Find os på Thaiguide på Facebook
Forsiden
Forbud mod sexkøb stopper ikke thai-prostitution

(af Sine Plambech)

Se mere af og om Sine Plambechs arbejde.


Her uddrag fra artikel i Information:

Et forbud mod sexkøb vil kun være symptombehandling, for det vil hverken stoppe prostitutionen endsige gøre tilværelsen nemmere for de thailandske kvinder, der er i Danmark for at tjene penge til familien, mener socialantropologen Sine Plambech

Hvorfor er så mange thailandske kvinder taget til den rige del af verden i Vesteuropa?

 

Som svar viser socialantropolog Sine Plambech to små turistfotos, hun har taget i den samme landsby i det nordøstlige Thailand. Det ene foto viser et lille, faldefærdigt og traditionelt træhus, mens det andet viser en stor og moderne gasbetonvilla omkranset af smedejernsstakit med en knejsende port.

De to fotos er bragt i Plambechs speciale fra sommeren 2007 om thailandske kvinders migration, og billedteksten skærer forskellen ud i pap: Mens det fattige træhus er opført i den traditionelle byggeskik af landsbyens bønder, er den store villa opført af en nyrig familie. Familien er nyrig, fordi den har en datter i England.

"Det er dét, det hele drejer sig om. Arbejde, arbejde, arbejde - og sende penge hjem. Udgangspunktet for mange af de thailandske kvinder, der emigrerer til Vesteuropa, er at forbedre sit eget liv og hjælpe familien. Det er der meget stor ære i," fortæller Plambech....

...Ifølge Plambech ender to ud af tre ægteskaber mellem danske mænd og thailandske kvinder med skilsmisse, hvad der svarer til 50 procent flere skilsmisser end resten af befolkningen....

Læs hele artiklen på:
www.information.dk/146505

 



Her er forklaringen på, hvorfor så mange thailandske kvinder rejser til Vesten for at søge lykken enten som prostituerede eller som billig arbejdskraft på f.eks. fiskefabrikker. Billederne forestiller to huse fra samme landsby i det nordøstlige Thailand: Træhuset er opført i landsbyens traditionelle byggestil af fattige bønder, mens familien, der har opført gasbetonhuset med smedejernsgitteret, har en datter, der arbejder i Storbritannien. Foto: Morten Alsinger

Redigeret: 2009
© Copyright 2000-2017 Thaiguide.dk
Advarsel: Ophold i Thailand er stærkt vanedannende. Afhængigheden kan ikke helbredes.