Nyeste indlæg
Du er her: Forum forside - Thailand - som turist - Trecking - national parker
Ændrer thaierne holdning til faranger?
 Udskriv debat Udskriv debat
gall
21-09-2020 13:00
Brugers avatar

Bruger
Antal indlæg: 1022
Tilmeldt: 30.10.08

Dette er lidt et debat oplæg.

Det har grund i en artikel fra Bankok Post, som skriver:
"Environment Minister Varawut Silpa-archa has pledged to blacklist certain groups of tourists from entering national parks across the country if they cannot refrain from causing damage or littering in the protected areas."

Altså miljøministeren lægger op til at man skal kunne forvise visse grupper af turister fra Nationalparker. Der bliver på intet tidspunkt nævnt hvilken nationalitet/etnisitet vi her er ude efter.

Artiklen er specifikt rettet mod de parker hvor man kan overnatte i telt.
https://www.bangkokpost.com/tha...

Læser man kommentarsporet på Bangkok Post's artikel, kan man læse, at de fleste måske mener at problemet er større blandt de lokale turister, end blandt udlændinge. Den holdning hælder jeg også mest til. En enkelt kommentar går på at man skal satse på den domestiske/nationale turisme - men om det er en ironisk kommentar har jeg svært ved at gennemskue.

Men..... Det der piner mig er, at jeg føler at man lægger en større og større afstand til udlændinge i medierne. Uanset om vi taler turist-farangs som os selv, eller man taler expats.

Er der en holdningsændring i gang? Er det kun skabt af medierne? Kan jeg opleve, når jeg engang får lov at rejse rundt i Thailand igen, at de lokale ser skævt til mig?

Vi rejser rundt steder hvor der ikke er mange turister, og nyder en dejlig imødekommenhed fra de lokale. Det håber vi da bestemt ikke er ved at ændres.

Kunne man få et par kommentarer fra dem der opholder sig i Thailand nu?

(Admin: ændret tastefejl i overskriften)

Redigeret af admin d. 24-09-2020 16:42
Thomas
Lars
21-09-2020 18:25
Brugers avatar

Bruger
Antal indlæg: 7239
Tilmeldt: 30.09.08

Der er sikkert 1000 forskellige opfattelser af dette og det meste nok sker på thaisteder.

Her er mit bud og det er jo kun mit syn. Andre rundt i landet har helt sikkert andre opfattelser eller erfaringer. På landet, turiststederne og lokale steder.

I Danmark er der jo også stort fremmedhad og racisme - og ses dagligt på nettet - også fra politikere. Meget jævnligt kommer det af uvisse grunde også som kommentarer i thai-danske facebook grupper hvor det ingen relevans har. Der er også stadig fordomme overfor thaikvinder.

Danskere, ihvertfald da jeg var yngre, var ikke begejstrede for tyske turister ved vestkysten og deres opførsel. Men lever med det fordi pengene er faens gode?

Danskere er måske blot ikke vant til det også kan ramme dem selv?

Omvendt så er thaierne nok generelt mere "stille" og siger ikke så meget om hvad de tænker i det offentlige rum eller mens man er sammen med dem. Ikke at de tænker negativt, men gør de det så er det ikke så udbredt som i Danmark at fare ud. Men med nettet er der som i Danmark blevet større mulighed for at få sine frustrationer ud.

Men ja der er også fremmedhad i Thailand og har været det al den tid jeg har været her. Og noge migranter behandles ikke som andre og har lav status (nabolandene måske).

Nu er der ingen turister og der er nok ingen tvivl om at thaierne også kan blive mættede af så mange koncentreret nogle steder.

Hvoraf vi godt ved nogle ikke opfører sig ordentligt og tror lidt de er herrefolk og gør hvad der passer dem. Respekterer ikke at der ikke gåes med bikini i nationalparkerne osv.

Nu kan thaieren måske ligefrem få nogle dejlige steder tilbage og besøge og være thaiere hvor det før har været besat af udlændinge og "ikke thai" stil og nogle steder nærmest følt sig frem og ikke kunnet finde en thai stils butik eller mad....?

Personligt har jeg ikke oplevet noget af det endnu nogen steder. Hverken generel højere fremmedhad eller "vesterlændinge er farlige og smittede med COVID".

Om korruptionen nogle steder er stigende er en mulighed nu hvor noget har været lukket ned en tid og andre ting ikke er som før og månedslønnen skal jo hentes ind. Det kan så gå ud over vesterlændinge men det nok ikke direkte fremmedhad.

