Find os på Thaiguide på Facebook
Forsiden
Pattaya/Jomtien

Pattaya er en meget livlig by placeret ca 2 timers kørsel sydøst for Bangkok. Byen ligger direkte ud til havet med 4 kilometer lange strande. Jomtien, mere rolig by 15 min. sydfor, er næsten vokset sammen med Pattaya.

Pattaya/Jomtien er sammen med Hua-Hin de 2 store feriesteder med strande, som ligger tæt på Bangkok. De 2 steder er vidt forskellige.

Pattaya byder på stort set alt hvad der kan ønskes, men er meget fokuseret på turismen . Meget er bygget op til glæde for (sex)-turismen. Og der er mange turister og centrum er med go-go barer som mest iøjnefaldende "forretninger".

Men lad det være sagt med det samme:
Det har intet med det Thailand at gøre!

Men stadig tropisk klima, strande, smilende thaier og thaimad i stor stil.

Og der er positive sider:

Pattaya er et godt sted, hvis man ikke lyst til at starte ferien med 2-3 dage i Bangkok. Så kan Bangkok ses ved at tage korte eller lange udflugter herfra udflugter herfra.

For en børnefamilie har det flere fordele. En aktiv ferie kombineret med sol, varme og vand kan man få med et sted som base. Det er nemt og hurtigt at komme til og nemt med udflugtsture til Bangkok. Der er et væld af aktiviteter samlet på dette sted.

Magnus, Khamla og Moneysa i Songthaew i PattayaMen selve Pattaya og livet i centrum, der er fyldt med thaipiger (hånd-i-hånd med faranger) er måske ikke så børnevenligt endda!

Men så vælg at bo i Jomtien 15 min sydfor og tag Songthaew frem og tilbage.




Er det fest, balade og piger ferien skal bruges på, ja så er det stedet. Men nogen ægte oplevelse af Thailand får du ikke med hjem. Men der er også mulighed for fest og balade på ferieøerne længere sydpå, så tænk over om det ikke skulle være en ide at tage dertil i stedet!

Shopping 
Indkøbscenter Royal Garden Plaza, i vestlig stil med stort forlystelses/spillecenter/3-d film og air-con, findes i centrum. Her sælges bl.a. originale tøjmærker, som Levi's til meget fornuftige priser. Kan være behagelig at være i midt på dagen!

Der er et meget imponerende madmarked i centrum af Pattaya om aftenen. Om ikke andet så gå en tur forbi og se det. Ligger 100 m væk fra centrum i krydset mod Jomtien på Pattaya 2 road.

Gademarkeder med de kendte kopivarer af ure, tøj go alt andet mellem himmel og jord er der også i stor stil. Findes mest på Pattaya Beach Road og Pattaya 2 Road.

Skræddere findes i stort antal overalt. Har selv handlet ved Tai Mahal, 2 Road, der har samarbejde (provisionsaftale) med Alletiders Rejser, der har hotel lige ved siden af. Priserne i Pattaya ser ud til at være lidt billigere end i Jomtien.

Aktiviteter/attraktioner
Alle former for vandsport og andre fritidsaktiviter kan dyrkes. Pattaya er det sted der er tættest på Bangkok hvor der er gode muligheder for dykning. Koh Laan og Koh Sak er udemærkede dykkersteder men ikke de bedste i Thailand. Har ikke selv prøvet men vil gå ud fra at arrangerede ture kan købes overalt i byen. Inkl. lån af dykkerudstyr .

Vandski, vandskootere og snorkling er der ogås mulighed for. Lidt inde i landet er et vandland i en sø med vandskimuligheder.

Bowling i JomtienGolfbaner er der også, ligesom der er indendørs bowlinghaller i høj kvalitet og fitnesscentre for de energiske.

Vil man gerne ride på elefanter uden at skulle tage til Nordthailand hvor de hører hjemme er der "trekking" ture i omegnen og en elefantskole skulle også være der.

Af egentlige turistattraktioner har jeg ikke mødt så mange. Mellem Pattaya og Jomtien er en stor Buddha å toppen af et lille gjerg nok værd at kigge forbi. Pattaya er som du kan læse længere nede ikke nogen historisk by.

Udflugter
I omegnen af Pattaya findes Elefant skole, Zoo og mere. Flerdagsture til den berømte bro over River Kwai er en fantastisk oplevelse og alle pengen værd. Nogle ture er med en togtur på den gamle jernbane i junglen deroppe. Færdigpakkede ture kan købes f.eks. 3 dage inkl. transport, overnatning og forplejning for omkring 4-5000 baht og det siges at man får mere ud af en færdigpakket tur end at arrangere selv.

