Debatemne: Thaiguide :: 5 måneder (150 dage)

Oprettet af Jonner3000 d. 01-06-2012 17:45
#1

Hej Alle sammen :o)

Efter 3 måneders ophold i Thailand i år følte jeg stadig ikke at jeg blev mættet. Jeg mener - Der er stadigvæk så meget natur, god mad osv. at udforske i dette dejlige varme land :)

Derfor ønsker jeg til næste år ( i starten af 2013) at opholde mig i Thailand i 5 måneder (150 dage)

Jeg har tænkt mig at få lavet et turist visum hjemmefra, hvilket giver mig ret til 60 dage i Thailand når jeg ankommer.

De 60 dage ønsker jeg så at forlænge med 30 dage på et immigrationskontor i Thailand. ?? Altså så jeg må være i landet i 90 dage. Det var ikke noget problem at forlænge med 30 dage, sidste gang jeg var dernede, - så der er jeg helt rolig.

Men hvad så med de sidste 2 måneder (60 dage) Hvordan får jeg dem nemmest?

Kan jeg evt. få lavet et turist visum hjemmefra med 2 indrejser på til Thailand, - og så lave et visarun med et Airasia fly fra Bangkok i Thailand til f.eks. Kuala Lumpur i Malaysia.
?? For ikke at få ?overstay? kan jeg regne ud at det så skal gøres lige inden de 90 dage udløber.

Jeg vil gerne være godt forberedt. -
Er der noget jeg bør være opmærksom på her? Kan ovenstående egentlig lade sig gøre på denne måde?

På forhånd tak + et ekstra stort tak til ?thaiguide teamet? for en god hjemmeside på dansk!

Venlig hilsen :)

Redigeret af Jonner3000 d. 01-06-2012 17:54

Oprettet af Steen J d. 02-06-2012 12:52
#2

Turist Visum
Dette visum giver ret til ophold i Thailand i maksimalt 60 dage. Visum er kun gyldigt for turistrejse, det er ikke tilladt at arbejde under opholdet.
Det er muligt at ansøge om visum med ret til flere (maksimalt 3) indrejser til kongeriget.
Opholdstid efter hver indrejse er maksimalt 60 dage.

Gyldighed: Indrejse i Thailand skal foretages senest 90 dage fra udstedelsesdato, forudsat at andet ikke aftales.

Varighed af ophold: Maksimalt 60 dage efter indrejse for hver tilladt indrejse.

Mon ikke dette svar skulle give dig en mulighed for at gøre det rette, det tror jeg.

Hilsen
Steen

Oprettet af Jonner3000 d. 02-06-2012 16:59
#3

Hej Steen.

Mange tak for dit svar :) Det vil altså sige at det sagtens kan lade sig gøre på et turist visum med 2 indrejser.

Har du selv prøvet at lave et visarun fra Bangkok lufthavn med fly til Kuala Lumpur, og hvordan forløb det?

Med hensyn til flybilletten fra Danmark til Bangkok, og hjemrejse flybilletten fra Bangkok til Danmark igen. ?? Det danske thai konsulat i Hvide Sande kræver at se en tur/retur flybillet når man søger om et turist visum.

Derfor bliver jeg vel nød til at købe en tur/retur billet på forhånd hjemmefra? Jeg havde ellers tænkt på bare at købe en enkelt billet derned, og så købe/søge efter én hjemrejse billet i mens jeg er der nede.

Hvad mener du om det. - Noget jeg skal være opmærksom på?

Tager gerne imod flere råd :o) Jeg kan se at du bor i Thailand, så du har måske noget erfaring ;)

På forhånd tak.

Kh.

Oprettet af Jos_38 d. 02-06-2012 21:10
#4

Hej Jonas

Du udfylder visumansøgningen, medbringer fotos og pas til ambassaden, jeg ville i dit sted (det kunne jo være at du heller ikke efter 5 måneder er mæt) - ansøge om 3 indrejser ialt 180 dage, svarende til 6 måneder...

Hver 60. dag skal du så ud af landet for at få et nyt indrejsestempel...

Jeg har L?ST om men har ingen personlig erfaring med, at man kan forlænge hver 60 dages periode med en måned på immigration, ved periodens udløb... Men vær forberedt på en rejse ud af landet...

Under alle omstændigheder, når du ankommer så bruger du første indrejsestempel, 60 dage senere rejser du ud, og kommer tilbage, der bruger du andet stempel, 60 dage senere (dag 120) rejser du ud og benytter det sidste stempel, efter 60 dage (dag 180) skal du altså forlade landet, men hvis du nu tager en flyver ud (KL eller Cambodia - Ankor Wat er et besøg værd :) ) og flyver ind igen, så får du 30 dages visa on arrival...

Derefter er det ud af landet og ansøge om nyt visum...

Det er den model jeg kender til selv, men hvis den med at forlænge på immigration er gangbar, så er 2. stempel altså dag 90, 3. stempel dag 180 og med yderligere 90 dage har man 270 dage ialt, som så kan øges med det der 30 dage visa on arrival...

Vedr. hjemrejse, du skal præsentere en rejseplan, du behøver ikke have betalt billetten når du ansøger om visum... Men under alle omstændigheder skal du jo ud, og en returbillet er billigere end 2 enkeltbilletter, køber du returbilletten med mulighed for at ændre afrejsedato, så har du jo ikke mistet noget, jeg vil mene at du har sparet penge...

Selv da jeg rejste hertil i sin tid, forlangte de dokumentation for returrejse, jeg fortalte at jeg forventede at blive i Thailand, men det er ambassaden dybest set ligeglade med... Jeg ankom også med en returbillet, der så aldrig blev brugt...




.

Redigeret af Jos_38 d. 02-06-2012 21:14

Oprettet af ola d. 03-06-2012 07:16
#5

Se tidligere tråd.

http://www.thaiguide.dk/forum/forum/viewthread....read_id=36

At spørge til visum = næsten altid forskellige svar, og vel det mest debatterede emne i dansk/thai regi.

Oprettet af Lars d. 03-06-2012 15:15
#6

Jeg vil igen slå det fast, at den med forlængelserne er gangbar og også beskrevet på de thailandske myndigheders hjemmeside.

I Ola's link er der flere detaljer.

Det thailandske konsulat i Hvide Sande skriver blot ikke om muligheden.

Visum med en indrejse giver ved indrejse ret til 60 dages ophold som stemples i passet. De kan forlænges med 30 dage på immigrationskontor i Thailand, koster 1.900 baht. Derefter skal man forlade Thailand.

Altså 60 + 30 dage = 90 dage.

Visum med to indrejser kan så give:

60 plus 30 dage.
En tur ud af Thailand og ind igen. Kan foregår samme dag.
Derefter igen 60 dage plus 30.

Ialt 60 + 30 + 60 + 30 = 180 dage - eller er det kun 179 i virkeligheden da ind og udrejse dagen midt i tæller dobbelt - ihvertfald deromkring.

2. indrejse skal dog ske indenfor visumet gyldighed, som er skrevet på visumet.

Skal man f.eks være i Thailand de 179 dage kan man vælge:

Visum med 2 indrejser, lave to forlængelser og rejse ud af Thailand en gang.

Visum med 3 indrejser og rejse ud af Thailand to gange.

Priserne:

Visum: 200 kr per indrejse.

Forlængelser 1.900 baht plus transport til immigrationskontor.

Rejse ud af Thailand, afhængig af hvorfra og til hvilken grænse eller om der flyves ud.

Rejses ud ved at tage til Burma, Laos eller Cambodia skal der have visum til de lande og det koster også lidt. Priserne til specielt Cambodia over landegrænse kan godt variere lidt og der kræves nogle gange lidt ekstra ....

Oprettet af Jonner3000 d. 03-06-2012 16:21
#7

Lars, Steen J, Ola, Jos_38. ?? Tak for hjælpen! Det sætter jeg pris på. :-)

Jeg har valgt den nemmeste løsning hvilket jeg umiddelbart forstår som: At søge om et Turist visum hjemmefra med 2 indrejser til Thailand.
Hvilket vil sige at jeg får 60 dage når jeg ankommer til Thailand.

De 60 dage vil jeg forlænge på immigrations kontoret til 30 dage mere.
Når de 90 dage er gået, har jeg tænkt mig at flyve til Kuala Lumpur, Malaysia, og så tilbage til ?the land of smiles? igen allerede samme dag. - woow, kan det virkelig gøres allerede samme dag :)

Grunden til jeg vælger at lave ?mit visa run? til Kuala Lumpur, Malaysia er fordi at der ikke kræves et visum dertil kan jeg forstå.

I mit tilfælde (150 dage, 5 måneder) ser jeg det som værende klart det nemmeste at søge om 2 indrejser på Thai konsulatet hjemmefra, i stedet for at man skal til at flyve ud af landet to gange og så ?kun få 30 dage mere på sit visum pr. gang?.

Lad os nu sige at man ønsker at købe/få lavet en tur-retur billet som der kan ændres i mens at jeg er dernede, - Altså eksempelvis hvis jeg har lyst til at rejse hjem før end planlagt: Hvad kaldes/hedder sån`en billet hos f.eks. Thai Airways?

