Nyeste indlæg
Du er her: Forum forside - Thailand - generelt - Corona inkl visum, indrejser
Vaccine i Thailand overblik - planer for vacciner, ophæves karantæne osv
 Udskriv debat Udskriv debat
styker
02-06-2021 22:04
Bruger
Antal indlæg: 113
Tilmeldt: 21.01.15

Godt spørgsmål, der er jo en del skriveri i disse dage om den først skal kvalitetsgodkendes før den lokalt producerede kan tages i brug.
Pfizer og Moderna bliver jo også produceret flere forskellige steder.

Pfizer er faktisk en forkert betegnelse, den rette må være BioNtech.
For den bliver jo også produceret i Kina af et firma der hedder Fosun Pharma, det fandt jeg ud af da vi kom til at snakke om Konens søster der bor i HongKong som ikke vil vaccineres med Sinovac.

Så kiggede jeg på hvordan det fungerer med vaccine i HongKong og der er en officiel hjemmeside de skal tilmelde sig på og der kan de vælge hvilken de vil have.
Valgmulighederne er Sinovac eller Fosun-BioNtech
https://www.fiercepharma.com/ma...
Poul
07-06-2021 14:42
Bruger
Antal indlæg: 10
Tilmeldt: 08.02.21

www.thailandintervac.com

Ser nu ud til at man som udlænding kan registrere under det officielle vaccineprogram, dog kun for 60+ årige eller folk med underliggende sygdomme. Godt at se der endelig sker noget, jeg mener Thailand var alt sen til at komme igang
Det er vel også muligt selv at henvende sig til privathospitaler og blive vaccineret mod betaling

Admin: justeret linket til at være klikbart
Redigeret af admin d. 08-06-2021 12:04
Lars
08-06-2021 14:05
Brugers avatar

Bruger
Antal indlæg: 8005
Tilmeldt: 30.09.08

Ja, ser ud til udlændinge nu kan registrere sig.

Så dette fra idag (har ikke prøvet at åbne siden endnu)

www.thaiguide.dk/images/forum/covid19/udlaendinge%20vaccinations%20webside.png

Der er igen ingen plan om næste skridt.

Kan undre at hvis udlændinge vaccineres på lige fod med thaierne, hvorfor så ikke bare bruge den eksisterende hjemmeside og lave et engelsk interface dertil og lægge et par felter mere ind i den engelske registreringsside og database. Ser ud til det kører lidt seperat.

Ellers har det været lidt som at se Halløj på badehotellet eller Hangover 2 i Bangkok, den sidste måned. Bedst kan vel siges - glem hvad der tidligere er meldt ud.

Men da positivt at der nu ser ud til at ske noget for udlændinge. Trods alt første tegn på at det ville ske.

For 2 uger siden meldes det ud at den Line app der skulle bruges til registrering og tildeling af tider nu var skrottet og der var kommet en hjemmeside.

Massevaccinationerne startede igår over hele landet, men der er vist kun vacciner til nogle dage i provinserne lige nu. Der håbes på at forsyningen bliver bere i næste måned.

Det er leverancerne fra den lokale fabrik der ventes på. Denne fabrik, ejet af kongehusets firma, har udsat leveringen af 17 millioner doser til Filipinerne der har bestilt 200 millioner doser med 6 uger. Filipinerne har bestilt 200 mio doser fra fabriken til 110 mio mennesker. Thailand bestilt 63 mio doser til 68 mio mennesker.

Mht Bangkok skulle vi allerede tidligere kunne tilmelde os, sagde CCSA ihvertfald. Der er jo en plan om at vaccinere 50% på to måneder så lidt udenfor massevaccinationerne.

Der skulle kunne laves registrering på blandt andet et vaccinationscenter i Bangkok. Men så gik det vist i selvsving der og ja når man ikke lige ved hvad man skal gøre i Thailand, så skal aben jo helst gives videre - og til nogen som ikke lige er i nærheden.

Den blev sendt helt til udlandet og udtalte at vaccinationer skulle bookes på den enkeltes ambassade ....

