Nyeste indlæg
Du er her: Forum forside - Thailand - generelt - Visum til Thailand
45 dages visumfri indrejse i vinterhalvåret
 Udskriv debat Udskriv debat
Lars
07-09-2022 06:09
Brugers avatar

Bruger
Antal indlæg: 9212
Tilmeldt: 30.09.08

Normalt kan danske statsborgere rejse på ferie i Thailand i 30 dages uden at skulle tænke på visum. Det kaldes visumfri indrejse eller Visa exemption.

Fra 1. oktober 2022 til 31.marts 2023 udvides dette til 45 dage.

Det er med ankomst 1. oktober og fremefter.

Det betyder at skal du f.eks. rejse i 40 dage behøver du ikke at tænke på visum eller forlængelser af opholdet i Thailand.

Du vil ved ankomst i Thailand få stemplet en seneste afrejsedato 45 dage frem i tiden.

Der er ikke tale om et visum når der stemples, men blot angivelse af hvor lang tid opholdet må vare. Må ikke forveksles med VIsa-On-Arrival.

Husk at både ankomst og afrejsedagene tæller med som fulde dage.

De 45 dage kan så forlænges med 30 dage på et immigrationskontor i Thailand hvis det ønskes.

Se mere om hvordan du forlænger på thaiguide på?

Forlængelse af turist visum og alm. 30 dages indrejse

Billetkrav:

Der er krav om en returbillet eller en billet til videre rejse ud af Thailand indenfor den visumfrie indrejseperiode. Det er normalt 30 dage og vil formode at det nu så er 45 dage. Ellers giver det ingen mening.

Læs mere om billet krav og de risici der er ved evt at vælge at rejse på ren enkelt billet og hvordan det kan afhjælpes med billige køb og smid væk billetter (her på thaiguide):

Uden visum - krav til billet og overstay

Er du ikke-dansk statsborger

Her oversigt over de nationaliteter der kan rejse til Thailand uden visum eller med visum ved ankomst og hvilke af disse der nu får 15 dage ekstra.

Danskere rejser visumfrit og det er ikke et visum der fåes ved ankomst. Må ikke forveksles med Visa-On-Arrival.

Kan bemærke at både indere og kinesere, som er stor andel af turisterne, skal have visum for at rejse til Thailand. Det kan så være alm. visum eller betale for et 15 dages Visa-On-Arrival, VOA, altså ved ankomst i lufthavnen. VOA gruppen får også 15 dage ekstra fra 15 til 30 dage.

Indere tæller normalt 4-5% af turisterne og kineserne omkring 30%.

Russerne kan rejse 30 dage til Thailand uden visum, men er ikke under de to grupper som får ekstra 15 dage. Rusland er under en bilateral aftale og ikke gruppen med visumfri indrejse.

Lars
Noah
18-09-2022 06:07
Bruger
Antal indlæg: 123
Tilmeldt: 07.07.11

Mange tak Lars, for at opdatere visum sektionen vedrørende det med de 45 dage der træder i kraft fra den 1 oktober 2022 (udvides fra 30 dage til 45 dage fra oktober 2022 til marts 2023)

Hvis man f.eks. har et TR1 visum (turist visum med 1 indrejse) eller har et TR METV visum (turist visum med flere indrejser)
- vil man så også få 45 dage ved ankomst i Thailand, eller er det stadig 60 dage at man får ved ankomst, på grund af at man har et visum.

Er der nogen der ved det?

På forhånd tak for hjælpen. Og tak for en kanon god hjemmeside.
Redigeret af Noah d. 18-09-2022 06:23
Lars
18-09-2022 08:17
Brugers avatar

Bruger
Antal indlæg: 9212
Tilmeldt: 30.09.08

Noah skrev:
Hvis man f.eks. har et TR1 visum (turist visum med 1 indrejse) eller har et TR METV visum (turist visum med flere indrejser)
- vil man så også få 45 dage ved ankomst i Thailand, eller er det stadig 60 dage at man får ved ankomst, på grund af at man har et visum.

Er der nogen der ved det?

Ændringerne her med de ekstra 15 dage gælder kun for dem som rejser ind i Thailand uden først at have et visum, visumfrie ordning eller visa excempt og normalt har fået ret til max. 30 dages ophold ved ankomst.

For alle der rejser med visum gælder samme regler som før.

Med turistvisum, enkelt eller flere indrejser, får du stadig lov til at være 60 dage i Thailand fra ankomst.

Ikke til emnet her - ankomst og udrejse dage - blot nævne igen:

Husk at ankomst og udrejse dage tæller med som hele dage. Ankomstdatoen i lufthavnen i Thailand og ikke afrejsedatoen som måske er dagen før.

Ankomst 1. januar og udrejse 30. januar er således 30 dage.