Det er vel ikke bare en helt almindelig billet, som dem man søger efter inde på momondo eller viviro.

Ret mig endelig hvis jeg har misforstået noget i ovenstående, og endnu engang tak for jeres hjælp.

Kh :o)

Redigeret af Jonner3000 d. 03-06-2012 16:22

Oprettet af Steen J d. 03-06-2012 23:21
#8

Du kan købe retur/fly billet med ret til at ændre hjemrejsen "valgfri". Dvs. du køber en retur billet med dato hjemrejse, og når du så kommer til TH., får du den lavet om, til den dag du vil hjem, som er senere end det der står på din billet.
Hvide Sande konsulat har ikke krævet af mig før, en fast retur dato (jeg er ikke pensionist) og har arbejde på fuldtid. men det kan være der er kommet andre boller på suppen. Ib på konsulatet er ellers til at snakke med, når man forklare ham tingene.
Mener ikke du behøver flyve for at få visaforlængelse, men at det kan gøres via Cambodja, men det ved LARS nok bedre.
Hilsen
Steen
Hilsen
Steen

Oprettet af ola d. 04-06-2012 05:07
#9

Nu er det nogle år siden jeg brugte visa run, og der er jo strammet op på
meget, men ellers var min måde tidligere.

Rejste fra DK på almindelig turist, som giver 30 dg.

Tog derefter til Laos via Nong Khai og fik visum på thai ambassaden 60 dg.
som jeg så forlængede på imigration 30 dg.

Så efter 90 dage var det bare turen igen igen.

Mange faranger levede på den måde i årevis, jeg har mødt folk der
underviste i engelsk, hvor skolen ikke sørgede for visum, men det
er strammet op har jeg set.




Oprettet af Lars d. 04-06-2012 15:58
#10

Steen J skrev:
Mener ikke du behøver flyve for at få visaforlængelse, men at det kan gøres via Cambodja, men det ved LARS nok bedre.


Som du skriver Steen, er det ikke nødvendigt at flyve ud af Thailand. Skal blot forlade Thailand på en eller anden måde. Over land kan det så være til Cambodia, Laos, Burma eller Malaysia.

Tager man en grænseovergang kan det være fristende bare at stemple ud af Thailand og ind igen uden at gå gennem paskontrollen til f.eks. Laos og derved spare pengene til visum. Men desværre. Der skal være stempel i passet, der viser at man har været i et andet land.

Fra f.eks Bangkok og Pattaya er minibus selskaber der arrangerer disse ture til grænserne og tilbage igen. Er man f.eks på Koh Chang er der ikke langt til grænseovergangen ved Trat.

Oprettet af Steen J d. 05-06-2012 00:46
#11

Rigtig godt, men før, når man tog på run fik man 30 dage, det gør man ikke mere (15). Men jeg ved ikke om det gælder, når man har 1/2/3 indrejse på sit visum.
Hilsen
Steen

Oprettet af Jonner3000 d. 05-06-2012 18:04
#12

:-) Hej Steen J, Lars og Ola.

Med hensyn til Steen´s spørgsmål i ovenstående. ?? Der er jeg altså også lidt i tvivl.
...Men umiddelbart vil jeg tro at hvis man har et Turist visum med 1. 2 eller 3 indrejser på, og man så bare laver et run ved at tage over en landegrænse til Laos, Myanmar, Cambodia eller Malaysia, i en bus/tog eller med færge, så får man ??kun 15 dage?.

Hvorimod hvis man flyver så får man 30 dage - Altså på nær hvis man ankommer på et turist visum med 1. 2 eller 3 indrejser, - så får man 60 dage+.

Det er derfor jeg vil søge om et turist visum med 2 indrejser hjemmefra og så lave et visa run med fly fra Bangkok til Kuala Lumpur, Malaysia. Håber bare at det kommer til at gå godt.

Umiddelbart ser jeg løsningen med at flyve som værende det nemmeste, men måske ikke den billigste måde at få de ekstra 60 dage på.

Kh herfra?

Oprettet af Steen J d. 05-06-2012 19:21
#13

Ja men JEG er meget i tvivl om ovenstående og vil godt have det belyst. Men det er sådan, at jeg ikke behøver nogen af delene, og ikke skal stemple, men det er en anden historie.
Hilsen
Steen

Oprettet af Lars d. 06-06-2012 17:18
#14

Nu er det lige før tingene bliver blandet lidt sammen?

Reglerne om de 15/30 dage ved indrejse gælder KUN for dem, der rejser ind i Thailand UDEN visum.

Turistvisum vil altid give ret til 60 dages ophold ved indrejse

Det uanset om det er første, anden eller tredje indrejse.

Det er så ligegyldigt hvordan du kommer ind i Thailand. Fly eller over land.

Oprettet af Jonner3000 d. 15-06-2012 17:37
#15

Turist Visum med 1, 2 eller 3 indrejser giver ved hver indrejse ret til 60 dages ophold som stemples i passet.

?? Jeg har tænkt mig at få lavet et turist visum hjemmefra i Danmark, med 2 indrejser så der er styr på det.

Det vil altså sige at man bare kan tage en bus, tog eller færge i stedet for at flyve.

Hvis det er så´n som du skriver til sidst i din besked:

At det er ligeyldigt om man ankommer med fly, bus, tog eller en båd.

Så er det vel nemmest at tage en bus frem for en flyver?

Lad os nu sige at jeg ønsker at lave mit visarun til Laos eller Cambodia. Så læste jeg det her som du skrev på side.1 i denne tråd:

Rejses ud ved at tage til Burma, Laos eller Cambodia skal der haves visum til de lande og det koster også lidt. Priserne til specielt Cambodia over landegrænse kan godt variere lidt og der kræves nogle gange lidt ekstra.

Altså - Jeg kan forstå at det kræver et visum for at rejse ind i et af de tre lande, så det vil sige at jeg skal regne med at skulle opholde mig i eksempelvis Cambodia i nogen dage, før at jeg må rejse tilbage til Thailand igen?

Jeg mente bare engang at jeg læste i en anden tråd, at man kan rejse ??tilbage? til Thailand igen allerede samme dag.

Lars, På forhånd tak og ha èn god dag hvor end du befinder dig.

Venlig hilsen,
Jonas.

Oprettet af Lars d. 17-06-2012 16:41
#16

Hej Jonas,

Det er rigtigt du skal have visum for at komme over grænsen til Laos, Cambodia og Burma. Det skal du også hvis du flyver til den lande. der Til Laos og Cambodia kan man få visum ved grænsen. Udfylder blanket og afleverer penge og et foto og venter lidt på at så passet med visum tilbage.

Malaysia kan du rejse til uden visum.

Men det betyder ikke at du skal være der så og så lang tid. Men blot et krav fra de lande for at du kan komme ind i landet. Hvornår du rejser tilbage til Thailand er ligemeget ifølge reglerne. De kan ikke beholde dig i Laos en bestemt tid.

Du kan sagtens vende tilbage samme dag.

Men her er det så at grænsefolkene nogle gange tjener lidt ekstra til kaffekassen. Specielt ved Cambodia er de gode til at få lidt ekstra penge for noget de ikke officielt kan kræve og som der ikke gives kvittering for :)

Der sker det nogle gange de siger at du skal betale 100 baht eller lidt mere hvis du rejser tilbage til Thailand samme dag. Ind og ud af Thailand kommer du aldrig til at se dette og blive afkrævet ekstra.

Mht om det er nemmeste med fly, bus eller tog er nok også afhængig af hvor du skal fra når du skal ud. Om det er tæt på en grænseovergang osv.

Er du i Bangkok er det nemmeste nok at flyve til Malaysia, men måske også det dyreste. Er du på Phuket kan du flyve til øen Penang i Malaysia f.eks.

Oprettet af Jonner3000 d. 28-06-2012 16:55
#17

Hej Lars,

Jeg regner med at lave mit visarun fra Chanthaburi i Thailand til Cambodia.

Det lyder som om at du har udført et visa run fra Thailand til Cambodia før.
:-) Håber ikke at deres ??kaffekasse? er helt tom den dag hvor jeg kommer, for så bliver det vist en lidt ubehagelig oplevelse.

Jeg har siddet og søgt lidt på nettet fordi jeg ønsker at finde en oversigt over thailandske ambassader og konsulater.

Jeg kan desværre ikke finde et ??immigrations kontor? i nærheden af Chanthaburi, hvor jeg kan forlænge de 60 dage med 30 dage mere.

Det ser ikke ud som om at der ligger et immigrations office i området deromkring?

Går der mon ??visa run busser? fra Chanthaburi til Cambodia. Jeg kan se på mit kort over Thailand at ??Checkpointet? ved grænse overgangen hedder:
Khlong Yai, immigration Checkpoint. Det må være der jeg skal passere og så ind igen.

Sidste gang jeg var i Thailand forlængte jeg de 60 dage på mit turist visum oppe i Chiang Mai. - Der taler de fleste engelsk, så det var ikke noget problem at finde immigrations kontoret, som lå i nærheden af lufthavnen.

