Find os på Thaiguide på Facebook
Forsiden

Det hvide indrejsekort, TM6, der normalt udfyldes i flyveren, er for tiden suspenderet og skal ikke udfyldes. Mere om indrejsekortet (september 2022)

Thailands ambassade har 10. november 2022 fået ny hjemmeside. Link på visumsiderne virker derfor ikke og skal lige opdateres.

Tag en kopi

Ha en kopi af de vigtigste rejse dokumenter med hivs noget skulle ske.
En papirkopi er godt at have med og så elektronisk form også. F.eks. pas og kreditkort, rejseforsikrings-bevis, billet.
Scan dem ind i laptop eller tag et foto og send det til en mailadresse eller "dropbox", som du kan komme til på turen.
Sørg for du har adgang til den mailadresse som du har fået billet, forsikringspapirer osv sendt til.
E-boks også en mulighed.

"Danske" steder?

Skulle du få lyst til lidt dansk mad, møde andre danskere over en bid mad eller en forfriskning, bo på dansk ejet/drevet hotel eller lignende.

Så se listen over "danske" steder i Thailand.

Mobil og billig telefonering

Et par gode tips til at spare på de store roaming regninger.

Visumregler for ikke danske statsborgere

Danske statsborgere kan opholde sig i Thailand i 30 dage uden at have visum, når de ankommer med fly og turistvisum giver lov til 60 dages ophold i Thailand.

For andre nationaliteter kan der gælde andre regler. Nogle lande har samme regler som Danmark, andre kan søge visum ved ankomst og atter andre skal søge visum inden ankomst.

Der kan også være forskel på hvor langt ophold et turistvisum giver lov til og forlængelserne heraf.


Følgende er overordnede betragtninger og bør altid tjekkes med Den Thailandske Ambassade i Hellerup, hvor der er mere detaljeret information for ikke danske statsborgere der vil søge visum i Danmark.

Overordnet er det samme regler som er beskrevet på de andre visumsider, der gælder for alle nationaliteter. Der kan dog være forskelle på om der kræves visum, hvilke dokumenter der skal til, hvor der kan søges og hvor længe visum og forlængelser giver ret til.

 

Kræves visum?

Personer fra omkring 40 lande kan rejse ind i Thailand som turist uden at have visum og vil ved ankomst få ret 15, 30 eller 90 dages ophold.

For nogle nationaliteter kan der fåes visum ved ankomst til Thailand og det vil som reglerne er i januar 2017 give ret til 15 dages ophold som ikke kan forlænges.

 

Den sidste gruppe nationaliteter skal søge visum inden de rejser til Thailand. Der er igen forskellige regler for hvordan dette søges.

Liste over lande og deres visumaftaler med Thailand kan ses hos den thailandske ambassade her.

Opholdets længde med turist visum

Nationaliter der ikke kræver visum for at rejse ind i Thailand vil med et eventuelt turistvisum få lov til at opholde sig 60 dage i Thailand og disse kan forlænges med 30 dage.

For nogle nationaliteter vil et turistvisum kun give lov til at opholde sig 30 dage i Thailand. Disse kan typisk kun forlænges med 7 dage.

Fra 13. november 2015 er det muligt for alle nationaliteter at søge om Multiple indrejse turistvisum. Se mere under turistvisum.

Hvor søges

Bor du i Danmark og har permanent opholdstilladelse og CPR nummer kan du søge på den Thailandske Ambassade i Hellerup Ambassade.

For nogle nationaliter gælder generelt at de kun kan søge visum fra deres hjemlande, og det vil måske være gældende for personer som ikke har permanent opholdstilladelse.

Forlængelse af turist visum

Forlængelse af turistvisum sker på samme måde og samme betingelser for alle nationaliter. Dog med den forskel at nogle nationaliter som nævnt ovenfor kun vil få forlængelse op til 7 dage.

Visa-On-Arrival kan ikke forlænges.

Om dette også gælder for personer fra disse lande som har permanent opholdstilladelse i Danmark bør tjekkes med myndighederne.

Med det nye METV turistvisum burde forlængelse give ret til yderligere 30 dage, men ikke bekræftet.

Mere information

Den Thailandske Ambassade i Hellerup har mere information om ansøgning af visum og hvilke dokumenter der skal bruges. Indeholder også information for personer der ikke har dansk pas.

 

Tourist Visa


Heri nævnes bla.

Special Countries for Additional Requirements:

  • Passport holders from the countries below are required to submit additional documents : Afghanistan , Algeria , Bangladesh , China , Egypt , India , Iraq , Iran , N. Korea , Lebanon , Libya , Nepal , Nigeria , Pakistan , Palestine , Saudi Arabia , Sri Lanka , Sudan , Syria , Yemen - der er mere information om dette på:

Special Countries for Additional Requirements

Gyldig april 2019
 

© Copyright 2000-2023 Thaiguide.dk
Advarsel: Ophold i Thailand er stærkt vanedannende. Afhængigheden kan ikke helbredes.