Nyeste indlæg
Du er her: Forum forside - Thailand - generelt - Corona inkl visum, indrejser
Vaccine i Thailand overblik - planer for vacciner, ophæves karantæne osv
 Udskriv debat Udskriv debat
Poul
10-02-2021 10:38
Bruger
Antal indlæg: 7
Tilmeldt: 08.02.21

Blev kontaktet af Danes Worldwide som oplyste at de havde fået tid hos en minister til at fremføre nogle af de meldinger de havde fået fra udlandsdanskere. Jeg havde også givet mit besyv med.
Lars
10-02-2021 18:53
Brugers avatar

Bruger
Antal indlæg: 7645
Tilmeldt: 30.09.08

Poul, du har måske allerede set det som DWW har skrevet efter deres møde idag med Sundhedsudvalget omkring vaccine til udlandsdanskere. Ellers er det her:

Briefing fra Danes Worldwide til Folketingets Sundhedsudvalg

Opfølgninger - måske nyt om vaccinering af nogle udlændinge i Thailand
- fra mandag eller tirsdag i denne uge:

Det har været fremme at Thailand måske vil inddrage nogle udlændinge i deres vaccineplaner. Dette kan dog ændre sig som alt andet der siges.

Der nævnes udlændinge der er "residing in Thailand". Det har ofte meningen som permanent opholdstilladelse, ikke at forveksle med de midlertidige opholdstilladelser som årlige forlængelser.

Det også muligvis også komme til at dække personer med arbejdstilladelser, men det er korte informationer som nok skal mere på skrift inden der kan siges noget fast.

Den største gruppe er måske den på de årlige forlængelser.

Reaktioner på debatten om hvad der sker hvis DK indfører vaccinepas krav og problematikken med vaccinering af udlandsdanskere.

Der er reaktioner forskellige steder fra at jeg spreder konspirationsteorier og tiltalt mindre positivt over at have nævnt udlandsdanskere ikke kan rejse til Danmark og blive vaccineret. Jeg "sidder på den anden side af jorden og digter (og ikke ved hvad der foregår i Danmark), gætterier, hvad er det du ikke forstår - fordi nogle mener udlandsdanskere vil blive inviteret som en del af vaccineprogrammet og at det er gratis."

Det første med indrejse afhænger selvfølgelig af hvordan Danmark vælger at håndtere indrejser når verden engang åbner igen.

Der er ikke noget officielt at finde om at danskere udenfor Danmark er med i vaccinationsprogrammet.

For god ordens skyld så mine referencer her:

Fra Jyllandsposten:

Jyllands-Posten og Sundhedsministeriet:
“Sundhedsministeriet påpeger, at danskere bosat uden for EU kun har adgang til akut sygehusbehandling, når de er i Danmark.
»Derfor kan danskere bosat i tredjelande som udgangspunkt ikke modtage tilbud om Covid-19-vaccine i Danmark,« hedder det.”


Danes Worldwide:

Fra Danes Worldwides henvendelse til sundhedsminister Magnus Heunicke: "Vi er naturligvis åbne overfor, at danskere, der ikke er i besiddelse af det gule sundhedskort, selv må betale for deres vaccine."


Også været i andre af de normalt troværdige aviser/medier.

Fra det danske handelskammer i Bangkok, DTCC, i meddelelse med kammerets Præsident, Vice-præsident i Pandora Thailand, og General Sekretær som afsendere.


Bla.:
IMPORTANT MESSAGE TO MEMBERS
APPROVED VACCINATION TEST SOON A REQUIREMENT BEFORE ENTERING DENMARK

Efterhånden som flere lande, inclusive Danmark, vil kræve vaccinationsbevis for at kunne indrejse til hjemlandet, kan dette krav komme til at stå i vejen for evt. besøg/tilbagerejse til Danmark.

Danskere i udlandet risikerer, at falde mellem to stole i corona-vaccinationsprogrammerne: De er tilsyneladende ikke omfattet af det danske program og som udlændinge ofte heller ikke omfattet af program i bopælslandet. Dertil kommer, at i de fleste lande er det p.t. sådan, at hvis der overhovedet bliver leveret vaccine, er programmet administreret af de nationale sundhedsmyndigheder og man kan som udlænding ikke få adgang ....


