Debatemne: Thaiguide :: Visum - step by step

Oprettet af Tom d. 30-01-2019 22:05
#1

Jeg har en thai kæreste som jeg ønsker skal komme til Danmark på besøg i 90 dage. dertil har jeg lidt spørgsmål vedr. visum til hende.



Hvor lang er sagsbehandlingstiden for behandling af visum?

Hvad skal man ca. regne med at det koster incl. ALT?

Hvad er proceduren, step by step.?

Oprettet af milex d. 31-01-2019 10:45
#2

http://thailand.um.dk/en/travel... - giver en udmærket beskrivelse.

Det visum der skal søges vil være: Visiting girlfriend, boyfriend or friend living in Denmark

Oprettet af Lars d. 31-01-2019 16:32
#3

Jeg ville også starte med det link som Milex har givet og finde den tjek liste som der kan hentes og starte med at tjekke den ud.

Der er også et link på ambassadens side til visum centret. Visum centret er der hvor de fleste vist søger visumet. Tjek om der skal bestilles tid.

Det hele er vist på engelsk og thai på siderne og det er nok fordi det jo er den udenlandske part der faktisk selv skal søge og dermed selv egentlig udfylde ansøgningspapirer osv.

Derudover er der https://nyidanmark.dk/ som beskriver generelt for alle verdens landes personer hvordan de kan få visum. Ambassadens information er dog mere ligetil syntes jeg og rettet mod Thailand.

Hvor lang tid tager det?
For et par måneder siden kunne man læse af mange ventede op til 2 måneder på at det blev behandlet i Danmark. Andre noget hurtigere. afhænger nok af vurdering fra sag til sag hvor meget ekstra der skal tjekkes.

Vigtig detalje er at der skal stå et beløb på kærestens bankbog på 1.250 baht per dag i Danmark. Tjek at det er lige 1.250 - det står på siden. De penge skal også stå der når hun henter visumet og kunne vises de står der og i princippet skal de også stå der når hun lander i Danmark.

Når du har tjekket alt det kan du så få det samlet alt sammen. Visum centret tager tingene på tjeklisten og tjekker af og mangler der noget er det tilbage igen.

Kæresten kan søge på visumcentret, i person - det er hende der skal søge og fremlægge papirerne og ikke dig.

Man kan også søge på Ambassaden, men så skal bestilles tid noget tid i forvejen. det står der også i Milex link.

Prisen.

Der er visum gebyret til visumcentret og visumet. Priserne stå i linkene.

Det virker måske overskueligt, men kig det igennem lidt efte lidt så begynder det at hænge sammen.

Der er INGEN grund til at betale i dyre domme for en agent. De kan kun samle de samme papirer som du skal have med. Kan ikke aflevere ansøgningen eller gøre noget som helst for at den bliver behandlet bedre eller hurtigere. Behandlingen sker på Ambassaden og ikke visumcentret.

Det som nogle kan have problemer med er et par ting.

Bevise man virkelig er kærester og faste kærester. Har man ikke mødt hinanden i det virkelige liv er det meget svært.

Kunne sandsynliggøre at kæresten KUN er i Danmark på ferie og vil rejse hjem igen når visumet udløber. Den skal der tænkes godt og grundigt over. Har hun arbejde? Kan det dokumenteres? Hvad gør at hun vil rejse hjem til Thailand igen? Har hun børn kunne man sige det var grunden til at rejse hjem, men vi har jo set mange eksempler på at thailandske kvinder tager til Danmark og lader børn vente hjemme, så det måske ikke godt nok argument. Har hun hus. Det lidt det samme. Ofte bor resten af familien i huset også og vil blive ved med det.

(Det er ikke min mening men bare kold og kynisk de overvejelser som man skal igennem, da det er love og regler og argumenter og beviser der tæller og ikke følelser)

Held og lykke med projektet og skriv da endelig igen hvis der dukker noget op.

Sikker på en del her har været det igennem og kan give et par praktiske tip udover denne lidt kolde gennemgang jeg har givet her.

