Find os på Thaiguide på Facebook
Forsiden
Toldregler og pengeoverførsler

Toldregler modsat vej:
TIL Thailand FRA Danmark

Til Danmark (fra Thailand)

Reglerne for indførsel i Danmark:

 

Der er hårde straffe for besiddelse af narkotika i Thailand, herunder også forsøg på udførsel fra Thailand.

Antikviteter og Buddha figurer kræver export licens for at kunne tages med ud af Thailand.

Det er reglerne for indførsel af varer fra et ikke EU land. Dette gælder også selv du måske mellemlander i andet EU land på vejen hjem. 

Det er bl.a. tilladt at indføre i Danmark:

200 cigaretter og 
en liter spiritus/ 2 liter hedvin 
4 liter bordvin 
16 liter øl.

Se www.skat.dk.

Der står også mere om:

Fødevarer, medicin, kæledyr og våben.
Truede dyrearter, herunder koraler, døde som levende.
Medicin/pillepas (sundhed.dk) 
Piratkopier eller varemærkeforfalskede varer
Store kontantbeløb.

Du må medbringe varer til en samlet værdi af 3.250 kr, uden at betale told og afgifter (hvis du ankommer med fly eller skib). 

Hvis en af dine varer har en værdi på mere end 3.250 kr., skal du betale told og afgifter af hele varens værdi. Heri regnes også hvis den består af flere dele og/eller delene fordeles mellem flere rejsende.

Mere om det her: www.skat.dk 


Der står også mere om:

Fødevarer, medicin, kæledyr og våben.
Truede dyrearter 
Medicin/pillepas (sundhed.dk) 
Piratkopier eller varemærkeforfalskede varer
Store kontantbeløb.

Reglerne for udførsel fra Thailand:

 

Generelt forbudt eller med restriktioner

 

Nogle varer og effekter er helt forbudte at tage med ud af Thailand, mens andre har restriktioner forudførsel.

De generelt forbudte emner er:
(herunder faktisk også kopivarer, inkl. kopi spil)

Obscene objects/literature/pictures

Pornographic materials

Goods with Thai national flag

Narcotics e.g., marijuana, hemp, opium, cocaine, morphine, heroin

Fake currency, bonds, or coins

Fake Royal Seals/official seals

IPR infringing goods e.g. musical tape, CD, VDO, computer software, etc.

Counterfeit trademark goods

Emner der er restriktioner på og som kan kræve tilladelse:

Her er eksempler, den fulde liste findes i linket længere nede:

Antikviteter og kunst - herunder originale buddhafigurer.

Knive, knojern og andre våben:

Vedr. knive, knojern og lignende har Politiken 4. februar 2011 skrevet, at flere tages i tolden i Danmark med diverse våben og det kan ende med en plettet straffeattest, bare med en kniv i bagagen.

Læs artiklen her:

Unge smugler våben hjem fra familieferien

Kontanter og pengeoverførsler:

Kontanter ind i Danmark/EU:
Når du rejser til og fra Danmark, skal du altid give SKAT besked, hvis du har et beløb med, der samlet svarer til mere end 10.000 euro. Se mere hos SKAT.
Skal bl.a. oplyse hvor pengene stammer fra og hvad de skal bruges til.
Pjece fra SKAT kan hentes her.


Thailandske baht ud af Thailand:
Det er tilladt at udføre op til 50.000 Baht per person fra Thailand til Danmark. Større beløb kræver tilladelse af Bank of Thailand eller en kommerciel bank.

Udførsel af beløb større end 450.000 Baht kræver både tilladelse som ovenfor og deklaring ved udrejse.


Beløb mellem 450.000 og 2 mio Baht kræver kun tilladelse og ikke deklaration når de medtages til nabolandene, Vietnam eller Yonnan provinsen i Kina.

 

Udenlandsk valuta ud af Thailand:

Rejses ud med kontantbeløb større end USD 15.000 eller tilsvarende i anden valuta, skal det deklareres i lufthavnen ved udrejse.

Se mere hos Bank of Thailand - Exporting or Taking Baht out of the country

Kopivarer:

Se siden om kopivarer.

Bøder, told og afgifter ved smugling:

Indførsel for mere end 3.225 kr eller for mange cigaretter m.m. - smugling:

Opgiver man selv varerne i tolden, betales told, afgifter/moms. Opdager todlerne det selv skal også betales bøde:

"Når overtrædelsen er af mindre omfang, er straffen bøde, der almindeligvis fastsættes til 2 gange told- og afgiftsbeløbet."

F.eks. betyder det, at et kamera til 5.000 kr efter told, moms og afgifter kommet til at koste 9.275 kr hvis det opdages.

Artikel fra dr.dk (da grænsen for indførsel var 1.350 kr)
:
"Chartergæster smugler ved et uheld
18. jun. 2008 08.06 Billund
Skal du på charterferie i udlandet, så pas på du ikke bliver smugler ved hjemkomsten.

De færreste ved, at man kun må indføre f.eks. smykker, kameraer og ure for en samlet pris på 1350 kr., hvis man kommer fra et ikke-EU-land. En overtrædelse af det beløb kan medføre store bøder, fortæller fuldmægtig ved Skat i Middelfart, Karen Hyldgaard.

- Jeg sidder netop nu med nogle sager, hvor folk har været i Asien og har købt guldvarer for mange tusinde kroner. Når de så lander i Danmark får de det ikke angivet, så er det en smuglersag, siger Karen Hyldgaard.

Det kan betyde en bøde i told og afgifter på flere tusinde kroner, plus en bøde på det dobbelte af prisen på de indsmuglede varer."

Link til toldreglerne hos The Customs Department:

Fra de thailanske toldmyndigheder:
(Toldvæsenets side er desværre nogle gange ikke tilgængelig)

DEPARTING FROM THAILAND

På denne side GENERAL PROHIBITIONS AND RESTRICTIONS listes disse effekter enten helt ulovlige at tage med ind eller ud af Thailand eller som har restriktioner for ind- og udførsel.

 

(De officielle links skifter af og til adresse. Virker de ikke kan du prøve at finde det via toldvæsenets hovedside: www.customs.go.th )

 

Redigeret: september 2023
© Copyright 2000-2023 Thaiguide.dk
Advarsel: Ophold i Thailand er stærkt vanedannende. Afhængigheden kan ikke helbredes.