Sundhedstyrelsen:
På deres hjemmeside står der at der ikke er mulighed for at købe vacciner.
(hvordan vaccineringer skal ske på lang sigt ved jeg ikke)

Danes Worldwide har som først skrevet haft møde omkring selve vaccinationsdelen med Sundhedsudvalget idag for at fremlægge situationen og problematikken for udlandsdanskere.

Mulighed for at provinserne selv bruger penge på at indkøbe vacciner.

For et par uger siden kom det frem at provinserne selv kunne betale og indkøbe vacciner hvis de ønskede at speede up.

Igår så jeg så at Sundhedsministeren sagde at dette ikke er en mulighed for indeværende.

Kan se Phuket måske har overvejet selv at købe vacciner for at speede det op - men igen - vi må se hvad virkeligheden bliver.
Redigeret af Lars d. 11-02-2021 04:46
Lars
Poul
12-02-2021 10:58
Bruger
Antal indlæg: 7
Tilmeldt: 08.02.21

Tak Lars, ja jeg så DWW´s opdatering på spørgsmålet om vaccinations muligheder for udlandsdanskere, godt at nogle taler vores sag
Jeg mener, at efterspørgslen i forhold til udbuddet på vacciner, er så stor, at vi simpelthen må vente indtil flere vacciner bliver godkendt, større del af befolkningen er vaccinerede og tilstrækkelige mængder doser vil stå til fri afbenyttelese af de som måtte ønske at blive vaccineret.
Jeg kender en dansker, som kom meget i Thailand før i tiden, han er nu i København med sin Thailandske kone. Hun arbejder på rigshospitalet og er blevet vaccineret, han falder i gruppe 8 (som åbenbart er en prioritets kode) og har lange udsigter. Hans helbred er ikke hvad det har været, og han mener at hvis han bliver smittet, så er der good bye. Bare for at illustrere at det ikke kun er udlandsdanskere der gerne vil frem i køen, men hvor tilgængelige antal doser sætter begrænsningen.
Der er også delte meninger om indførelse af vaccinepas og om det idet hele taget er tilrådeligt at blive vaccineret. Min personlige mening, som jeg udmærket godt ved ikke deles af alle, er at begge dele giver mening og at jeg vil gå efter begge dele så hurtigt som muligt, bare ikke særligt muligt lige nu
anders55
18-02-2021 07:48
bruger
Antal indlæg: 2
Tilmeldt: 30.01.21

Alle danskere er efter de nye oplysninger færdig vaccineret den 27. juni 2021. Go' dag fra en der også venter..

Lars
18-02-2021 18:31
Brugers avatar

Bruger
Antal indlæg: 7645
Tilmeldt: 30.09.08

Generelt om vaccinesituationen og vaccinepas:

Har været småt med opdateringer herfra, men der er ikke nogle beslutninger truffet endnu.

Vaccinepas og indrejser uden karantæne

Der er intet nyt om dette siden sidst. Personligt forventer jeg ikke der kan blive åbnet med vaccinepas før tidligst i andet halvår i år - hvis det overhovedet bliver løsningen - men det er min personlige mening.

Hvordan regeringen vil vurdere risici af smittede vaccinere rejsende der ankommer og måske er lidt smitsomme, sammenholdt med det lave antal vaccinerede i Thailand og økonomiens hårde kår skal jeg ikke gisne om. Dertil de mange forskellige vaccine typer på markedet der måske fungerer lidt forskelligt og forskellig effektivitet.

En svær øvelse der her skal tages stilling til, som jeg ser det.

Situationen for vaccinering i Thailand:

Seneste information jeg har er fra et online video seminar igår med bl.a. et foredrag af kvindelig doktor indenfor akutmedicin på Bumrungrad Hospital Bangkok, et af Thailands absolut førende privathospitaler.

Tidsplanen:

Den der blev fremlagt måske er lidt forsigtig og kun medtager det som er fastlagt. Ser ud til en del af doserne som var ventet i 2021 er udskudt til 2022 og endnu ikke endeligt bestilte og bekræftede leveringer.

