Debatemne: Thaiguide :: Rekord mange thailændere søgte visum til Danmark sidste år

Oprettet af Lars d. 05-02-2017 19:41
#1

Visummedarbejderne på ambassaden i Bangkok og i visumcentret havde mere travlt end normalt sidste år.

13.284 thailændere søgte visum til Danmark (og Island) via Ambassaden i Bangkok sidste år og det er mere end dobbelt så mange som i 2013, hvor 5.635 søgte. Det skriver Den Danske Ambassade på deres facebookside. (Ambassaden modtager også ansøgnigner om visum til Island og videresender dem til behandling på Island)

Hvor mange har så fået visum?

12.724 thailændere har ifølge "Ny i Danmark" fået visum på danske ambassader rundt i verden og vil formode langt overvejende del i Thailand. Derudover er 191 visa udstedt efter behandling i udlændinge styrelsen.

Mange vil måske tro at de fleste visa ansøges/udstedes til kvinder, der skal besøge sin danske mand eller kæreste - men sådan er det faktisk ikke. De fleste får visum til at besøge Danmark som ren turist.

Visumtyper udstedt:

Turist/transit - 8.265
Besøg (familie) - 3.505
Forretning - 683
Kultur og sport - 16

(Det er antallet af turistbesøg der er stigende)

Der kommer 3-4.000 thailændere på besøg hos familie/kærester i Danmark om året, men det er dog ikke mange der vælger, eller kan, bosætte sig fast i Danmark.

Sidste år fik 326 thailændere familiesammenføring i Danmark og 71 fik afslag. Samtidig fik under 200 thailændere permanent opholdstilladelse i 2016, efter at have fået familiesammeføring nogle år tidligere.

Tallene er Tal på udlændingeområdet pr. 31.12.2016 - Ny i Danmark



Redigeret af Lars d. 06-02-2017 19:01