Find os på Thaiguide på Facebook
Forsiden
Tag en kopi

Ha en kopi af de vigtigste rejse dokumenter med hivs noget skulle ske.
En papirkopi er godt at have med og så elektronisk form også. F.eks. pas og kreditkort, rejseforsikrings-bevis, billet.
Scan dem ind i laptop eller tag et foto og send det til en mailadresse eller "dropbox", som du kan komme til på turen.
Sørg for du har adgang til den mailadresse som du har fået billet, forsikringspapirer osv sendt til.
E-boks også en mulighed.

"Danske" steder?

Skulle du få lyst til lidt dansk mad, møde andre danskere over en bid mad eller en forfriskning, bo på dansk ejet/drevet hotel eller lignende.

Så se listen over "danske" steder i Thailand.

Mobil og billig telefonering

Et par gode tips til at spare på de store roaming regninger.

Parlør/ordbøger
Se også: Sproget thai
Online oversættelse/ordbøger: Thai online

En lille parlør eller en dansk-thai ordbog kan jeg absolut anbefale og de passer lige ned i baglommen.

Thaierne er meget glade, når folk forsøger at tale bare en lille smule af deres temmelig svære sprog, så lær et par gloser det vil du have stor glæde af.

Alle bøgerne er bygget op, så de har det danske/engelske ord, derefter det thailandske, skrevet så du kan udtale det, og til sidst ordet skrevet på Thai, så du kan vise det til dem. Det kan jo være, at de ikke helt forstår din udtale  *s*

Ulempen kan være, at der ikke er nogen standard for hvordan de thailandske ord skrives med latinske bogstaver. Derfor kan det samme ord skrives forskelligt afhængig af forfatterne. Og dermed også forskellige måder at skulle lære hvordan ordene udtales.

 

Dansk - Thai, online

Dansk - Thai online ordbog kan se på Thai online i sprogsektionen.

Thai-dansk ordbog

 

Af Viggo Brun. 

 

Ordbogen indeholder omkring 9.000 opslagsord.


Fra siden hvor bogen kan købes:

"Bogen er udarbejdet af lektor i thai ved Københavns Universitet Viggo Brun. De thailandske ord er skrevet på thai, udtalen er angivet med fonetisk transkription og oversættelse til dansk. I forordet gives der en introduktion til det thailandske sprog og lydsystem, samt en grundig indføring i thai skrift. Ordbogen indeholder cirka 9000 opslagsord."

Kan købes online til pris af 350 kroner (august 2014) på:

Thai-dansk ordbog

Thai-dansk ordbog er der også forslag med to andre ordbøger på dansk.


Ordbogen kunne tidligere også købes i Thailand i boghandlere og på nettet. Vides ikke om denne mulghed eksisterer mere. Prisen var i Thailand for et par år siden omkring 450 baht / 70 kroner.

Dansk - Thai
Thai - Dansk


Desværre. Kvaliteten af billedet var ikke så godt

 

Dansk - Thai - Thai; Thai - Thai- Dansk og Thai -Thai dansk ordbog.

Må tilstå det er nogle år siden jeg selv købte denne bog og derfor ikke sikker på om den kan købes mere. Men kan den købes er det et ganske udemærket opslagsværk.

Slå et dansk ord op og se hvordan det thailandske ord udtales, skrevet med vores bogstaver og med thai bogstaver.

En Thai kan slå et thai ord op. Man kan se hvordan det skal udtales med vores bogstaver og så endelig hvad det betyder på dansk.

Eller slå et thai ord op efter hvordan det udtales/skrives med vore bogstaver og se hvad det betyder på dansk og hvordan det skrives på thai.

Lydskriften er baseret på AUA-systemet, som er det der undervises efter på flere sprogskoler.

Prisen for år tilbage lå på ca. 150 kr. i flere thailandske forretninger i København.



Eyewitness

 



Berlitz

 



Lonely Planet

Jeg har selv begge de to første og de supplerer hinanden godt og har været meget flittigt brugt! Dækker forskellige situationer som shopping guide m.m. udvoer en lille alm. ordbog.

Desværre bruger forskellige måder at skrive hvordan ordene udtales. Og endda 2 andre end den danske.

F.eks skrives ris som hhv. kôw og kâo. Det kan gøre det lidt svært, hvis du lige har lært udtalen fra den ene bog og så skulle lære den anden måde at skrive det på.

Personligt har jeg nemmest ved at udtale ordnene fra Eyewithness, men det er nok en rutine sag. Begge bøger kan købes billigt i Thailand til under 100 kr pr. stk.

Den sidste har jeg ikke selv stiftet bekendtskab med og kender heller ikke prisen.

Opdateret august 2014

© Copyright 2000-2017 Thaiguide.dk
Advarsel: Ophold i Thailand er stærkt vanedannende. Afhængigheden kan ikke helbredes.