Ialt 14 millioner personer - vaccineres i 2021 - 20% af befolkningen.

Der er omkring 68 millioner thaiere og heraf, et skud, 50-55 millioner over 16 år.

I 2022 blev fremlagt at har regeringen godkendt køb af vacciner til 17,5 mio personer.

Der var ikke yderligere informationer om evt. lokal produktion.

Det vil så give lige under 50% vaccinerede, hvis der købes 35 millioner doser mere i 2022 og uden evt. lokal produktion af AstraSeneca vaccinen.

Tidligere blev talt om 70% vaccinerede i 2022.

Nå, men som altid. Må tro på tingene når de ses at ske.

www.thaiguide.dk/images/forum/covid19/vaccine-timeline-th-16-02-21.jpg

Om der er en færdig vaccineplan ved jeg ikke, men der tales om grupperinger som i Danmark, men de ændres også hele tiden. Men der er også tid at løbe på når vaccinerne først for alvor kommer i sidste halvår.

Det ser ud til højriskogrupper generelt sættes noget yngre i Thailand end Danmark. Nævnes personer over 50-60 år som højrisikogruppe i planerne.

Doktoren nævnte også som i Danmark at vaccinerede personer når tiden kommer fortsat skal fortsætte med samme forholdsregler som tidligere og at vaccinering er er anliggende for alle og ikke kun den enkelte.

Priserne for vacciner:

Her er listepriser som der blev oplyst. AstraZenca er eftertragtet af Danmark, Thailand, EU og andre og måske ikke uden grund:

mRNA vaccinerne:
Pfizer - 20 USD
Moderna - 37 USD (anden foredragsholder nævnte 15-25 USD)

ikke-replikerende adenovirus vektor:

AstraZeneca - 4 USD
Johnson&Johnson - 10 USD
Sputnik - 10 USD

Inaktivt virus:

Sinovac, Kina - 30 USD

Brug i Thailand.

De to mRNA vacciner, Pfizer og Moderna, kræver opbevaring på køl ved hhv. -70°C og -20°C og det menes ikke at Thailand med infrastruktur og subtropisk klime kan håndterede dette rent logistisk, så skal ikke forvente at de kommer til Thailand.

Sinovac vaccinen ser ikke ud til at være valgt udfra prisen.

Mutationer og vacciners effektivitet:

Det skulle være relativt simpelt at tilrette mRNA vaccinerne til at passe til nye mutationer der måtte komme. Kan være en fordel at de vacciner der måske leveres næste år vil være tilpasset de mutationer der måtte være kommet.

Jeg er ikke vidende om hvordan AstraZeneca vaccinen kan justeres. Nogle rapporterer AstraZeneca ikke er så effektiv overfor en af de 3 vigtigste varianter der nu er. Håber ikke satsningen på en leverandør kan gå hen og blive problematisk.

Vaccination af udlændinge og mulighed for at købe vacciner i Thailand

For udlændinge nævnes stadig mulighederne for at udlændinge, og også migranter, kan blive vaccinerede, men intet specifikt om hvilke grupper eller andet.

Det er medier og nyhedsbureauer der skriver om dette og "udlændinge vil være inkluderet" og kan være "sikre på at der kun vil blive brugt gode vacciner". Der skrives at myndighederne vil tage stilling senere. Umiddelbart bliver det ikke lige foreløbig efter min vurdering.

Svært at passe udlændinge ind lige foreløbig med planen som vist ovenfor med 20% vaccinerede i 2021 og for mange yngre, sunde og raske udlændinge kommer de nok ikke før de tilsvarende grupper af thaiere - og der vil udsigterne være lange.

Andre medier citerer forskellige personer for at sige at vaccinationer til 31,5 millioner personer er nok til at dække behovet for vaccinationer. Må se hvordan udlændinge passes ind i den gruppe og foran de 30 millioner thaiere der ikke vil få vaccine.

Regeringen giver nok private muligheder for at indkøbe vacciner, men igen ikke endeligt besluttet og ej heller hvordan det skal administreres eller hvilke typer vacciner.

