Find os på Thaiguide på Facebook
Forsiden
Tag en kopi

Ha en kopi af de vigtigste rejse dokumenter med hivs noget skulle ske.
En papirkopi er godt at have med og så elektronisk form også. F.eks. pas og kreditkort, rejseforsikrings-bevis, billet.
Scan dem ind i laptop eller tag et foto og send det til en mailadresse eller "dropbox", som du kan komme til på turen.
Sørg for du har adgang til den mailadresse som du har fået billet, forsikringspapirer osv sendt til.
E-boks også en mulighed.

"Danske" steder?

Skulle du få lyst til lidt dansk mad, møde andre danskere over en bid mad eller en forfriskning, bo på dansk ejet/drevet hotel eller lignende.

Så se listen over "danske" steder i Thailand.

Mobil og billig telefonering

Et par gode tips til at spare på de store roaming regninger.

Svært at veksle danske kroner/kontanter i Thailand

Siden efterår 2022:


Det er svært at veksle danske kroner i Thailand og der hvor der kan veksles er det til meget ringe kurser.

 

Stadig gældende i april 2023 og der er ikke udsigt til at det vil ændre sig.

 

Aktuelle vekselkurser kan ses længere nede.

 

For veksling af danske kroner under normale omstændigheder kan læses Veksling af kroner

Svært at veksle danske kontanter i Thailand

Der kan være langt mellem steder som vil veksle danske kontanter. Findes nogle der vil veksle er det stort set for alle til meget ringe kurs. På mange mindre feriesteder og byer udenfor turistområder vil der slet ikke være nogle der veksler.

Det gælder både for vekselbureauer og i bankerne.

 

Yderligere forklaring og link nederst på siden.

 

Du kan se kurserne hos nogle af de steder som viser deres kurser online længere nede.

 

Det kan derfor anbefales at

Veksle til thailandske baht, THB, hjemmefra.

Veksle til Euro eller US Dollars hjemmefra og veksle dem til THB i Thailand.

Bruge debit/kredit-kort til at hæve med i Thailand. De kan også også bruges til at betale med rigtigt mange steder og derved skal der ikke hæves så mange kontanter med tilhørende gebyrer.

Der er flere kontantautomater / ATM i Suvarnabhumi lufthavn i Bangkok ved ankomst og de tager såvel VISA som MasterCard.

 

Konto hos nogle af de relativt nye online spillere på markedet og få et kort derigennem. Det skulle være billigere end at bruge bankernes. F.eks. Wise og Revolut. Thaiguide har dog ikke selv erfaringer med dette, så intet ansvar herfra. 

Du kan også følge med i thaiguides forum hvor der kommer også løbende kommer input:

Problem at veksle danske kroner i Thailand

Følg udviklingen i kurserne

Bankernes kurser kan findes på de enkelte bankers hjemmesider. Liste over thailandske banker .

 

Der kan også ses en oversigt over bankernes og nogle vekselbureauers kuser samlet på denne side her. daytodaydata.net

(er listen meget kort er det fordi mange ikke velsker. Vælges USD til THB og fuld liste over udbyderen vises.)

Vekselbureauer med online kurser

Normalt skulle kurserne ligge omkring 4,7 - 4,9.

 

Disse firmaer er hovedsageligt i Bangkok, Pattaya og lidt i provinsen.

 

Veksles mere fjerne egne og øer er kurserne endnu laverer og svært at finde steder at veksle.

Kurserne 10. marts samt de tidligere kurser- Thaiguide.dk

Rødt - dårligere kurs. Sort - samme kurs. Grøn - højere kurs

 

 
10. marts
2023
19. januar 2023

23. december 2022

Vekselboder:

     

Superrich Thailand www.superrichthailand.com

3,80

3,00

4,15

Superrich 1965 www.superrich1965.com

0,00

0,00

2,00

TT, Pattaya ttexchange.com

3,50

2,00

4,00

Twelve victory twelvevictory.com

Siden virker ikke mere - var tidligere "0,00"

Siam exchange siamexchange.co.th

0,00

-

-

Vasu, Bangkok www.vasuexchange.com

3,40

2,00

4,00

Banker:

 

 

 

Bangkok Bank

2,50

2,50

2,50

Krungsri Bank

-

-

-

Kasikorn Bank

-

-

-


Forklaring

Problemet startede sidst i september 2022 og har bidt sig fast. Det skyldes at de to danske banker som hjemtager danske kontanter fra udlandet ikke længere vil modtage danske kontanter fra Thailand, men også en række andre lande, pgra usikkerhed om at kunne overholde hvidvaskningsreglerne. Dermed ønsker banker og vekselfirmaer i Thailand ikke at modtage danske kontanter når de ikke kan komme af med dem igen eller til meget ringere kurs end normalt.

 

Nu da danske banker ikke vil tage danske kroner retur fra Thailand skal thailandske vekselfirmaer satse på at danskere har nogle thailandske baht i overskud som de vil veksle tilbage ved hjemrese og thailandske turister der skal til Danmark. Men det er nok et mindre marked og derfor afholder mange sig fra dette og andre til lavere kurs for en sikkerheds skyld..

 

Der er mange forklaringer fremme på de sociale medier, men ingen kan vist helt fortælle årsagen..

Det nærmest en officiel forklaring Thaiguide har fundet er det er de danske banker der ikke vil modtage sedler fra Thailand og dette pgra bankernes usikkerhed om at kunne overholde hvidvaskningsreglerne. Det skulle være Danske Bank og Nordea der har stået for at hjemtage danske kontanter fra udlandet.

Nationalbanken har 8. marts udsendt en pressemeddelse omkrng emnet.

 

Heri slår de fast at det er de danske banker står bag beslutningen.

Udsnit af pressemeddelsen:

I flere lande er der problemer med at veksle danske kontanter. Det skyldes, at danske banker er blevet mere tilbageholdende med at modtage danske kontanter fra udenlandske banker. Bankerne vurderer, at de ikke kan betrygges tilstrækkeligt i forhold til deres forpligtelser efter hvidvaskreglerne. Det har medført, at flere udenlandske banker og vekselbureauer nu er stoppet med at modtage danske kontanter i udlandet. Nationalbanken anbefaler derfor, at man ikke medbringer danske kontanter til udlandet.

Yderligere skriver de at veksling af valuta udelukkende er en sag mellem bankerne i forskellige lande og at det er er en kommerciel forretning.

 

Pressemeddelsen 8. marts - OMVEKSLING AF DANSKE KONTANTER I UDLANDET


Tidligere skrev nationalbanken om emnet i dette link Nationalbanken om emnet

 

Det danske udenrigsministerium skrev i starten af november 2023 følgende på Facebook:

DANSK VALUTA I UDLANDET: Udenrigsministeriet er blevet opmærksom på, at danske rejsende i bl.a. Thailand, Egypten, Libanon og på Balkan har oplevet problemer med at kunne veksle kontant fra danske kroner til lokal valuta. Det gælder såvel i banker som hos vekselbureauer. Udfordringen skyldes ikke regler eller retningslinjer udsendt fra danske myndigheder. Kontakt din bank i Danmark inden afrejse for yderligere information og evt. veksling af valuta. Benyt kreditkort eller få overført penge via internationale pengeoverførselsbureauer, hvis du oplever problemer med at få vekslet kontanter i udlandet.

 

Gyldig 2. april 2023

© Copyright 2000-2023 Thaiguide.dk
Advarsel: Ophold i Thailand er stærkt vanedannende. Afhængigheden kan ikke helbredes.