Nogle ambassader er så åbenbart blevet kimet ned og været ude og sige at dette har de altså intet med at gøre.

Det er svaret til højre på grafikken her.

I Thailand kan der komme et problem ud af absolut ingenting nogle gange 555

www.thaiguide.dk/images/forum/covid19/bangkok%20vaccination%20booking%2004-06-21.jpg

Vaccination mod betaling på privathospitaler og klinikker

Seneste jeg har set er igen noget med at der håbes der kan haves nogle vacciner til salg i oktober. Det skulle stadig blive Moderna. Priserne skulle blive meldt ud idag siges der. Det fremgår ikke om der er indgået en købsaftale og leveringsaftalen nu.

3.800 baht var det tal som blev nævnt igår rundt omkring, men intet sikkert her. Arbejdes vist på et fast pris alle steder. Det er vel 4-5 gange indkøbsprisen eller mere.
Redigeret af Lars d. 08-06-2021 14:13
Lars
Lars
08-06-2021 14:26
Brugers avatar

Bruger
Antal indlæg: 8005
Tilmeldt: 30.09.08

Vaccination mod betaling - priser og tidsplan

Ser netop at der er kommet en plan her idag, ifølge National News Bureau of Thailand.

Der står også i meddelelsen, at der er samtaler med importøren igang og der er fremskridt, men ikke nogen egentlig færdig aftale. Så ikke helt endelig.

Prisen:

3.800 baht for fuld vaccination, 2 skud

Levering:

Oktober 2021 - 4 mio doser - 2 mio mennesker
Starten af 2022 - 1 mio doser
Løbende i 2022 - 5 mio doser

Kildeteksten - www.facebook.com/nbtworld/posts...

For en måneds tid siden læste jeg at industrien dengang forhåndsbooket at købe vacciner til 1 mio ansatte. De er dog ikke bindende og hvis de gratis vacciner når at blive tilgængelige først, falder det tal selvfølgelig. Jeg er også selv skrevet uforbindende op til en vaccine via en organisation i Thailand.

Redigeret af Lars d. 08-06-2021 14:31
Lars

Lars
08-06-2021 14:46
Brugers avatar

Bruger
Antal indlæg: 8005
Tilmeldt: 30.09.08

Vaccinationssteder for udlændinge i den offentlige ordning

Efter hvad der står på forsiden af websiden så er der kun 6 vaccinationssteder at benytte. Siden har tidligere været benyttet til diplomater tidligere og skal måske opateres

Siden er kun åben fra kl 12.00 til 15.00.
De har sikkert ikke adgang til alle udlændinges pasnumre, visumstatus, adresse, sundhedsjournaler osv., så manuel behandling hver gang.

5 i Bangkok og 1 i Pattaya.`

MedPark Hospital (Available Now)
3333 Rama IV Rd., Khlong Toei, Khlong Toei, Bangkok

Vimut Hospital (Available Now)
500, Phahonyothin Rd., Samsen Nai,Phaya Thai,Bangkok

Phyathai 2 Hospital (Available Now)
943, Phahonyothin Rd., Samsen Nai,Phaya Thai,Bangkok

Bangkok Hospital Pattaya
301 Moo 6 Sukhumvit Rd., Km.143, Nakluea,Banglamung, Chonburi

Bangrak Vaccination and Health Center
9 South Sathorn Rd.,Yannawa,Sathorn,Bangkok
Redigeret af Lars d. 08-06-2021 14:50
Lars
Lars
09-06-2021 09:22
Brugers avatar

Bruger
Antal indlæg: 8005
Tilmeldt: 30.09.08

Vaccination af udlændinge i Thailand

Forvirringen har været stor blandt de 3 millioner udlændinge der venter på at blive vaccineret og med de udmeldinger om hvordan det skulle foregå.

Nu opfordres udlændinge til at vente til der kommer lidt mere orden i kaos.... Der er også kun snakket om dette i flere måneder.