Vaccinerne skal så godkendes af FDA hvis det er nogle Thailand ikke selv bruger i det offentlige forløb og det er ikke bare noget der lige gøres, tager tid og koster penge hos alle parter. Spørgsmålet kan så blive om leverandørerne vil begynde at sælge til private forend regeringer har fået deres andele. hvornår leverandørerne vil besgynde at sælge til private

Skal nok satse på at der enten kan laves en løsning med Danmark eller mulighed for at betale sig fra det i Thailand.

Her blot lidt for at sammenligne debatten og kravet om åbenhed i Danmark med Thailand.

Måske er det blot fordi Thailand ikke er så åbent et land som Danmark hvor der kræves mere åbenhed og ikke tradition for at befolkningen inddrages i samme omfang - sker noget, så sker det. Det ikke kun nuværende regering, men generelt. Dog er kritik af regeringens beslutninger generelt ikke tilladt i denne regeringsperiode.

Ledelse, virksomheder, og åbenhed generelt i Thailand er måske nogle gange efter principper, der måske lidt kan ligne Danmark i 1960'erne.

Omkring debatten om vacciner har Premierministeren indirekte henstillet til ikke at blande sig ifølge Bangkok Post. Bl.a citeret for:

"Prime Minister Prayut Chan-o-cha on Wednesday warned critics of the government's vaccination programme that they would be held responsible if their comments affected the delivery of Covid-19 vaccines."

Gen Prayut hit back at an MP from the opposition Move Forward Party (MFP) who had questioned the government's delivery of the vaccine, saying the issue should not be politicised.
Redigeret af Lars d. 19-02-2021 08:10
Lars
Lars
22-02-2021 21:08
Brugers avatar

Bruger
Antal indlæg: 7645
Tilmeldt: 30.09.08

Thailand modtager første 200.000 doser vaccine onsdag (24/2)

De første 200.000 doser SINOVAC vaccine fra Kina ankommer med fly onsdag. Premierministeren vil være i Suvarnabhumi Lufthavnen ved modtagelsen.

Der er endnu ikke offentliggjort nogen detaljeret plan for hvilke personer der skal have disse første vacciner. Skulle der være planer på Thai så ville jeg tro de blev delt på engelsk også. Der har været mange ord skrevet om det men det i generelle vendinger med store grupper.

Premierministeren og Sundhedsministeren vil som frivillige blive de første der vil blive vaccineret.

Dog med forbehold for at Premierministeren er raske og fit nok til at modtage vaccinerne. (Det skal så snart undersøges.)

Sundhedsministeren siger at Premierministeren måske ikke opfylder kriterierne for at modtage vaccinen, da leverandøren ikke har testet den bredt på personer over 60 år.

Sundhedsministeren siger at der vil blive udarbejdet en medicinsk guideline til hvem der er fit for at blive vaccineret.

Kilde til de sidste 4 afsnit er National News Bureau - www.facebook.com/nbtworld/posts...

Hvordan kan fagpersonale ude i provinserne så vurdere om personer er fit for vaccinationerne, når der er usikkerhed om Premierministen her til det sidste? Hvis PM ikke bliver vaccineret kan det sikkert give anledning til mange spekulationer.

Er der en plan eller er det trin for trin. Vaccine bestilles. Den ankommer og så kommer næste trin som vi så ser på når vaccinen er kommet?

Pfizers vaccine - ikke en mulighed i Thailand - Malaysia har købt og modtaget den

Det har været nævnt at den ikke var brugbar i Thailand udfra det vil være svært at sikre den holdes kølig nok og logistikken i det svær. Det kræver uden tvivl nogle investeringer i sikre køleanlæg og stabile elforsyninger i alle led.

Malaysia har valgt denne vaccine og har netop modtaget første sending af denne vaccine. Klimaet er noget lignende Thailand.

Vaccinepas til at undgå karatæne ved indrejse

Der er intet nyt omkring vaccinepas og om vaccinepas vil kunne bruges til at undgå karantæne. Ej heller om hvilken form et sådan "pas" eller certifikat skulle have.
Redigeret af Lars d. 23-02-2021 06:48
Lars
Lars
23-02-2021 16:50
Brugers avatar

Bruger
Antal indlæg: 7645
Tilmeldt: 30.09.08

Ingen karantæne med vaccinepas - opdatering?