Det er så nok ikke kun hvide vesterlændinge/faranger. Kinesere er ej heller så velsete alle steder som man måske tror, men pengene er meget gode og de er nemme at håndtere på ferier når de rejser i grupper.

Om medierne har indflydelse ved jeg ikke. Det skal så være thai medierne og dem er jeg ikke godt nok inde i må jeg indrømme. Men lidt har der måske været her under corona hvor medierne har forsøgt at sige at vesterlændinge er farlige og syge - også selvom vi udelukkende har opholdt os i Thailand siden grænserne lukkede i marts.

Det kører lidt videre nu hvor myndighederne siges at have sagt at når der åbnes for vesterlændinge er der større sandsynlighed for intern smitte. Selvom thaiere og andre skulle komme gennem samme screeninger, karantæner og tests. Måske også derfor thaierne lige nu har det godt ved at være sig selv - det er nok lidt skabt af enten politikere eller medier - skrækkampagner?

Men mange/nogle thaiere så sikkert helst der ikke var udlændinge i landet. Ligesom en del danskere har det i Danmark.

Lang snak inden svaret på dit spørgsmål.

Jeg tror ikke i skal regne med at få anderledes behandling når I engang kommer og slet ikke Off Track for turister. Når I og andre kommer så tikker pengene ind og det tæller nok ret godt den dag det sker igen.

PS: Der er ikke noget kommentarspor i dit link til Bangkok Post?
Lars
Lars
22-09-2020 05:09
Brugers avatar

Bruger
Antal indlæg: 7239
Tilmeldt: 30.09.08

Lidt mere. Kan sige myndighederne puster lidt til ilden i denne artikel:

Govt wary of foreign 'carriers'

(Om det kun er Bangkok Post som fremlægger sådan det i deres journalistiske bearbejdning eller og det gælder thaimedier også ved jeg ikke)

Udlændingem illegale immigranter fra nabolandene og asymtomatiske er den største fare.

For udlændinge skyldes det at de ikke følger anbefalinger. F.eks. skrives der at de ikke bærer maske når de taler sammen.

Jo illegale indvandrere kan selvfølgelig være et problem da de ikke testes.

Samtidig siger de at smitterisikoen er 1,5% hvis man bruger maske - det tæller jo godt i befolkningen at få sådanne tal serveret - tal kun Thailand vist kan bruge.

Men dermed siger myndighederne så også at der er en del smittede i landet selvom de ikke registrerer det.

Nok ikke ukendt fænomen at "aben" ofte kastes på nogle udenfor landets grænser - ikke kun corona.

Affaldstingene som du Thomas skrev om i parkerne som også antydes at være udlændinge. Thaierne er rimeligt gode til at efterlade deres affald hvor det er opstået uanset der er affaldskurv 2 meter væk.

Masker:
Kan jo prøve at se TV eller gå en tur på gaden. Thaierne går med masker som flokmentalitet på gaderne og tager dem af når de taler med nogle. Ikke hvis det er officielt interview så har de maskerne på, men i overbliks billeder. Så igår 2 personer tale til tv kamera og have masker på. Den ene dog kun dækket munden. I klip hvor de ikke var "på" sad de og snakkede tæt sammen uden masker.

Har set videoer fra hanekampe. Folk står meget tæt og ingen har masker på.

På nogle thai kontorer/arbejdspladser bruges ikke som standard maske ved arbejdet. Men i butikker jo.

Der må stadig være smittede uden så store symptomer at de søger læge. Thaiere søger ikke altid læge fordi de får lidt feber eller hoste. Måske på apoteket og få lidt antibiotika i den berømte pakke med 5 forskeligt farvede piller.

For nogen tid siden blev en DJ tested positiv da han endte i fængsel. Han var bl.a. på 3 barer i Bangkok. Man søgte efter om han havde smittet nogle. Men han har jo fået smitten fra en og denne person er ikke fundet og den smittedekæde kan så stadig leve?

Så det er selvfølgelig med til at sætte udlændinge i bås - og kaste problemer væk og dermed ikke nogle issues at tage sig af.
Redigeret af Lars d. 22-09-2020 05:12
Lars
gall
22-09-2020 07:40
Brugers avatar

Bruger
Antal indlæg: 1022
Tilmeldt: 30.10.08

Det var nok også mest myndighedernes udlægning af udlændinges smittefare jeg refererer til som evt. meningsdannende.