Jeg har siddet og søgt inde på den her side i håb om at læse mig frem til en adresse i Chanthaburi, men desværre forgæves?:

www.thaiembassy.org/

Håber at i alle sammen herinde nyder tiden.

Venlig hilsen,
Jonas.

Oprettet af Lars d. 28-06-2012 17:44
#18

Hej Jonas,
Siden du kiggede efter adresser på dækker kun konsulater og ambassader.

Prøv denne side og klik på checkpoints / central i toppen. Lidt nede på siden er adressen på Chanthaburi.

http://immigration.go.th/

Hvilken grænseovergang der ligger tættest på eller nemmest at komme til ved jeg ikke. Der er mange grænseovergange til Cambodia.

Oprettet af Jonner3000 d. 20-07-2012 18:04
#19

Hej Lars.

Tak fordi du sendte mig linket, det havde jeg ikke fundet uden din hjælp! Har nogen nogensinde fortalt dig at du er et fantastisk menneske ;o)

Jeg kommer til at skal lave et visarun mere, ud over det første fra Chanthaburi til Cambodia,
- og det bliver til Malaysia.

Jeg ønsker at tage toget fra Thailand og på den måde komme ind i landet til Malaysia.

Hvordan foregår det så hvis man tager toget fra Bangkok til Malaysia. Skal man ud af toget ved grænseovergangen? ?? eller er der mon en paskontrol man skal igennem på togstationen i Malaysia, og på den måde få sit ?stempel? der.

Du skriver jo det om at man nemt kan fristes til at springe over at stemple ud af landet for at spare penge.

Det er jeg jo ikke interesseret i - fordi der skal jo være et stempel i passet, der viser at man har været ude af Thailand, og i et andet land.

Ha`en god aften.

Venlig hilsen,
Jonas.

Oprettet af Jonner3000 d. 23-07-2012 18:14
#20

:) Jeg glemte lige at tilføje mit spørgsmål om:

Angående de ?strammere? regler der er kommet mht. Turistvisum (retur billet kræves)

Jeg har læst at de thailandske ambassader, konsulater og generalsekretærer kræver at se en bekræftet flybillet med flynumre og dato for indrejse / udrejse.

Jeg kan forstå at man principielt kun kan få lov til at rejse ind i Thailand hvis man har en billet med afrejse dato indenfor den tilladte opholdstid.
Det vil sige de 60 dage ved Turist visum. eller 30 dage ved indrejse uden visum.

Bliver der set igennem fingre med denne regel tror i?
Vil det være dumt af mig at tage chancen og købe en billet, med en tid som er længere end de 60 dage.

Jeg spørger fordi jeg har set en billet der er billigere, end én billet som kun svarer til 60 dage.
Skal nemlig være dernede i over 60 dage.

Hvordan plejer jer som der skal opholde sig i over 60 dage at gøre?

På forhånd tak for hjælpen!

Oprettet af Hartmann d. 25-07-2012 10:22
#21

Hej Jonas,

Jeg har lige snakket med Det Kongelige Thailandske General Konsulat i Hvide Sande, da vi står lidt i samme situation som dig (vi har dog allerede købt vores billet, vi skal være der i 5 måneder, inden vi blev klar over det måske kunne være et problem). De sagde at det ikke var noget problem, vi skulle bare bruge et turistvisum med 3 indrejser(600kr). Så skulle vi ud af landet hver 60 dage, for vi skulle ikke regne med at kunne få det forlænget når vi havde flere indrejser.
Ved selvfølgelig ikke hvordan og hvorledes med at stole på hvad de siger, men det var hvad jeg fik at vide hos dem.

Hilsen Morten

Oprettet af Steen J d. 25-07-2012 17:18
#22

Hartmann skrev:
Hej Jonas,

Jeg har lige snakket med Det Kongelige Thailandske General Konsulat i Hvide Sande, da vi står lidt i samme situation som dig (vi har dog allerede købt vores billet, vi skal være der i 5 måneder, inden vi blev klar over det måske kunne være et problem). De sagde at det ikke var noget problem, vi skulle bare bruge et turistvisum med 3 indrejser(600kr). Så skulle vi ud af landet hver 60 dage, for vi skulle ikke regne med at kunne få det forlænget når vi havde flere indrejser.
Ved selvfølgelig ikke hvordan og hvorledes med at stole på hvad de siger, men det var hvad jeg fik at vide hos dem.

Hilsen Morten


Jamen I får da ikke noget problem, så vidt jeg kan se/tolke af det du skriver.
Hilsen Steen J

Oprettet af Jonner3000 d. 25-07-2012 17:20
#23

Hej :)

Tak for info. Ja, vi står nemlig i samme situation, da jeg også har planer om at opholde mig dernede i længere tid.

Angående de fem måneder og fly billetten. Principielt kan man vist kun få lov til at rejse ind i Thailand hvis man har en billet med afrejse dato indenfor den tilladte opholdstid. Dvs. de 60 dage ved turist visum.

Må jeg spørge hvilken "type billet er det som i har bestilt" Er det en one way - eller en tur/retur?

Jeg spørger fordi at jeg har læst at det normalt ikke er tilladt at rejse til Thailand på en enkeltbillet. Man kan blive bedt om at fremvise en returbillet, når man tjekker ind ved immigrationen?

Glædelig solskin Morten og Steen.

Venlig hilsen,
Jonas.

Redigeret af Jonner3000 d. 25-07-2012 17:46

Oprettet af Hartmann d. 26-07-2012 10:22
#24

Hej Jonas,

Vi har bare købt en ganske alm returbillet, for som du skriver kan man ikke få lov at rejse ind hvis man ikke har en returbillet. Vi købte den hos Turkish Airlines da de er klar de billigeste. Det var også den vi fløj med sidste gang vi skulle der over og var rigtig tilfredse med turen. (Hvis man kan acceptere et par times ophold i en lufthavn). Altså syntes det er svært at brokke sig over noget når man kan komme retur for 4100 kr. Vi har valgt at sætte os fast på en hjemrejse dato, da billetten blev en del billigere.

Husk at det kan være at du ikke kan få forlænget dit visum med 30 dage hvis du har flere indrejser, hvis meste op til hvilken humør de er i, så det er nok bedre at købe et med 3 indrejser og så måske have spildt de sidste 200 kr end at skulle til at købe en ny flybillet og rejse hjem tidligt.

Er der iøvrig nogle der ved om man kan søge om forlængelse at sit visum med det samme man kommer til Thailand(hvis vi får lov). Vi skal nemmelig til Koh Tao og bo i 2.5 måned for derefter at bo 2.5 måned på Samui. Så det kunne være fedt hvis vi ikke skulle til at tage fra Koh Tao for at lave en visumrun inden vi alligevel skal flytte til Koh Samui.

Undskyld jeg stiller et spørgsmål i din tråd, men tænkte det passede godt ind lige her,

Oprettet af Lars d. 26-07-2012 16:05
#25

Jonas3000 skrev:
Jeg ønsker at tage toget fra Thailand og på den måde komme ind i landet til Malaysia.

Hvordan foregår det så hvis man tager toget fra Bangkok til Malaysia. Skal man ud af toget ved grænseovergangen? ?? eller er der mon en paskontrol man skal igennem på togstationen i Malaysia, og på den måde få sit ?stempel? der.



Jeg har aldrig været med toget til Malaysia, men ret sikker på at du skal et smut ud af toget og gennem paskontrol ud af Thailand, hvor du så også aflevere den hvide udrejse blanket. Derefter så gennem paskontrollen til Malaysia (der udfylde en indrejse blanket også og gemme udrejse blanketten, som skal vises ved udrejse af Malaysia).

Men en lang tur med toget, hvis det kun er for at komme ind i Thailand igen? Med mindre du vil gøre stop undervejs eller se noget i Malaysia altså.

Ellers vil det måske være hurtigere og billigere at tage toget til Nong Khai ved Laos eller en minibus endagstur fra Bangkok til Aranya Prathet ved grænsen til Cambodia?

Oprettet af Lars d. 26-07-2012 16:06
#26

Ganske god ide med at få visum til 3 indrejser og se om de kan forlænges. Syntes I skal prøve at forlænge inden I planlægger længere tur ud af Thailand.

Men det med at det måske ikke kan forlænges. Skal selvfølgelig lytte til konsulen.

Men jeg har ikke hørt om nogle eller læst om nogle, der ikke har kunnet få forlænget et 2 indrejse visum med 30 dage ved begge indrejser.

Der findes flere engelske fora, hvor visum spørgsmål kommer og der burde det komme hvis nogle har oplevet ikke at kunne få forlænget. www.thaivisa.com har rigtig mange indlæg omkring visum.

Seneste jeg har set og kan dokumenteres at have fået to forlængelser af et turist visum med 2 indrejser er i november sidste år. Så med mindre der er ændret siden skulle det være muligt. Eller nogle immigrationskontorer arbejder anderledes end andre.

Oprettet af Jonner3000 d. 28-07-2012 18:54
#27

Tak for jeres svar.

Sidste gang da jeg var i Thailand var det en positiv oplevelse at tage toget fra Bangkok til Chiang Mai, og også turen fra Bangkok til Trang var en god oplevelse. Jeg rejste på 2class, og sov det meste af vejen, men det var ret hyggeligt.