Dette her er ikke noget som er vedtaget og ej heller sikkert overhovedet at det bliver det.

Men tankerne om at lade vaccinedokumentation kunne erstatte karantæne er hidtil kun kommet fra interesseorganisationer.

Nu citeres Premierministeren for at have udtalt sig om emnet, men igen - at man vil overveje det betyder langtfra at det bliver til noget, hvilken form eller hvornår.

Informationen kommer fra internationale Bloomberg News og ikke thailandsk medie som Bangkok Post eller The Nation.

Her google oversat det der drejer sig om dette fra linket nedenfor

Thailand kan skrotte sin to-ugers obligatoriske karantæne for udenlandske besøgende med bevis for Covid-19-vaccination, da den sydøstasiatiske nation søger at genoplive sin pandemisk ramte turistindustri.

Premierminister Prayut Chan-o-cha sagde tirsdag, at hans regering vil overveje at lade besøgende, der kan fremlægge et vaccinationscertifikat, springe karantæne over, og myndighederne vil komme med en plan for at spore dem under deres ophold i landet.


Offiociel kilde er Bloomberg - https://www.bloomberg.com/news/articles/2021-02...d-tourists men den er låst.

Bangkok Post har gengivet teksten her Thailand mulls waiving quarantine for vaccinated tourists

For at åbne så bliver Thailand efter min mening nødt til at gå på kompromis med hditidig praksis om at sikre Nul import af smittede og acceptere at der kan komme en hvis mængde smittede personer ind på trods af de er vaccinerede og COVID testede. Dels er vaccinerne ikke 100% effektive og måske kan nogle smitte andre selvom de er vaccinerede.

Samtidig er situationen i Thailand med denne bølge af corona måske også lidt mere afslappet og prøvet at leve videre med coronaen uden at slå hårdt ned på det - tværtimod åbne mere op.

Las os se hvordan det går, også sammenholdt med økonomien.

Ankomst af kinesisk vaccine.

Vaccinen er igår, mandag, blevet godkendt til "emergency" brug i Thailand, to dage før den ankommer.

Der skrives en del i thai og engelske medier om det at Premierministeren måske vil lade sig vaccinere når PM tilsynelandende selv har været med til at udtale den ikke er så god at bruge for personer over 60 år. Premierministeren er 66 år.

Det er indtil videre dog "kun" 2 millioner doser der er købt fra Kina.

Kan ende i historier breder sig i lokalsamfund og mange vil sige nej til denne kinesiske vaccine, men også de næste fra AstraZeneca, hvis PM ender med at må takke nej? Jeg ville måske have gjort det omvendt. Først tjekket om PM kunne blive vaccineret og så meldt det ud.

Thailand har også sagt de ikke er bagefter andre lande i deres vaccineringer. Bla. Vietnam, Malaysia, Cambodia er allerede igang med vaccineringer.
Redigeret af Lars d. 23-02-2021 17:07
Lars
Lars
26-02-2021 17:03
Brugers avatar

Bruger
Antal indlæg: 7645
Tilmeldt: 30.09.08

Vacciner ankommet fra Sinovac og AstraSeneca

Onsdag ankom vaccinerne fra Sinovac, Kina, og det var en stor begivenhed med stor mediebevågenhed og stort opbud af officials og Premierministeren i Suvarnabhumi Lufthavn.

Samtidig blev meddelt af SUndhedsministeren at der også ville ankomme 117.000 doser af AstraSeneca vaccine, til overraskelse for alle. Ministeren siger han holdt det hemmeligt af politiske hensyn.

Premierministeren vil blive vaccineret søndag med AstraSeneca vaccinene og Sundhedsministeren med Sinovac vaccinen fra Kina.

Som tidligere omtalt var der tvivl om den kinesiske vaccine kunne gives til personer over 60 år og premierministeren, 66, dermed ikke kunne modtage den.

Det tyder på at den kinesiske vaccine ikke vil blive anvendt på personer over 60 år og ej heller til personer under 18 år, står der flere steder.

