Find os på Thaiguide på Facebook
Forsiden
At gifte sig med en thaipige, side 1

Til Danmark

Jeg tror, at det er svært for en thaipige at flytte til et andet land, hvis det er første gang hun rejser og ikke har den store skolegang bag sig. Alt er anderledes - klima, maden, sproget, venner, TV programmerne. 

Hun kan måske heller ikke så meget engelsk, så at læse et vejskilt kan blive et problem eller finde rundt med en bus. Det kan sagtens blive en lykkelig tid, men det kræver en stor indsats med integrationen. 

Start på dansk skole, så hurtigt som absolut muligt. Kom ud blandt mennesker, måske andre thaier. Find et arbejde. I Thailand er arbejdspladsen og kollegaerne deres venner og en del af et socialt netværk.

Sidste bemærkning. 
Jeg har mødt flere faranger, som var kærester med thaipiger i både 3 og 6 måneder inden de fandt ud af hun faktisk havde en Thai kæreste. (som regel arbejdsløs) Og hele tiden har pigen fået lidt penge, som hun mere eller mindre under tvang skulle aflevere derhjemme. 

Ja tro mig eller lad være. Op til dig. 

Har en thaipige en "god" veninde, der leder efter kæreste. Pas på - denne "tjeneste" kan koste penge.

Møder du en pige, der siger hun har en veninde der leder efter en mand og hun arrangerer at I mødes, kan det blive dyrt, hvis du senere gifter dig veninden. 

I mange tilfælde er der en aftale mellem de 2 piger om, at hvis veninden bliver gift så skal hun betale tilbage til hende der hjalp hende. Din kone kan ligepludselig stå i gæld til formidleren, uden du ved det. Det kan være op til 500.000 baht, svarende til 80.000 kroner.

Og hvem er der til at betale alle de penge?

Går du med tanken om at gifte dig med en thaipige?

Ja det kan være fristende for søde og charmerende er de. Men de er også verdens bedste skuespillere. Teksten her gælder selvfølgelig ikke alle thaipiger, men beskriver mest situationen for mange af de thaipiger, som udlændinge i langt de fleste tilfælde møder på en kort ferie i turistområderne.

 

Teksten her er ikke for at sige det er forkert at gifte sig med en thaipiger. Eller det ikke kan lade sig gøre. Overhovedet ikke. Men for at fortælle, at verden ikke er så rosenrød, som den måske ser ud ved første øjekast. Og ingen regel uden undtagelser.

 

Husk på at månedslønnen for arbejde i Thailand ofte er under 1000 kroner. Den typiske barpige er af en landbrugsfamilie i Isaan. Ifølge "National Statistical Office" tjente en landbrugsmedarbejder i gennemsnit 3.679 Baht per måned (550 kr.) i 2008. En gennemsnitslønmodtager i Thailand tjener 8.848 Baht (1,350 kr).

 

Mange mænd er blevet skuffede og måske endda ruineret efter at have forsørget en hel familie og bygget huse for opsparingen. Når pengene er brugt var man ikke interessant mere. Thaierne opfatter vesterlændinge som stenrige Dankort automater. Fordi vi bruger så mange penge på ferierne, tror de vi altid har så mange. Tror at lønnen i Danmark er høj, men udgifterne som i Thailand.

 

Kulturen i Thailand er, at unge forsøger de ældre. I Danmark forsørges "ældre" via skatten, men man betaler ikke så meget skat i Thailand. Bor en Thaipige i Danmark forventes det også at hun forsøger familien - og i de fleste tilfælde også skal være i stand til at sende lidt flere penge hjem til at gøre livet generelt bedre for familien.

 

Det er ikke nødvendigvis kun mor og far, men kan være en stor del flere der gerne vil have del i kagen. (måske hovedårsagen til at hun er taget til vesten?) Og da hun har en Farang mand, ja så er forventningerne endnu større og pigen kan føle sig presset af forældrene, der ønsker mere og mere.

 

Familien bliver hurtigt større og større. En arbejdsløs bror, onkel er blevet syg eller fætter kørt galt. Ordet "søster" dækker alle veninder. Familien skal ikke kun leve, men have det generelt bedre.

© Copyright 2000-2017 Thaiguide.dk
Advarsel: Ophold i Thailand er stærkt vanedannende. Afhængigheden kan ikke helbredes.