Nyeste indlæg
Du er her: Forum forside - Thailand - generelt - Rejsebeskrivelser
En dagbog om en repatrierings rejse til Thailand
 Udskriv debat Udskriv debat
olaflacour
13-10-2020 07:08
Bruger
Antal indlæg: 67
Tilmeldt: 13.10.20

Jeg blev den 4. april ringet op af Udenrigsministeriet, og jeg stadigvæk holdt fast på at blive i Thailand til stormen "Covid-19" var drevet over. Nej, jeg havde faktisk en time før ændret min tilbagerejse til Danmark til samme aften. Flyene blev groundet et efter et, Thailand var ved at blive lukket og jeg ville snart være på røven forsikringsmæssigt. Jeg var i Danmark den 5. april, nogle uger for tidligt.

Men skidt, der lå jo nye billetter til mig, konen og datteren til sidst i juni måned. Den blev jo aflyst, som selv den mindst skarpe hjerne kan regne ud :-)

Efteråret og vinteren stod for døren, og min tålmodighed er ikke den længste i verden, så jeg ventede hver dag på at læse nyt i avisen om en genåbning. Den er vist nok meget langt ude i horisonten, ja med mindre man er thai-gift, har et thai-barn eller arbejdstilladelse. Jeg kunne opfylde de to første kriterier, så den 9. september sendte jeg mit pas til ambassaden for at få et nyt visa. Det gamle var ikke godt nok, det udløb i slutningen af januar. Det var vist ikke helt rigtigt efter hvad jeg ved nu efter at være kommet herover...

Den 14. september ringede de fra ambassaden, som står for disse ture, at jeg kunne udrejse den 11. september. Nu kom der lidt rejseaktivitet. Den 29. september fik jeg det hele på skrift. Jeg fik købt afbestillingsforsikring, rejseforsikring inc. Covid-19 dækning, betalt Thai Airways, betalt hotellet.

Jeg var af den overbevisning, at KUN thai fløj, men det er ikke rigtigt. Har man lyst til at rejse over Doha, så er der også Quatar. MEN, det er altså ambassaden der bestemmer hvem der rejser ud og hvornår.... Quatar står mig bekendt ikke først i køen til at fylde et af de få fly som m å lande.

Den 8. oktober måtte jeg køre til ambassaden i Hellerup, det var kun 310 Km x 2.... Mit pas plus diverse dokumenter kunne ikke sendes. Jeg skulle også være tilbage i det mørke Jylland senest klokken 16:40 for en Corona-test. Jeg måtte spænde elastikken på Audi'en dobbelt og så ellers få den op i 6. gear. Jeg var der klokken 16:37

To dage senere kom svaret, jeg var nu helt klar. Min "privat-chauffør" hentede mig ved døren klokken 9 søndag morgen og turen gik endnu en gang mod "djævleøen". Fly fra både Billund og Karup hører fortiden til, så der var tog og bil tilbage. Toget turde jeg ikke, for hvis jeg render ind i lidt Corona på vejen derover, så taler vi ikke om 14 dages karantæne på et hotel, men en tur på et sygehus i flere uger.

Jeg kom med TG951 som var proppet næsten til sidste stol. Maden ombord hørte hjemme i den nederste kategori, og jeg er nået til rejse omkring nr 50 til Bangkok. Drikkevarer var begrænset til vand, kaffe og sodavand. Jeg ved ikke lige hvorfor det skulle øge risikoen for smitte ved uddeling af 35 cl øl eller vin. Personalet rendte rundt iført rumdragter, hårnet, beskyttelses briller og handsker. Her manglede der ikke noget. Mit visir kunne jeg godt lægge tilbage i kufferten, kun masker var brugbare. Det flugter helt med resten af verden.... Jeg gad i øvrigt vide hvorfor der er så mange smittede i de lande som har haft krav om menstruationsbind for munden i 5-6 måneder.... Israel og Italien f.eks....