Her skal nævnes at officielt har Thailand kun rapporteret 83 dødsfald med Corona siden starten i 2020 og det er selvfølgelig lavt tal at lave statistik på. Men af disse 83 personer er det mindre end halvdelen der var mere end 60 år gamle. Det er noget mindre end i Danmark hvor det er 93% af de døde der er mere end 60 år. Om der er uregistrerede coronadødsfald blandt ældre med andre diagnoser og lignende skal jeg ikke kunne sige.


Hvordan vaccinerne fordeles og tidsplan.

Der kommer hele tiden nye input om hvem der skal vaccinere og tidsplanerne.

Men nederst er en plan som kom for lidt tid siden for hvordan de første 2 millioner doser fordeles i provinserne. Den kan være ændret, men kan give fingerpeg. Hårdt ramte Samut Sakhon provinsen tilgodese med stor andel af vaccinerne. Samut Sakhon er en af de mindre provinser med officielt omkring 650.000 indbyggere, men derudover masser af borgere fra andre provinser der arbejder der, men har adresse andre steder, samt mange migranter.

Regeringen skulle nu også have endelig godkendt indkøb af yderligere 35 millioner vacciner så der ialt kommer 61 millioner doser Astra Seneca vaccinedoser, plus de 2 millioner her i starten fra Kina.

Denne 2. ordre på 35 millioner doser skulle også blive leveret i 2021. Dermed skulle der ankomme vacciner til omkring halvdelen af befolkningen i 2021, hvis tidsplanen holder.

Skulle der være nogle som er interesserede i at se hvordan denne første vaccine ankomst blev fejret i lufthavnen, er her et langt klip fra live sending på statens TV kanal.



Redigeret af Lars d. 27-02-2021 07:09
Lars

Lars
27-02-2021 08:59
Brugers avatar

Bruger
Antal indlæg: 7645
Tilmeldt: 30.09.08

Vaccinering af Premierminster udsat

Premierministeren skulle som den første vaccineres søndag og dermed skyde vaccinationspgrogrammet igang.

Dette er nu udsat. Det blev vist i Thai TV morgennyhederne og nu også i The Nation og Thai aviser.

Årsagen til udsættelse er ikke umiddelbart klar og nyt tidspunkt er ikke givet på nuværende tidspunkt.

Vaccinerne skulle ellers være godkendt af det thailandske FDA og den kinesiske rapporteres i medier også at være kvalitetsgodkendt (opfylder de specifikationer givet i kontrakten) ved analyser af omkring 300 doser vaccine.

Logiskfirmaet der opbevarer og står for distributionen af vaccinerne, venter nu på en liste over de hospitaler som skal modtage vaccinerne. Dvs dette er ikke arrangeret endnu. Regner med at hospitalerne er informerede og klar.

Hvem tilbydes vaccinerne:

Sinovac, Kina - vil blive givet til personer 18-59 år.

AstraSeneca - vil blive givet til personer 60 år og opefter.

Glædeligt at der tages de forbehold for den kinesiske vaccines svagheder.

Fordelingen rundt i landet

For de første 200.000 doser er fordelingen som nedenfor. Ikke overraskende ændret fra tidligere:

Samut Sakhon, hotspot provinsen, nabo til Bangkok mod vest - 70,000 doser
Bangkok, tilsynelandende 4-6 distrikter på grænsen til Samut Sakhon - 66,000
Pathum Thani - nabo Bangkok mod nord - 8,000
Nonthaburi - nabo Bangkok nordvest - 6,000
Samut Prakan - Nabo Bangkok mod sydøst - 6,000
Tak - 5,000
Nakhon Pathom - 3,500
Samut Songkhram - 2,000
Ratchaburi - 2,500
Chon Buri - 4,700
Phuket - 4,000
Surat Thani - 2,500
Chiang Mai - 3,500

Lille antal holdes i reserve.

Kilde: Bangkok Post

Hvordan fåes vaccinetider og udvælgese af personer

Nu er det næste fra engelsksproget medie og giver nok ikke alle detaljer men i hovedtræk.

En del baserer sig på online tilmelding som i Danmark, men her er taget højde for dem som ikke anvender den teknologi. De vil blive kontaktet personligt.

