Nyeste indlæg
Du er her: Forum forside - Thailand - generelt - Visum til Thailand
Udlandsdanskere kan ikke søge visa i Danmark
 Udskriv debat Udskriv debat
Poul
18-03-2023 04:16
Bruger
Antal indlæg: 29
Tilmeldt: 08.02.21

Ved ikke lige hvor relevant emnet er for de fleste af brugerne her, måske der er nogen med erfaring på området som kan kommentere?
Jeg påtænker pensionering iår eller næste år i Thailand, er for øjeblikket udstationeret i Afrika og således uden dansk folkeregister adresse. I Danmark kan man kun søge E-visa og reglerne er at man skal kunne dokumentere at man er bosat i DK, f.eks. med sygesikringsbevis. På forespørgsel, svarer ambassaden i Hellerup, at jeg skal søge visa der hvor jeg opholder mig, nærmeste konsulat er Nigeria og deres regler for udstedelse af visa er helt umulige. Det vil således være vanskeligt at ankomme med det foreskrevne visa til a begynde ansøgning om pensionist visa. Flere af mine makkere har et-års pensionist visa, så når det er gået igennem, ser det ud til at være den bedste ordning til permanent ophold som pensionist.
Jeg har kigget lidt rundt i Pattaya og spurgt flere visa konsulenter, det ser ud til de kan arrangere det hele, selv hvis jeg kommer ind på de normale 30, eller som for øjeblikket, 45 dage. Iflg flere af dem, er de eneste kriterier at jeg er over 50, har dansk pas og en thai bankbog med 800.000 baht de sidste 3 måneder. Det er da ihvertfald en mulighed, det kommer selvfølgelig til at koste, man kan vel også selv lave det hele selv, konsulenterne har jo ingen speciel lovlig ret til at udstede noget som helst, men det kan jeg ikke rigtig overskue at gøre det selv
En anden mulighed er Elite Visa. Jeg har haft kontakt med dem og fremsendt kopi af pas og ind- og udrejsestempler. Efter et par dages security check kom de tilbage med svar, at jeg var godkendt som ansøger. Eneste kriterier ser ud til at være pas udstedt af et land der er godkendt til at blive optaget i ordningen, må aldrig (som i aldrig nogensinde overhovedet bare med en enelt dag) være over-stayet, og selvfølgelig villig til at erlægge 600.000 Baht for et 5 års visa.
Selfølgelig lidt ærgerligt, at jeg som dansker ikke kan bruge Thai ambasade i Danmark til visa ansøgning hvis man bare skal bruge et almindeligt turist visa til 3 mdrs ophold, mon kan man stadig kan bruge konsulaterne i Penang og Singapore, som jeg har brugt mange gange før i tiden?

Venlig hilsen,
Poul Johansen
Lars
18-03-2023 06:41
Brugers avatar

Bruger
Antal indlæg: 9353
Tilmeldt: 30.09.08

Hej Poul,

Du har virkelig haft udfordringer de seneste år og jeg tror på det er svært at få visum fra Nigeria. Der er de sidste 15 år virkelig strammet meget op overfor bla. nigerianere. Fra at afrikanere næsten udgjorde flertallet af ansøgere af visum i Vientianne i Laos til at være nul, da det blev så de kun kan søge hjemmefra deres eget land og ikke andre steder.

Elite visum er en mulighed ja og dejligt nemt hvis man har pengene. Godt at have i baghånden. Interessant information omkring at overstay ikke er tilladt.

For at søge online via Thai Ambassaden i Danmark er det end ikke nok at have registreret bopæl i Danmark og kunne vedlægge gyldigt sygesikringskort, men skal også være fysisk i Danmark på ansøgningstidspunktet. Opdager Ambassaden det efter der er ansøgt, meddeler de dette tilbage og henviser til at søge i det land man nu er i. F.eks turister på rundrejse i flere lande. Der er flere eksempler på det er sket for nylig her efter rejseaktivitet efter corona er steget. Den info er for nylig komment på deres hjemmeside, men var det ikke sidste år.