Bangkok kan nåes på et par timer. Enten guidede ture eller rejs alene. Der kan givetvis købes færdige ture med besøg på de mest kendte turistmål. Du kan hyre en taxa i Pattaya til en dagstur til Bangkok, hvor du så bliver kørt rundt ti lde steder du vil eller du kan også bruge taxachaufførens tips til gode steder. Men pas på han ikke blot kører til steder hvor han kan få lidt provision for at bringe kunder dertil. Juvelbutikker, skræddere m.m.

Der arrangeres ovenikøbet udflugter til Bangkok der inkludere en aften med dansk barbeque på dansk hotel i Bangkok for dem der ikke kan leve uden den danske mad!

Pattaya kan også bruges som stop i en videre rejse sydpå. Den utrolig smukke og meget stille tropeø Koh Samet ligger kun 5 timers transport sydfor og med minibus koster det 300 baht at komme dertil. Har man 2-3 dage tilovers så tag et smut derned. Undgå de thailandske helligdage og rejs ikke dertil lørdag. I de perioder stiger priserne til det dobbelte og der er temmelig overbefolket. Mange Bangkokborgere holder ferie der. Har man mere energi og lyst til endnu mere primitive forhold end Koh Samet er Koh Chang en fredelig ø.

Restauranter
godt gemt thaigaderestaurant. Billigt!Selvfølgelig er der et væld af europæiske restauranter i byen, men prøv at glemme det lidt og vælg de forskellige lokale thaisteder, der byder på god og billig mad. Brug lidt tid på at gå ud i byen i stedet for restauranterne på hotellerne. Prøv dem hvor også thaierne spiser. Det er der du får rigtig thaimad og atmosfære!. Spis også din morgenmad på en af gaderestaurenterne. De har europæisk morgenmad og er meget hyggeligere.


Fisk er, som overalt, en delikatesse og en fiskerestaurant på højre sidMorgenmad med stranden i baggrunden i Jomtien. Der er næsten ingen trafik.e i starten af gågaden (fra nord) kan virkelig anbefales. Du sidder ved borde der er direkte ud til havet. Den er nok ikke den billigste, men kvaliteten helt i top. Og så du kan selv vælge din fisk i akvarierne.

I Jomtien findes et TV-tårn med restaurant i toppen. Den roterer vist ovenikøbet. Enten tager man elevatorerne eller bliver trukket op fra stranden!

Skulle det gå helt i fisk eller er ris blevet for meget er der selvfølgelig MacDonalds, KFC, Pizza Hut  som en sidste udvej.

Lidt om Pattaya
Go-Go barer er der rigeligt af!Pattaya er måske verdens mest kendte by, når der tales om prostitution og Go-GO barer og det er også tydeligt at det nærmest er det byen er bygget op omkring. Pattaya startede med at være "afslapning" for soldater udstationeret i hele Østen (Vietnam). Amerikanerne har i flere årtier haft baser i hele Thailand. Billeder, der er 25 år gamle, viser området som marker med enkelte gårde, men ikke nogen egentlig by. Så det er en rivende udvikling der er sket til de i dag officielt 30-40.000 og uofficielt 200.000 indbyggere.

For 5 år siden var det, ifølge de lokale, meget sjældent at se familier tage på ferie her, men det har ændret sig nu. Drengeprostitutionen der dengang prægede billedet findes givetvis stadig, men er en meget lille del af gadebilledet i dag. Meget positivt er sket. Pattaya og Jomtien 5 km sydligere er yndet feriested for familier charterturster der slutter ferien med badeferie efter et par hårde ugers rundrejse.

Nightlife
Det er vist ikke nødvendigt at beskrive i detaljer her, men der er liv i byen til den lyse morgen, hvis du har energien.

Andre gode råd
Kører du på motorcykel så husk hjelmen. Føreren skal have hjelm på og politiet mener det alvorligt her. Det koster 500 baht i bøde. Bliver du stoppet så brug ikke din energi på at bortforklare, men vær  venlig og imødekommende, så kommer du bedst fra det. Læs ommotobikes inden du lejer.

Kriminaliteten er meget lav, men drik dig ikke kanonfuld og gå rundt alene så beder du måske selv om problemer. Jeg har aldrig oplevet problemer med thaierne. Nogle af de største farer jeg ser er faranger selv, der kan tabe hovedet gevaldigt, når whiskyen er indtaget og tror de er blevet konger i et andet land. Fulde amerikanske eller engelske marinesoldater på orlov er ikke de mest stille i byen. Der tales ovenikøbet om den Pattaya-syndromet.

