Find os på Thaiguide på Facebook
Forsiden

Det hvide indrejsekort, TM6, der normalt udfyldes i flyveren, er for tiden suspenderet og skal ikke udfyldes. Mere om indrejsekortet (september 2022)

Thailands ambassade har 10. november 2022 fået ny hjemmeside. Link på visumsiderne virker derfor ikke og skal lige opdateres.

Tag en kopi

Ha en kopi af de vigtigste rejse dokumenter med hivs noget skulle ske.
En papirkopi er godt at have med og så elektronisk form også. F.eks. pas og kreditkort, rejseforsikrings-bevis, billet.
Scan dem ind i laptop eller tag et foto og send det til en mailadresse eller "dropbox", som du kan komme til på turen.
Sørg for du har adgang til den mailadresse som du har fået billet, forsikringspapirer osv sendt til.
E-boks også en mulighed.

"Danske" steder?

Skulle du få lyst til lidt dansk mad, møde andre danskere over en bid mad eller en forfriskning, bo på dansk ejet/drevet hotel eller lignende.

Så se listen over "danske" steder i Thailand.

Mobil og billig telefonering

Et par gode tips til at spare på de store roaming regninger.

Visum og forlængelser - gift med thailænder

Vigtig ændring for:
Forlængelser med baggrund i pension fra Danmark:

Det er ikke længere muligt at anvende pensionsopgørelsen direkte som indkomst til de 1 årige forlængelser for NON-O, ægteskab eller pensionist.
Den Danske Ambassade har indtil 14. november 2018 udstedt indkomstcertifikater/attester som skulle bruges til dokumentation af indtægt som f.eks. pension. Det er med øjeblikkelig virkning stoppet.
Se mere hos Ambassaden - Stop for udstedelse af attester til brug for 1-årigt opholdsvisum


Er du gift med en thailander kan du få visum med basis i ægteskab og dette kan også forlænges senere i Thailand. Der er dog nogle krav som skal være opfyldt.

Længere nede på siden er listet hvilke krav der er og hvilke papirer der skal bruges for at søge visum og forlængelser.

 

Visumet der skal søges er et såkaldt Non-Immigrant "O" med basis i ægteskab med en thailænder.

Generelt information om "Non Imm" visum og forlængelser kan ses på
Non Imm Visum - Arbejde, "pensionist", studerende, gift

Er du samtidig pensionist og er fyldt 50 år kan du også vælge visum med basis i pensionist hvis du hellere vil det.

 

Mange gange forveksles to typer ophold. Her på siden bruges betegnelserne :

Visum - et visum som fåes på en thailandske ambassade eller konsulat udenfor Thailand.

 

Forlængelse - en forlængelse af et visum (forlængelse af ophold med basis af et visum) eller en forlængelse af en tidligere forlængelse, som fåes på et immigrationskontor i Thailand. Det omtales nogle gange som marriage visum, men er teknisk set en forlængelse - tilladelse til at være i Thailand og ikke et visum. Myndighederne kalder det "extension - permission to stay".

Forlængelsen er en midlertidig opholdstilladelse og permanent opholdstilladelse, som kendes i Danmark, er svær at få i Thailand. Mere om permanent opholdstilladelse.

Visum

3 måneders visum med mulighed for en indrejse eller 12 måneders visum med såkaldt Multiple entry, dvs du kan rejses ud og ind af Thailand ligeså mange gange du vil indenfor visumets gyldighed.

Med et visum gives kun 3 måneders ophold ved hver indrejse, hvorefter du skal en tur ud og ind igen eller forlænge det 60 dage på et immigrationskontor og derefter ud og ind igen. Ud og ind turene kan gøres samme dag.

(se forskellen på et visums gyldighed og længde af ophold)

12 måneders visum med flere indrejser kan ikke søges i Danmark for tiden. Om det er udgået for evigt eller kun under coronatiden må tiden vise.

(12 måneders visumet kan bruges til indrejse 12 måneder og hvis sidste indrejse sker lige før udløbet af de 12 måneder vil du få ret til 3 måneders ophold igen ved indrejse.)

Når visumet er udløbet kan der enten søges et nyt visum eller laves en forlængelse i Thailand.

Hvor søges visum

I Danmark kan søges begge typer visum på den Thailandske Ambassade i Hellerup.