I går kom jeg så til Bangkok. I lufthavnen blev jeg mødt af et kæmpe stort cirkus, stole i lange rækker ved siden af walk-way'en. Her skulle jeg sidde på en anvist plads, og min dynge af papirer skulle nu godkendes - IGEN. Ambassaden havde jo checket det hele i Kastrup.

Efter kontrol af papirer kom jeg til næste post, lægekontrol. Alle papirer skulle nu igen checkes af en med højere myndighed. Dette gentog sig et par gange. Undervejs mistede jeg pludselig min forsikring, ja nu var fanden løs. Hun havde bare smidt dem på gulvet fandt hun ud af da jeg forsøgte at finde en elektronisk kopi.

Endnu en gang kunne jeg sidde på en blå stol og vente, nu til at vi var en gruppe på 20. Vi skulle ind til paskontrol, men forinden da skulle papirerne checkes endnu en gang..... det kunne jo være at jeg manglede et stykke papir. Og sørme ja, jeg skulle jo have vielsespapir med på konen, så de også kunne se jeg var thaigift, ellers var det retur til Danmark. Jeg havde heldigvis en kopi af hendes ID med på min PC'er, det hjalp.

Ved paskontrol så skulle papirerne lige checkes igen.... Jeg blev nu ledt over til kuffert-udlevering, og var klar til at forlade lufthavnen - naturligvis eskorteret af en alien i hvid rumdragt.

Fremme ved hotellet skulle jeg smide mine sko, og kravle ned i et par badesko i børne størrelse. Jeg havde heldigvis nogle helt nye indesutter med. Tro det eller lad være, men nu var det tid til endnu et check af alle papirer, samt et lægecheck. Mit blodtryk var lidt for højt, så jeg ville få besøg næste dag kl 10:00.

Jeg fik pakket ud og taget en lur. Det blev kun på en time, for receptionen ringede og bad om at tale med min kone. Ring til Danmark sagde jeg til ham. Lidt senere blev der banket på døren. Udenfor stod der lidt halvkold med, en bakke med dybstegte rejer og bløde pomfritter. Det bliver vist 15 dages slankekur hvis det er standarden. Øl og vin er også forbudt område. Heldigvis fandt jeg en flaske "hostemedicin" i bunden af min kuffert, nej hvor heldigt....

Jeg bad hotellet skaffe mig 20 liter æble og appelsinjuice. Det kunne jeg da selv gøre finde ud af over nettet mente han nede i receptionen. Jeg lagde bare røret på og kontaktede receptionen over LINE. En time senere kom et bud med det samt lidt kaffe. Minibaren indeholdt kun 6 glasker drikkevand, og det er ikke renset i vindruer eller humle. Det kostede så lige 20 Thb at få leveret. Jeg må nok overveje at optage lån.

Vi er nu nået til tirsdag den 13. oktober.
------------------------------------------

Klokken 07:15 blev jeg vækket, morgenmaden stod på et bord ude foran. Jeg fik det ind og pakket ud. Efter lang korrespondance i går var de gåer med til at lave blødkogte æg til mig. Jeg hader æg svøbt i gammel harsk olie. Der var 4 blødkogte æg - PILLET. For helv... Lækkert toastbrød fra 7-eleven og de sædvanlige ting. Bacon tør jeg ikke spørge om lige med det første.

Så kom der et par piger der skulle checke mit blodtryk som jo var lidt vel høj i går ved ankomst. Nå, det var fint i dag. Jeg skal rapportere temperatur 2 gange i døgnet på en app, men hvad hjælper det så at give mig et billigt kinøjser-termometer som måler næsten 0,5 grader for højt? Den starter ved 37,0, så 36,7 kan ikke vises.... forck....

De to piger som altså arbejder for det hospital som står for overvågningen havde et engelsk ordforråd på max. 25 ord. Jeg gad vide hvad den engelsk undervisning som jeg ved de har fået er gået ud på.... Nej, det tror jeg ikke jeg vil vide.

10 min senere ringede sygeplejersken op for at høre hvad det var jeg havde spurgt pigerne om. Hendes ordforråd var 25% højere, så jeg opgav.

