Find os på Thaiguide på Facebook
Forsiden
Ring til venner og bekendte med apps

Ringe via telefon eller app?

Der er flere muligheder for at ringe til Danmark eller Thailand. Enten med traditionelle telefonopkald fra mobilen eller via diverse apps - nogle gange helt gratis. Med apps kan du også have videosamtale.

Du kan ringe:

Gratis fra apps til familie og venner på vennelister.

Billigt fra apps til alm. telefonnumre.

Alm. telefonopkald. Billigt fra Thailand med forvalgskoder og Thai SIM-kort.

For at ringe på almindelig vis til Danmark se siden:

Ring billigt til Danmark med thailandsk SIM-kort.

Til venner og bekendte - helt gratis

Hvis du skal ringe til venner eller bekendte som du i forvejen har på sociale medier eller chatapps er det mange gange muligt at ringe gratis til dine venner og bekendte fra disse apps. Kvaliteten af samtalerne kan variere.

Der kan også ofte lægges besked i "telefonsvarer" - dette også gratis.

Det kræver du er på nettet med mobilen. Det kan være enten via wifi fra hotel eller restaurant eller via internet data fra thailandsk taletidskort eller naturligvis din egen forbindelse privat.

 

Brug for guds skyld ikke dit dansk telefonnummer og internet den vej. Det er mere end almindeligt dyrt udenfor EU.


Du kan ringe fra f.eks.

Messenger, Whatsapp, Skype, Facetime og Line

Line er meget udbredt i asien og måske den mest anvendte chatapp i Thailand sammen med Messenger, men Line er knapt så meget brugt i vesten.

Facetime kræver Apple enhed i begge ender.

Der kan være forskelle i kvaliteten af samtalen både pgra appens kvalitet og den internetforbindelse du ringer fra og modtageren har.

Vælg måske en app som modtageren i forvejen har så de ikke skal til at installere og lære en ny app at kende kun for at tale med dig.

Download og mere information om apps'ene - se nederst på siden.

 

Personlig erfaring fra forår 2017:
Skype har haft mere klar forbindelse end f.eks. Messenger, der har haft mere forsinkelse på linierne. Haft dårlige forbindelser Line opkald for et par år siden og beskeder som kom meget forsinkede og droppe dem dengang til samtale, men det er måske ikke fair, for der kan være sket meget siden. Line dog meget lidt udbredt i Danmark og vælger derfor apps som modtageren allerede bruger.

Apps til at ringe til alm. telefonnumre

Skal du ringe til din bank, forretning, hotel eller nogle som du ikke har på dine apps, kan du også bruge nogle apps til at ringe billigere end med almindelig telefoni.

Det kræver, som gratis samtaler via apps, at du har internet forbindelse på mobilen.


Der vil du typisk indbetale et mindre beløb på din konto hos appen og kan så ringe for dette beløb. Når de er brugt kan du fylde mere på. Du kan dog ikke få det tilbage du ikke ringer for.


Her er et par eksempler af de store spillere på markedet.


Skype og Viber

 

Skype er alene tilknyttet et brugernavn og et password og kan anvendes på alle enheder og laptops blot med login.

Viber er tilknyttet telefonnummer, det kan flyttes til andet telefonnummer via deres support.

Skype:

Skype har let overskuelig side på dansk og med danske priser.

Skype findes på dansk og installeres som standard på det sprog enheden bruger. Har du dansk sprog på mobilen vil du også få dansk Skype version.


Opkald til Danmark

fastnetnummer - 13 øre/min

mobil - 55 øre/min

Opkald til Thailand

fastnetnummer - 13 øre/min

mobil - 17 øre/min

Opkaldsafgift - 27 øre/min

 

Pakker

Der kan fåes pakker med f.eks. gratis opkald
45 kr/mdr inkl. opkald til mobiler og fastnet i enten Danmark eller Thailand.

Se mere - Skype på dansk

Viber

Vibers side har desværre ikke dansk information, men kan vælge engelsk eller f.eks. svensk.


Ikke testet om appen findes på dansk, men ser ud til den gør.

 

Opkald til Danmark

fastnetnummer - 12 øre/min

mobil - 55 øre/min

Opkald til Thailand

fastnetnummer - 61 øre/min

mobil - 61 øre/min

Opkaldsafgift - ikke opgivet

 

Pakker

Der kan fåes pakker med f.eks. gratis opkald til fastnetnumre i Danmark, men ikke mobilnumre.
Tilsvarende pakker med opkald til thailandske mobilnumre.

Læs mere - Viber

Download og mere information om apps'ene

Nogle af Apps'ene er allerede forudinstalleret på din mobilenhed fra fødslen. Ellers kan du hente dem hvor du plejer at hente dine apps - Google Play, App Store eller Windows Store.

Til WIndows-PC og Mac downloader du fra deres hjemmesider, hvor der også er mere information - Messenger, Whatsapp, Skype, Facetime, Line.
(Messenger er indbygget i Facebook i laptop versionen) - Du kan også ringe fra Laptop versionerne.


 

Priser indhentet maj 2017.

Redigeret: maj 2017
© Copyright 2000-2017 Thaiguide.dk
Advarsel: Ophold i Thailand er stærkt vanedannende. Afhængigheden kan ikke helbredes.