Du kan også søge visum på thailandske ambassader og konsulater i andre lande. Der kan søges 3 måneders visum de fleste steder og nogle steder 12 måneders visum. F.eks. kan søges i Laos på konsulaterne i Vientianne og Savanakhet. I Vientianne kan søges om 3 måneders visum, mens der i Savannakhet kan søges såvel 3 og 12 måneders visum (efterår 2015)

Forlængelser

Forlængelser fungerer på den mest almindelig måde ved at der fåes et visum på en thailandsk ambassade eller konsulat og bruger det i starten.

Visumet forlænges derefter i Thailand og disse forlængelser vil gælde 1 år. De kan forlænges igen og igen, så længe gældende krav til forlængelserne er opfyldt. Dette kaldes populært også for en 1-års opholdstilladelse eller marriage visum.

Med forlængelserne skal der ikke rejses ud af thailand i forlængelsens gyldighed.

Vil du rejse ud af Thailand og tilbage igen med en forlængelse eller et 3-måneders enkelt indrejse visum, skal du have en såkaldt "Re-entry Permit". Dette ikke nødvendigt med et 12 måneders visum, der er født med multiple entry muligheden.


Visum

(support of thai wife)

Krav til visum

Gift med en thailænder. Gælder udenlandske mænd gift med thailandsk kvinde.

Dokumentation til visum ansøgning

Nedenfor er kravene fra den Thailandske Ambassade i Danmark.

Der kan også søges i landene omkring Thailand, f.eks. på konsulaterne i Vientianne og Savannakhet i Laos. Kravene der kan være lidt anderledes. Kravet om billet gælder f.eks. ikke alle i Laos.


Eksempel på udfyldt ansøgning fra Ambassaden kan ses her.

(skemaet er ikke den nyeste version, men relevante felter er de samme.)


(Du skal skrive din underskrift på kopier)

 

  • Udfyldt ansøgning. Ansøgningsskema kan hentes på Ambassadens side

  • Gyldigt (originalt) pas – gyldigt minimum 6 måneder fra indrejsedatoen for enkelt indrejsevisum og 1,5 år for flere indrejser (gyldig 1 år) og i god stand

  • Kopi af pas

  • Kopi af flybillet eller reservation

  • Kopi af hotelreservation / lejekontrakt / skøde eller invitation ved privat indkvatering.
    Hotel - Flere som har søgt visum bekræfter, at der skal bookes 2 eller flere overnatning.
    Invitation ved privat indkvartering - En invitation fra den du skal bo hos og kopi af deres thai id eller husbog (begge underskrevet). Eksempel på invitationsbrev kan ses her hos Ambassaden.
    Dette er ikke et krav alle steder, men krav hos Ambassaden i Hellerup.

  • Et pasfoto (farve)

  • Kopi af bankudskrift, der viser mindst omkring 80.000 kroner (svarende til 400.000 baht afhængig af kursen) over de sidste 2 måneder ELLER bevis for månedlig indtægt på omkring 8.000 kroner efter skat (svarende til 40.000 baht afhængig af kursen)

  • Kopi af vielsesattest, hvis Deres ægtefælle er Thailænder, samt en underskrevet kopi af dennes pas eller Thai ID.

  • Ægteskabserklæring fra ægtefællen, underskrevet og dateret. (Spouse’s declaration of marriage. )

  • Kopi af fødselsattest / dåbsattest og en underskrevet kopi af forældres pas eller Thai ID, dersom Deres far eller mor er Thai og De er under 18 år.

  • Kopi af ægtefælles pas og ID-kort. Underskrevet og dateret.


  • Korrekt betaling enten i kontanter eller check.

Forlængelse - 2 måneder

Forlængelser af de 90 dages ophold du har fået ved indrejse søges på dit lokale immigrationskontor. Der kan kun søges om en forlængelse per indrejse.

Skal søges inden de 90 dage efter sidste indrejse er gået. Forlængelsen gives mens I venter.

Krav til forlængelse, permission to stay


Base i at ville være sammen med sin ægtefælle.

Der er ingen økonomiske krav til denne forlængelse.

Forlængelse - 1 år - kaldet marriagevisum

Forlængelser søges på dit lokale immigrationskontor.

Det siges at være en god ide at søge forlængelse omkring 3 uger inden visum eller tidligere forlængelser udløber.

 

Der er omkring en måneds behandlingstid for 1 års forlængelse. Det betyder at når ansøgningen afleveres får fåes en tid til at komme tilbage, typisk en måned senere. Udløber dit visum i mellemtiden vil du får midlertidig forlængelse stemplet i passet så det passer.