At bruge agenter til at omgåes love og regler er sikkert også en mulighed som jeg ikke vil kommenterer mere på. Det er mest fordi jeg ikke som "thaiguide" vil stå som side der anbefaler dette. ligesom læsere måske opfatter mig som lidt kedelig og hellig når jeg heller ikke billiger overstay som løsning på længere ophold eller opfordrer til brug af e-cigaretter eller MC kørsel uden MC kørekort. Men ønsker ikke "thaiguide" skal få ry for at opfordrer til omgåelse af lovene og vil være forkert signal at sende som fastboende.

Her et par bud herfra som du kan kassere eller undersøge lidt videre på.

De to første kræver dog at du er flere måneder i Thailand for at kunne få forlængelsen på 1 år, men kan gøres. Men med første forslag kan du være 4 måneder i Thailand med et besøg på immigrationen.

Skift visumtype til retirement visum og forlængelser

Der er en mulighed for:

Rejse ind i Thailand på visumfri ordning. Se dog note 2 om der evt kræves turistvisum.

Ændre indrejsetypen til et Non O visum med base i pensionist på immigrationskontor. Der er så nogenlunde samme krav som til et alm. Non O visum udstedt udenfor Thailand. Det er så gyldig i 90 dage.

Det svarer så til at være rejst ind på et alm. Non O , retirement visum.

Derfra kan 1 års forlængelse så opnåes på almindelig vis ved ansøgning om dette og dokumentation af økonomi.

NOTE 1: Skiftet til Non O visum skal ske ret hurtigt efter indrejse, tror det er 14 dage inden udløb. Ellers er det forfra. Skal dobbelttjekkes.

NOTE 2: Skifte med visumfri indrejse skal dobbelttjekkes. Immigrationen i Bangkok gav engang mig da ideen om dette skift, men de sagde at det krævede turistvisum at kunne skifte. Det var da jeg var i bekneb med at rejseaktivitet der overlappede datoen for afhentning af non O ægteskabsforlængelse og så skulle starte forfra. Ændrede istedet rejseplaner.

Omvendt har jeg nær kammerat som har lavet tilsvarende skift som rejste ind på den visumfrie ordning uden turistvisum og af to omgange kom på 1-årig forlængelse Non O, ægteskab.

Mulighederne og kravene for at skifte visumtype er officiel og beskrevet på immigrations webside:

Issuing and Changing Type of Visa

Søge visum i Laos.

Indrejse uden visum, evt forlænge 30 dage i Thailand.

Når den tid er ved at være gået så tage et smut til det thailandske konsulat i Savannakhet i Laos for at søge visum.

Der kan udstedes Non O, retirement visum, med en indrejse der giver 90 dage.

Der ansøges visum om morgenen den ene dag og visumet afhentes efter frokost dagen efter.

Indejse med det og søge 1 årig forlængelse på almindelig vis når det er ved at udløbe.

Dette kan også gøres på andre ambassader og konsulater i nabolande, denne er blot hurtig og nem.

LTR visum - Long Time Resident Visa.

Visum til dem med lidt på kistebunden og eller meget god pension sammenlignet med dansk folkepension alene.

F.eks pension på min. 80.000 USD om året eller 40.000 USD plus investeret 40.000 USD evt i bolig.

Der er flere fordele og giver f.eks. multiple re-entry i hele perioden.

10 års visum på den måde det er 5 år som kan forlænges med 5 år. Billigere at få en Elite visum, men er desværre en række krav.

Fåes bla. af velhavende udlændinge i job og velhavende pensionister. Her uddrag af kravene. Dertil f.eks. sundhedsforsikring.

Men tjek selv op https://ltr.boi.go.th/

WEALTHY INDIVIDUALS HOLDING AT LEAST USD 1 MILLION IN ASSETS
At least USD 1 million in assets
Personal income of a minimum of USD 80,000/ year in the past two years
Investment of at least USD 500,000 in Thai government bonds, foreign direct investment, or Thai property

RETIREES AGED 50 YEARS AND OLDER WHO HAVE AN ANNUAL PENSION OR STABLE PASSIVE INCOME
Personal income of at least USD 80,000/year at the time of application
In case of personal income below USD 80,000/year but no less than USD 40,000/year, applicants must invest at least USD 250,000 in Thai government bonds, foreign direct investment, or Thai property