Men ja der handles først når problemerne opstår eller tingene skal igang i Thailand og ting som IT løsninger er det nemmere at sætte i luften og lade kunderne teste og så rette? Nøjagtigt det som sker her og med den tidligere app til thaierne. Den app blev skrottet.

Ser også ud til at provinserne er blevet lidt automone og kører deres eget løb for at komme videre. Har de droppet at vente på centralmyndighederne finder ud af hvad de vil og mener?

Her frit oversat fra ThaiPBSworld Confusion reigns as Thailand’s 3 million expats wait for their shots

Mange regeringspersoner har meddelt, at alle 3 millioner af Thailands udenlandske beboere kan deltage i massevaccinedrevet COVID-19, forudsat at de tjekker betingelserne, inden de dukker op på podningssteder, hvor dosistilgangen kan være begrænset.

Imidlertid er de fleste expats meget forvirrede over, hvilke skridt der skal tages, og regeringens talsmand Anucha Burapachaisiri beder nu ikke-thailændere om at vente, indtil tingene bliver klarere.

Det seneste tip fra Informationsafdelings vicegeneraldirektør Natapanu Nopakun er: "Se nærmere på detaljerne, inden du går til vaccinationsstederne", fordi der iværksættes flere vaccinationsordninger for udlændinge og hver med forskellige forhold.

--

Websiden til registrering:
Prøvet den og da jeg ikke opfylder nogle af kriterierne får jeg korrekt at vide jeg ikke kan registere nu. Registrering er kun registrering af persondata. Booking kommer så senere.

Beskeden her. Det er registrering og ikke reservation.

"YOU ARE ON THE WAITLIST. YOU CAN MAKE YOUR RESERVATION SHORTLY AFTER THE FOLLOWING MONTH. CONTACT US AT YOUR REQUEST."
Lars
styker
13-06-2021 14:18
Bruger
Antal indlæg: 113
Tilmeldt: 21.01.15

Det går vist ikke helt efter planen,fruens datter fik Sinovac 1 skud den 27 maj.
Og fik jo med samme tid til anden dosis, nu har hun fået at vide de ikke har flere sinovac vacciner så anden dosis skal være astrazeneca.
Lars
14-06-2021 16:36
Brugers avatar

Bruger
Antal indlæg: 8005
Tilmeldt: 30.09.08

Styker, du har helt ret.

Jeg er ikke ekspert men det er to helt forskellige vacciner - hvordan går det når de gives sammen? Håber de ved hvad de gør. Omend kaoset ikke lige borger for den tanke.

Men kort sagt, så sejler vaccineprogrammet og kritiken tager til

Massavaccinationer blev som planlagt sat igang i sidste uge.

Det var promoveret kraftigt, så det skulle igang velvidende det ikke ville holde længe.

Efter et par dage måtte nogle steder lukke for vaccinering og aflyse bookinger. Så kom melding fra regeringen at man ikke ville acceptere at hospitalerne aflyste bookinger - men ingen vacciner kom.

Senere på ugen blev det værre. Social Security ordningen, som skal stå for vaccination af bla. 3 mio i Bangkok, måtte lukke sine steder fredag eller lørdag pgra der ikke kom flere vacciner. Indtil videre et par uger

Idag har Bangkok lukket samtlige 25 vaccinationssteder, da de ikke har flere vacciner. Forleden var det kun 24 hospitaler i Bangkok der måtte stoppe. Det samme gælder i provinsen.

Sundhedsministeren, der er ansvarligt for indkøb og vaccineplanen og distribution til vaccinationsstederne, siger at det ikke har noget med ham at gøre og ikke hans ansvar at Bangkok eller andre steder ikke har nogle vacciner. Der er sikkert kø ved håndvasken nu.

Sundhedsministeren har jo hele tiden garanteret at alt er som det skal være. Omvendt er de rigtigt mange artikler om/med ham de sidste dage på thai medierne.