Jeg ved ikke om jeg kan finde ud af at lave 15 forskellige billeder til denne ASQ-tur, men dette er lidt anderledes, det er fra i aftes.

Om 2 dage skal jeg Coronatestes, det er den test der fanger flest. Er den negativ, så må jeg bevæge mig lidt rundt på hotellet og vise mit nye tøjkollektion frem.

Jeg vil nok skrive lidt mere her i løbet af nogle dage, og undskyld hvis mit skriv blev lidt for langt.

Olaf

I får også lige et udsigtsbillede fra 24. etage.
Redigeret af olaflacour d. 13-10-2020 07:10
olaflacour
13-10-2020 07:11
Bruger
Antal indlæg: 67
Tilmeldt: 13.10.20

Det lader til, at jeg ikke kan vedhæfte billeder... øv
Redigeret af olaflacour d. 13-10-2020 08:31
Lars
13-10-2020 09:37
Brugers avatar

Bruger
Antal indlæg: 7329
Tilmeldt: 30.09.08

Hej Olaf og velkommen til.

Kun lige kort om billeder i indlæg.

Du kan desværre kun selv vedlægge et ind ad gangen eller du skal have dem på en anden webside og kan så sætte linket/url ind i teksten og mærke url op med billed-ikonet i listen med små ikoner under tekstboksen.

Du kan også sende billederne til mig, så skal jeg sætte dem ind, men det bliver så ikke i selve teksten hvor de var tænkt.

Du kan sende billederne til eller som besked på thaiguides facebookside - www.facebook.com/thaiguide.dk , så skal jeg lægge dem om.

Men ellers mange tak for historien og skriv endelig mere om dagene skrider frem. Du er blandt de heldige der kan komme tilbage nu.
En noget utraditionel rejse som vil blive husket?
Redigeret af Lars d. 13-10-2020 09:42
Lars
gall
13-10-2020 11:49
Brugers avatar

Bruger
Antal indlæg: 1022
Tilmeldt: 30.10.08

Årh... Lyder omstændigt, og dyrt. Det ser ud til vores chance for at gense Thailand i vinter smuldrer. Hvordan med de andre gæster? Er der danskere med, er hele hotellet en karantænezone?
Redigeret af gall d. 13-10-2020 11:49
Thomas
Lakhe
14-10-2020 02:51
Bruger
Antal indlæg: 48
Tilmeldt: 04.04.20

Hej olaflacour
Fed beskrivelse skriv endelig mere. Det er sku munter læsning Jeg er glad for at jeg sidder herude uden at skulle gennemgå den rejseWink
Hilsen
lakhe
Fuck verden, glem smerten. Ikke tude, bare hold ud. Lev dit liv. I Thailand skinner solen
olaflacour
15-10-2020 12:42
Bruger
Antal indlæg: 67
Tilmeldt: 13.10.20

Tak Lars. Jeg lægger et link ind i bunden. Den side vil blive opdateret når jeg får lidt flere billeder.

Til Thomas. Ja, det er pisse omstændigt, og ret dyrt, for hotellet er pro persona, ligesom billetten. Jeg er rejst alene herud, konen som er thai arbejder i Danmark. Jeg er vel lidt privilegeret at jeg bare kan rejse, koste hvad det vil. MEN, jeg får jo ingen penge med herfra, så jeg vil leve mens jeg kan.

Sådan et karantæneophold er i total isolation. Jeg ser to sygeplejersker klokken 11 - 11:30 plus en person som sætter lidt mad foran døren 3 gange i døgnet, banker på og går sin vej.

Al anden kommunikation er over sociale medier.

De fleste i flyet, ca. 75% vil jeg tro, det var thaiere som ville / skulle hjem. Jeg blev kørt hertil sammen med en anden dansker, han blev sat af på et andet hotel, 100 meter herfra. Ham ser jeg ikke mere.

Efter den første test kan jeg få lov til at komme ud til poolen, men kun hvis jeg testes negativ. Ellers ender jeg på Sukomwith hospitalet i nogle uger. Jeg må dog ikke hoppe i vandet.

