Find os på Thaiguide på Facebook
Forsiden
Transport fra Suvarnabhumi lufthavn

Transport fra Suvarnabhumi

Link til lufthavnens side om transport fra lufthavnen

Tog, Suvarnabhumi Airport City Line

Se Tog til lufthavnen i Bangkok

Offentlig taxa (Public Taxi)

Den nemmeste og sikreste måde er nok at tage en taxa fra "Public Taxi" standen. Dette er alm. taxaer, der har licens til også at køre fra lufthavnen. Det er ikke den billigste, men heller ikke den dyreste. Men den sikreste.

 

Taxastanden finder du ved at tage rullebåndene eller elevator helt ned i stueetagen. Der er tydelige skilte med "Public Taxa Stand".

 

Ved skranken fortæller du hvor du skal hen og får en "billet", hvor der står hvor du vil hen. Behold "kvitteringsdelen" selv og giv resten til chaufføren.

Service gebyr

Der er et gebyr på 50 baht for denne taxaservice, som betales til chaufføren ved ankomst sammen med prisen på taxametret.

Motorvejsafgift, Express Way:

Normalt giver du penge til chaufføren til at betale ved hver betalingsstation. Betalingen kan være fra 10 - 60 baht afhængig af strækningen. Fra Sukhumvit og Silom områderne er der to betalingssteder, hhv. 50 og 60 baht.

Samlet pris:

Taxameterpris + evt betaling for betalingsmotorvejene + plus de 50 baht service gebyr. 

Pris, 2016:

 

Eksempel til Sukhumvit Road, lave sidegade numre, ca 30 km:


Meterpris ca. 250 - 300 baht

Motorvejsafgift, Express way, - 75 baht

Service gebyr - 50 baht

 

Ialt omkring 375 - 425 baht.

 

Til Silom området måske 50 baht dyrere og til Khao San Road området omkring 500 baht ialt, med meter tændt.


Mere om taxa i Bangkok.

 

Tag aldrig en taxa udenfor "Public Taxa" standen. Du sparer 50 baht, men chaufførerne har måske en anden dagsorden end du lige regner med. F.eks. at køre omveje til andre hoteller end dem du ønsker. Tyveri og lign er også set ske i de ikke licenserede taxaer. 

Større advarsel skal lyde til at tage imod tilbud fra de almindelige personbiler der tilbyder transport. De har ingen licens til taxa eller personkørsel og er kun ude på at tjene lette penge og forsøge at snyde. Og priserne skal aftales på forhånd og er ikke billigere end de rigtige taxaer. Tilmed er der set at disse chauffører ikke altid er sikre at køre med og priserne måske ikke holder.

Intet at spare på at køre "sort" eller uden meter:
Modsat det som ¨nogle måske tror er det ALDRIG billigere at køre med taxa der ikke bruger metret. Han vil altid sætte prisen højere end meter prisen vil være. 

Oplevet adskillige der forhandler om priser og tror de gør en god handel. Set de betaler 100 baht for det, der koster 50 baht med meter.

Lufthavns busser (Airport Bus)

Lufthavnsbusserne ophørte driften for nogle år siden.

Offentlige busser (BMTA Public Bus)

Nok den langsommeste og billigste måde.

Mere end 10 offentlige buslinier kører fra lufthavnen og prisen er ca. 35 baht.

Limousine service (AOT)

Bedre biler end alm. taxaer, men også væsentligt dyrere. Kan reserveres i ankomsthallen.

Afhenting af hotellet

Prisen bestemmer hoteller og kan så være forskellige. 1.500 baht er ikke unormalt for at blive hentet. Ofte anvendes bedre biler end taxaerne, ligesom chaufførerne kan give en mere jævn kørsel.

Til byer udenfor Bangkok (Intercity Bus) - Bus Bor Khor Sor

Der findes et stort antal busser, der kører fra lufthavnen til f.eks. Pattaya, Nong Khai og Trat.

Kører fra kl 6 morgen til 9 aften.

De er billige og priserne afhænger af afstanden. Billet købes i lufthavnen eller muligvis i det specielle transport center som nåes med shuttle bus fra hovedterminalen.

Mere om busserne på lufthavnens hjemmeside om disse.

Billeje

Avis, Hertz, Budget og Thai Car Rent Association er repræsenteret i lufthavnen.

Redigeret: juni 2016
© Copyright 2000-2023 Thaiguide.dk
Advarsel: Ophold i Thailand er stærkt vanedannende. Afhængigheden kan ikke helbredes.