Problemet bliver nok heller ikke nemmere at at udover at følge selve vaccineprogrammet så er der lagt en masse andre grupper ind som også skulle have vacciner på et par måneder. Det f.eks. de 9 mio i SSO ordningen i juni og juli, 5 millioner i Bangkok i juni og juli, alle indenfor transport og 600.000 skolelærere maj til ?. Detil så lidt ekstra til turiststeder som Phuket der har brug for dem.

Det oveni de 16 millioner der var inviteret først - til juni og juli.

Beholdningen:
Kun have måske 1 million eller mindre doser Sinovac tilbage og kun fået leveret 1,8 millioner doser fra den lokale fabrik i juni, så skal der ikke meget regning til at se det ikke holder med fuld bookede vaccinesteder.

Myndighedernes seneste udmelding er, at der vil ankomme 6,5 mio flere doser senere i denne måned eller senest 2. juli. Men det er igen noget der ikke er garanti for selvom det er sagt.

Planen var levering af 6 millioner doser i juni og 10 millioner i juli. Stadig ikke nok til dem der er inviteret og skal vaccineres på de to måneder.

Anutin denies responsibility for continuing vaccination appointment postponements

Der er også flere der gerne så regeringen meldte lidt klart ud om hvor mange vacciner der egentligt haves

Thai government urged to tell truth about vaccine supply levels to meet appointments

Walk-In vaccination:

Dertil lovede Sundhedsministeren i sidste måned, at der også vile være Walk-in hvor alle blot kunne møde op og blive vaccineret uden aftale. Det blev dog efter et par dage fejet af bordet af Premierministeren, som mente det ikke ville være realistisk at få til at virke, hvis alle bare kunne møde op.

Vaccination af udlændinge

Websiden som skal bruges havde først 5 hospitaler i Bangkok og 1 i Pattaya som kunne vaccinere udlændinge. Jo udlændinge indgår som nævnt i nogle måneder på lige fod som thaiere i programmet, eller?

Nu er der dog kun 3 i Bangkok.

Book en tid og planlæg at rejse til Bangkok - dog med det for øje at bookingen kan være ændret og du ikke får direkte besked om dette.

Idag er der så kommet oplysninger om at der ser ud tila t være en sikkerhedsbrist så brugere kan se og måske redigere i andre brugeres data når der logges ind.

Tidligere på dagen kunne jeg ikke komme ind på siden efter dette kom frem. Nu er den oppe igen ser det ud til.

Der er nu tilføjet dette link nederst på siden:

Report bugs

Desuden står der på Bugs siden at noget på siden måske ikke er sikkert/sikret for andre Tænker

Desuden skal ingen skrive offentligt, at der er sikkerhedshuller.

Some bugs on the websites may not safe for other, So please report us immediately and don't share it to public that would help.


Der er ingen kontaktinformation ellers på siden. Hverken telefonnummer, email eller adresse.

Kunne så forvente en udmelding fra myndighederne for at forklare status, men det kommer måske ikke.


Redigeret af Lars d. 14-06-2021 18:44
Lars

Lars
16-06-2021 14:20
Brugers avatar

Bruger
Antal indlæg: 8005
Tilmeldt: 30.09.08

Premierminister siger "undskyld" for forsinkelser af vaccinerne

Det har jo været kendt længe at det ikke ville kunne lade sig gøre det som blev forsøgt med massevaccination i det tempo som der blev brugt.

For mig at se må det betyde at sundhedsministeren og alle hans ansatte skal arbejde i døgndrift på at finde flere vacciner og få fabrikken i Thailand til at levere.

Det koster voldsomt meget i længden både med forsinkelse af åbning, så alle erhver åbnet igen, tilbagevendende til normalt liv for thaierne - og ikke mindst de dødsfald som måske kan undgåes jo hurtigere det går.

Fortsætter smitten/antal dødsfald som de nu har været i 2 måneder omkring 25-35 om dagen, kan tænkes hver dag der forsinkes kan koste liv.

Burinam:

Thainettet rapporterer nu om at vaccinerne sendes til Burinam og derfor færre andre steder.