Her er det jo direkte modsat. Vi ser større smitte i indvandrermiljøer - hvorefter der bliver indført stramninger over for unge danskere. Her er det ikke politisk korrekt at pege på smittesprederen. Det har jo intet med hudfarve at gøre (formoder jeg) men noget med kuturel opførsel som kan øge smittespredning. Men det undersøger man ikke, af fare for at virke racistiske, på trods af omkring 50% af nogle af spredningerne stammer derfra. Underlig verden vi er ved at lave.

Der er et kommentarspor til artiklen med 48 kommentarer - er det muligt at det ikke kan ses i Thailand?
Thomas
Lakhe
22-09-2020 07:57
Bruger
Antal indlæg: 41
Tilmeldt: 04.04.20

Nej, her hvor jeg opholder mig, mærker man ikke meget til, at en der en holdningsændring i gang mellem thaier og faranger, men når en minnister, sundhedsministeren kommer med alle sine fremmedfjendske holdninger omkring at vestlige faranger ikke går i bad, og det synes han åbenbart kineserne gør, selv om man nogen gange kan tvivle, og at ingen vestlige faranger går med mundbind, puster han jo gevaldigt til ilden i de mere belæste kredse. Men til at rose mandens intelligens, var han jo også i Cov 19 krisens start ude med at kinesere var stadig velkomne i Thailand, mens man burde lukke hele Thailand for veslige faranger og smide dem ud der var her, og det var på den tid hvor der var mest smitte i Kina, og alt Cov 19 smitten kom fra vesten, så har man vist forstået at sundhedsminister Anutin Charnvirakul ikke har forstået ret meget og er måske endda lidt pinlig i sine uovervejede udtalelser.
Men ellers synes jeg at alt er ved det gamle i hver til fald her hvor vi bor.
Men Thomas du har ret i, Kan man få et par kommentarer fra dem der opholder sig i Thailand nu? Det kunne være spændende læsning.

Lakhe.

Fuck verden, glem smerten. Ikke tude, bare hold ud. Lev dit liv. I Thailand skinner solen
gall
22-09-2020 08:14
Brugers avatar

Bruger
Antal indlæg: 1022
Tilmeldt: 30.10.08

Tak for svaret Lakhe.
Ja. Det er spot on det jeg mener. Men jeg sidder jo, som dansker i Danmark, og kan kun læse medierne. Personligt kan jeg ikke forestille mig at vore thaivenner har ændret sig den mindste smule.

Men kunne vi få en lille kommentar fra jer der er der, som du nu kommer med, giver det een følelsen af at kunne følge lidt bedre med.

I hvilken region er du, og er det det, som Lars kalder off-track?
Thomas
Lakhe
22-09-2020 08:53
Bruger
Antal indlæg: 41
Tilmeldt: 04.04.20

Det er i Isaan det Nordøstlige Thailand 380 km fra Helvede på jord Bangkok og 1388 km fra Phuket som er vores foretrukne feriemål altid i bil tager kun ca 16-17 timer...

Lakhe
Fuck verden, glem smerten. Ikke tude, bare hold ud. Lev dit liv. I Thailand skinner solen
Lars
22-09-2020 09:42
Brugers avatar

Bruger
Antal indlæg: 7239
Tilmeldt: 30.09.08

Thomas,
Ok, du nævnte også affald og naturparker mht racisme eller fremmedhadet.

Men det er ikke noget danskere syntes om hvis de skulle blive ramt af deres egen medicin som fremmedhad i udlandet på samme måde som danskere rammer udlændinge. Selv under corona kører der jo hetz og stikpiller mod udlændinge.

Der er racister i Thailand også og de er på de sociale medier, men det er jo andre ting vi læser og får præsenteret. Der griber de så også enhver lejlighed til at bringe det op, akkurat som i Danmark.

Jeg tror ikke de alene med coronaen kan skabe et egentlig fremmedhad som i Danmark. I det lange løb tror jeg ikke det holder fast i den almene befolkning eller den mindre del som er hoppet på bølgen. Muligvis blandt lovgiverne. Sundhedsministeren som luftede disse ideer tidligere er også en af vice-premierministrene og ser måske efter at blive næste PM.

Der er ikke nogen som går i bue udenom mig, nægter mig adgang eller nægter at køre i elevator sammen. Bliver stadig overfaldet på tæt hold af sagsassistenter i shoppingcentre og lignende.