Oprettet af styker d. 31-01-2019 21:52
#4

Husk der skal bestilles tid på VFS visumcentret nu, så i ikke går forgæves.
Der har vist været lang ventetid i perioder.
Tidligere var målet at alle visumansøgninger skulle afgøres inden for 14 dage af ambassaden, og kun i særlige tilfælde sender til dk for behandling.

Men alt står på deres hjemmeside og der er også tjekliste med alt hvad der skal vedlægges ansøgningen.
Der er også mulighed for at booke tid online.
https://www.vfsglobal.com/denma...

Oprettet af bowler300 d. 13-02-2019 19:37
#5

Jeg er Thaigift aner ikke hvad hun har stående på en bankkonto. men sidste gang fik hun et multipli entry visum i 90 dage ud af 180, og er rimlig sikker på hun ikke har så store beløb på kontoen.

Tror de vurdere individuelt, og at noget mener VFS ikke er tilfredse med et beløb der står på en konto kan man falde op og springe ned på. De tager blot mod de papirer og oplysninger og checker alle papirerne er der. Det spare den danske stat masser af penge da de spare en del ansatte på ambassaden. Og ja visumansøger betaler for at få det behandlet hos VFS så inden udgift for den danske stat.

Men VFS kan ikke afgøre om man har kendt hinanden længe nok, om økonomien er i orden osv. det foregår udelukkende på ambassaden.

Oprettet af Tom d. 15-02-2019 18:31
#6

Tusind tak for jeres svar, der er mange ting der skal styr på. Og vil gerne gøre det rigtigt første gang, så det hele ikke blever forsinket.

Jeg er dog i tvivl om alle de danske papirer jeg sender til min kæreste, som hun fremviser til brug for visum ansøgningen, om de skal stemples (legaliseres) inden ambassaden kan bruge dem?

De thaier, samt andre udlændinge der tidligere har lavet visum ansøgninger til andre lande end Danmark, siger at alle papirer skal stemples (legalisers). kan det være rigtigt?

Redigeret af Tom d. 15-02-2019 19:11

Oprettet af milex d. 16-02-2019 03:18
#7

Det eneste du skal sende til hende fra Danmark er vel VU2-nummeret
- altså nummeret på din invitation.

Så der er ikke noget der skal legaliseres.

Oprettet af styker d. 16-02-2019 11:25
#8

Hun skal hverken have mere eller mindre med end hvad der står på checklisten.
https://www.vfsglobal.com/denma...

Og det er jo egentligt ikke meget, hvad andre thaier siger skal hun lade være med at lytte til.
De har desværre en tendens til at ville spille kloge på alting som de reelt ikke ved hvad handler om 100%, og det er ikke altid lige heldigt da en thai stort set aldrig vil indrømme de tager fejl(så mister de ansigt)

Nu skal du være 100% sikker på at hun går direkte til VFS og ikke en tvivlsom agent.
Dem var der i hvert fald en del af på stueetagen hvor de boede før, de var på en etage længere oppe.
Førhen var der advarsler både på hjemmesiden og på skilte der hvor VFS boede tidligere om at man skal undgå disse agenter.

Skulle du høre om de har opført sig uforskammet eller nedgjort din kæreste på VFS, så kontakter du ambassaden med det samme og får aftalt de overtager kontakten til hende i resten af forløbet.
Det har der desværre været en del eksempler på førhen med tvivsom opførsel hos de ansatte ved VFS.

Oprettet af Tom d. 16-02-2019 14:32
#9

Ok godt at vide..

Dvs. hun skal ringe og lave en aftale med VFS, når hun har alt hvad der står på checklisten?
Og hendes dokumenter skal legaliseres, eller hvad?

Og Hvad er forskellen på VFS og Ambassaden?