1. januar tæller som dag 1 og 30. januar er så dag 30.
Lars
Noah
18-09-2022 13:06
Bruger
Antal indlæg: 123
Tilmeldt: 07.07.11

Tak for det uddybende svar.

Det vil sige at hvis man har et TR METV visum og gør sådan:

60 dage + 30 dages forlængelse på immigrationskontor.

Og dernæst en visa run tur til f.eks. Ban Laem border crossing/checkpoint i Cambodia.

Når man så stempler ind i Thailand igen, så får man 60 dage mere.. Ja det gør man vel, i og med at visum reglerne gælder som reglerne før.

Så tak for at bringe klarhed omkring dette. Godt at vide.

Jeg sys’ at det er positivt at læse at de har lavet den regel med de 15 dage ekstra ved ankomst, selvom det kun gælder indtil den 31 marts 2023.
Blir’ spændende og se om de forlænger / fortsætter den regel, der den 31 marts 2023.

Lars
18-09-2022 15:37
Brugers avatar

Bruger
Antal indlæg: 9212
Tilmeldt: 30.09.08

Det bør være OK med den turbeskrivelse og visarun. De tager så, ihvertfald tidligere, sig godt betalt under bordet ved den grænseovergang udover selve visumet til Cambodia. Der har været et par år med lavvande så måske er det ikke blevet mindre nu.

Rejser du ud og ind samme dag på 60. dagen mister du i princippet en dag, da dagen tæller både i første ophold og bliver første dag i andet ophold.

Emnet her har kun nævnt indrejse via den visumfrie ordning og ikke noget om andre indrejseformer og visatyper, så det er kun ændringer for den visumfrie indrejseform (VOA ikke relevant for danske statsborgere).

Thailand har tidligere under corona haft de 45 dages visumfrie en periode. Det var da der var 15 dages karantæne. Det var tidsbegrænset på samme måde fra starten og så tilbage til normalen igen.

Thailand har også gennem årene haft forskellige kampagner med gratis turistvisum og lignende i perioder med kriser (thailandske eller internationale som finanskriser) som har betydet færre turister. De kampagner har også alle været af begrænset varighed og så tilbage til normalen igen.

Hvad der så sker denne gang?
Lars
Lau
19-09-2022 05:41
Bruger
Antal indlæg: 11
Tilmeldt: 20.10.21

Hej. Jeg har et opklarende spørgsmål jeg håber jeg kan få hjælp til. Jeg har også tænkt mig at lave et Visa run. Jeg skal til at søge et non o visum men er i tvivl om det skal være en basis visum eller om det skal være et METV visum for at kunne lave et visa run.
Håber der er en der kan hjælpe mig.
Lars
19-09-2022 14:48
Brugers avatar

Bruger
Antal indlæg: 9212
Tilmeldt: 30.09.08

Hej Lau,

Visarun er lidt fra emnet, så gør det kort.

Visarun bruges ofte som betegnelsen for at rejse ud af Thailand kortvarigt og tilbage igen for at få fornyet sit ophold. Det er ikke et officielt ord og findes ikke i indrejsereglerne til Thailand.

Genindrejse kan så f.eks være visumfrit, METV turistvisum, Non O visum eller non O-A (30, 60, 90 dage og 1 års ophold gives så ved indrejse). Ja i periode nu 45 dage for visumfrit.

Haves visum til en enkelt indrejse, så kan det naturligvis ikke anvendes til at rejse ind igen på den samme betingelser som det originale visum da det er brugt og vil så komme ind på den visumfrie ordning.

Non O fandtes og findes vist stadig i to udgaver - enkelt og flere indrejser.
Ligesom turistvisum findes i to udgaver - enkelt og flere (Multiple Entry Tourist Visa)

Kan se mere på thaiguide på Visarun
Lars
Noah
19-09-2022 15:02
Bruger
Antal indlæg: 123
Tilmeldt: 07.07.11

Tak for svaret Lars, på det jeg skrev i går.

Vedrørende visa run fra Chanthaburi til Ban Laem Immigration Checkpoint i Cambodia.

-Ja, de tar' sig nok godt betalt under bordet ved den grænseovergang (Ban Laem Immigration Checkpoint) udover selve visumet til Cambodia, det kan meget nemt være. Nu får vi se hvordan det går.

I 2019 kostede turen mig følgende:

Chanthaburi Thailand - til Ban Laem immigration checkpoint i Cambodia.

Minivan bus afgang fra Chanthaburi city 8:00 om morgenen.

Tilbage i Chanthaburi den samme dag kloken 12:00 ved middagstid.

-Minivan pris: 240 THB tur retur.

-Visum til Cambodia: 1500 THB

-De skulle bruge 1 pas foto dengang.

