Find os på Thaiguide på Facebook
Forsiden
Køb af bil

Du skal købe bil. Hvordan foregår det i Thailand?

- hvordan køber du bil i dit eget navn?

- pris, rabat, indregistrering, forsikring.

- bilens blå bog.

Hvem kan købe egen bil?

En udlænding, der ønsker at købe bil og registrere den i hans navn, skal være i besiddelse af et non-immigrant visum og enten en arbejdstilladelse eller et "bevis for adresse" dokument fra et Immigrations Kontor. 

Så hvis du ikke har arbejde i Thailand, få beviset for hvor du bor, på et Immigrations Kontor. Gebyret er omkring 500 bath.
 

Ny bil
Prisen - nedslag?

Det er ikke let at presse prisen på en ny bil, men istedet kan du snakke dig frem til ekstra udstyr for nogle få procent af prisen. Det kan være ekstra tonede ruder, gulvmåtter, bagagerums måtte, GPS osv.
 

Reservation, bestilling af bil

Er den bil du ønsker ikke på lager hos forhandleren laves en reservation af en bil. For denne reservation betales typisk 5.000 baht, som refunderes den endelige købssum ved leveringen. Reservationen er ikke bindende.
 

Levering af bil - nummerplader - røde nummer plader

Ved køb af ny bil får du et sæt røde nummer plader, som nærmest er prøveplader. Dem kan du køre med indtil de rigtige nummer plader er klar, hvilket tager omkring en måned. De rigtige nummer plader får du hos forhandleren, der skifter de røde med de rigtige.

Principielt siger loven, at det kun er lovligt at køre med de røde plader i den provins som bilen er købt i og ikke efter kl. 18. Det er dog en lov der sjældent håndhæves.
 

Bilens "blå bog"

Med de rigtige nummerplader følger en blå bog, som indeholder information om ejerne og stempler for betalt "vægtafgift". Bogen, eller kopi deraf, skal altid være i bilen. Det er vigtig ikke at miste denne bog, så derfor en god ide kun at have kopi i bilen. 

Med bogen og nummerpladerne følger også forsikringspapirer og police, samt sticker for betalt vægtafgift. Den sticker skal være synlig i forruden.
 

Forsikring

Ved køb af ny bil er 1. års præmie til lovpligtig forsikring samt kasko forsikring includeret i prisen. Den tegnes af forhandleren gennem det forsikringsfirma, som de har aftale med.
Se mere om forsikringer.
 

Brugt bil
Hvad koster en brugt bil?

Her et par links til sider hvor fingerpeg om brugtvognspriser kan findes:

www.one2car.com
www.taladrod.com

Begge sider er på thai, men fabrikat kan nemt vælges og oversigterne viser de fleste data med vore bogstaver.
 

Omregistrering af bilen til dit navn.

Omregistreringen foretages på dit lokale land transport kontor. Se liste over disse.

Udover dokumenterne for at eje en bil skal du have følgende med:

Pas og kopi af dette inkl. dit visum.

Sælgers ID kort, hvis det er en thai. Ellers sælgers pas. Også i kopi.

Bilen " blå bog".

Redigeret: 2013
© Copyright 2000-2017 Thaiguide.dk
Advarsel: Ophold i Thailand er stærkt vanedannende. Afhængigheden kan ikke helbredes.