Til jer der drømmer om at komme herover, så tror jeg ikke det sker på normale betingelser før man kan have et vaccinationskort med.

Jeg tager de 14 dage i stiv arm, jeg har nul symptomer, så jeg tror det går.

Her er et link til mine billeder:

https://www.la-cour.eu/index.as...
Redigeret af olaflacour d. 15-10-2020 12:49
gall
15-10-2020 13:34
Brugers avatar

Bruger
Antal indlæg: 1022
Tilmeldt: 30.10.08

Trist mad, må man sige. Især når man tænker på deres evner, hvad angår madlavning i Thailand.

Det du er igennem her, svarer jo egentlig til at være isolationsfængslet - ikke at jeg har prøvet det.
Thomas
olaflacour
15-10-2020 13:40
Bruger
Antal indlæg: 67
Tilmeldt: 13.10.20

Ja Thomas, dette køkken får ikke mange stjerner. Jeg har fået laks 2 gange, de havde dampet den første gang og grillet det den anden. Det var tørstegt.
Redigeret af olaflacour d. 15-10-2020 13:47
Lars
15-10-2020 15:05
Brugers avatar

Bruger
Antal indlæg: 7329
Tilmeldt: 30.09.08

Ja alt kød skal steges længe så det er hårdt....

Imponerende der ikke kan være drikkevarer til maden med til de priser eller kan bestille noget. Ved godt thaierne drikker vand til hverdag, men alligevel. Og gjort bare lidt ud af maden som f.eks. alm. morgenmad på hoteller....

Med tilladelse fra Olaf linker jeg her nogle billeder og tekst fra turen.

www.la-cour.eu/foto91/2020/thaitur_2020_2/2020-10-11%2012.16.19.jpg


www.la-cour.eu/foto91/2020/thaitur_2020_2/2020-10-11%2015.49.42.jpg
I'm on the plane, we'll take off in 5-10 minutes. I had expected that with the distance requirements set at the airport itself, the plane had not been packed to the last seat. I was wrong.

www.la-cour.eu/foto91/2020/thaitur_2020_2/2020-10-12%2008.01.57.jpg


www.la-cour.eu/foto91/2020/thaitur_2020_2/2020-10-12%2009.55.57.jpg
This is where I will be staying for the next 15 days. If I test negative on October 15, I will get an exit permit for the pool area for 2 x 45 minutes a day. If the test is positive, then I will go directly at the hospital.

www.la-cour.eu/foto91/2020/thaitur_2020_2/2020-10-12%2018.53.15.jpg

www.la-cour.eu/foto91/2020/thaitur_2020_2/2020-10-13%2010.13.53.jpg
I have booked a room at the Royal Benja Hotel, at a price of 47,000 Thb, a price which deters many from just the thought of coming back to Thailand. This is my view from the room.

www.la-cour.eu/foto91/2020/thaitur_2020_2/2020-10-13%2012.07.02.jpg
My breakfast on Tuesday. No drinks were included.

www.la-cour.eu/foto91/2020/thaitur_2020_2/2020-10-13%2017.12.22.jpg
Then I got to dinner, not so bad at all, but where are the drinks?

www.la-cour.eu/foto91/2020/thaitur_2020_2/20201013_071516.jpg
This is my breakfast. Note the small glass of apple juice and small milk, it is actually the only type of drink that is served a whole day. Well, there were 6 bottles of water in the room, that's obviously what I get allocated, because now on the 3rd day I have not received any new supplies. The eggs in the bowl are peeled, and unfortunately ice cold.
Redigeret af Lars d. 15-10-2020 15:15
Lars
olaflacour
17-10-2020 12:07
Bruger
Antal indlæg: 67
Tilmeldt: 13.10.20

Klokken er nu 17:32, aftensmaden er for længst serveret. Det må være sådan her det er at være plejehjemsbeboer, bortset fra, at der ikke er nogen kommer og putter mig i seng om en halv time.