Det bliver spændende og se hvordan det fungere den her gang for nu er mit METV visum jo et digitalt / registreret E-visa, hvorimod i 2019 hvor det var et klistermærke, som man fik sat i ens pas via Thai Ambassaden i Hellerup, Danmark.

Når min visa run tur er overstået, her senere på året, så reportere jeg lige her på hjemmesiden hvordan det går, og lader jer vide hvor meget jeg kommer af med i alt i 2022, inklusiv bus turen fra Chanthaburi etc.

Mvh
Redigeret af Noah d. 19-09-2022 15:02

Lars
19-09-2022 16:06
Brugers avatar

Bruger
Antal indlæg: 9212
Tilmeldt: 30.09.08

Kunne foreslå at I kopiere teksten i og opretter et nyt indlæg omkring visarun?
Redigeret af Lars d. 19-09-2022 16:07
Lars
Lars
27-12-2022 09:44
Brugers avatar

Bruger
Antal indlæg: 9212
Tilmeldt: 30.09.08

Mange går og håber på at perioden med 45 dages visumfri indrejse forlænges udover 31. marts som er planen nu.

Det ved ingen måske rigtigt og her blot min helt egen kommentar.

Thailand har tidligere lavet lempelser på indrejseområdet som gratis turistvisum i perioder med internationale eller nationale kriser for at booste turismen.

Det er også det de gør nu.

Tidligere har det altid været i den periode som blev valgt fra starten og ikke blevet forlænget.

Tiderne nu er måske anderledes og der handles måske anderledes, det er ikke til at vide.

Forlænges perioden udover 31. marts forventer jeg ikke at det bliver offentliggjort før engang i marts. Kan håbe jeg tager fejl.

Forlænges ordningen, så regn med at det på nogle officielle websider, som ambassader, først annonceres omkring 31. marts. Den thailandske ambassade har tradition for først at offentliggøre nye regler når de er tråder i kraft.

Så følg med her på siden også.

Håber selvfølgelig at forlænges og i god tid.

Skal man tro på de officielle tal for ankomster er det godt på vej op igen og mere end 11 millioner turister ventes i 2022. Det er ret gode tal da det først er over efteråret at stigningen rigtig tog fart. Højeste antal turister inden coronaen, uden kineserne, har været omkring 26 millioner, så er godt på vej. Dengang eksploderede det også i et par år og måske lidt for højt.

Dertil måske hvor påvirket rejsende i hele verden er af stigende priser. Det er forskellig fra land til land.

(Kineserne rejser stort set ikke ud endnu)

Så kan tænkes at det går jo fint så tilbage til de 30 dage og ved ikke helt hvor meget det har betydet at det var 45 dage i oktober-december og hvad verdensøkonomien kommer til at betyde.
Lars

Gå til kategori:  
Lignende emner
Emne Forum Svar Nyeste indlæg
45 dages ophold ? Visum til Thailand 11 29-12-2022
Problemer med at uplad supporting documents på den elektroniske visum ansøgningtil indrejse i Thai Visum til Thailand 6 23-11-2022
20000 bath i kontanter ved indrejse? Valuta og banker 8 26-09-2022
Test & Go, karantænefri indrejse - detaljeret guide - udgået Corona inkl visum, indrejser 24 29-04-2022
Nyt online 90-dages rapporteringssystem Leve i Thailand 14 05-03-2022
Nyeste indlæg
     
Forum guide
Nyeste indlæg - forsiden
Forum oversigt
Søg
Guider:
Kom godt igang
Billeder i indlæg
Video i indlæg
Google kort i indlæg
     
Sticky - fastholdte
Nødtelefonnumre i Thailand
Problem at veksle danske kroner i Thailand
Alle indrejserestriktioner fjernes fra 30. september
45 dages visumfri indrejse i vinterhalvåret
Indrejsekortet, TM6, som udfyldes i flyet afskaffes midlertidigt
E-cigaretter ulovlig at medbringe til Thailand
Turistfælder
10 ting, man ikke gør i Thailand
     
Populære emner
bank konto i thailand
ang. thailand...
Børn med på ferien.
Famileværelser på Koh Samui...
Spørgsmål fra førstegangsrejsende
10 ting, man ikke gør i Thailand
Sjove ting og billeder
Mad til børn +mælkeerstaning
HURTIGSTE VEJ TIL ET VISUM
     
Mest læste emner
     
Besøgende
· Gæster online: 7
· Brugere online: 0
· Antal brugere: 1,210
· Nyeste bruger: kimj
     
Hjælp, regler, kontakt
Hjælp til forum - FAQ
Forum råd og regler
Kontakt
     
ældre nyheder om Thailand
Overskrifter
Fuld tekst - alle nyheder