan rejse hjem til tiden.

Nok naturligt at sørge for men skulle nogle have travlt med alt det andet omkring hjemrejsen så en opfordring.

Husk at kontakte myndigheder og få klar besked på hvordan I skal forholde jer hvis det ikke bliver muligt at rejse hjem som planlagt.

Tjek visumet. Der er angivet et maximum antal dage som opholdet må være. Ankomst og afrejsedatoer tælles som fulde dage.
Derudover er der en gyldighed angivet og i den periode skal opholdet både starte og slutte.

Overskrides dette risikeres normalt indrejseforbud i 1 år eller mere og besværligheder ved at søge visum til Schengen senere. Der er sikkert lempeligere indstilling her under corona men er måske alligevel værd at tjekke op på.

Jeg kender ikke reglerne og helt bestemt hvor man skal henvende sig.

Ny i Danmark / Udlændingestyrelsen har lidt information om det, men beskriver kun udsættelser indtil 1. september.

https://nyidanmark.dk/da/Ord-og...
Lars
Gå til kategori:  

Lignende emner
Emne Forum Svar Nyeste indlæg
Corona virus i Thailand - opdateringer Sundhed og medicin 260 23-10-2020
At date en Thai pige: Er det helt umuligt? Kærester m.m. 5 19-10-2020
THAI underskud på 28 milliarder baht første 6 måneder 2020 Fly 2 14-08-2020
THAI i Konkursretten for rekonstruktion - hvad med billetter og aflysninger Nyheder 32 15-06-2020
Thai til Danmark under grænselukningen Visum til Danmark 1 14-03-2020
Forum guide
Nyeste indlæg - forsiden
Forum oversigt
Søg
Guider:
Kom godt igang
Billeder i indlæg
Video i indlæg
Google kort i indlæg
     
Nyeste indlæg
     
Sticky - fastholdte
Oprette bankkonto i Thailand?
Færge mellem Hua Hin - Pattaya
6 mdr multi turistvisum måske på vej - fåes fra november
Danskere kan nu være 60 dage i Thailand uden visum
Turistfælder
Ambassadens Danskerliste - tilmeld dig hvis du skal til Thailand eller er der allerede
Børn med på ferien 2
Mad til børn + mælkeerstaning
Internet banking til thailandsk bank konto
10 ting, man ikke gør i Thailand
     
Populære emner
bank konto i thailand
ang. thailand...
Børn med på ferien.
Famileværelser på Koh Samui...
Spørgsmål fra førstegangsrejsende
10 ting, man ikke gør i Thailand
Sjove ting og billeder
Mad til børn +mælkeerstaning
HURTIGSTE VEJ TIL ET VISUM
     
Mest læste emner
     
Besøgende
· Gæster online: 2
· Brugere online: 0
· Antal brugere: 1,032
· Nyeste bruger: Rene
     
Hjælp, regler, kontakt
Hjælp til forum - FAQ
Forum råd og regler
Kontakt
     
ældre nyheder om Thailand
Overskrifter
Fuld tekst - alle nyheder