Find os på Thaiguide på Facebook
Forsiden
Opfølgning på -
Bangkok "hurtigt" tur

Rejsebeskrivelse


Indsendt af: Mikkel Hass, Kastrup
Dato: 22. januar 2010

Under de 16 gange jeg senere har været i Thailand, er jeg 4-5 gange stødt på thaiere, der har inviteret mig hjem til en søster, der lige kom fra Danmark eller lige skulle rejse derhen. De er blevet mødt med et tilbud fra mig: ” Ring til hende med det samme og inviter hende herhen, for jeg har tid lige nu.” eller hvis dette bliver forkastet: ”Sig til hende at jeg er lige her klokken 14 imorgen; jeg byder på noget at spise og drikke.” Tilbudene er aldrig blevet modtaget.

Det nyttigste tip jeg har fået af en garvet Thailandsfarer er at kunne sige NEJ på Thai: Mai Au, Khrap”. Det har jeg sørme brugt mange gange – virker hver gang.

Og så har jeg en svaghed for barpigerne. Thanom var den sødeste. Hun gjorde sig virkelig umage for, at jeg skulle ha’ det godt. Jeg blev oven i købet inviteret hjem til hendes mor og datter – 1 ½ times busrejse. Da jeg skulle rejse, fortalte jeg hende, at jeg godt ville gi’ hende en lille ting af guld. Hendes øjne skinnede og un ønskede sig et kors. ”Jamen Thanom, jeg har jo været i templet med dig flere gange og snakket med Buddha. Hvad tror du han vil sige?” ”Han vil ikke sige noget, for når jeg går i templet putter jeg bare korset ind under blusen, så ser han det ikke”. Hun fik sit kors. Og minsanten om hun ikke sad og græd på busstationen, da jeg rejste. Desværre kunne jeg ikke finde hende året efter. Og jo, der har også været nogen lidt for dygtige gimper imellem. Nå, de varer nu ikke længe.

Jo mens jeg husker det. Det var på Sukhumvit jeg traf den første thai. Jeg boede på ”The little Mermaid” som senere blev til ”Stable Lodge” i soi 6 eller 8, det har jeg glemt.

-----

Hvis du har lyst til at give en kommentar til historien, kan det du gøre det i forumet, hvor beskrivelsen også er. Den finder du på:
www.thaiguide.dk/forum/forum/viewthread.php?thread_id=282

© Copyright 2000-2017 Thaiguide.dk
Advarsel: Ophold i Thailand er stærkt vanedannende. Afhængigheden kan ikke helbredes.