Derfor kunne jeg godt tænke mig at prøve og tage toget fra Bangkok til Malaysia - og så på den måde få forlænget mit visum når jeg tager toget tilbage igen.
Jeg vil gerne opholde mig nogen dage i Malaysia inden jeg tager toget tilbage til Thailand.

Lars, jeg tror du har ret i at man skal et smut ud af toget og så gå igennem paskontrollen - ud af Thailand, og derefter gå gennem paskontrollen til Malaysia.

Det er meget rart med dit info om tog turen og ind / udrejse blanketten.

Jeg kommer også til at skal lave et visarun fra Chanthaburi til et Immigration Checkpoint i Cambodia.

Jeg ved ikke hvad der er den nærmeste grænseovergang til Cambodia hvis man befinder sig i Chanthaburi som jeg vil ?? men mon ikke at der køre nogen ??arrangerede? visarun minibus ture fra Chanthaburi til Cambodia, og tilbage til Thailand igen.
Ja jeg ved det ikke men man har da lov at håbe.

Endnu engang tak for jeres hjælp.

Venligst,
Jonas.

Oprettet af Lars d. 29-07-2012 15:45
#28

Hej igen Jonas,

Det lyder som en god hyggelig tur med toget der.

Jeg ved ikke hvor den nærmeste grænseovergang er, men provinsen grænser jo op til Cambodia så der kan ikke være langt. alt afhængig af hvor du er i provinsen selvfølgelig.

Der findes en del mindre grænseovergange til Cambodia, men jeg er ikke sikker på om de alle er åbne for alle, eller nogle af dem kun er for "lokale" thaiere og cambodianere og om de dermed kan udstede visum til Cambodia som du skal have ved grænsen. Der er ofte et stort marked på den thailandske side, hvor Cambodianere handler Stort ind.

Kig evt på Google maps - http://goo.gl/maps/blQJO
Ellers er der et par andre grænseovergange der kan bruges: Aranya Prathet i Sa Kaew provinsen lige nordfor eller Koh Hong i Trat provinsen sydfor.

Tjek det måske inden. Og spørger du en af de lokale vil de selvfølgelig sige der er en grænseovergang for de kan gå igennem, men ved måske ikke hvis andre ikke kan.

Visarun minibusser vil jeg nok ikke løbe an på. De er mest hvor der er mange udlændinge. Men ellers kan der nok arrangeres noget lokal transport, hyre en bil osv til grænsen for overkommelige priser?

Men god tur med toget. Håber at høre hvordan det går.

Findes der mon stadig et specielt "orient express" tog mellem Bangkok og Kuala Lumpur, som er lidt mere luksus og stopper færre steder?

Redigeret af Lars d. 29-07-2012 15:50

Oprettet af Jonner3000 d. 19-05-2013 13:04
#29

Hej igen :o)

Beklager at jeg først skriver tilbage nu. Håber alle har det godt.

Det var meningen at jeg skule have været afsted til Thailand i januar 2013, men grundet sygdom med et familiemedlem, blev det desværre ikke til noget. Dog er det 100% sikkert at jeg skal afsted i januar 2014. Glæder mig til at komme til Thailand, og være der i fem måneder. Kan ikke overskue endnu en lang vinter i Danmark ved jeg ;)

Ja, der skulle meget gerne stadig findes et ??specielt orient express" nat tog som køre fra Bangkok, og endestationen er så i Singapore. Har aldrig rejst med det tog, har kun læst om det. Det tog skulle være lidt mere luksus end de andre toge, og stopper færre steder undervejs. Jeg har læst at det afgår fra ??Hua Lamphong? togstation i Bangkok, og min plan er så at stå af toget i Butterworth i Malaysia, og så tage en færge fra Butterworth til Georgetown/Penang, og være på øen Penang i én uges tid. Jeg ønsker at opleve Penang´s national parker da jeg har læst godt om dem :)

Jeg skal/vil få togturen fra Thailand til at passe, sådan at jeg ankommer til Butterworth, Malaysia, lige en dag eller to før at mit visum udløber i Thailand ?? Det er jo vigtigt at man ikke får ?overstay?

Min plan er at få lavet et Turist visum (TR1) hjemmefra med 3 indrejser.
(ved godt at det er/skulle være muligt at forlænge de 60 dage med + 30 dage mere på et immigrations kontor) Alligevel vil jeg gerne være ?på den sikre side?, så jeg får Turist visummet lavet hjemmefra i Danmark med 3 indrejser, - selvom jeg måske godt kunne nøjes med 2.

Under mit ophold i Thailand kommer jeg til at skal lave et visa run fra Chanthaburi, Thailand til en grænse overgang ved Cambodia. (ved endnu ikke hvilken grænse overgang det bliver?)

Læste lige en historie, fra en person som havde lavet et visarun fra Thailand til Cambodia. Jeg synes ikke at det lød særligt positivt:

Læs evt. med her:
http://www.travbuddy.com/Entering-Cambodia-at-t...rder-v6403

Jeg vil gerne være godt forberedt, og ?føler mig mere tryg når der er styr på tingene?.

Nogen der ved hvilken ?TM formular? man skal udfylde ved grænseovergangen?
Så vil jeg nemlig printe blanketten ud og kigge på den hjemmefra.

På forhånd tak for hjælpen!
Kh.

Redigeret af Jonner3000 d. 19-05-2013 13:05

Oprettet af Badedyr d. 20-05-2013 02:04
#30

Ja, der skulle meget gerne stadig findes et ??specielt orient express" nat tog som køre fra Bangkok, og endestationen er så i Singapore. Har aldrig rejst med det tog, har kun læst om det. Det tog skulle være lidt mere luksus end de andre toge, og stopper færre steder undervejs. Jeg har læst at det afgår fra ??Hua Lamphong? togstation i Bangkok, og min plan er så at stå af toget i Butterworth i Malaysia, og så tage en færge fra Butterworth til Georgetown/Penang, og være på øen Penang i én uges tid. Jeg ønsker at opleve Penang´s national parker da jeg har læst godt om dem :)


Jeg har været på turen tilbage i 2011, toget jeg var med, var i samme stil/klasse som de tog der tage turen til Laos, og nat toget til CM, For mig er det okay, men intet "special" over toget, intet ekstra luksus....
Turen tager jo en del tid, og man kan jo godt blive sulten under vejs, så kan anbefale at spise inden man begynder, samt at havde mad med i toget, helt i samme stil som de Thai der rejser med toget, Mad i tog her nede, er alt for dyre, og smager a-h-til for mig, så det bruger jeg aldrig penge på mere...
Husk hvis du/i spiser i toget, Så husk at bede om Thai menu korte (Ved godt de siger det er det samme, men det var det ikke i 2011), da det er det samme som på det English menu kort, bare en anden pris, Det var Thai jeg faldt i snak med i toget, der fortalte det..
Så de bestilte for mig fra deres menu kort, da det var billiger ind på det menu kort jeg sad med...

Når du/i står af toget og skal med færgen over til Penang, så G? over til færgen, det tager knap 2 min at gå, og ca 10 min at køre pga de skal tjene penge på turen, igen det var tip fra de Thai jeg mødte i toget, Husk også at have små penge til at betale færgen for, da de ikke kan/vil give tilbage på for store penge, der er en veksler biks lige når man kommer ud fra togstation...

Et lille tip ang at se diverse ting i den indre by, ikke grund til at betale for at nogle køre jer rundt og se dem, Korte om disse ting er gratis, og nemt at følge, og de ting i den indre by kan se på 1 dag på egen gåben, MEN gider man ikke gå, må man jo betale for det...


Oprettet af larsen d. 20-05-2013 16:24
#31

:) Vi har prøvet nattoget fra Kuala Lumpur til Butterworth mener fra kl. 20 - til 06. Vi sov udmærket bag et forhæng i sovevognen og have vist kun lidt kager med. og rigtigt når du ank. Butterworth så går du ned til færgen, vi have da et par kufferter med men ingen problem. Mener at færgen er gratis den ene vej. og Georetown er da meget hyggelig og da vi var der kørte der gratisbusser rundt i byen. Vi fandt en god Taxa mand som vi fik til at køre os rundt på hele øen i vores tempo. Og vi fik set meget stor frugt plantage og bjerglandsby hvor vi spiste frokost så ham brugte vi til flere ture. og der går også en bjergbane op til et flot udsigts punkt,den fandt vi med en lokal bus men husker ikke navn.