Her er der vist ikke noget politisk korrekt. Politikere siger tingene lige ud. Racismelovgivningen er ikke den samme.

Ah de gemmer komentarerne i lille ikon - fundet.

Det er selvfølgelig ikke hensigtmæssigt at tiltag rammer forkerte grupper, med mindre de også ser smitte blandt disse grupper.

Lakhe - pudsigt og heldigvis er vi alle forskellige. Phuket siger mig ikke så meget og vil næppe komme dertil igen foreløbig. Er ikke så meget til turistmiljøer og turistenklaver. Bangkok er hjertet.
Redigeret af Lars d. 22-09-2020 09:49
Lars
gall
22-09-2020 10:05
Brugers avatar

Bruger
Antal indlæg: 1022
Tilmeldt: 30.10.08

Nej Lars... jeg tror, måske i modsætning til dig, ikke at vi her er inde på racisme eller fremmedhad. Det er emner du bringer ind i tråden.
Jeg er mere fokuseret på den afstand som... myndighederne, via medierne måske skaber. En afstand hvor udlændinge ses som en sikkerhedsrisiko, og derfor risikerer at blive set skævt til.

Emnet med affald i naturparkerne, er jeg nok mest af samme holdning som kommentarsporet. Ser man på affald i naturen generelt i Thailand, er der måske mere tale om et problem i Thaiernes egen holdning, end der egentlig er tale om et turistproblem.

Men ja. Der kan også være tale om misundelse eller tab, når thaierne ønsker at tilbringe deres weekend i en nationalpark, og finder den fyldt med udlændinge - som oven i købet ikke respekterer kravet om at man ikke bader i bikini.
Thomas
Lakhe
23-09-2020 02:32
Bruger
Antal indlæg: 41
Tilmeldt: 04.04.20

Men ja. Der kan også være tale om misundelse eller tab, når thaierne ønsker at tilbringe deres weekend i en nationalpark, og finder den fyldt med udlændinge - som oven i købet ikke respekterer kravet om at man ikke bader i bikini.


Den der den holder, Thomas her har du fat i det helt rigtige for misundelse og tab af ansigt har altid plaget thaierne, de er jo som sagt et stolt folkefærd og det mærker man ofte her i smilets land.....

Lakhe
Fuck verden, glem smerten. Ikke tude, bare hold ud. Lev dit liv. I Thailand skinner solen
Gå til kategori:  

Lignende emner
Emne Forum Svar Nyeste indlæg
Thaierne fejrer ikke jul - eller gør de? Generelt 1 23-12-2014
Pantip Plaza renoveres og ændrer koncept Generelt 2 30-03-2014
Flere hjemløse faranger. Konen har pengene og alkoholikere Leve i Thailand 21 27-08-2013
2/3 thaierne mener korruption i den nye regering er OK Generelt 1 16-08-2011
Thaierne og spøgelser - flere af dem i Thailand? Lidt af hvert - alt det andet 3 10-02-2011
Forum guide
Nyeste indlæg - forsiden
Forum oversigt
Søg
Guider:
Kom godt igang
Billeder i indlæg
Video i indlæg
Google kort i indlæg
     
Nyeste indlæg
     
Sticky - fastholdte
Oprette bankkonto i Thailand?
Færge mellem Hua Hin - Pattaya
6 mdr multi turistvisum måske på vej - fåes fra november
Danskere kan nu være 60 dage i Thailand uden visum
Turistfælder
Ambassadens Danskerliste - tilmeld dig hvis du skal til Thailand eller er der allerede
Børn med på ferien 2
Mad til børn + mælkeerstaning
Internet banking til thailandsk bank konto
10 ting, man ikke gør i Thailand
     
Populære emner
bank konto i thailand
ang. thailand...
Børn med på ferien.
Famileværelser på Koh Samui...
Spørgsmål fra førstegangsrejsende
10 ting, man ikke gør i Thailand
Sjove ting og billeder
Mad til børn +mælkeerstaning
HURTIGSTE VEJ TIL ET VISUM
     
Mest læste emner
     
Besøgende
· Gæster online: 4
· Brugere online: 0
· Antal brugere: 1,032
· Nyeste bruger: Rene
     
Hjælp, regler, kontakt
Hjælp til forum - FAQ
Forum råd og regler
Kontakt
     
ældre nyheder om Thailand
Overskrifter
Fuld tekst - alle nyheder