Find os på Thaiguide på Facebook
Forsiden
Barpige

bare 19 år og barpige

Barpigens økonomiske baggrund

Den typiske barpige er af en landbrugsfamilie i Isaan. Ifølge "National Statistical Office" tjente en landbrugsmedarbejder i gennemsnit 3.679 Baht per måned (550 kr.) i 2008.

En gennemsnitslønmodtager i Thailand tjener 8.848 Baht (1,350 kr)

Minimumlønnen for ansatte i rigtige jobs er i 2013 hævet fra 200 til 300 baht/dag, svarende til omkring 7.800 baht per måned. Det dog langtfra alle der tjener det og landbruget er ikke steget tilsvarende i indtægter.

Omkring 15 millioner af Thailands 38 millioner store arbejdstyrke, arbejder indenfor landbrug og fiskeri.

Set i det lys er det ikke svært at forstå at mange prøver lykken og tager til turistområderne, hvor alene jobbet giver mere i løn. Kan nogle mænd så lokkes til at sende 10 - 20.000 baht per måned. Jubii. Så behøves ingen i familien at arbejde i marken mere, men kan dovne den for farang pengene.

En barpiges fremtid?
  
Ja den er hurtig overset, hvis hun ikke finder en vestlig mand og da ikke allerede er gift med en Thaimand. Hun kan stå med valget: Arbejde, finde nye mænd hele tiden for at skaffe penge, eller blot gøre det for en mand i fremtiden. 

De færreste sparer penge op til fremtiden af deres "løn", så de vil ikke kunne trække sig tilbage en dag og nyde livet for de penge de tjente. Opsparing er ikke særligt udbredt i den fattige del af Isaan. Der har aldrig været så mange penge mellem hænderne at det var aktuelt. Har man penge i hænderne, så skal de bruges nu.

Finder hun ikke en vestlig mand, vil hun måske blot rejse hjem til landsbyen når karrieren er slut og leve på samme vis som inden karrieren i turistmiljået startede. Som single eller med sin thailandske mand som hun hele tiden har haft.

Hun kunne jo også bare rejse hjem igen efter et par år og slå sig med med en thaimand? Det er også svært for en thaimand gifter sig sjældent med en pige med den erhversmæssige baggrund og det rygtes hurtigt hvad der er sket. For alle ved at den levestandard som pigen havde udenfor landsbyen ikke fåes ved almindeligt arbejde.

Til vesten - hvorfor?

De færreste thaipiger har noget egentlig ønske om at forlade Thailand. De ved slet ikke hvor Europa er. De ved meget lidt om verden udenfor Thailand, udover de mener det giver rigdom. De ved ikke noget om kultur, klime, sprog, manglende gadeliv og gadeboder osv. 

Er de virkelig blevet dødeligt forelskede på de 2 ugers ferie med manden. Ferie, hvor de fik penge for at give manden oplevelse af at have en kæreste.

Eller hvad er årsagen så til de rejser?

Tror mænd, at thaipiger, er som dyr, som man tager på dyrskue for at se på og derefter tager med hjem - så tager man grusomt fejl.


Barpiges 10 bud:

Barpigens 10 bud, fra engelsk hjemmeside.

Barpiger kan man sikkert skrive mange sider om.

Det er ikke hensigten med denne side at støde nogle. Målet er at informerer om det spil, som det er. Trække tingene frem og måske skrive dem lidt direkte, til hjælp og information til alle.

Det er også farligt at generalisere og det kan heller ikke gøres for en barpige. Derfor er det ikke alle barpiger, der er som beskrevet her. Men en meget meget stor del vil jeg påstå er det. 

"Barpige" dækker her over gogo barer, beer bar, freelance barer og diskoteker i turistområderne.

Mange barpiger har flere "kærester"/sponsorer, der fast sender "support" og kommer på besøg på forskellige tider af året. De tror alle, at de er den eneste.  

Ja ja, det kan jeg da tjekke ved at se hendes bankbog tænker manden. Nej, det kan man ikke, for pigerne er jo heller ikke dumme. De har en bankbog per sponsor.

En del er endda gift med en doven arbejdsløs Thaimand, der kræver hun arbejder og kan leve med det -  bare der kommer penge ind til ham også. Det er ikke løgn!

Hvor kommer de fra?

Næsten alle barpiger kommer fra nordøst Thailand, kaldet Isaan. Og de kommer ofte fra små landsbyer hvor familien er landmænd med et lille stykke jord.

Hvorfor så det? Jo, det er den fattigste del af landet. Men ikke så fattig, at de behøver at være barpiger, men det forsøder FAMILIENS liv og  sjældent pigens eget liv eller fremtid.

Hvorfor barpige?

Denne novelle, "Wan drager til BangkoK",  beskriver ganske godt, hvor langt landbrugsfamilier kan gå for at skaffe sig rigdom. Rigdom, som en meget ung datter må arbejde hårdt for.

En del er enlige mødre, der tjener penge til dels forsørgelse af børnene og dels til resten af familien. Børnene er parkeret hos pigens forældre. 

Jamen hvorfor er disse kvinder, da ikke bare blevet gift med en anden thai mand, kunne man spørge. Det kan have sin grund i at thai mænd sjældent gifter sig med en enlig mor. Det er slet ikke så udbredt som i Danmark og derfor er hendes muligheder for ny med en thaimand små. EFor nogle thailandske mænd er en pakkeløsning "not an option". Det koster nemlig penge til barnet, skole osv og det ikke altid manden vil betale det for barn der ikke er hans eget. En vestlig mand er derfor eneste redning for mange. 

Baggrund for barpigen og andre fra det nordøstlige Thailand:

En ganske glimrende side, der generelt skriver om dette emne og fremtidsmulighederne/problemerne i et parforhold mellem en eks barpige og en vestlig mand er denne:

www.thailandguru.com/thai-freelancer-prostitutes.html

Teksten tager udgangspunkt i en barpige fra det nordøstlige Thailand og den baggrund pigerne har med sig. Der er rigtig mange mennesker, mænd som kvinder, fra det nordøstlige Thailand, der arbejder i større byer og turiststederne. Helt almindeligt arbejde, på hoteller, restauranter, taxa chauffører, gadekøkkener osv.. De har for en stor del samme baggrund som barpigerne. 

Derfor vil beskrivelsen af baggrunden og de problemer, der kan være ved et parforhold også dække mange andre end barpigerne.

© Copyright 2000-2017 Thaiguide.dk
Advarsel: Ophold i Thailand er stærkt vanedannende. Afhængigheden kan ikke helbredes.