Debatemne: Thaiguide :: Thaiere kan rejse til Danmark - endelig info kommet

Oprettet af Lars d. 02-07-2020 15:21
#1

www.thaiguide.dk/images/forum/covid19/th-dk-ok.jpg

Danmark har åbnet for at thailændere kan rejse til Danmark på næsten samme betingelser som før fra 4. juli.

Regeringen har i dag implementeret dele af de anbefalinger som EU forleden gav at åbne for 14 lande udenfor EU som EU anser for at være sikre lande.

En anerkendelse af at Thailand har styr på virussituationen nu.

I praksis skulle det betyde at:

- Thailændere nu kan rejse til Danmark på samme vilkår med visum som tidligere. Dog skal turister have mindst 6 overnatninger booket (mange thai turister bruger rundrejse i Europa og kun få dage et sted)

- Rejsevejledningerne ændres ikke og vedbliver med at være Orange og fraråder alle ikke-nødvendige rejser til Thailand. Dette skyldes alene indrejserestriktionerne som er i Thailand nu.

Et spinkelt håb kunne være at åbningerne fra EU kan hjælpe med at få gensidige aftaler med Thailand og speede processen for åbning mod EU op. Men det må tiden vise.

Åbningen sker på trods af Udenrigsminiteriets udmeldinger om at der kun vil blive åbnet hvis de andre lande selv giver rimelig fri indrejse uden karantæne og det kan ikke siges om det nu lukkede Thailand.

Det var dog ikke alle 14 anbefalede lande der blev åbnet for. Kun seks af dem:

Australien
Canada
Japan
New Zealand
Sydkorea
Thailand

Det er så p.t. lidt besværligt for thaiere at vende tilbage til Thailand, men det er en anden sag.

Kilde: Udenrigsministeriet, 2. juli kl 16.08 dk tid

Redigeret af Lars d. 02-07-2020 15:42

Oprettet af Lars d. 02-07-2020 16:11
#2

Danmark åbner grænsen: Borgere fra Australien, Japan og fire andre lande er nu velkomne - dr.dk