Oprettet af BjarneH d. 18-02-2019 14:13
#10

Min veninde søger også "kæreste visa", men i checklisten står der, at hun skal kunne forevise en "fly billet reservation". Hvordan tolker Ambassaden denne pasus?
Såfremt påkrævet, hvordan laver man denne reservation uden at skulle købe en dyr flybillet?
Mvh
Bjarne

Oprettet af styker d. 18-02-2019 15:52
#11

Tom
Nej hun skal reservere tid online på deres hjemmeside som jeg tidligere har linket til.
https://www.vfsglobal.com/denma...
Og tidsreservation her.
https://www.vfsglobal.com/denma...
Jeg ved ikke om det også kan gøres telefonisk.
Og nej der er intet der skal legaliseres hun skal blot medbringe de i checklisten angivne dokumenter.
Så er der jo lige jokeren med at de godt kan forlange billeder med jer begge 2 på som kan bevise at i kender hinanden/er kærester andet end fra internettet.
Men det er jo ikke nævnt, så hvis det ønskes ifbm ansøgningen kunne jeg forestille mig at du bliver kontaktet.

VFS er et privat firma som udenrigsministeriet har outsourcet visumansøgningen til, for de kan åbenbart gøre det billigere end ambassaderne ude i verden.
Men alle ansøgninger bliver stadig behandlet på ambassaden, så VFS er kun mellemled til at modtage alle dokumenter/ansøgninger og udlevere Visa.

BjarneH
Der er et hav af små rejseagenter i nærheden af VFS kontor hvor man for nogle hundrede baht kan lave en reservation af flybillet.
Den kan man så annullere så snart ansøgningen er afleveret hvis man ikke har tænkt sig at købe den reserverede billet.
Det er lige så tåbeligt som man skal have købt og betalt en rejseforsikring når ansøgningen afleveres.
Det er jo penge ud af vinduet hvis de så nægter visa.

Oprettet af girobank d. 03-03-2019 06:19
#12

Der skal stå 1750 tbh x antal dage visummet gælder, dvs 90 dage x 1750 tbh.

Oprettet af Lars d. 03-03-2019 17:41
#13

bowler300 skrev:
Jeg er Thaigift aner ikke hvad hun har stående på en bankkonto. men sidste gang fik hun et multipli entry visum i 90 dage ud af 180, og er rimlig sikker på hun ikke har så store beløb på kontoen.

Tror de vurdere individuelt, og at noget mener VFS ikke er tilfredse med et beløb der står på en konto kan man falde op og springe ned på. De tager blot mod de papirer og oplysninger og checker alle papirerne er der. Det spare den danske stat masser af penge da de spare en del ansatte på ambassaden. Og ja visumansøger betaler for at få det behandlet hos VFS så inden udgift for den danske stat.

Men VFS kan ikke afgøre om man har kendt hinanden længe nok, om økonomien er i orden osv. det foregår udelukkende på ambassaden.


Bare kommentar. Det sidste afsnit først. Ja det er ambassaden der laver vurdering og tager beslutningen om visum. Men det sker trods alt efter det som er afleveret til VFS og de notater der er gjort der. Det er det eneste ambassaden har som beslutningsgrundlag med mindre der spørges efter yderligere informationer.

Til første afsnit. Der blev strammet op på de økonomiske krav i februar 2018, hvor det blev standard med de 1.750 baht per dag, med mulighed for dispensation som ikke er specificeret hvad kan give dispensation. Tidligere var det 50.000 baht uanset antal dage. Da din kone har fået multiple har hun så haft nogle besøg i Danmark bag sig inden? I så fald er det måske nemmere.

Man behøver vist ikke aflevere alt som der står på tjeklisten og som VFS spørger om for at aflevere ansøgningen (og betale). Så skriver man vist under på at man stadig ønsker at indgive ansøgning selvom der er disse mangler som så er listet op - Ihvertfald tidligere har jeg set felter til dette. Om det er ændret ved jeg ikke.

Men om det gavner skal jeg ikke kunne sige.

Man kan også få lov at aflevere sin ansøgning på ambassaden. Der skal så bestilles tid.