Overnatning

Pattaya: (Jomtien længere nede på siden)

I selve byen findes de store charterhoteller og lignende sammen med de mere simple hoteller og til guesthouses. Der er 3 dele af byen: North (Nuklua) som er mere stille og så centrum/South Pattaya.

Nuklua findes billige guesthouses og billige hoteller direkte ved stranden. Priserne er 200 - 400 baht.

Central: Ved strandvejen Pattaya Beach Road 1 er det mest de store dyre hoteller. Priser fra 1200 baht og opefter.

Guesthouses findes hovedsagelig lidt væk fra hovedgaden på og i sidegaderne til Pattaya Road 2. der går parallel med Pattaya Beach Road nogle få hundrede meter fra stranden. Her findes en del til 200-300 baht ovenikøbet med Air-con og varmt vand! Men en lille advarsel. Kig lige ud af vinduet og se om der skulle være en bar udenfor.  Jeg har prøvet det på Sawatdee Guesthouse dg det var først da jeg skulle sove det gik op for mig at der var en bar.

Jomtien:

Hotel Grand Jomtien PalaceDet er hovedsagelig for pakkerejsende som jeg har set det. Langt det meste er relativt store flotte hoteller. Standarden er absolut god. Priserne her er lidt billigere end i Pattaya og de ligger næsten alle direkte ud til den eneste vej gennem byen lige langs stranden.

Transport

Informationen her er af ældre dato..... Priserne her er fra maj 2000.

Fra Bangkok  

Bus

Offentlige fra centrum

Fra centrum afgår busser fra Østlige busterminal (Eastern bus terminal)  "Ekamai" på Sukhmvit Road, Soi 40. Aircon er absolut hurtigst og mest behagelige.

"Ekamai" kan nåes med de offentlige busser, der kører ad Sukhumvit eller taxa (Sukhumvit, de lave numre, til Ekamai: 10 minutter og 65 baht).

Ankommer til busstationen i udkanten af pattaya. Pick-up taxa'er kører dig så til dit hotel.

Afgang 1-2 gange i timen i dagtimerne. Tager små 2 timer.

Pris: Aircon 100-200 baht, Taxa til hotel i Pattaya 40 baht

Bus fra lufthavn

Thai-air og måske andre driver VIP busser direkte fra udenrigshallen til Pattaya. Der findes sikkert også offentlige busser - enten direkte eller via "Ekamai".

Pris ?

Mini-bus fra dit hotel

På hotellerne eller i rejsebureauerne kan du næsten altid booke dig ind på en minubus (5-6 personer), der så henter dig på hotellet og bringer dig direkte til det andet.

Prisen kender jeg ikke, men Bangkok - Hua-Hin koster 600 baht og den tur er dobbelt så lang.

Taxa

En taxa kan du få i lufthavnen og på gaden. Her skal du ikke bruge taxameter, men prutte om prisen. Bedst pris får du nok på busstationen, da konkurrencen fra busserne er der.

Regn med omkring halv-anden-time.

Fra "Ekamai" har jeg kunnet få prisen ned på 800-1000 baht i april.

Fra lufthavnen og andre steder vil en pris på max 1500 være rimelig.

Fra Samui

 

 

Bangkok Airways flyver 1-2 ture dagligt mellem Pattaya - Samui. Men tjek hos et rejsebureau da de ofte ændre afgange og selv de trykte flyplaner fra Bangkok Airways er meget lidet troværdige. Ruten er i perioder helt nedlagt.

Lokaltransport

I Pattaya og Jomtien

5 baht for en person i en Songthaew.
Flere chauførrer siger det koster 10 baht og ser virkelig overbevisende og skuffede ud, hvis du ikke betaler mere. Men prisen er kun de 5 baht!!!!

Pattaya til Jomtien

10 baht pr. person i songthaew.


Links om Pattaya

PattayaTravel guide fra wikitravel 

www.pattaya.net Turist information, hoteller, seværdigheder m.m.
www.pattayanet.com Hoteller, restauranter, underholdning, general information
www.pattayacity.com Detaljerede kort, 360 °'s panoramabilleder fra forskellige steder.

Redigeret: Før 2010
© Copyright 2000-2017 Thaiguide.dk
Advarsel: Ophold i Thailand er stærkt vanedannende. Afhængigheden kan ikke helbredes.