Find os på Thaiguide på Facebook
Forsiden
Thaiere klarer sig godt i Danmark

Thailændere:

Ligger i toppen af hvor stor andel der er i job, for såvel vestlige som ikke-vestlige indvandrere.

Færre på offentlig forsørgelse end der er blandt danskere.

Niveau med danskere mht kontanthjælp.

Lav kriminalitet


Der tales meget om ikke-vestlige indvandrere og det dækker jo også over personer fra f.eks. Thailand, Kina, Filipinerne og Vietnam.

Thailændere er den 5. største gruppe af ikke-vestlige lande ankommet efter 1996, efter Irak, Afghanistan, Tyrkiet og Kina (2014). 7,650 thaiere er kommet siden 1996.

Derfor passer det fint at vise, at thailændere i Danmark faktisk klarer sig rigtigt godt med mange i arbejde og bidrag til samfundet.

Omvendt topper indvandrere fra Libanon og Somalia stort set alle listerne i den negative ende.

 

Der er flere thailandske kvinder på arbejdsmarkedet end gennemsnittet for vestlige indvandrer og de er helt i toppen for ikke-vestlige indvandrere.

Der er færre thailændere på offentlig forsørgelse end der er danskere og færre en gennemsnittet af vestlige indvandrere.

Thailænderne er næsten nede på dansk niveau med antal på kontanthjælp.

Thailandske mænd har lavere kriminalitetsindex end danske mænd og det samme har kinesere, vietnamesere og filipinere.

 

I tallene er syrere ikke med. Det er kun de nationaliteter der er flest af, som er med i undersøgelserne, som er de nyeste der lige var at finde (2011-2014).

Alle tal er officielle tal fra bl.a Danmarks Statistik. Der er kildehenvisninger nederst på siden.

Størstedelen af artiklen er også i forumet, Thaiere klarer sig godt i Danmark, hvor der kan læses eller skrives kommentarer.

 

Thailændere topper listen over andel på arbejdsmarket for ikke-vestlige indvandrere mellem 16 og 64 år

Ligger endda højere end gennemsnittet for vestlige indvandrere.

 


 

Også godt med i aldergruppen 30-59 år:

 

 


 

Kun 18 % af thailandske kvinder mellem 16 og 64 år er på offentlig forsørgelse mod 26 % af danske kvinder

 

 

 

Også i aldersgruppen 30-59 år er der færre thailandske end danske kvinder på offentlig forsørgelse

 

 

De thailandske mænd på offentlig forsørgelse er på niveau med danske mænd


 

Thailænderne følger også med, når vi taler om hvor mange som modtager kontanthjælp

 

 

Omkring 90 % har en dansk partner

og det gør nok det hele lidt nemmere at blive blandet ind i dagligdagen.

 

 

.

 

Familiesammenføringer

Blot som information og sammenligning, så her antallet af godkendte og afviste familiesammenføringer I 2014.

Omkring 10 % af thailænderne fik afslag, mens 2 ud af 3 somaliere, 1/3 af irakere og pakistanere fik afslag.

 

 

Kriminalitet:

Thailændere har en lav kriminalitet, mens somaliere og pakistanere har 5 gange så mange kriminelle med næsten samme antal personer. Dog er de fleste (mere end 90 %) thailændere kvinder som er mindre kriminelle end mænd. For kvinderne er der ligeså få eller mange somaliske og thailandske kriminelle mens pakistanske kvinder tegner sig for det dobbelte.

Tallene her dækker vist også f.eks. færdselsovertrædelser, og dem er der mange af og meget forskellig andel fra nationalitet til nationalitet, så måske ikke helt sammenligneligt.

 

 

Thailandske mænds kriminalitetsindex er lavere end danske mænds

og meget lavere end mange andre ikke-vestlige indvandreres.

 

 

Der er også områder, hvor thailændere klarer sig mindre godt. Der er f.eks. meget få selvstændige thailændere i forhold til andre og meget få er topledere eller i højstlønnede jobs.

Der er heller ikke så mange bilejere blandt thaierne som blandt andre. Blot 16 % har deres egen bil. Har en familie 1 bil, vil den så muligvis være i den danske partners navn for en thailænder, mens familier med to af samme ikke danske nationalitet vil få den registreret som "udenlandsk"?

Libansere er dem som arbejder mindst og flest på forsørgelse, men samtidig er de i toppen med hvor mange der har egen bil.

Alle tallene er fra følgende publikationer

Danmarks Statistik, hvori der er mange flere detajler:

Indvandrere i Danmark 2011

 

Indvandrere i Danmark 2013

 

Indvandrere i Danmark 2014

Udlændinge-, integrations- og boligministeriet:

Tal på udlændingeområdet pr. 31.12.2015

Udgivet: februar 2016
© Copyright 2000-2017 Thaiguide.dk
Advarsel: Ophold i Thailand er stærkt vanedannende. Afhængigheden kan ikke helbredes.