Oprettet af sandfeldt d. 04-02-2020 14:29
#14

Hej
Følger lige lidt med da jeg står og skal have et visum til min kæreste ,men det er sku lidt op ad bakke.
Hun har sin egen farm hvor hun dyrker grønsager og frugt, sælger til fabrikker og på marked så hun har ikke en ansættelseskontrakt, som bevis kan hun da fremligge sin "skødebog" en bog med optegnelser på hendes jordområder men hendes billed og data i , ville det være nok ?'

andet problem
hun har en veninde der siger hun laver mange visum, hun vil have fra mig flg.
lønsedler-årsopgørelser-min bankudskrift for 6 mdr.-foto af mit hjem -el regninger-vandregninger- etc
er der nogen af jer der har sendt det ?'

jeg laver jo et invitation brev, hvor jeg uploader foto , kopi af mit pas så de kan se jeg har været i thailand på de datoer jeg har oplyst, skulle det ikke være nok

håber der er en der kan hjælpe lidt her

Oprettet af WhiteBoyRick d. 04-02-2020 17:50
#15

Hej,

Jeg har ingen erfaringsmæssige inputs, men jeg står pt i en lignende situation, så jeg kan da bidrage med, hvad jeg har tænkt mig at gøre.

Hvis hun har en forretning med kommercielt salg, har hun formentlig også registreret en virksomhed hos myndighederne. Hvis hun ikke allerede har et certifikat som bevis på registreringen, kan de hurtigt udstede et til hende. Det kan hun så tage med til visacentret som bevis for, at hun er i arbejde. De burde kunne hente alle nødvendige oplysninger ud fra det. Certifikatet udstedes formentlig på thai, men det kan oversættes af en autoriseret for 2-300 baht.

Angående invitationen, så skal du bare udfylde skema for VU2 invitation og vedlægge en kopi af dit pas, så har de alle oplysninger de skal bruge om dig. Det er i øvrigt dejligt nemt at gøre online.
Jeg ved ikke hvad de kan hente af info om dig gennem dit cpr nr., men billeder af dit hjem og dine vand- og varmeregninger, skal de under ingen omstændigheder bruge til noget.

Håber det kan bruges til et eller andet og god fornøjelse med det hele!

Mvh

Redigeret af WhiteBoyRick d. 04-02-2020 17:53

Oprettet af Lars d. 06-02-2020 11:40
#16

sandfeldt skrev:

Hun har sin egen farm hvor hun dyrker grønsager og frugt, sælger til fabrikker og på marked så hun har ikke en ansættelseskontrakt, som bevis kan hun da fremligge sin "skødebog" en bog med optegnelser på hendes jordområder men hendes billed og data i , ville det være nok ?'


At hun ejer land siger ikke umiddelbart noget om at hun driver virksomhed og arbejder der. Alm. landbrug lille familielandbrug er ikke som sådan en virksomhed med papirer og regnskaber.
Der skal nok noget mere til at vise hun har firma og aktivt arbejder/driver det.

sandfeldt skrev:
andet problem
hun har en veninde der siger hun laver mange visum, hun vil have fra mig flg.
lønsedler-årsopgørelser-min bankudskrift for 6 mdr.-foto af mit hjem -el regninger-vandregninger- etc
er der nogen af jer der har sendt det ?'

jeg laver jo et invitation brev, hvor jeg uploader foto , kopi af mit pas så de kan se jeg har været i thailand på de datoer jeg har oplyst, skulle det ikke være nok

håber der er en der kan hjælpe lidt her


Aldrig hørt om nogle der skulle aflevere de papirer. Tyder på hun er godt på vej ud af et sidespro og langt væk fra hvor fokus skulle være og på de udfordringer der er. Eller på anden måde - hun har ikke styr på vejen til at komme i mål.

Gad vide hvor denne smarte visum agent har den viden fra.

Drop hende med det samme. det vil skabe mere forvirring end afklaring og hun fokuserer slet ikke på det hun skal og de ting der her er udfordringen.