Oprettet af kimsen d. 21-05-2013 12:58
#32

Nogen der ved hvilken ?TM formular? man skal udfylde ved grænseovergangen?
Så vil jeg nemlig printe blanketten ud og kigge på den hjemmefra.


hvis ikke reglerne er ændret det sidste års tid
burde det være tilstrækkeligt med dit Pas med (normalt vedhæftet) TM 6 (departure kort)
som du fik ved ankomst til Thailand.

https://www.google.dk/search?q=tm+6&hl=da&sourc...63&bih=817

i det hele taget lyder det til du ikke er helt 'up-to-date' informeret,
der burde være nogen der kan informere dig bedre,

jeg har selv modtaget en masse elendig information på div. søster-sider (Dansk/Thai)
det er for at sige det lige ud,.. 'Pisse irriterende',. at der sidder så mange uvidende .******
og udspreder deres tvivlsomme viden,

det 'koster' en masse unødvendig besvær, for noget så simpelt,

kan du ikke finde den nødvendige info, på Dansk-sprogede sider,
så prøv de Engelsk-talende / sprogede,.. de er normalt ikke underlagt den Danske jantelov,

en lille smule hjælp herfra :

visarun fra Ranong - Burma
pris for overfart (båd - Retur) fra ca. 150 thb. (forhandl)
betaling for stempel / Burma (i pas) .. $ 10 (skal være dollar)
evt. transport fra busstation til båd-overfart, 20 thb. med bathbus / ca 50 - 100 motobike-taxi,
bus Hua Hin - Ranong 405 thb.

nødvendige papirer - Pas M/TM6 departure kort.
vær iøvrigt opmærksom på at visarun (i mit tilfælde) gav hhv. 12 dage .. og 13 dage, !
- altså ikke som forventet 15 dage. !




.

Redigeret af kimsen d. 21-05-2013 13:12

Oprettet af Lars d. 24-05-2013 09:28
#33

Jeg vil da prøve, at skrive "det rigtige". Men måske nogle andre steder skriver noget som de har hørt andre fortællle om osv, som så er halve røverhisotrier?

Jonas3000 skrev:

Læste lige en historie, fra en person som havde lavet et visarun fra Thailand til Cambodia. Jeg synes ikke at det lød særligt positivt:

Læs evt. med her:
http://www.travbuddy.com/Entering-Cambodia-at-t...rder-v6403

Jeg vil gerne være godt forberedt, og ?føler mig mere tryg når der er styr på tingene?.

Nogen der ved hvilken ?TM formular? man skal udfylde ved grænseovergangen?
Så vil jeg nemlig printe blanketten ud og kigge på den hjemmefra.

På forhånd tak for hjælpen!
Kh.


Mht historien om Cambodia, er den fra 2007 og jeg ville nok ikke lægge for meget i den idag. Jeg har dog ikke læst den igennem fordi jeg så den er gammel. Men den grænseovergang til Cambodia har jeg prøvet et par gange for år tilbage og de var lidt tungere at danse med på Cambodia siden og kræver flere penge osv.

Mht papirer ved grænseovergangene:

Du har det hvide indrejsekort som du udfylder når du rejser ind i Thailand. Paskontrolllen tager "arrival" delen og de hæfter "departure" delen i dit pas. Når du rejser ud af Thailand tager de så "departure" delen af kortet (husk af udfylde det inden grænsen).

Så ud af Thailand skal du blot udfylde "departure" kortet.

Når du skal tilbage fra Cambodia, så skal du udfylde et nyt indrejsekort. Det får du ved grænsen.

Disse kort kan desværre ikke hentes på nettet.

Men mere om de hvide indrejsekort og hvordan de udfyldes på:
www.thaiguide.dk/indendurejser/visum/ankomst-papirer.html

Til Malaysia har de også tidligere brugt indrejsekort, der skal udfyldes og afleveres i paskontrollen.

Nu er de gået over til fingeraftrykslæsere og bruger ikke længere indrejse papirer. Det ihvertfald ved ankomst i lufthavne som Kuala Lumpur. Ved ikke om det også er indført ved ankomst over land som f.eks. Thailand-Malaysia, men vil tro det.

Fortsat held og lykke med planlægningen og turen.

Oprettet af larsen d. 24-05-2013 19:45
#34

:) Vi tog på luxus visa run fra Pattaya i år til Cambodja fra kl. 06 til kl. 14 med morgenmad og frokost i flot minibus. og alt blev ordnet vi gik over grænsen og tilbage 2400 baht. så det var nemt.

Oprettet af Jonner3000 d. 02-06-2013 10:12
#35

Hej igen. Tak for jeres svar alle sammen.

God info om indrejse og udrejse papirerne.

Lars, du skal vide at det du har skrevet til mig herinde har været til en stor hjælp, og det er jeg taknemmelig for. Keep up the good work ;)

Nej, det er rigtigt at man nok ikke skal ligge for meget i den historien, som jeg postede omkring et visarun fra Thailand til Cambodia, ved Ban Hat Lek / Koh Kong, grænse overgangen.
Det er selvfølgelig klart bedre at tænke positive tanker om tingene - dog vil jeg sige at det altid er rart at være beredt og godt informeret når man skal på visa runs. Jeg har nemlig også fået fortalt om andre knap så sjove oplevelser, fra folk som havde lavet visa runs, og især fra Thailand til Cambodia.
Men lad os nu bare se bort fra det og tænke positive tanker. Jeg læste engang et ordsprog som lød ?? at man tiltrækker det som man tænker på, og det er der sikkert noget om.

larsen, det lyder fint med det "luksus visa run" som i var på fra Pattaya til Cambodia, og så endda med morgenmad og frokost oveni.
Men da jeg rejser på et rimelig lavt budget, har jeg desværre ikke råd til at betale 2400 thai baht (453 Dkr) for at komme på sådan en visa run tur.

Det bliver nok heller ikke Ban Hat Lek / Koh Kong grænse overgang som jeg vælger, og slet ikke nu når jeg læser at de er ??tungere at danse med der? og kan kræve flere penge af en osv.

Der skulle også være en grænseovergang som hedder Ban Pakard/ prum og tror det bliver den som jeg vælger. Hvis der er nogen herinde på forummet, som har erfaringer med den grænseovergang, så tager jeg gerne i mod info.
Men regner med at se om jeg kan finde en minibus fra Chanthaburi, som køre hele vejen til den grænseovergang. Jeg har et ret detaljeret kort over Thailand, men den grænseovergang jeg taler om (Ban Pakard) er ikke markertet på kortet. Kan kun se det som hedder Ban Hat Lek, ?nær ved byen Trat,Thailand?

Kan man betale med Thai baht, ved grænse overgangen til Cambodia eller?

God dag.
Venlig hilsen :)

Redigeret af Jonner3000 d. 02-06-2013 10:13

Oprettet af Lars d. 03-06-2013 16:17
#36

Jonner3000 skrev:
Jeg har nemlig også fået fortalt om andre knap så sjove oplevelser, fra folk som havde lavet visa runs, og især fra Thailand til Cambodia.


Hvad er det for historier du har fået fortalt? Hvad har de gået på? Og ikke mindst, hvad har problemerne været og årsagerne til dem?

Spørger da der måske nogle gange er en gyldig grund til problemerne.

Et visa run med turist visum bør ikke give problemer.

Men de enkelte grænseovergange forvalter ikke altid reglerne ens og bruger ikke de samme regler.

Fra tid til anden har nogle grænseovergange krævet at se en flybillet ud af Thailand når man kom ind via landegrænse fra Laos og Cambodia. Men det har så vidt jeg ved aldrig været gældende for dem som kommer med turistvisum, men for dem der får 15 dages stempel uden visum. Det vil jeg dog ikke hænges op på.

Det er den eneste lille ting jeg kan se kan blive et problem ved et visa run.

larsen, det lyder fint med det "luksus visa run" som i var på fra Pattaya til Cambodia, og så endda med morgenmad og frokost oveni.
Men da jeg rejser på et rimelig lavt budget, har jeg desværre ikke råd til at betale 2400 thai baht (453 Dkr) for at komme på sådan en visa run tur.


Går ud fra prisen fra Larsen er inkl. visum til Cambodia? Det vel omkring 800-1000 baht af pengene. Morgenmad og frokost er vel under 100 baht.

Det bliver nok heller ikke Ban Hat Lek / Koh Kong grænse overgang som jeg vælger, og slet ikke nu når jeg læser at de er ??tungere at danse med der? og kan kræve flere penge af en osv.


Visumet koster så vidt jeg husker 20 USD. Det bliver så regnet til Thailandske Baht. Med kurser på 30 baht/dollar skulle det blive 600 baht, men er nogle hundrede baht højere ved alle stederne.

Dertil kan komme "tillæg" på den Cambodianske side, hvor der kan kræves lidt for at udstede visumet og ekstra for "at rejse tilbage samme dag". Det kan så ialt blive nogle få hundrede baht oveni. Men sådanne "tillæg" svinger fra sted til sted og tid til tid og personerne der.

Mht de enkelte grænseovergang er jeg ikke bekendt med dem alle. Afhænger også lidt af hvor du skal rejse fra. Der er mere end 100 km fra nord til syd i Chanthaburi provinsen. Der må være nogle i området hvor de er som kan hjælpe der - men vær sikker på det er en international grænse de lokale råder til. Nogle af dem er kun for lokale og det tænker de ikke lige over, hvis du bare spørger om en grænseovergang.

Kan man betale med Thai baht, ved grænse overgangen til Cambodia eller?


Thailandske baht kan bruges og nok det nemmeste.

PS: Hvornår tager du afsted?

Oprettet af Lars d. 03-06-2013 16:30
#37

En ting du dog skal være opmærksom på og som kan være en af de skræmmeoplevelser der høres?