Folk, der har en smartphone, kan registrere sig for gratis COVID-19-vaccination via folkesundhedsministeriets MorProm (Ready Doctors) LINE-applikation. Dem uden smartphone vil blive kontaktet af landsbyens frivillige, hvis de rangerer blandt de prioriterede grupper.

Folk, der kvalificerer sig til tidlige skud, fordi de lider af en kronisk sygdom, kan også registrere sig på deres hospital.

Vaccination er frivillig.
Fra www.thaipbsworld.com/ready-for-...

Offentlighedens holdninger til at blive vaccineret

Som i Danmark giver forskellige meningsmålinger udtryk for at mange vil tage imod tilbudet. Nogle vil vente og se evt. bivirkninger og andre vil slet ikke lade sig vaccinere. Svarene afhænger nok meget af hvordan spørgsmålene er formuleret og bliver nemt ledende spørgsmål og ikke mindst om der haves et repræsentativt udsnit af befolkningen som har en stor spredning på mange måder. Men et emne som også haves meninger omkring.

Kortvarige bivirkninger ved vaccinering er ikke noget ukendt fænomen, eller næremst forventeligt vil ske for nogle? Vil håbe det viser sig er at det er kortvarige bivirkninger i småtingsafdelingen og kun ganske sjældent alvorligere bivirkninger.
Redigeret af Lars d. 27-02-2021 09:47
Lars
Poul
27-02-2021 11:34
Bruger
Antal indlæg: 7
Tilmeldt: 08.02.21

Ser ud til at regeringen har fået øjnene op at vaccination kan forkorte forløbet af nedlukninger, håber personligt det bliver lettere at rejse ind igen, jeg har ikke været hjemme i over et år! Godt at se man nu har besluttet at købe vacciner, selvom det ikke er nok til at dække hele befolkningen. Mange vestlige lande har købt eller ihvertfald bestilt doser til mange gange befolkningens størrelse. Jeg forstod det sådan at man tidligere ville vente med at vaccinere indtil lokal produktion af ligeledes lokalt udviklet vaccine kunne komme igang hen midt på året. Mon der stadig er planer om lokal produktion?

Gå til kategori:  
Lignende emner
Emne Forum Svar Nyeste indlæg
Corona virus i Thailand - opdateringer Corona inkl visum, indrejser 398 11-04-2021
Motorcykel til Thailand Generelt 5 11-04-2021
Status for åbning af Thailand for danskere - løbende opdateringer Corona inkl visum, indrejser 329 05-04-2021
Thailændere der skal til Thailand - hvordan? Corona inkl visum, indrejser 58 22-03-2021
Jørgen Lundbæk, Hotel Mermaid, og forretningsmand gennem 5 årtier i Thailand er død Nyheder 1 16-03-2021
Nyeste indlæg
     
Forum guide
Nyeste indlæg - forsiden
Forum oversigt
Søg
Guider:
Kom godt igang
Billeder i indlæg
Video i indlæg
Google kort i indlæg
     
Sticky - fastholdte
Oprette bankkonto i Thailand?
Færge mellem Hua Hin - Pattaya
6 mdr multi turistvisum måske på vej - fåes fra november
Danskere kan nu være 60 dage i Thailand uden visum
Turistfælder
Ambassadens Danskerliste - tilmeld dig hvis du skal til Thailand eller er der allerede
Børn med på ferien 2
Mad til børn + mælkeerstaning
Internet banking til thailandsk bank konto
10 ting, man ikke gør i Thailand
     
Populære emner
bank konto i thailand
ang. thailand...
Børn med på ferien.
Famileværelser på Koh Samui...
Spørgsmål fra førstegangsrejsende
10 ting, man ikke gør i Thailand
Sjove ting og billeder
Mad til børn +mælkeerstaning
HURTIGSTE VEJ TIL ET VISUM
     
Mest læste emner
     
Besøgende
· Gæster online: 5
· Brugere online: 0
· Antal brugere: 1,060
· Nyeste bruger: Moghasu
     
Hjælp, regler, kontakt
Hjælp til forum - FAQ
Forum råd og regler
Kontakt
     
ældre nyheder om Thailand
Overskrifter
Fuld tekst - alle nyheder