Find os på Thaiguide på Facebook
Forsiden
Internationalt kørekort


For at køre motorkøretøj i Thailand skal du udover dit danske kørekort have et internationalt kørekort, der giver ret til at føre det pågældende køretøj.

Det internationale kørekort erstatter ikke det almindelige kørekort og er ikke gyldigt alene.

Det internationalt kørekort i realiteten blot en oversættelse af dele af ens danske kørekort og specificere i standardform på forskellige sprog hvilke køretøjer du har ret til at føre.

 

Begge kørekort skal med når du kører

Det internationale kørekort er ikke gyldigt alene, men kun hvis det vises sammen med det danske kørekort.

 

Medbring derfor begge når du skal ud og køre. Har du kun det ene med risikerer du en bøde og har du ikke nogle af dem med kan bøden blive større. Bøden kan være op mod 200 kroner.

 

Det er ikke altid politiet tjekker begge kort, men ovenfor er hvordan det bedst gøres, så alt er iorden.

 

Kan jeg bruge mit danske internationale kørekort i Thailand?

Turist - ferie:

 

Internationalt kørekort er gyldigt rundt i verden ved brug på ferier, midlertidige jobs og lignende, også i Thailand.

Fastboende - længere ophold:

 

Er du længere i Thailand end 3 måneder bør du få ombyttet kørekortet til et thailandsk.

 

I tilfælde af fast ophold i et andet land har mange lande regler for at kørekort skal ombyttes til det enkelte lands kørekort.


Det kræver Danmark også, hvor udlændinge der bosætter sig i Danmark har 90 dage til at få det ombyttet til et dansk kørekort.

Ambassaden skriver i 2018 følgende:

OBS: Ifølge thailandsk lovgivning skal du have enten thailandsk eller internationalt kørekort for at føre motorkøretøj. Et internationalt kørekort er gyldigt i et år, men du må maksimalt køre på dit internationale kørekort i tre måneder i Thailand. Har du fast bopæl i Thailand eller opholder du dig i landet længere end tre måneder, skal dit danske kørekort ombyttes til et thailandsk.


Den Thailandske Ambassade i Danmarks informerer også om at ombytning skal ske for fastboende - se informaitonen nederst på siden.

Ved ombytningen beholder du dit danske kørekort, modsat Danmark der inddrager det udenlandske kort indtil der evt byttes rundt igen.

 

Det kan godt være at det internationale kørekort kan bruges når du bliver stoppet af politiet, da det måske er andre ting der er på dagsordenen fra politiets side når du bliver stoppet - det vil kræve meget om politiet skal gå ind og tjekke/vurdere visum/fast ophold hver gang de stopper en udlænding, så det gør de ikke.

Men kommer det til ulykke og skader kan det vise sig at blive alvorligt, hvis du dømmes til at køre uden gyldigt førebevis - da vil forsikringer ikke altid gælde eller vil dække i begrænset omfang.

Se hvordan du får thai kørekort.

 

Hvordan får du internationalt dansk kørekort?

Internationalt kørekort udstedes i Danmark af kommunernes borgerservice. Information på www.borger.dk - Kørekort i udlandet og Færdselsstyrelsen - Andre kørekort

Prisen er omkring 25 kr og du skal medbringe dit kørekort, samt pasfoto i den korrekte størrelse samt billede ID. Billed ID kan være dit kørekort hvis du har et EU kørekort (kreditkort format). Har du ældre type kort er det god ide at medbringe dit pas eller anden identifikation.

I Thailand kan internationalt kørekort bestilles på den danske ambassade eller konsulat i Thailand - tager 2 - 3 uger - koster 1.800 baht - 330 kr. (steget fra 300 til 1.800 baht i 2016).

Du skal vise dit alm. kørekort, pas samt aflevere et pas foto.

Gældende pris kan ses hos ambassaden:
thailand.um.dk/da/rejse-og-ophold/gebyrer

 

Eksempel:

Internationalt kørekort som det så ud indtil for nyligt. Der er indført ny standard i 2011 og de ser anderledes ud med bla. flere kategorier af køretøjer. Dette her er fremstillet i lidt tykt pap og billede hæftet ind.

Stort billedeInternationalt kørekort - forside

Stort billedeInternationalt kørekort - indhold

Den Thailandske Ambassade i Danmarks information om kørekort i Thailand

Følgende er klippet fra den Thailandske Ambassades information om kørekort i Thailand - Using Driving License in Thailand.

Måske bemærke formuleringen "Turister eller udenlandske statsborgere, der bor i Thailand midlertidigt" - det svarer til alle som ikke har permanent opholdstilladese. De årlige forlængelser er midlertidige opholdstilladelser. Det internationalt kørekort kan da anvendes til "med henblik på ansøgning af et thailandske kørekort".

I henhold til regler og forskrifter i Transportministeriet i Thailand, kan turister og udlændinge, der besøger eller bor i Thailand og ønsker at føre private køretøjer indhente kørsels tilladelse som følger:

1. Turister, der ønsker at føre private køretøjer i Thailand, skal have et internationalt kørekort. Kørekortet skal bruges i forbindelse med førerens pas og deres kørekort fra deres hjemland.


2.. Turister eller udenlandske statsborgere, der bor i Thailand midlertidigt, kan benytte deres kørekort fra deres hjemland med engelsk som officielt sprog eller et kørekort, der er oversat til engelsk og certificeret af deres ambassade eller konsulat beliggende i Thailand, med henblik på ansøgning af et thailandsk kørekort.

Redigeret: 2016
© Copyright 2000-2023 Thaiguide.dk
Advarsel: Ophold i Thailand er stærkt vanedannende. Afhængigheden kan ikke helbredes.