Sidste indrejse SKAL være inden "ENTER BEFORE" datoen stemplet på visumet.

Det har betydning ved f.eks. denne situation.

Du søger et visum med to indrejse. Det er gældende i 90 dage fra udstedelsesdatoen. til ENTER BEFORE" datoen. Dvs kan bruges indtil denne dato og ikke efter. Uanset om antallet af indrejser er brugt.

Du rejser til Thailand en uge efter visum er udstedt.

Efter 60 dage forlænger du med 30 dage i Thailand og får disse 30 dage.

Efter de 30 dage er gået rejser du så ud af Thailand og vil ind igen på 2. indrejse. Men da er der gået de 90 dage PLUS den uge inden du rejste til Thailand.

Altså vil det være senere end 90 dage efter udstedelsen og dermed efter "ENTER BEFORE" datoen og dermed er visumet udløbet og kan ikke bruges til 2. indrejse.

Oprettet af Lars d. 03-06-2013 17:17
#38

Googlede lige lidt på det med grænseovergangene.

Der skrives om 6 internationale overgange -
2 i Chanthaburi

Bla. på Cambodias hjemmeside om evisa - http://www.mfaic.gov.kh/evisa/


Cham Yeam (Koh Kong)
Chorm (Oddar Meanchey)
Daung (Kamrieng Battambang)
Poi Pet (Banteay Meanchey)
Prom (Pailin)
O Smach (Oddar Meanchey)

Der findes også kort over hvor grænseovergangene er:
http://www.mfaic.gov.kh/evisa/Map.aspxa/Map.aspx

Og på denne side http://www.travelfish.org/border_crossings/camb...s/cambodia skrives om de samme 6, men med mere information.

De skriver bla. om grænseovergangen i Chathaburi:

Ban Pakard / Phsa Prum

This little utilised border is a 30-minute motorbike ride from Pailin and from the Thai side there are frequent minibuses to Chanthaburi an hour or so away. Cambodian visas on arrival are available.

Ban Laem / Daun Lem

Close to the Ban Pakard, Chantaburi/Phsa Prum, Pailin crossing, this very little-used border is about 45 minutes from Pailin and on the Thai side there are songthaeaw services to Chanthaburi. The Ban Pakard/Phsa Prum crossing is your better bet.

Oprettet af Jonner3000 d. 05-06-2013 07:31
#39

Her gik jeg og troede at jeg havde rimelig godt styr på reglerne om Turist Visum. - Men så var der alligevel noget jeg ikke havde fået med.

Havde nemlig forstået det sådan at den regel om at visummet skal tages i brug inden for 90 dage, fra den dag hvor det er udstedt, - at det var i forhold til pr. indrejse på visumet - Troede at det bare var den 1 indrejse på ens Turist visum som skulle bruges inden for de 90 dage, fra den dag hvor det er blevet udstedt.

Men gudskelov at du fortæller det.

Så skal man altså ikke, bare for at være i god tid, sende sin visum ansøgning til eksempel Thai konsulatet i Hvide Sande i alt for god tid.
- Fordi hvis man gør det, så ?tikker uret? jo fra den dag hvor de laver visummet ude på kontoret i Hvide Sande.
Det er ret vigtigt at man tænker og er klar over det, så det var godt at du sagde det Lars.

Lad os sige at mit Turist visum med 2. indrejser bliver udstedt på Hvide Sande den 2 januar 2014.
( udstedelses datoen på Turist visum er angivet i passet som: issued on )

- Jeg regner med at rejse omkring den 9 januar 2014. Hvis jeg gør det, så er der altså allerede ?brugt 8 dage?

Når mine 60 dage så er ved at være gået, så forlænger jeg mit visum med 30 dage, på immigrations kontoret i Thailand.

Og! Så er det så nu, at jeg skal være meget opmærksom på at lave mit visa run inden datoen hvor mit turist visum udløber. ( Datoen er angivet i passet som: Enter before )

Dermed er man sikker på at kunne stemple ind i Thailand igen på sin 2. indrejse i turist visummet.

Tror jeg forstår det helt klart nu, men ret mig venligst hvis jeg har skrevet forkert i ovenstående.

Begynder at se på de links, som der er vedhæftet nu.

Jeg synes det er rart at der er danske forums som dette hvor vi kan hjælpe hinanden. Takker!

Oprettet af Badedyr d. 05-06-2013 07:51
#40

- Fordi hvis man gør det, så ?tikker uret? jo fra den dag hvor de laver visummet ude på kontoret i Hvide Sande.
Det er ret vigtigt at man tænker og er klar over det, så det var godt at du sagde det Lars


Skal ikke kunne sige var Ib normalt gøre, men ved da han spørger til hvornår man vil rejse til Thailand, og hvordan man har planer om at gøre, også lave efter det passe, altså hvis du søger om Visa 14 dage før man skal afsted, går man ikke klip af de 14 dage, og forklare man at man vil søge 30 dage Ext. mens man er i Thailand på første indrejse inden man rejse ud, plejer han nu også at lave den datoen så det passer, så man kan nå ud og ind igen...

Oprettet af Lars d. 05-06-2013 14:12
#41

Jonner3000 skrev:
Tror jeg forstår det helt klart nu, men ret mig venligst hvis jeg har skrevet forkert i ovenstående.


Det er rigtigt, som du har skrevet og forstået.

Kort sagt, et visum kan aldrig anvendes til indrejse i Thailand efter "Enter before" datoen.

Men også god pointe fra Badedyr, hvis det kan lade sig gøre at få Konsulen til at sætte de rigtige datoer.

Jonner, når tiden kommer til at du skal søge, kan jeg da anbefale at du lige giver konsulatet en opringning og hører hvordan og hvorledes.

Oprettet af Jonner3000 d. 06-06-2013 17:46
#42

- Det var godt. Nogen gange skal tingene skæres ud i pap før jeg forstår :/ Det er ikke fordi jeg er dum sån´er jeg bare :)

Ja, nyttig information fra Badedyr.

Når tiden kommer dertil så prøver jeg at kontakte konsulatet og hører hvordan og hvorledes, og om de evt. kan lave udstedelses datoen sån´ cirka så det passer med at jeg kan nå ud af landet og ind igen.
- Så jeg er sikker på at kunne stemple ind i Thailand igen på min 2. indrejse i turist visummet. Altså nå ind og ud af Thailand inden visumet udløber.

Endnu engang tak for hjælpen herinde.
Nyd tiden :)

Oprettet af Steen J d. 24-06-2013 09:34
#43

Hello hallo, Måske ikke den riggtige tråd, men fandt ikke en der passer til det spørgsmål der nu kommer.
Dame i Thailand 50 år, har været i Sverige og har et 2 års visa til Sverige, hvor tiden ikke er udløbet, sådan som jeg forstår det.

Kan hun uden videre rejse til Danmark? (Jeg/vi inviterer hende hertil)

Skal hun have et Schengen visa oveni?, eller er visa´et til Sverige gældende som Schengenvisa også?

Det var lige de indledende spørgsmål

Hilsen
Steen


Oprettet af Lars d. 24-06-2013 16:55
#44

Steen, jeg vil da foreslå at du laver et nyt enme, for ikke at blande pærer og cola sammen.

Da den her er under enmerne om visum til Thailand og det andet den anden vej.

Oprettet af Jonner3000 d. 24-06-2013 17:06
#45

Hej Steen J.
Jeg vil også foreslå at du opretter en ny tråd, da denne allerede i forvejen indeholder lidt af hvert :)
Angående dine spørgsmål, kan jeg desværre ikke hjælpe dig - Men måske er der andre herinde som kan.
Alt det bedste,
Venskabelige hilsner herfra.

Redigeret af Jonner3000 d. 24-06-2013 17:06

Oprettet af Steen J d. 24-06-2013 17:59
#46

hva ska tråden være okay jeg joker

Oprettet af Lars d. 24-06-2013 18:14
#47

Under "Forum Oversigt - kategorier" findes en gruppe

Thailand i Danmark

med en kategori

Visum til Danmark

Oprettet af Jonner3000 d. 09-12-2013 05:09
#48

Nogen herinde der ved om det Thailandske general konsulatet i Hvide Sande har åbent mellem jul og nytår?.

På forhånd tak.

Oprettet af Lars d. 09-12-2013 17:23
#49

Hej Jonner,
jeg har ikke noget svar, men svarer alligevel.

Men evt. ringe til konsulatet derude og høre dem ad, hvis ikke andre ved det med sikkerhed.

Evt også spørge om de kan hjælpe med datoerne så det kommer til at passe med rejseplanen, hvis du søger lidt tidligere end du rejser?

www.thai-consulat...

Oprettet af Jonner3000 d. 09-12-2013 17:28
#50

Hej Lars. Tak for svaret.
Jeg ville os bare lige høre folkene herinde først, i stedet for at ringe helt til Hvide Sande og "forstyrre dem"...
Men jeg ringer til konsulatet i morgen, og spørger hvordan og hvorledes.
Ha´en go´aften.
Venskabelige hilsner,
Jonas.