Pudsig historie bag dette.

Har tidligere nævnt at Burinam pludselig er blandt topprioritererne for provinser der skal åbne hurtigt for turismen. Det kræver vacciner. Der er et motorløb på banen deroppe i oktober og det skal gennemføres. Der er flere politkere og mindst en minister der er derfra og erhversfolk der står bag.

Hvordan det lader sig gøre vil jeg undlade at give min mening om for ikke at komme i karambolage med loven.

Bangkok:

Vacccinationerne er som skrevet stoppet.

Nu er der oprettet Eet sted hvor dem der har booket tider kan blive vaccineret. Det er den nye hovedbanegård, åbner først sidst på året for tog, ikke langt fra Chatuchak marked.

Der er 450.000 ældre og med underliggende sygdomme der har tilmeldt sig vaccinationer i Bangkok til juni og juli.

"Nødstedet" har en kapacitet på op til 2.000 doser om dagen.

Det er bøvlet at finde ud af for en vaccine booking går via et hospital og ser ikke ud til at aflysninger giver nogen besked. Så skal koordineres igen.

Der er ret langt for mange og koster en del i transport, og så en mistet dagsløn for en del også - og så måske få at vide - kom igen imorgen...

Det selvfølgelig godt med en nødløsning, men svært.

Generelt i Bangkok.

Der skulle vaccineres 70% (5 millioner) i juni og juli, har sundhedsministeren lovet og krævet. 70% er dog 7 millioner, så lad os sige 50%.

Der er, når der er vacciner, en kapacitet på 50.000 doser om dagen.

Det vil så tage 100 fulde arbejdsdage at give 1. stik. På min regnestok er det lidt mere end 2 måneder, nærmere 4. Vil ikke snakke om egentlig vaccineret, 2 stik.

7 millioner vil så tage 140 dage, 23 uger, tæt på nytår, for 1. stik ved 6 dages arbejdsuge og ingen fejl eller forsinkelser. Så 20 uger mere ind i 2022 så er 70% vaccinerede?

Samtidig siges målet for Bangkoks åbning er 1. oktober.

Blot fora vise vi ikke skal tro på alt hvad vi ser:

Jeg er ikke klar over hvorfor der ofte rodes rundt i procenter og tal og gives store procenttal.

Først var der købt vacciner til 31,5 mio borgere. Der er 68 millioner og det er noget mindre end 50% vil de fleste nok spotte. Myndighederne sagde de havde købt til 60%.

I Bangkok siger de at de vil vaccinere 70% og det er nærmere 7 millioner, men de får det til 5 millioner.

På Phuket har mere end 60% af dem som skal vaccineres, fået 1. stik. Dem der skal vaccineres er 70% af borgerne. Flere myndigheder skriver at 60% af borgerne er vaccinerede, så er jo snart færdige?

Det lyder selvfølgelig bedst at give høje procenttal og ikke alle er lige gode venner med procentregning og kan se hvad det egentlig betyder.

Vaccinere 5 millioner i Bangkok på 2 måneder, når det er 4 måneder for 1 stik. Men det beroliger befolkningen og viser handling?

Dette viser måske bare igen, at borgerne og udlændinge ikke skal tro på alt der høres, ej heller selvom det kommer fra toppen.

Der siges noget, men ikke noget ansvar for det som er sagt. Ikke kun med dette men meget andet, også privatpersoner, ansatte i firmaer osv bruger denne metode haha.
Lars
Lars
17-06-2021 13:53
Brugers avatar

Bruger
Antal indlæg: 8005
Tilmeldt: 30.09.08

Bivirkning og dødsfald efter vaccination - myndighedernes informationer

Myndighederne har givet deres konklusioner på de sager hvor nogle er døde efter at være vaccinerede og omkring bivirkninger.

Det siges at der ikke er konstateret nogen sammenhæng mellem de mistænkte dødsfald og vaccinerne.

Bivirkninger - kun medtaget dem som har været indlagte med bivirkningerne står der.