(indkomst her må ikke være f.eks. løn)
Redigeret af Lars d. 18-03-2023 06:58
Lars
Poul
18-03-2023 13:32
Bruger
Antal indlæg: 29
Tilmeldt: 08.02.21

Tak Lars,

Gode oplysninger, jeg kigger på det de næste måneder. Godt at vide om konsulatet i Laos

Tror det visa agenterne i Pattaya foreslår, er netop at skifte til Non O visa, de anbefaler jeg kommer så hurtigt som muligt efter indrejse, der går så nogle måneder før 1års visa påbegyndes, der er vist ikke noget ulovligt i det, og man kunne for den sags skyld gøre det selv

Jeg har jo ingen hustru længere, men som enlig kan jeg vel også søge retirement visa

Ang TM30, har min kone aldrig i de efterhånden 35år vi har boet samme sted anmeldt at hun som ejer af huset har haft mig boende. Jeg tror man være varsom med at få det indsberettet hvis man søger retirement visa, det kan jo gøres on-line og jeg fik familjen til at gøre det denne gang.

Du har nu ret i at man aldrig skal tilråde at gøre noget som ikke er helt efter love regler, det går sgu altid galt, måske på fuldstandig uforudset måde, i den sidste ende

Ganske vist foregår meget efter devisen, har du penge kan du få - har du ingen må du gå, men på et eller andet tidspunkt render man ind i nogen som man ikke kan betale (eller ikke kan betale nok)

Ellers tak for de mange informationer du kommer med i dine indlæg

Venlig hilsen,
Poul Johansen

Lars
19-03-2023 07:03
Brugers avatar

Bruger
Antal indlæg: 9353
Tilmeldt: 30.09.08

Hej igen,

Mht at få retirement visa og forlængelser.

Ikke noget krav om at være gift. Singler kan sagtens søge.

For at få visumet ved konvertering i Thailand kræves blot at man er 50+ år og have penge.

Søges via ambassaden i Danmark skal der ifølge deres visumkravliste også fremvises pensionspapirer.

For forlængelser er der også blot økonomiske krav og ingen krav om at bevise at man er pensionist.

Agentens forslag

Ja det ligner at det er det samme som mit forslag nummer 1 og ja konverteringen skal søges tidligt og ikke vente til sidste dage. Så har du da to ens input.

Søge konvertering, får visum til 90 dage. Inden de udløber søges forlængelse.

Kan prøve den måde først og skulle det vise sig de insisterer på turistvisum er der stadig tid til at få et visum i Laos og så fortsætte som ellers med at søge forlængelse inden de 90 dage er gået. Om en agent kan gøre det mere smidigt her så der ikke dukker forskellige ekstra ting op skal jeg ikke kunne sige.

Konverteringen koster 2.000 baht. Visum i Laos koster også 2.000 baht men så plus transport og overnatning.

Hvis agenten kræver at du skal stille med beviserne for økonomien så er alt efter bogen når de får først et visum og så en forlængelse. Sørger de for at der fabrikeres nødvendig økonomisk information er vi ovre i det grå område.

Priserne for forlængelserne i det grå område er vist 15-20.000 og opefter. Er priserne lavere ligner det helt almindeligt servicearbejde. De skal så lave to ting her, eller nærmest to gange det hele, så selvfølgelig dyrere. Om end papirarbejdet til at konvertere og til at forlænge stort set er det samme.

Forlængelse, hvis man selv gør, det koster 1.900 baht med kvittering plus et par kopier og pasfotos.

Mht økonomisk dokumentation

Der er forskellige måder at godtgøre for det.

Vælges metoden med at have penge i banken skal der stå 800.000 baht på en anfordringskonto i Thailand og der skal vises kontoudskrift fra banken med stempler og underskrift. Banken skal også lave et følgebrev. Skal være fra samme dag som der søges. Opdateret bankbog kan de også spørge efter og vil se. Kopi deraf måske god ide. Elsker selv at have mere med end nødvendigt bare for at være sikker.

Ved forlængelsen skal der stå samme beløb i banken men her skal de have været på kontoen i, mener det er 3 måneder første gang. Så pengene fra konvertetingen skal blot blive stående. Nogle immigrationer ser gerne at der ikke har været bevægelser på kontoen i denne periode og må ikke gå under 800.000 baht på noget tidspunkt.