Det uanset at din veninde mener hun er dygtig og skal hjækpe folk. Det sker ofte at thaierne mener de skal lytte til thaieren. Bed veninden om at donere penge til hende hvis hun vil, men hold hende udenfor visum ansøgningen.

Drop agenter.

De kan hjælpe med at samle de dokumenter der skal bruges og det er alt og det kan du ligeså godt selv. Nogle af dem kan måske også bruges til at få oversat ting og legaliseret, men det kan også gå galt.
Undervejs kan det blive voldsomt forvirrende hvis din veninde tror på alt hun får at vide og det ikke er korrekt.

Mange af dem har slet ikke erfaring nok til at kunne gøre noget særligt og glemmer måske endda ting - og er det lidt kompliceret ender det med at det trækkes i langdrag fordi de ikke ved hvad de skal gøre og måske aldrig bliver færdigt.

Pludselig kommer ekstraudgifter og viser sig ikke alt er inkluderet i priserne osv osv osv.

Oprettet af Lars d. 06-02-2020 11:40
#17

WhiteBoyRick skrev:
Hvis hun ikke allerede har et certifikat som bevis på registreringen, kan de hurtigt udstede et til hende. Det kan hun så tage med til visacentret som bevis for, at hun er i arbejde. De burde kunne hente alle nødvendige oplysninger ud fra det. Certifikatet udstedes formentlig på thai, men det kan oversættes af en autoriseret for 2-300 baht.


Tror ikke man skal forvente at den danske ambassade går ud og henter yderligere oplysninger til en visumansøgning i thai systemet.

Det er ansøgeren der skal vedlægge alle nødvendige papirer. Ambassaden kan så sikkert lave check af det er rigtigt hvis de vil.

Det kan ske at sådan et certifikat også skal legaliseres for at kunne bruges og det så dels hos det thailandske udenrigsministerium og derefter på den danske ambassade.

Findes der autoriserede oversættere i Thailand?

Oprettet af sandfeldt d. 06-02-2020 14:33
#18

tusind tak for svar
jeg har endelig fået hende til at droppe denne agent, så planen er at jeg laver invitationsbrevet online , og når jeg kommer derned i april, hjælper jeg hende med at lave ansøgning om visa online ved VFS

Hun taler en del om at det er de thailandske myndigheder der vil se beviser på bolig, løn, etc. for at de vil lade hende rejse ud.
nogen der nogensinde har hørt om det? eller er det bare en thai historie :-)

Oprettet af girobank d. 06-02-2020 22:22
#19

Godt du dropper agenten, de tjener bare en masse penge på noget man selv kan klare.

Det er noget sludder din veninde fortæller dig om lønsedler m.v.

Men husk hun skal forevise en opdateret bankbog med et indestående på 1750 tbh x antal dage, hun søger visum.

HUsk at bestille tid på VFS.

Oprettet af milex d. 07-02-2020 01:23
#20

Bare hold dig til: Checklist: Visit boyfriend, girlfriend or friend


Som du finder på VFS's/ambassadens hjemmeside.
(du vil bl.a. se at en opdateret bankbog ikke mere er accepteres).

Alt det som venindens veninde/agent nævner er - for at sige det mildt - noget sludder.

Redigeret af milex d. 07-02-2020 01:48

Oprettet af Lars d. 07-02-2020 14:30
#21

sandfeldt skrev:
Hun taler en del om at det er de thailandske myndigheder der vil se beviser på bolig, løn, etc. for at de vil lade hende rejse ud.
nogen der nogensinde har hørt om det? eller er det bare en thai historie :-)


Nogle gange tænker man hvor i alverden de finder de mærkelige historier eller hvor de ideer kommer fra. Helt ude i hampen.

Alle thaieren kan helt frit, uden at vise noget andet end pas, rejse ud af Thailand og hvorhen de vil, bare de har visum til de lande som kræver visum.
Det er ikke DDR eller lignende.