Find os på Thaiguide på Facebook
Forsiden
Lær at tale Thai
Se også - om sproget thai
Download guide at lære Thai

Nederst på siden er lidt om en lille guide til at lære thai, som du kan hente gratis.

Ordbøger

Udover mulighederne nedenfor findes der også en række nyttige ordbøger/parlørs i "gammeldags" papirversioner. Disse kan findes under bogsektioner i menuen "Før rejsen" - Parlør/ordbøger.
Desuden online mulighederne under thai online.

 

På skole i Danmark

Kurserne starter typisk i januar-februar og igen august-september.


Studieskolen i København

Kurser på 6 niveauer med 2 lektioner om ugen (en dag). De starter 2 gange om året i februar og september.

Selv gået der for mange år siden. Ser det er samme underviser her i 2014.

Bruger en dansk underviser til niveau 1. Det kunne føles lidt kritisk mht at lære udtalen fra starten og ikke få dårlige vaner med senere.

Men der skrives at undervisere her i 2014 har studeret nogen tid i Bangkok og fungere som tolk for udenrigsministeriet.

FOF

Har kurser flere steder på Sjælland og i Jylland.

Har kurser i tre trin.

AOF

Kurser flere steder rundt i landet.

Lær selv - online

En anden måde at lære Thai på er at købe et par undervisningssæt med bøger og lydfiler/cdere. Her er et par bud.


Colloquial Thai
A complete Language Course


Thai
A Complete Course for beginners


Thai for Beginners
Kan købes uden bog.

Jeg har selv dem alle 3, men skal ikke kunne sige hvilken der er bedst.

Jeg har købt dem i Bangkok for så vidt jeg husker 100 - 150 kr. pr. sæt, men det er måske muligt at låne nogle af dem på biblioteket i Danmark.

Der findes også andre lær-selv pakker som kan findes på nettet og købes i Danmark.

Derudover et væld af online muligheder med alskins kurser, Skypeundervisning og et stort antal apps af forskellig kvalitet. Der er mange muligheder og mange af dem er ikke pengene værd, men der findes også seriøse imellem. At sætte sig ned og sige man kan undervise i Thai online kræver ingen kvalifikationer eller "tilladelser", hvorfor mange kan gøre det, også uden at være kompetente til det eller bruge anvendelige undervisningsmetoder.

 

Thaiguide vil ikke give nogle anbefalinger indenfor online-undervisningen.

Undervisning i Thailand

Union Language School og Nisa Thai Language School, begge i Bangkok tilbyder også kurser.

Berlitz, den internationale kendte sprogskole, har også flere afdelinger.

Der er mange, der tilbyder kurser og enkeltimer til omkring 250 baht/time. Men jeg ved ikke om de er gode. Men efter sigende giver en uges intensivt kursus ganske godt. AUA Language Center har afdelinger i Bangkok, Chang Mai, Lampang, Phitsanuluk, Khon Kaen, Udon Mahasarakham, Ubon, Songkhla og Phuket.

Thai sproget - kort guide til at lære thai

"Thai language - straight to the point" er udarbejdet af den unge dansker Emil Vøhlert, der har samlet sine første 4 års erfaringer med at lære thai i en lille guide/hæfte på 34 sider.

Den indeholder lidt om sproget, alfabetet, toneringer og andet af det grundlæggende for at forstå thaisproget. Har også tips til hvordan du kan bruge thai i hverdagen til at forbedre det endnu mere.

Det er ikke et hæfte som en fuld undervisningsbog, hvor du lærer thai på samme måde som at gå i skole eller online kurser. Men en guide til hvordan det kan læres og lære de mest basale ting til en start.

 

Som suplement til guiden findes også en kort overskuelig oversigt over alfabetet, udtalen, tonemærkerne, de forskellige toner og udtalen alt efter hvor bogstaverne står. Dette kaldes Thai Cheat Sheets, 14 sider.

Thaiguide har venligst fået lov af Emil Vøhlert til at lægge guiden ud til download her på siden, til gavn for så mange som muligt. Begge teksterne er på engelsk.

Download:

Thai language - straight to the point, Emil Vøhlert (pdf, 883 KB, 34 sider)

Thai cheat sheet (pdf, 271 KB, 14 sider)

Redigeret: maj 2016
© Copyright 2000-2017 Thaiguide.dk
Advarsel: Ophold i Thailand er stærkt vanedannende. Afhængigheden kan ikke helbredes.