Der kan hæves af beløbet undervejs inden næste forlængelse men reglerne siger at beløbet ikke må gå under 400.000 baht på noget tidspunkt. Der er nogle regler for hvor længe efter visumet er udstedt de 800.000 baht skal blive stående og så igen periode op til ansøgningen hvor der igen skal stå 800.000 baht.

Der står ikke noget om at de 800.000 baht ved visumansøgning skal stå på kontoen i nogle måneder inden konverteringen, men tjek evt.

Tilskønne eller guide udi det grå område.

Som indvandrer, fremmedarbejder, her føler jeg ikke det er fornuftigt at gå ind og give ideer til hvordan diverse regler og love kan omgås f.eks. ved at bruge korruption og falske papirer og har ikke noget behov for det overfor dem som jeg selv har valgt at bo hos. Det må folk selv finde ud af detaljerne i.

Kan vende den om og sige hvad danskere vil sige når de opdager at udlændinge bosat i Danmark informere og guider deres landsmænd udi hvordan regler i Danmark kan omgås som med moms, sort arbejde, medarbejdere på offentlige ydelser, visum og opholdstilladelser. Ikke velset?

Og ja returkommission, korruption og penge under bordet er en del af livet i Thailand nogle gange og "helt normalt" for nogle thaiere. Ikke noget særligt at det også findes i emner relateret til udlændinge.

Agenter til forlængelser behøver langt fra altid at være fordi der er urent trav. Nogle bruger dem fordi det er nemmere og sikker på papirerne er i orden og ikke skal bruge tid på det (andet end at skaffe det som der bedes om).

Andre gange kan immigrationer stille flere og flere krav om dokumentation og det bliver så besværligt at folk tyer til en agent med ekstrabetaling. Jo flere der gå den vej rundt, jo sværere/dyrere bliver det for alle.

Nogle danskere i Danmark efterlyser af og til at nogle grupper ny-danskere i Danmark tager afstand fra ”the bad guys” og dermed viser de ikke er enige. Der er det sjove at prøver man så at gøre det samme i Thailand så render man nærmest ind i en shitstorm nogle gange. Moral er godt, men dobbelt….
Redigeret af Lars d. 19-03-2023 07:05
Lars

Gå til kategori:  
Lignende emner
Emne Forum Svar Nyeste indlæg
Visum til Danmark - lange behandlingstider og ventetider på at booke tid til ansøgning - Ambassade Visum til Danmark 5 25-03-2024
Visa udfyldt online Visum til Thailand 2 14-02-2024
Visa bekræftigelse Visum til Thailand 2 12-02-2024
Leveattest - for alle der modtager pension udenfor Danmark Pensionist i Thailand - f.eks. visum 1 18-06-2023
NON-O (Basic) Visa Visum til Thailand 3 26-03-2023
Nyeste indlæg
     
Forum guide
Nyeste indlæg - forsiden
Forum oversigt
Søg
Guider:
Kom godt igang
Billeder i indlæg
Video i indlæg
Google kort i indlæg
     
Sticky - fastholdte
Nødtelefonnumre i Thailand
Problem at veksle danske kroner i Thailand
Alle indrejserestriktioner fjernes fra 30. september (2022)
Indrejsekortet, TM6, som udfyldes i flyet afskaffes midlertidigt
Visum til Thailand fåes nu 100% online - visum sendes via e-mail
E-cigaretter ulovlig at medbringe til Thailand
Turistfælder
     
Populære emner
bank konto i thailand
ang. thailand...
Børn med på ferien.
Famileværelser på Koh Samui...
Spørgsmål fra førstegangsrejsende
10 ting, man ikke gør i Thailand
Sjove ting og billeder
Mad til børn +mælkeerstaning
HURTIGSTE VEJ TIL ET VISUM
     
Mest læste emner
     
Besøgende
· Gæster online: 10
· Brugere online: 0
· Antal brugere: 1,236
· Nyeste bruger: Bohnielsen
     
Hjælp, regler, kontakt
Hjælp til forum - FAQ
Forum råd og regler
Kontakt
     
ældre nyheder om Thailand
Overskrifter
Fuld tekst - alle nyheder