 

I behandlingstiden vil immigrationsmedarbejdere oftest aflægge et besøg i hjemmet for at se om alt ser rigtigt ud.

Krav til forlængelse, permission to stay


Have et gyldigt Non-Imm visum.

Den udenlandske part skal have en indkomst på min. 40.000 baht/mdr

 

eller

Bank indestående på mindst 400.000 baht.

 

Bank indestående skal dokumenteres over en periode inden ansøgningen, men usikkert om det er 2 eller 3 mdr.

Nye retningslinier er trådt i kraft i 2019 som siger at det fulde beløb skal stå på bankbogen 3 måneder efter man har fået visum og halvdelen skal stå der hele tiden indtil næste gang der søges, hvor der så igen skal toppes op til det fulde beløb 2-3 måneder inden. Link til dette kommer senere.

Muligvis er en kombination af indtægt og bankindestående også en mulighed og muligvis er det også en mulighed at dele eller hele indtægten kan komme fra den thailandske part.

Indkomsten kan være f.eks. pension i Danmark.

NOTE: Det er ikke længere muligt at anvende pensionsopgørelsen direkte som indkomst til de 1 årige forlængelser for NON-O, ægteskab eller pensionist.
Den Danske Ambassade har indtil 14. november 2018 udstedt indkomstcertifikater/attester som skulle bruges til dokumentation af indtægt som f.eks. pension. Det er med øjeblikkelig virkning stoppet.
Se mere hos Ambassaden - Stop for udstedelse af attester til brug for 1-årigt opholdsvisum

Dokumentation til ansøgning om forlængelse -
permission to stay

2 måneders forlængelse - kan kun gøres en gang per indrejse:

Alle kopier skal være underskrevet af den som dokumentet gælder for - dig eller din hustru.

Dokumentationen kan måske afvige fra provins til provins, men her generelt:

 

Pas - kopi af billedside, visumside, indrejsestempel og det hvide TM6 kort.
Vielsesattest - kopi af for og bagside af selve vielsesattesten og de to papirer der fulgte med vielsesattesten.
Håndtegnet kort over området din kone bor i.
1 Pasfoto - måske to nogle steder.

Ægtefællens:
Husbog og kopi.
Bor ægtefællen ikke på adressen i husbogen og ID kort, skal I have lejekontrakt eller lignende der viser hvor ægtefællen bor.
ID-kort og kopi

Din ægtefælle skal med på immigrationskontorer og der udfylder hun blanket som er en invitation af dig til at besøge hende.

Forlængelserne er baseret på muligheder for forlængelser for at besøge sin ægtefælle. Disse kriterier og dokumentkrav er vist i i Regelsæt og dokumentationskrav gældende fra 29. august 2014 i punkt 2.24. Disse regelsæt kan findes nederst på linksiden.

1 års forlængelse:

Alle kopier skal være underskrevet af den som dokumentet gælder for - dig eller din hustru.

Din hustru skal med på immigrationskontoret når ansøgningen afleveres.

 

To kopier af alt for en sikkerheds skyld.

Ansøgning, formular TM 7. Den kan hentes herfra.

Pas, samt kopi af siderne med billede, visum samt indrejse stempel.

Billede, 4*6 cm.

Vielsesattest og kopi af denne - Kor Ror 3 står der bagpå vielsesattesten.

Opdateret Kor Ror 2, ægteskabs registrering, og kopi. Dokumenter som fulgte med vielsesattesten ved vielsen (Kor Ror 2 er skrevet øverst på dokumentet). Nogle kontorer ønsker at se denne og gerne af nyere dato. Få en lavet i dagene lige før forlængelsen søges kan anbefales. Fåes på et amhpur kontor for få baht og det behøves ikke være der hvor I er blevet gift.

Kontoudskrifter fra thailandsk bank for seneste 2/3 måneder, hvis bank indestående bruges istedet for indkomst. Verificeret af banken.

Dokumenter, der viser din indtægt, hvis en sådan haves. Disse skal verificeres af den danske ambassade i Bangkok eller det danske konsulat på Phuket.