Jeg valgte "Filet Mignon" fra det overdådige menukort, nu i anledning af det var lørdag. Alternativet var "Stir fried chicken with green cirry paste". Hvor galt kunne det gå?

Det kan ren faktisk gå ret galt, og det stod klart allerede klokken 17:08 hvor jeg pakkede aftensmaden ud. To styks Filet Mignon, nogle kogte / brasede kartofter, grøntsager og sovs. Drikkevarer er en by i Rusland, men jeg har været så heldig at jeg har fået en ladning juice leveret. Den har jeg nydt i fulde drag, samtidig med at jeg fortalte mine smagsløg, at nu kommer der en god hvidvin. Mine smagsløg må have gennemskuet mig, for de kaldte mig løgnhals for lidt siden.

Hver værelse er udstyret med lidt plast tallerkner samt en gaffel, ske og teske, udstyret fejler sgu ikke noget, bortset fra en kniv altså. Kokken må have fået en lys ide, for han havde vedlagt en 10 øres plastkniv. Den ville formentlig brække i to dele under første forsøg på en deling af den ene Filet Mignon.

Jeg havde gennemskuet dette scenarie hjemmefra, så med i kufferten var der et lille arsenal af de borbudte sager... knive og gafler! I må sgu ikke sige det til nogen, for knivene er vitterligt forbud på værelset.

Inden jeg gik i gang med at file den ene Filet Mignon ud, så tog jeg lige temperaturen på den. 31,8 grader, eller blot 3,5 grader varmere end omgivelserne. Jeg nød det meste af en Filet Mignon, men måtte opgive da mine kæber ville hvile sig. De er nok lige så gamle som jeg selv.

Den sidste Filet Mignon vil jeg gemme til senere, jeg har et par sko som godt kan trænge til ny sål i hælen.

God weekend til jer alle
www.la-cour.eu/foto91/2020/thaitur_2020_2/2020-10-17%2017.08.48.jpg
Redigeret af olaflacour d. 17-10-2020 12:12
Gå til kategori:  

Lignende emner
Emne Forum Svar Nyeste indlæg
Status for åbning af Thailand for danskere - løbende opdateringer Sundhed og medicin 228 23-11-2020
Corona virus i Thailand - opdateringer Sundhed og medicin 265 21-11-2020
Thailændere der skal til Thailand - hvordan? Visum til Danmark 42 14-11-2020
Købe rejseforsikring i Danmark eller Thailand? Sundhed og medicin 16 02-11-2020
Dansk iværksætter succes i Thailand solgt for 100 mio. kr. Nyheder 2 16-10-2020
Forum guide
Nyeste indlæg - forsiden
Forum oversigt
Søg
Guider:
Kom godt igang
Billeder i indlæg
Video i indlæg
Google kort i indlæg
     
Nyeste indlæg
     
Sticky - fastholdte
Oprette bankkonto i Thailand?
Færge mellem Hua Hin - Pattaya
6 mdr multi turistvisum måske på vej - fåes fra november
Danskere kan nu være 60 dage i Thailand uden visum
Turistfælder
Ambassadens Danskerliste - tilmeld dig hvis du skal til Thailand eller er der allerede
Børn med på ferien 2
Mad til børn + mælkeerstaning
Internet banking til thailandsk bank konto
10 ting, man ikke gør i Thailand
     
Populære emner
bank konto i thailand
ang. thailand...
Børn med på ferien.
Famileværelser på Koh Samui...
Spørgsmål fra førstegangsrejsende
10 ting, man ikke gør i Thailand
Sjove ting og billeder
Mad til børn +mælkeerstaning
HURTIGSTE VEJ TIL ET VISUM
     
Mest læste emner
     
Besøgende
· Gæster online: 4
· Brugere online: 0
· Antal brugere: 1,035
· Nyeste bruger: JESPER_DK
     
Hjælp, regler, kontakt
Hjælp til forum - FAQ
Forum råd og regler
Kontakt
     
ældre nyheder om Thailand
Overskrifter
Fuld tekst - alle nyheder