Oprettet af Jonner3000 d. 16-01-2014 10:03
#51

:-) Hej Thaiguide.

Jeg ønsker at forlænge min 1. Indrejse på mit Turist Visum (TR.2)
med 30 dage på et immigrations kontor her i Bangkok.

Nogen der har adressen på et immigrations kontor i Bangkok, og som kender stedets åbningstider.

Jeg bor i nærheden af Lumphini Park.

På forhånd tak for hjælpen!.

Oprettet af Thong9 d. 16-01-2014 11:18
#52

Jeg har brugt dette kontor.


http://gotbangkok.com/2010/02/16/new-thai-immig...on-office/

Oprettet af Lars d. 16-01-2014 13:12
#53

Thong9, jeg tror kontoret som du nævner er lukket pgra demonstrationerne. Men også det som jeg ellers forstår som stedet og det eneste kontor i Bangkok.

De har vist lavet midlertidige kontorer. Et på Lad Prao Road og et lige på den anden side af floden.

tråd her i forumet - Bangkok immigrationskontor midlertidigt flytning

Immigrationens side med info om nu to kontorer:
http://bangkok.immigration.go.th/ion.go.th/

Due to the demonstrations, Immigration services provided at Government Complex Center are suspended

Our temporary offices are :
1. Immigration Service Center for 3 national Legalized Labors, Major Hollywood Suksawat, 1st Floor, Suksawat Road, Ratburana, Bangkok. Click here to view a map
2. Immigration Service Center for 3 national Legalized Labors, Imperial World Ladprao, 5th Floor, Ladprao Road, Wang Tong Lang, Bangkok. Click here to view a map
This temporary service will be started from January 13rd, 2014 until the situation improves.
We apologise for inconvenience.
Service time Mon-Fri 10:30 - 18:30 Closed on OFFICIAL HOLIDAYS


Men tjek hjemmesiden for sidste nyt og åbningstider. Ved aldrig.

Er du ved Lumphini er det måske korteste at tage til kontoret på den anden side af floden på Suksawad Road (Suk Sawat Road).


Oprettet af Thong9 d. 16-01-2014 13:54
#54

Om det er lukke pga. demo ved jeg ikke, jeg bruger selv et konto nu som ligger i Samutprakan...

I saafald Jonner kan vente til imorgen, saa vil jeg lige faa min kone til at undersoege det, det er jo lidt nemmere, da hun jo taler 100 % Thai.. 5555

Oprettet af Jonner3000 d. 15-02-2014 10:17
#55

:-) Mange tak for jeres svar begge to.

Okay, så grundet urolighederne her i Bangkok, valgte jeg at holde mig indendørs nogen dage, da jeg stadig havde noget ?tid at gå på? inden mit visum skal forlænges.

Jeg har forladt Bangkok nu, og er ankommet til øen Koh Samui, som jeg ikke har besøgt før.

Er der nogen der ved om der er et immigrations kontor på Koh Samui, hvor jeg kan få forlænge mit Turist Visum med 30 dage?
- fordi så kan jeg lige så godt få det ordnet mens jeg er her.

Sætter stor pris på jeres hjælp!.
Venskabelige hilsner, herfra.

Oprettet af Lars d. 16-02-2014 12:45
#56

Ikke selv været der, så ingen garanti. Men der skulle være et immigrationskontor på Samui.

På hovedvejen omkring en km syd for Nathon by - ved det store kryds der.

Skulle kunne nåes direkte med Pick-up - songtheaws mellem Nathon by og Lamai.

Hvordan er det så på Samui første gang? Kan jeg tillade mig at spørge hvor du har slået dig ned?

Blot lidt nysgerrig for at høre lidt om Samui. Selv været på ferie der 15 gange, men et par år siden jeg var der sidst.

Håber det kan bruges.

Redigeret af Lars d. 16-02-2014 13:32

Oprettet af Jonner3000 d. 20-02-2014 04:18
#57

Hej Lars.

Mange tak for dit svar, som jeg blev glad for at læse!..

Jeg kan rigtig godt lide Koh Samui. Jeg bor i Chaweng området, i en stille og rolig bungalow.

Men det er ikke sikkert at jeg vælger at tage hen, og forlænge min 1 indrejse med 30 dage mere her på Koh Samui immigrationskontor alligevel.

Fordi jeg har fået en rigtig god ven, som er et godt menneske kan jeg mærke.
Hun er fra Sumatra, snakker ganske udmærket engelsk, og hun har inviteret mig dertil for at se hendes land.

Jeg overvejer meget at tage med hende når mit Turist Visum (TR2) udløber her i Thailand.

Thailand er nemlig det eneste land jeg har været i her i SE ?? Asia og jeg kunne godt tænke mig at følges med hende, da hun kender Sumatra godt.. Men hun ved ikke rigtig noget om visum regler her i Thailand og Sumatra.

Altså jeg er her i Thailand nu på et Turist Visum med 2 indrejser (TR 2)
Min 1 indrejse står der ?ADMITTED UNTIL? : - 5 Marts 2014
Hvilket vil sige at jeg skal forlade Thailand cirka inden den dato.

Lad os så sige at jeg vælger at tage til Sumatra omkring den 3 eller 4 Marts 2014
- og være der i 3 uger eller måske én hel måned.

Kan jeg så godt rejse tilbage til Thailand når mit ophold i Sumatra er gået, og regne med at få 60 dage mere i Thailand ved ankomst ved grænseovergangen.

Mit Turist Visum (TR 2) udløber 16 April 2014
( Er i passet angivet som ?ENTER BEFORE? )

Jeg er i tvivl omkring dette, så lad mig venligst vide.
På forhånd tak.

Ha´en go´dag derude.
Kh Jonas.

Oprettet af Lars d. 20-02-2014 21:04
#58

Hej igen Jonas,
Jamen du kommer da lidt rundt også med visumsagen.

Men efter det du skriver er det rigtigt du kan rejse ud af Thailand inden den 5 marts og så tage ind i Thailand igen senest 16. april.

Sidste indrejse skal bare være inden "enter before" datoen. Derefter kan visumet ikke anvendes mere.

Men har et par spørgsmål.
Du skriver enter before datoen er 16. april.

Og kan regne baglæns til at du er rejst ind i Thailand omkring den 5 januar.

Det jo sikkert korrekt når du skriver det, men ser bare for mig lidt anderledes ud end jeg ville tro.

Har du fået visumet udstedt helt tilbage i oktober 2013 og med 6 måneders gyldighed, men først rejst til Thailand 5 januar?

Visumer normalt gyldige 3 eller 6 måneder fra udstedelsen, så det kan jo ikke være udstedt 16 januar.

(ikke helt 3 og 6 måneder, men korrekt 90 og 180 dage)

Pas på dig selv også at du ikke bliver scammet ud i et eller andet der hihi.


Oprettet af Jonner3000 d. 22-02-2014 08:33
#59

Hej Lars.

:-) Lars, du må ikke skrive så noget med at jeg bliver scammet, så bliver jeg helt urolig inden i hihi :/

Men mange tak for dit svar.

Du skriver at sidste indrejse i Thailand skal være inden "ENTER BEFORE" datoen, og derefter kan visumet ikke anvendes mere.

- Det er jeg indforstået med, men kan min 2 indrejse stadig forlænges med 30 dage, selvom visummet udløber den 16 April 2014. ?

Når jeg kommer tilbage fra Sumatra har jeg nemlig planer om at blive i Thailand indtil den 25 Maj, 2014.

Jeg rejste ind i Thailand den:
- 5 januar, 2014

Mit visum blev udstedt på Generalkonsulatet i Hvide Sande den:
16 dec 2013.. Er angivet i passet som ??DATE OF ISSUE?

Kærlige tanker herfra.

Redigeret af Jonner3000 d. 22-02-2014 08:36

Oprettet af Lars d. 22-02-2014 18:30
#60

Visum angiver kun den tid du kan bruge det til indrejse i Thailand.

Hvor længe du kan være i Thailand siger visumet ikke noget om. Det bestemmer immigrationen.

Og her giver de dig igen 60 dage når du rejser ind uanset om det er først eller sidste gyldighedsdag og forlængelsen kan også gøres når du først er i Thailand. Helt uafhængig af visumets guldighed.

Det lidt forskelligt fra visum til Danmark f.eks. hvor et visum fortæller hvor mange dage det giver adgang til og i hvilken periode det må være.

Jeg studser bare lidt over datoerne fordi du har fået et visum der er gyldigt 4 måneder, fra december til april. Det plejer altid at være 3 eller 6 måneder. Aldrig hørt om 4 måneder før. Men du har givetvis ret når du skriver det.

Ingen skade til at være "urolig" og bevare den sunde fornuft :) Naiv og alt for godtroende må man ikke være i asien?

Nyd Samui og resten af turen.

Redigeret af Lars d. 22-02-2014 18:34

Oprettet af Jonner3000 d. 29-03-2014 02:19
#61

Okay. Mange tak for svaret. Du har ret Lars ?? det er altid en god ide at bevare sin sunde fornuft når man rejser rundt på egen hånd.