NOTE: Det er ikke længere muligt at anvende pensionsopgørelsen direkte som indkomst til de 1 årige forlængelser for NON-O, ægteskab eller pensionist.
Den Danske Ambassade har indtil 14. november 2018 udstedt indkomstcertifikater/attester som skulle bruges til dokumentation af indtægt som f.eks. pension. Det er med øjeblikkelig virkning stoppet.
Se mere hos Ambassaden - Stop for udstedelse af attester til brug for 1-årigt opholdsvisum


Stammer indtægten fra arbejde i Thailand skal følgende vedlægges:

Kopi af arbejdstilladelse
Brev fra arbejdsgiver der bekræfter lønnen.
Personlig skattebetaling de seneste 3 mdr. (PND1).
Kvittering for betalt skat sidste år.

Ægtefællens ID kort og kopi heraf.

Ægtefællens husbog og kopi - kopi vil nok i nogle tilfælde være nok.

Kort over bopæl - nogle gang kræves et håndtegnet, google kort ikke altid nok. Så lav en skite i hånden.

Dokumentation for at ægteskabet er ægte og at I lever sammen.

Der kan være lidt forskellige krav fra immigrationskontor til kontor hvad de kræver der.

Her er eksempler på hvad det typisk kan være som bør tages med for sikkerhedsskyld, men ikke nødvendigvis begrænset til dette:

Billeder af Jer begge sammen i og omkring hjemmet (soveværelse og stue), foran indgangen/døren med hus/dør nummer synligt og ude på vejen foran huset eller lejlighedsbygningen.

Lejekontrakt hvis I bor til leje. Der kan igen være forskelle fra kontor til kontor hvad der kræves. Måske kræves nogle papirer fra udlejeren.som hans Husbog og kopi af dennes ID - samt selvfølgelig lejekontrakt,

Nogle immigrationskontorer er begyndt at tjekke om du er anmeldt på din adresse. Det gælder bl.a. Chiang Mai. Alle skal anmelde til immigrationskontoret når de har udlændinge boende, også selvom det er ægtefæller og hvis man bor hos sig selv. Udlændinge skal i princppet også anmelde til immigrationskontoret hvor de bor. Det er formularerne TM28 og TM 30 på formularsiden som skal anvendes.

Den gule husbog hvis du har en sådan - og kopi.

Helbredsattest.
Nogle immigrationskontorer vil stadig se en sådan attest. Den fåes på alle klinikker for et beskedent beløb.

Interview ved afleveringen af ansøgningen med begge parter for at bekræfte at ægteskabet er ægte og at I lever sammen.

Ansøgning skal indgives inden visuets gyldighed eller den sidste dato "admitted until" stemplet i passet, hvis den er senere end visumets gyldighed.

Udfyldes på immigrationskontoret:

 

Mange, hvis ikke alle, immigrationskontorer er begyndt at anvende et ekstra informationsskema som du skal udfylde. Der spørges om forskellige personlige oplysninger som kontaktpersoner. Der er også felter til bankkontoinformation, sociale medier, køretøjer du ejer (nummerplade). En del af disse felter er frivillige at udfylde.

 

Når ansøgningen er afleveret og dokumenterne godkendte vil I få en tid hvor I skal komme tilbage og få svar og forhåbentlig hente visumforlængelsen. Det vil typisk være en måneds tid senere.

Vil visumet udløbe inden den tid I skal komme igen, vil du få en forlængelse i passet for den periode.

I behandlingstiden vil immigrationen ofte aflægge Jer et besøg hjemme for at få bekræftet at I bor sammen osv. Immigrationen vil i behandlingsperioden tage kontakt til Jer for et besøg.

Husk re-entry permit ved forlængelse af visum

Hvis du ønsker at rejse ud og ind af Thailand i perioden med forlængelsen, skal du huske at få et såkaldt re-entry permit stempel i dit pas.

Ellers vil forlængelsen ikke være gyldig mere, når du kommer tilbage til Thailand.

Den kan passende laves samtidig med at forlængelsen hentes.

Se mere om re-entry.


Information og dokumentation hos den Thailandske Ambassade i Danmark:

Category O due to familial ties

Information for Visa Application

How to apply for visa

For mere information henvises til linksiden.

Nederst på linksiden er de gældende regler for forlængelser (engelsk) fra Immigrationen i Thailand.

Kriterierne for at få forlængelser og den dokumentation der skal til kan findes i de to dokumenter under Officielle regler for forlængelser.

Der findes også link til de officielle engelsk sprogede sider for visumrelaterede emner.

Opdateret september 2021.
© Copyright 2000-2023 Thaiguide.dk
Advarsel: Ophold i Thailand er stærkt vanedannende. Afhængigheden kan ikke helbredes.