Sinovac:
Rapporteret 993 sager om bivirkninger ud af 3.214.385 doser vaccine som 1. stik.

AstraZenaca:
472 sager ud af det samme antal som Sinovac. Det må være en fejl. Der er kun ankommet 1,8 mio doser plus 110.000 tidligere.

De 1,8 mio doser er dog givet fra 7. juni og til idag, så kort tid for nogle.

De enkelte bivirkninger kan ses i linket længere nede.

Dødsfald:

68 personer skulle være afgået ved døden efter at være vaccinerede. 13 af disse er blevet obduceret og der siges ikke at være fundet sammenhæng mellem vaccinerne og dødsfaldene.

Der er ialt givet 7 millioner doser vacciner og de fleste naturligvis som 1. stik.

Det siges at dødsfaldene skyldes:

(På engelsk da jeg må erkende at jeg ikke er kender de enkelte navne på dansk og google giver lidt pudsig oversættelse)

8 acute myocardial infarction or heat attack, 1 case of immune thrombotic thrombocytopenic purpura, 1 case of blood clots in the lungs, 1 case of purulent meningitis, 1 case of intra-abdominal aneurysm and 1 case of ruptured aneurysm in brain.

Der vises også tal for bivirkninger og dødsfald i USA som sammenligning, da de er gode. Det giver måske meget lidt mening, da det er helt andre vacciner og typer der anvendes i USA.

Sundhedsministeriet lover, at hvis der er informationer der er tvivl om vil det blive undersøgt til bunds. (Thailand har ikke samme gennemsigthed som Danmark)

ThaiPBSworld - No link established between COVID-19 vaccinations and deaths of 13 people – DDC

Sputnik vaccinen

Blot nævne den stadig ikke er blevet godkendt i Thailand, da der er sendt mangelfuld information til de thailandske myndigheder. Kilden må I undvære denne gang.

Den har tidligere været på tale at bruge senere i Thailand.
Lars

Gå til kategori:  
Lignende emner
Emne Forum Svar Nyeste indlæg
Visum til Thailand skal søges online Visum til Thailand - se også COVID-19 gruppen 28 03-08-2021
Corona virus i Thailand - opdateringer Corona inkl visum, indrejser 540 03-08-2021
Status for åbning af Phuket og resten af Thailand - løbende opdateringer Corona inkl visum, indrejser 452 03-08-2021
Thailand nu vundet 1. guldmedalje ved OL Nyheder 1 24-07-2021
Thailand til Danmark - med nye rejseregler - åbningerne af Danmark Corona inkl visum, indrejser 32 21-07-2021
Nyeste indlæg
     
Forum guide
Nyeste indlæg - forsiden
Forum oversigt
Søg
Guider:
Kom godt igang
Billeder i indlæg
Video i indlæg
Google kort i indlæg
     
Sticky - fastholdte
Oprette bankkonto i Thailand?
Færge mellem Hua Hin - Pattaya
6 mdr multi turistvisum måske på vej - fåes fra november
Danskere kan nu være 60 dage i Thailand uden visum
Turistfælder
Ambassadens Danskerliste - tilmeld dig hvis du skal til Thailand eller er der allerede
Børn med på ferien 2
Mad til børn + mælkeerstaning
Internet banking til thailandsk bank konto
10 ting, man ikke gør i Thailand
     
Populære emner
bank konto i thailand
ang. thailand...
Børn med på ferien.
Famileværelser på Koh Samui...
Spørgsmål fra førstegangsrejsende
10 ting, man ikke gør i Thailand
Sjove ting og billeder
Mad til børn +mælkeerstaning
HURTIGSTE VEJ TIL ET VISUM
     
Mest læste emner
     
Besøgende
· Gæster online: 6
· Brugere online: 0
· Antal brugere: 1,069
· Nyeste bruger: JOLK
     
Hjælp, regler, kontakt
Hjælp til forum - FAQ
Forum råd og regler
Kontakt
     
ældre nyheder om Thailand
Overskrifter
Fuld tekst - alle nyheder