Dog ændrede planerne sig lidt og jeg kom aldrig med hende til Sumatra, grundet noget sygdom i hendes familie.
Vi splittede op og jeg blev på Koh Samui alene, og nød det der.. Jeg fandt immigrations kontoret på Koh Samui og fik forlænget mit Turist visum TR2 med 30 dage.
I mit pas står der nu: ??ADMITTED UNTIL? ?? 4 April 2014.

Fra Koh Samui tog jeg nattoget fra Surat Thani til Bangkok, og fra Bangkok tog jeg en bus til Trat ?? sejlede derfra ud til øen Koh Chang, hvor jeg befinder mig nu siden i mandags.. Koh Chang kan jeg også lide. Virkelig grøn vegetation her, og stranden er flot.

Jeg skal have fundet ud af om man kan lave et ?visarun? herfra Koh Chang, til en grænseovergang ved Cambodia på den nemmeste og sikreste måde..
Tager man en båd direkte fra Koh Chang til landegrænsen ved Cambodia.
Eller skal jeg mon tage en båd fra Koh Chang til Trat ?? og så en bus fra Trat til Cambodia?..
Jeg vil bare gerne være godt forberedt, da det er min første gang jeg skal lave et ?visarun?.

På forhånd tak for hjælpen..
Håber i nyder tiden folkens.. Det gør jeg hvert fald.

Venskabelige hilsner, herfra Koh Chang øen.


Oprettet af Lars d. 30-03-2014 19:22
#62

Hej Jonas,
Godt du har din sunde fornuft :)

Mht visarun er her et bud fra mig, andre har måske nogle bedre eller flere oplysninger?

Sejle fra Koh Chang til en havn ved grænsen Thailand eller Cambodia har jeg ikke hørt. Det vil også kræve der er immigrationsmyndigheder i havnen.

Så efter min mening vil turen gå fra Koh Chang til fastlandet, til Trat og derfra til grænsen ved Hat Lek - Koh Kong.

Her gennem paskontrollen ud af Thailand, få et "Visa on Arrival" på kontor i Cambodia og så gennem paskontrollen "ind" i Cambodia.
Derefter gennem paskontrollen ud af Cambodia og går tilbage til paskontrollen ind i Thailand.
Og med bussen tilbage igen.

Til visum skal du have et eller to billeder med, plus kontanter, Thai baht vist OK.

Pengene....

Der er ikke noget problem med ekstra penge på den thailandske side, men det kan der være/der er på den cambodianske side. Denne grænse har ry for at være "dyr".
Visum koster vist 20 USD, dvs omkring 640 baht. Men de kræver mere for det uanset prisskilt. Hvor meget ved jeg ikke men det ved nogle på Koh Chang.

Så kan de måske finde på at sige, at da du kun skal have visum til frem/tilbage tur vil de også have lidt ekstra.

Og for at komme ud af Cambodia vil de så igen have noget ekstra "fordi du kun rejser ud og ind".

Alt det ja det er "uden regning".

Tager du tidligt afsted kan du være tilbage samme dag. Skal nå tilbage til Koh Chang færgerne inden de stopper sejladserne - omkring solnedgang så vidt jeg husker.

Hvordan:

Et bud, det nok nemmeste og hurtigste, men måske ikke billigste:

Finde en et tourfirma på Koh Chang som du kan bestille en visa run pakke hos. Så tager du en minibus fra Koh Chang og bliver kørt tilbage dertil og alt planlagt.

Ikke jeg ved det, men det kunne jo være, at de kan tilbyde to slags ture:

1. hvor de sørger for transporten til og fra grænsen.
2. hvor de også tilbyder at klare alt det med stempler osv mens du venter i Thailand ved grænsen.

Sidste løsning koster selvfølgelig noget mere - og er i princippet ulovlig.

Anden måde er at du selv klarer det hele. Det måske billigere, men også mere besværligt og måske tidskrævende.

Tager med færgen, finder til Trat og der finder tourforretning der har en minibus er kører til og fra grænsen. Syntes engang at have set nogle på hovedgaden. Men det skal så alt sammen også passe med tiden hvis du skal nå tilbage samme dag. Alternativt er at tage en rygsæk med og tage en overnatning i Trat (lade alt andet blive på Koh Chang) og ser den. Men ikke fordi der er voldsomt meget at se og gøre der.

Håber det giver et par ideer.

Nu det ikke sikkert du overhovedet er på White Sand Beach og slet ikke sikkert du kigger efter dansk mad... Men kunne så lige fristes til at spørge om du har set om restauranten "By Jensen", dansk restaurant, is still going strong? Lå lige i udkanten af White Sand Beach mod syd, ved det skarpe venstresving op ad bakken.

Oprettet af Jonner3000 d. 31-03-2014 07:28
#63

Hej Lars.
Jo, det giver hver fald et par ideer, og er meget nyttig information du kommer med der!. Jeg har skrevet det ned i mit rejse hæfte nu..
Jeg planlægger det nærmere i dag, og lader jer vide hvordan det går..
Det skal jo nok gå godt alt sammen, trods de kan være ?tunge at danse med ved grænse overgangen i Cambodia??
Jeg har ikke set den danske restaurant du nævner, da jeg opholder mig på Klong Phrao beach, men måske tjekker jeg den ud i aften.. Jeg skal have taget nogen billeder nu, og hævet nogen Thai baht til turen..
Tak for hjælpen - ha´ en dejlig dag. Nyd det!.
Positive tanker, Jonas.

Oprettet af Jonner3000 d. 03-04-2014 10:55
#64

Hej igen.

Okay, Jeg valgte at tage videre fra Koh Chang øen i går, fordi jeg synes jeg havde set det jeg skulle der. Nød mit ophold på Koh Chang.

Fra Koh Chang sejlede jeg til Trat city, og fra Trat city tog jeg en bus til Chanthaburi city, hvor jeg befinder mig nu.

Jeg vil blot meddele at min første ?visa run? tur på egen hånd gik okay synes jeg - trods alt.
Var på ?visa run? tur i dag.

?Visa run? fra Chanthaburi Thailand, til Ban Laem Immigration Checkpoint i Cambodia.

Bus afgang fra Chanthaburi : kl 8:00

Tilbage i Chanthaburi : kl 12:00

Minivan tur - retur : 180 Thai Baht.

Visum til Cambodia : 1200 Thai Baht.

(De skulle bruge 1 pasfoto af mig, som jeg havde på mig i forvejen)

Så altså 1380 Thai Baht for turen i alt..

Tak for støtten og de gode råd herinde på forumet. Sætter jeg virkelig pris på..

Ha´en´go´aften. Venskabelige hilsner, herfra.

Redigeret af Jonner3000 d. 03-04-2014 10:56

Oprettet af Lars d. 10-04-2014 18:06
#65

Hej Jonas,

Tak for en rigtig god beskrivelse som andre sikkert kan bruge også.

Lidt udenfor emnet, men jeg kan egentlig godt lide den måde du beskriver du har rejst rundt på. At rejse til et sted uden fast plan om at tage videre, hverken dato eller sted. Være der til det "er tid" til at tage videre og så finde nyt sted og have mulighederne for hele tiden at skifte såvel datoer som hvor du vil hen.

En utrolig frihed som jeg selv godt kan lide.

Sidespørgsmål så endnu engang..

Du tog fra Bangkok til Koh Chang

Var det med bus/minibus?
Hvorfra i Bangkok og hvor meget koster det nu tildags?

Fortsat god ferie og frihed.

Oprettet af Jonner3000 d. 11-04-2014 03:10
#66

:-) Selv tak.

Ja, jeg tænkte at andre herinde sikkert kan bruge sådanne informationer hvis de skal på tilsvarende tur.

Jeg forstår godt at du også selv kan lide friheden ved at rejse på denne måde. - Det er jeg meget taknemmelig over at have muligheden for at gøre.

Jo, jeg tog en public bus fra Bangkok til Trat center point ferry.
Derfra sejlede jeg ud til Koh Chang øen.

Bus terminalen i Bangkok går under navnet ??The Eastern Bus Terminal? og den ligger ved siden af ??Ekamai Skytrain Station? på Sukhumvit Road.

En stor public bus på 1st class kostede 275 Thai baht.
Køreturen tog cirka 5 timer.
Undervejs var der en pause på 15 minutter.
Jeg tog en bus kl: 07:45 om morgenen.

:-) Venskabelige hilsner, herfra.

Oprettet af Jonner3000 d. 27-04-2019 12:16
#67

Lige en opdatering herfra.

Jeg lavede den samme visa run tur i dag, og det var en højere pris, i forhold til i 2014.

Visa run fra Chanthaburi Thailand, til Ban Laem Immigration Checkpoint i Cambodia.

Minivan bus afgang fra Chanthaburi: kl 8:00

Tilbage i Chanthaburi: kl 12:00

Minivan tur - retur: 240 Thai Baht.

Visum til Cambodia: 1500 Thai Baht.

Og så ville de ha' 500 Thai Baht fordi at jeg tog tilbage til Thailand igen samme dag.

(de skulle bruge 1 pasfoto af mig, som jeg havde på mig i forvejen)

Så altså 2240 Thai Baht for turen i alt.