Find os på Thaiguide på Facebook
Forsiden
Trafik regler

Thailand har venstrekørsel.

Er du ikke bekendt med Bangkoks trafik og venstrekørsel kan det ikke anbefales at leje en bil i Bangkok.

Trafikken er tæt og opfører sig ikke altid som man mest forventer det. Færdselsreglerne er næsten som i Danmark, men fortolkes ofte lidt anderledes.

Reglerne som f.eks. vognbaneskift, overhaling indenom og vigepligt tages ikke så højtideligt her.  Desuden farer motorcykler tæt forbi hele tiden.

Se også Liste over "huskeregler" i trafikken - set fra den morsomme side.

Alkohol - sperituskørsel

Promillegrænsen er 0,5 som i Danmark.

Der laves jævnligt razziaer, hvor alle biler skal blæse i "ballonen ".

Motor cykel - scooter

Såvel føreren som passagerer skal bære hjelm. Det ser måske ikke sådan ud i gadebilledet, men loven er sådan.

Motorcykler skal have lyset tændt hele døgnet og det er alle nyere modeller vist født med

Der kræves kørekort til motorcykel, også for at køre de mindre scootere. Internationalt kørekort kan anvendes, hvis du er mindre end 3-6 måneder i Thailand. Udover 3-6 måneder kan det anbefales at få det danske kørekort "ombyttet" til et thailandsk kørekort. Der er mange forlydender om at forsikringer ikke være gældende, hvis du ikke har et thailandsk  kørekort og Thailand selv skriver for langtidsrejsende / fastboende kan det internationale kørekort bruges i kort periode med henblik på at erhverve sig thailandsk kørekort.

Bil


Sikkerhedssele er påbudt på førersæderne og der holdes ofte politi razziaerne for brug af selerne.

Brug af mobil telefon under kørsel er forbudt med mindre du bruger håndfrit udstyr.

Biler skal ikke have lyset tændt om dagen.

Internationalt kørekort er gyldigt i Thailand ved ophold mindre end 3-6 måneder. Udover 3-6 måneder kan det anbefales at få det danske kørekort "ombyttet" til et thailandsk kørekort. Der er mange forlydender om at forsikringer ikke være gældende, hvis du ikke har et thailandsk  kørekort og Thailand selv skriver for langtidsrejsende / fastboende kan det internationale kørekort bruges i kort periode med henblik på at erhverve sig thailandsk kørekort.


Redigeret: 2012
© Copyright 2000-2017 Thaiguide.dk
Advarsel: Ophold i Thailand er stærkt vanedannende. Afhængigheden kan ikke helbredes.