Find os på Thaiguide på Facebook
Forsiden
Tag en kopi

Ha en kopi af de vigtigste rejse dokumenter med hivs noget skulle ske.
En papirkopi er godt at have med og så elektronisk form også. F.eks. pas og kreditkort, rejseforsikrings-bevis, billet.
Scan dem ind i laptop eller tag et foto og send det til en mailadresse eller "dropbox", som du kan komme til på turen.
Sørg for du har adgang til den mailadresse som du har fået billet, forsikringspapirer osv sendt til.
E-boks også en mulighed.

"Danske" steder?

Skulle du få lyst til lidt dansk mad, møde andre danskere over en bid mad eller en forfriskning, bo på dansk ejet/drevet hotel eller lignende.

Så se listen over "danske" steder i Thailand.

Mobil og billig telefonering

Et par gode tips til at spare på de store roaming regninger.

Medicin på rejsen, medicinattest - pillepas

Har du behov for at tage medicin med på ferien, kan det være du har brug for en medicinattest, der dokumenterer, at du har brug for medicinen til eget forbrug.

Det kan der være behov for ved indrejse/toldkontrol, da noget medicin er underlagt regler om kontrol og derfor ikke frit kan indføres i andre lande.

Måske har du tidligere fået pillepas til rejser i Schengen området, men den type vil ikke nødvendigvis blive anerkendt i lande udenfor Schengenlandene og det kan desværre være lidt mere besværligt at få på plads end et Schengen pillepas.

Medicin i håndbagage eller checked ind bagage?

Det anbefales generelt at have sin medicin i håndbagagen, så er du altid sikker på at have den når du er fremme, hvis f.eks. bagagen er forsinket. Desuden kan tryk og temperaturforskelle i lastrummet måske påvirke noget medicin.

Samtidig et godt råd at beholde medicin i original indpakning.

Hvilken medicin kræver attest?

Allergimedicin, hovedpinepiller og anden håndkøbsmedicin til eget forbrug kan umiddelbart medbringes til Thailand.

Du behøver ikke pillepas for at medbringe astmamedicin, gigtmedicin, hjertemedicin, hormoner, hudmidler og infektionsmedicin i Schengenlandene (fra apoteket.dk). Det kan være en rettesnor for medicinattest til Thailand, men der kan være afvigelser - tjek evt med din læge eller den Thailandsk Ambassade i Hellerup. 

Er der tale om receptpligtig medicin kan det være en god ide at få lavet en medicinattest, på engelsk, hos din læge, som du kan vise i tolden i Thailand.

 

Noget medicin er der restriktioner på for at få lov at tage lovligt ind i Thailand og kræver en medicinattest og forskellige legaliseringer.

Pillepas eller medicin attest?

I Europa bruges normalt pillepas, men de gælder ikke i Thailand.

Det du skal have er det som kaldes medicinattest.

 

Her i teksten tages ikke stilling til hvad sandsynligheden er for at medicinen bliver opdaget og hvad myndighederne i så fald vil sige. Her beskrives blot mulighederne og de officielle krav.

Medicinattesten udstedes/skrives af din egen læge og skal være på engelsk - øvrige krav til indhold og godkendelse kan ses i vejledningenen nederst på siden.

For at den skal være gyldig skal den som hovedregel godkendes/verificeres af det Danske Udenrigsministerium og igen som hovedregel af den Thailandske Ambassade. Begge legaliseringer koster et gebyr.

Medicinattest er ofte nødvendig for f.eks. morfinpræpararter og andre euforiserende (narkotiske) stoffer og medicin der påvirker centralnervesystemet. Det kan f.eks. være sovemedicin, stærke smertestilende midler, der indeholder morfin og beroligende midler (fra apoteket.dk).

Hvordan finder jeg ud at om medicinen kræver medicinattest?

Det kan være lidt uoverskueligt at finde ud af hvilken medicin der er restriktioner på og kræver medicinattest. Her er en lille guide til de thailandske regler.


Følgende er uden ansvar herfra og kun som vejledning. Her kan findes hvilke stoffer som der er restriktioner på at tage ind i Thailand.

Myndigheder i Thailand som varetager dette område. Food and Drug Administration, FDA.
- Food and Drug Adminstration om Travellers to Thailand under Treatment Carrying Personal Medications

 

På den side findes lister over de stoffer som er regulerede i Thailand indenfor narkotiske og psykotrope medicintyper. Her er listerne for hvilken medicin der er regulerede og hvad der kræves. Det er blot nogle af de informationer der er på FDAs side.

Sådan bruges listerne nedenfor til at se om din medicin er på listerne og hvad der så kræves:

Finder du din medicin, den engelske betegnelse af det aktive stof, i tabellerne over "Table of controlled...", så se efter kategorien den er i (står i toppen).
Derefter går du ind i den tilhørende liste "Restrictions on ...", finder kategorien og der står hvad der evt. kræves af papirer. Det kan anvendes som start og derefter følge Ambassadens anvisning længere nede for hvordan det gøres.

Narkotiske stoffer:

Her er listen der er restriktioner på:

- Table of Controlled Narcotics Drugs IN THAILAND

 

Der inddeles i fem klasser. Her er beskrevet kravene i de fem klasser:

- Restrictions on Narcotics

Psykotrope stoffer:

Her er listen der er restriktioner på:

- Table of Controlled Psychotropic Substances IN THAILAND

 

Der inddeles i fire klasser. Her er beskrevet kravene i de fire klasser:

- Restrictions on psychotropic substances (mind-altering drugs)

Sådan får du medicinattest

Står din medicin på listerne ovenfor bør du få en medicinattest.

Den Thailandske Ambassade i Hellerup har denne vejledning (juli 2017) til hvordan du får medicinattest og får den godkendt til brug i Thailand (link nederst):

1. Få din læge til at udskrive dit medicin attest på engelsk. Der skal blandt andet stå hvilke medicin du tager, hvor meget du tager dagligt, og for hvor lang periode du tager det.

2. Attesten skal legaliseres af udenrigsministeriet

3. Dernæst skal den legaliseres af den thailandske ambassade. Medbring venligst 1 kopi per original.

Legaliseringsgebyrer (2017):

Det danske udenrigsministerium: 195 kr.

Thailandske Ambassade i Hellerup: 120 kr

Mere information - links:

Mere om dette, hvad medicinattesten skal indeholde og hvordan den fåes og attesteres hos Udenrigsministeriet:

Medicin på rejsen - Udenrigsministeriet
Om pillepas - Apoteket.dk

Den Thailandske Ambassade i Danmark har information og link til Thailandske regler for at medbringe medicin til Thailand:

Taking Medicines to Thailand

En hel guide til dette kan ses hos det thailandsk FDA, food and drug administration:

Guidance for Travellers to Thailand under Treatment Carrying Personal Medications Containing Narcotic Drugs/Psychotropic Substances into/out of Thailand


Opdateret februar 2017

© Copyright 2000-2017 Thaiguide.dk
Advarsel: Ophold i Thailand er stærkt vanedannende. Afhængigheden kan ikke helbredes.